Kap. 6 – Arbejdsmarkedet
Prisen på arbejdskraft kaldes normalt lønnen.
Lønnen anskuet ud fra et virksomhedssynspunkt:
Lønnen: ↑
↓
Omkostninger: ↑
↓
Varepriser: ↑
↓
Konkurrenceevne: ↓
↓
Arbejdsløshed: ↑
Holder ræsonnementet ? Hvad mener du ?
Nej, fordi fx omkostningerne ikke behøver at stige når man giver lønforhøjelser, da folk jo kan øge produktiviteten/effektiviteten, ved at bruge maskiner osv.
Lønnen anskuet ud fra et husholdningssynspunkt:
Lønnen: ↑
↓
Disponible indkomst: ↑
↓
Købekraft: ↑
↓
Efterspørgslen: ↑
↓
Produktion: ↑
Holder ræsonnementet ? Hvad mener du ?
Nej
Hvordan fastsættes prisen på arbejdskraft ?
Ligevægtslønnen fremkommer der hvor udbud = efterspørgsel efter arbejdskraft i en markedsøkonomi. Husholdningerne udbyder arbejdskraft og virksomhederne efterspørger arbejdskraft.
Hvad afhænger efterspørgslen efter arbejdskraft af ?
1. Lønnen.
2. Efterspørgslen efter de varer som arbejdskraften producerer f.eks. er efterspørgslen efter slagteriarbejdere afledt af efterspørgslen efter pølser m.v.
Hvorfor er efterspørgselskurven faldende fra venstre mod højre ?
1. Hvis lønnen stiger bliver varerne dyrere og konkurrenceevnen forringes ( se ovenfor). Virksomhederne får sværere ved at afsætte deres produktion og må fyre folk (=efterspørgsel efter arbejdskraft falder).
2. Lønstigningen gør maskiner relativt billigere og virksomheden vil derfor substituere arbejdskraft med maskiner(= efterspørgsel efter arbejdskraft falder ).
Hvordan måler man udbuddet af arbejdskraft ?
Egentligt bør man se på det samlede antal arbejdstimer der bliver udbudt, men i mangel af bedre bruger man nogen gange antal personer (arbejdsstyrken) som udtryk for udbuddet.
Hvad afhænger udbuddet af arbejdskraft af ( = samlede antal arbejdstimer )?
1. Befolkningens størrelse og aldersfordeling
2. Erhvervsfrekvensen
3. Arbejdstidens længde
4. Lønnen
Hvorfor vil udbudskurven være stigende i begyndelsen når lønnen stiger ?
Hvis lønnen stiger vil man arbejde mere dvs. man substituerer fritid med arbejdstid
( = substitutionseffekten ). Udbuddet stiger.
Hvorfor vil udbudskurven bøje bagover når lønnen bliver tilstrækkelig høj ?
Lønnen er nu så høj i forhold til de materielle behov, at en yderligere lønstigning bliver brugt til at ”købe” fritid dvs. man erstatter arbejdstid med fritid ( = indkomsteffekten ). Udbuddet falder.
Hvad får efterspørgselskurven til at rykke ?
· Ændring i konjunkturerne: et øk. opsving vil rykke efterspørgselskurven til høj-
re således at ligevægtslønnen stiger. En finanskrise vil rykke den til venstre og
ligevægtslønnen falde.
· En skattelettelse ( ekspansiv finanspolitik) vil øge efterspørgslen efter varer og
dermed også for arbejdskraft ( rykker til højre ).
Stigende efterspørgsel efter arbejdskraft:
Hvad får udbudskurven til at rykke ?
· Færre unge i de erhvervsaktive aldersgrupper: udbudskurven rykker til venstre
og ligevægtslønnen stiger.
· Afskaffelse af efterlønsordningen: udbudskurven rykker til højre og ligevægts lønnen falder.
· Indførelse af barselsorlov og uddannelsesorlov: udbudskurven rykker til venstre.
Stigende udbud af arbejdskraft:
Hvad er arbejdsstyrken ?
Dem der kan og vil arbejde dvs. de beskæftigede + de arbejdsløse.
Hvem er så ikke med ?
· Børn
· Uddannelsessøgende
· Alderspensionister
· Hjemmegående
· Invalidepensionister
Hvordan går det med udviklingen i arbejdsstyrken i øjeblikket ?
Faldende af 2 årsager:
· Mange ældre der forlader arbejdsmarkedet og dermed arbejdsstyrken.
· Få unge der kommer ind i arbejdsstyrken.
Hvad er erhvervsfrekvensen ?
