Rentedannelse er læren om, hvordan en lang række faktorer og aktører påvirker renteniveauet i samfundet
Makroøkonomi: her er udgangspunktet hvad nationalbanken og regeringen kan eller bør gøre i en given situation(det er dette man arbejder med i IØ)
Mikroøkonomi: her ser man tingene gennem de mange forskellige finansielle aktørers synsvinkler
I finansiering arbejdes der med mikroøkonomi
Inflation
- Er prisstigninger på alle priser samlet
- Inflationen skal være en smule mindre end BNP væksten, hvis man skal have en positiv vækst/hvis væksten skal blive større.
- Vækst –> Efterspørgsel i arbejdskraft –> Lønstigninger –> Prisstigninger/inflation.
Bekæmpelse af inflation
- Bekæmpes ved en høj rente. Da en høj rente gør at folk, virksomheder og banker(der låner i nationalbanken) ikke låner så meget, så har de ikke råd til at købe så meget.
- Hvis der er for meget gang i samfundet, og man vil bremse væksten, så sætter man renten op
- Kontraktiv(stram) pengepolitik
Deflation
- Er ødelæggende for den samfundsøkonomiske vækst, da prisfald gør, at forbrugeren venter med at købe, i håb om at prisen falder endnu mindre. Når forbrugerne så ikke køber, så kan virksomhederne jo ikke producere så meget osv. alt i alt betyder det at væksten falder
Bekæmpelse af deflation
- Deflation bekæmpes ved, at sætte renten ned
- Sættes renten ned, bliver det billigere for banker at låne i nationalbanken, samtidig med at de får en meget lav rente for de penge de sætter ind i nationalbanken(der kan endda opstå en situation hvor de skal betale for at sætte penge ind i nationalbanken). Derfor vil banken hellere forsøge at låne pengene ud til folk og virksomheder, og det gør de så ved også at sænke renten
- Dvs. vil man gerne have gang i samfundet, så sænker man rente, det skubber gang i tingene, då der liver lånt mere
- Ekspansiv(lempelig) pengepolitik
Pengepolitik handler primært om renteniveauet
Fastlæggelse af markedsrenten
- Bestemmes på baggrund af udbud og efterspørgsel af penge.
Fastkurspolitik
- Hvorfor har vi fastkurspolitik i forhold til euroen? Fordi at politikkerne ville have euroen, men folket stemte imod, og så lavede man fastkurspolitik, så forskellen mellem at have euro eller ikke at have euro ikke var ret stor.
Nationalbanken
- Dens opgaver er:
- At udgive sedler og mønter
- At fungere som bankforbindelse for staten og pengeinstitutterne
- At fastlægge og udføre pengepolitikken
- At fastlægge og udføre valutapolitikken
- Er selvejende og uafhængig, da det sikrer mod for stor indblanding fra regeringens side
- Banker bruger nationalbanken hvis de enten har for meget eller for lidt likviditet(indsætter og trækker), veksler valuta i nationalbanken, samt foretager en del betalinger via deres konto i nationalbanken.
- Nationalbanken tager sig af pengeforsyningen i det danske samfund, og sørger for at der hele tiden er en tilstrækkelig cirkulation af kontanter i samfundet
- Staten har en konto i nationalbanken, som benyttes til at foretage meget store betalinger, mens mindre betalinger fra staten, som løn til ansatte, folkepension osv. går gennem pengeinstitutterne, dog er det nationalbanken der overfører disse penge til de respektive pengeinstitutters bankkonto i nationabanken
- Hovedopgaver: at passe på kronen og bekæmpe inflation.
- Hovedopgave 1: at passe på kronen, og sikre at den ikke svinger for meget i værdi i forhold til andre valutaer
- Hovedopgave 2: at bekæmpe inflation, dvs. at sikre at inflationen ikke bliver for høj, man har faktisk en 2% grænse
Markedsrenten
- Bestemmes på baggrund af udbud og efterspørgsel af penge.
Kursspekulation
En mand/kursspekulant låner 1.000.000 dkk til kurs 100. Dvs. han køber dem for 1.000.000 RM(rimimbi). Hans formål er at øge udbuddet af danske kroner, så kursen falder.
Hans kursspekulation lykkedes, kursen falder med 50%, og han skal nu kun bruge 500.000 RM på at betale de 1.000.000 dkk tilbage. Dvs. at selvom han betaler rente af lånet, så er det stadig en gevinst for ham.
Dvs. at renten skal være mindre end gevinst på kursfald, hvis kursspekulanter skal have noget ud af dette.
For det første skal der utrolig mange penge/folk/fonde til at gøre sådan noget, og for det næste er det ikke realistisk at kursen falder 50%.
For at sikre sig mod at sådan noget ikke foregår, kan national sætte renten op, så der skal betales højere rente af lånet end kursgevinsten . For hvis de nu fx sætter rente op til 1000%, vil det jo koste en halv krig, at låne de 1.000.000 dkk i blot få dage.
1.000.000 dkk
1.000.000 RM
500.000 RM
Kalkulationsrente
- Hvis en investering kan give et afkast på 10%, og man kan låne pengene dertil til en rente på 5%, så har man tjent 5%.
- Breakeven punktet er så hvis afkastet man kan få på en investering er 5% samtidig med at man kan låne pengene dertil til 5% i rente.
- Er renten lav vil vi derfor se flere investeringer.
- Og er renten høj, vil vi så se færre investeringer.
Den korte og den lange rente
- Det er forskellen på rentetiden/lånets løbetid.
- Den korte rente er hvis det er mindre end 1 år. Kaldes også dag til dag renten, da den ændrer sig fra dag til dag.
- Normalt vil den lange rente være højere end den korte, da en långiver der skal binde sig i lang tid, risikoen er derfor større, og långiver vil derfor forlange en højere rente(risikotillæg).
- Risiko ved lang lån
- Der er jo den risiko ved et langt lån, at vi over årene vil se inflation/prisstigninger. Pengene bliver dermed mindre værd, hvilket udhuler værdien af grundbeløbet som man har lånt ud
- Den anden risiko er manglende betaling
- En høj lang rente betyder, at fremtiden for markedet ser usikkert ud, mens en lav lang rente betyder at markedet ser sikkert ud
- Nationalbanken kan påvirke den korte rente direkte, ved at ændre på selve rentesatsen. Når de låner penge ud til andre banker, er den korte lån.
- Den lange rente kan de ikke påvirke direkte, de kan dog påvirke den ved udbud og efterspørgsel.
Invers rentestruktur
- Få dage hvor den korte rente er meget høj
- Dette gøres for at forhindre udenlandske kursspekulanter i at låne danske kroner, og derved spekulere i denne
