Kapitel 03 – Domstole og retssager

Magtens tredeling

• Lovgivende magt

• Dømmende magt

• Udøvende magt

 

Sikrer os mod diktatur

 

De danske domstole

• Byretten – 24 placeret over hele landet
• Landsretten – Østre Landsret og Vestre Landsret
• Højesteret

 

• 2-instansprincippet:  Sager kan afgøres ved
  2 instanser og de fleste sager starter i Byretten
• Skal sagen prøves en tredje gang kræves der en særlig tilladelse – tredjeinstansbevilling

 

Domstolene: opbygning og opgaver

• De almindelige domstole: Højesteret, Landsretten, Byretten, Sø- og Handelsretten
• De særlige domstole: fx Boligretten, Den særlige Klageret, Rigsretten
  • Grunden til man har særlige domstole er, at de dommerne i de almindelige domstole jo naturligvis ikke kan vide alt

 

• Byrettens har forskellige afdelinger, fx:
  • Civilretten
    • Civile retssager. Sager mellem borgere, virksomheder og det offentlige.
• Kriminalretten
  • Straffesager. Sag er hvor man er anklaget for at have begÃ¥et en lovovertrædelse, som kan straffes.
• Fogedretten
  • Tvangsinddrivelse af gæld og udlæg, tilbagebetagelsessager, sager om arrest og fogedforbud, udsættelse af lejemÃ¥l, samværssager om udlevering af børn.
• Skifteretten
  • Dødsboer og arvesager, skifte i separations- og skilsmissesager, skifte i insolvenssager, gældssanering og konkurssager.
• Boligretten
  • Huslejesager, opsigelse af lejeaftaler og mangler ved det lejede.

 

• Sø- og Handelsretten: Behandler særligt sager om varemærker, design, patent, internationale erhvervsforhold, markedsføringsloven, konkurrenceloven

 

Alternativ til domstolene

• Klagenævn
  • Hvis en forbruger vil klage over en vare eller en arbejds- eller tjenesteydelse, kan klagen indbringes for et godkendt klagenævn eller ankenævn, fx Forbrugerklagenævnet.

• Retsmægling
  • I visse sager sker det, at retten sender et tilbud til parterne om hjælp til selv at finde en løsning pÃ¥ konflikten gennem retsmægling.
• Bruges i konflikter mellem naboer, medarbejdere og arbejdsgivere og skilsmisse- og forældremyndighedssager, da der i disse sager ofte er mange følelser i spil.
• Juraen træder i baggrunden, det handler om dialog

• Voldgift
  • En  voldgiftsret er en privat domstol, der nedsættes, og de uenige parter har indflydelse pÃ¥ voldgiftrettens sammensætning, dvs. hvem der skal være dommere i sagen.
• Dommeren behøver ikke være jurist, men er ofte en person med særligt fagkundskab.

 

Internationale domstole

• EU-domstolen i Luxembourg
  • Sikre og fastsætte hvordan traktaten skal forstÃ¥s og anvendes i EU’s medlemsstater

• Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
  • Behandler sager om overtrædelse af EMRK

 

Civile retssager

• Forskel pÃ¥ civile sager og straffesager
• Parterne: Sagsøger og sagsøgte
• Begreber – se fig. 3.4:
  • Bevisbyrde
    • I civile sager er det som udgangspunkt sagsøger, der skal bevise sin pÃ¥stand. Man siger, at han skal kunne løfte bevisbyrden. PÃ¥stÃ¥r sagsøger, at sagsøgte skylder ham 10.000 kr., er det sagsøger som skal dokumentere og bevise, at det er korrekt, og at kravet eksisterer.
• Bevisumiddelbarhedsprincippet
  • Medfører, at beviser skal fremlægges direkte foran dommeren. Sagens bevisførelse, herunder fremlæggelse af dokumentation, partsafhøring oh vidneafhøring, afhøring af syns- og skønsman mv., sker i retten under hovedforhandlingen, sÃ¥ dommeren kan skabe sig et helhedsindtryk i sagen .Sagens dokumenter er sendt til retten under sagens forberedelse, og de fremlægges under hovedforhandlingen og læses højt.
• Forhandlingsprincippet
  • Betyder, at sagsøger og sagsøgte selv har ansvaret for at fremlægge de beviser og nødvendige oplysninger i sagen, som dømmeren skal se pÃ¥, herunder indkalde relevante vidner, gennemføre syn og skøn og fremlægge den nødvendige dokumentation.
• Den frie bevisbedømmelse
  • Betyder, at retten har frihed til selv at vurdere, hvad der er bevist og hvilke beviser, der skal veje tungest, nÃ¥r der skal afsiges en dom. Dommerens vurdering skal være objektiv. Dommerens personlige forhold eller holdning i en sag mÃ¥ ikke spille ind ved sagens afgørelse.

 

Værneting – hvor skal sagen føres?

• Stedlig kompetence
  • Hovedregel: Sagsøgtes hjemting, dvs. der hvor sagsøgte bor eller har sin virksomhed
  • Undtagelse: Supplerende værneting – se fig. 3.5

• Værneting kan aftales

 

Sådan forløber en civil retssag

• Sagens forberedelse
  • Stævning og forkyndelse
  • Svarskrift
• Forberedende retsmøde
• Syn og skøn
• Replik og duplik

• Hovedforhandling – sagens afgørelse
  • Forlig ?

• Omkostninger
  • Fri proces
• Retshjælpsforsikring

• SmÃ¥sagsprocessen – sager under 100.000 kr.