Hvordan har udviklingen været i erhvervsfrekvensen siden 60’erne ?
· Mændenes erhvervsfrekvens har været faldende. Hvorfor ?
1. Mænd har forlænget uddannelsesperioden.
2. Stigende antal mænd gået på efterløn.
· Kvindernes erhvervsfrekvens har været stigende. Hvorfor ?
1. Mangel på arbejdskraft.
2. Større off. sektor ( mange ”kvindejob” i den off. sektor ).
3. Ligestilling.
4. Voksende materielle behov ( bolig, bil m.v. ) → behov for to indtægter.
Hvad er beskæftigelsesfrekvensen ?
Lønsystemer:
1. Normallønssystemet: Ved overenskomstforhandlingerne fastlægges lønnen for hele overenskomstperioden ( 2 – 4 år). Kaldes også for det ”stive lønsystem”. Udbredt blandt ufaglærte f.eks. 3F.
2. Minimallønsområdet: Ved overenskomstforhandlingerne fastlægges kun en minimumspris (minimallønssatsen) for arbejdskraft. Resten af lønudviklingen (størstedelen) fastsættes på de enkelte arbejdspladser. Lønforhandlinger muligt i overenskomstperioden. Kaldes også for ”det bevægelige lønsystem”. Udbredt blandt faglærte f. eks. HK.
Hvorfor er lav arbejdsløshed ( = fuld beskæftigelse ) et øk. mål ?
· Samfundet går glip af den produktion de arbejdsløse kunne have præsteret.
· Samfundet får omkostninger til dagpenge og kontanthjælp.
· Rammer typisk de svageste i samfundet ( især ufaglærte ).
· Skaber manglende trivsel / selvværd hos den enkelte.
· Forkorter levetiden.
Hvordan måles arbejdsløshed ?
1. Den registerbaserede ledighed:
· Antal ledige personer: antal dagpengemodtagere + antal kontanthjælps-
modtagere tilmeldt jobcentrene dvs. arbejdsløse studerende, efterlønnere og pensionister medregnes ikke. Det samme gælder personer der ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp.
· Antal ledige i %:
2. AKU-ledighed:
· Antal ledige personer: antal arbejdsløse der er aktivt arbejdssøgende og
som kan tiltræde et job inden for de næste 2 uger.
( baseres på en spørgeskemaundersøgelse ).
· Antal ledige i % :
AKU – ledighedsprocent = (Antal AKU−fuldtidsledige)/(Hele arbejdsstyrken) * 100
3. Den officielle ledighedsprocent:
Officielle ledighedsprocent = (Antal ledige A−kassemedlemmer)/(Antal A−kassemedlemmer) * 100
Den registrerede ledighedsprocent:
Hvorfor er mændene hårdere ramt af arbejdsløshed end kvinderne i øjeblikket ?
Andre ledighedsbegreber:
· Ledighedsgraden: Den del af en periode ( f.eks. et år ) hvor en person er ledig.
· Antal fuldtidsledige: Ledighedsberørte omregnet til fuldtidsledige.
Årsager til arbejdsløshed:
1. Konjunkturarbejdsløshed: Arbejdsløshed forårsaget af en lavkonjunktur ( oliekriserne, IT-krisen og finanskrisen ).
2. Strukturarbejdsløshed:
a) Geografisk: Arbejdsløsheden i et bestemt geografisk område er større end gennemsnittet ( Københavns by, Vest – og Sydsjælland )
b) Faglig: Arbejdsløsheden inden for en bestemt branche er større end gen-
nemsnittet ( 3F dvs. ufaglærte, byggebranchen, fødevarebranchen)
3. Hjemsendelsesarbejdsløshed: Arbejdsløshed via kortvarig hjemsendelse på grund
af manglende råvarer eller vejrlig ( byggebranchen,
fiskeindustrien )
4. Skiftearbejdsløshed: Arbejdsløshed på grund af jobskifte.
5. Sæsonarbejdsløshed: Arbejdsløshed hvor aktiviteten svinger med årstiderne ( byg-
gebranchen, turistbrachen )
Hvilke slags arbejdsløshed har vi i øjeblikket ?
Hvad er fuld beskæftigelse ?
Arbejdsløsheden ligger på 3-4 %. Den kan ikke komme ned på 0, da der altid vil være
hjemsendelses -, skifte – og sæsonarbejdsløshed.
Hvad er flaskehalsproblemer ?
Der opstår mangel på arbejdskraft inden for visse faggrupper mens der generelt er arbejdsløshed i samfundet. Skaber ofte lønpres !