Kapitel 24 – Konkurs, rekonstruktion og gældssanering

  1. En samlet ordning for alle kreditorer
  2. Rekonstruktion
  3. Konkurs
  4. Gældssanering

 

 

 

  • En samlet ordning for alle kreditorer

 

  • Eliminerer individualforfølgelse, dvs. så kan den enkelte kreditor ikke længere lave individualforfølgelse
  • Universalforfølgning kan være:
    • Rekonstruktion
    • Konkurs
    • Gældssanering
  • Alle kreditorer bliver som udgangspunkt stillet lige
  • Der etableres en fristdag
    • Den dag al individualforfølgning stopper, og universalforfølgning begynder
    • Er afgørende for, hvilke aktiver og passiver, der skal være omfattet af den samlede ordning
  • Debitor skal være insolvent
    • Debitor er insolvent, hvis han ikke kan betale sine regninger til tiden, og situationen ikke er forbigående(altså at det ikke bare er lige nu han ikke kan betale)
    • Teknisk insolvent, gælden er større end aktiver, giver ikke mulighed for at starte universalforfølgning

 

 

  • Rekonstruktion

 

  • Formålet er at virksomheden kan fortsætte, at lave en konstellation der kan køre videre
  • Virksomheden kan rekonstrueres ved en frivillig akkord, som nedsætter virksomhedens gæld
    • Akkord betyder at alle kreditorer skal give sig til kende(hvem de er, hvad de har til gode osv.), og under rekonstruktionen bestemmes det så, at alle skal skære noget af deres gæld/reducere deres gæld(fx til 50%, hvis man tror på, at det er det der skal til, for at virksomheden kan køre videre)
  • Rekonstruktion efter konkursloven:
    • Etablerer fristdag
    • Rekonstruktør og tillidsmand vælges
    • Rekonstruktør skal godkende alle væsentlige beslutninger
      • Rekonstruktør kan fx være en revisor, eller anden personlig med særlig indsigt i økonomi
  • Rekonstruktion kan enden med:
    • Tvangsakkord
      • Kreditorer bliver tvungen til at reducere gælden
    • Virksomhedsoverdragelser
      • Virksomheden bliver solgt, der bliver hevet ny kapital ind
    • Konkurs
  • Under rekonstruktionen kan ejeren ikke selv tage beslutninger

 

 

  • Konkurs

 

  • Konkursbegæring kan indgives af debitor eller kreditor
  • Etablerer fristdag
  • Betingelser for konkurs:
    • Insolvens
    • Debitor ikke under rekonstruktionsbehandling
    • Kreditor skal stille sikkerhed for konkurs-behandling og må ikke have fuld sikkerhed
      • Skal stille med et minimumsbeløb, som advokater osv. skal have, altså alle de gebyrer der er
      • Så inden man begærer en konkurs, laver man en økonomisk kalkule, for at se om der overhovedet er nogen penge at hente
  • Er betingelserne opfyldt afsiger Skifteretten konkursdekret og indsætter kurator
    • Konkursdekretet kommer i statstidende, samt andre blade og internetsider, så pengeinstitutter og andre kan få de oplysninger de skal bruge

 

3.2 Hvilke aktiver er omfattet af konkursmassen

  • Formålet med konkursen er at fordele værdien af alle aktiver mellem alle kreditorer
  • Konkursmassen omfatter som udgangspunkt alle debitors aktiver, undtagen:
    • ”Beskedent hjem”(tvangsbeneficiet)
    • Personlige rettigheder
      • Fx rettigheder til en ikke udgivet bog, feriepenge osv.
    • Aktiver som ejes af ægtefælle eller børn
    • Separatist krav
      • Rettigheder som andre ejer, fx lånte aktiver eller aktiver købt med ejendomsforbehold
    • Løn, som er tjent under konkursbehandling

 

3.3 Omstødelse

  • Omstødelse = gøres om
    • Hvad kan vi trække tilbage
    • Ting der ligger tæt på skæringsdatoen kan trækkes tilbage, hvis det har forringet eller forrykket kreditorernes mulighed for betalings
  • Dispositioner foretaget tæt på konkursen kan omstødes, hvis de har forringet eller forrykket kreditorernes mulighed for betaling
  • Formålet er at sørge for, at alle kreditorer får del i værdien af aktiverne
  • Omstødelsesperioden regnes tilbage fra fristdag, se fig. 24.2 og 24.3
  • Dispositioner, som kan omstødes er fx:
    • Gaver
      • Hvis de er ekstraordinært store
    • Løn til nærtstående
    • Betaling af gæld
    • Pant for gammel gæld
    • Udlæg
    • Utilbørlige dispositioner
      • Andre ting der er urimelige, og som man gør for at snyde kreditorerne

 

3.4 Betalings til kreditorerne – konkursordenen

  • Konkursorden = hvem får penge først
  • Kurator skal sætte Proklama i Statstidende
  • Konkursordenen er den rækkefølge, kreditorerne får betaling i, se fig. 24.4 og 24.5:

 

  • Massekrav
    • Kurator, advokater, retten og dem som skal have noget gebyr
  • Privilegerede krav
    • Ansattes krav på løn, feriepenge  osv., leverandørers krav på betaling
  • Simple krav
    • De der ikke har andre måder at få realiseret deres krav
    • Gæld til bank, moms, skat, almindelige fakturakrav til betalings af varer, mobilabonnement osv.
  • Efterstillede krav
    • Renter efter konkursdekret
    • Bøder
    • Gaveløfter

 

 

3.4.2 Udlodning

  • Når kurator har solgt alle aktiver, kan kurator betale kreditorerne
  • Først betales kreditorer med massekrav, når alle har fået betaling, betaler kurator kreditorer med privilegerede krav
  • Oftest er der ikke fuld dækning til simple krav, som får dividende

 

  • Gælden består stadig efter konkursen

 

 

  • Gældsernæring

 

  • Kun privatpersoner
  • Betingelse: Debitor kan ikke betale gælden tilbage, og gælden må fx ikke komme fra et strafbart forhold
  • Alle kreditorer skal melde deres krav til Skifteretten
  • Skifteretten kan træffe afgørelse om, at gælden bliver sat ned, så debitor har mulighed for at betale den i løbet af typisk 5 år
  • I afdragsperioden skal debitor leve på et meget stramt budget
  • Gældssaneringen kan ophæves, hvis debitor  tilsidesætter sin pligter, altså ikke overholder afdragsordningen