Muntlig karakter: 10
Fortalte bare udfra nedenstående tekst:
(PP betyder at jeg skifter powerpoint slide)
I USA er der en præsidentkandidat, Donald Trump, som er blevet kendt på at gå mod normen. Men han har dog opnået gode resultater på amerikanske meningsmålinger. Et af hans fokusområder er hans negative holdning til illegale indvandrere fra Mexico. I denne DIO synopsis har jeg analyseret og diskuteret hvilke kulturelle og økonomiske faktorer, der kan ligge til grunde for hans holdning – udgangspunkt i tale.
Mine hovedkonklusioner har blandt andet været, at hans holdning til de illegale mexicanske immigranter delvis kan begrundes af, at mexicanerne har en højere tendens til at begå kriminalitet. Dette er der kommet yderligere belæg for, men det vil jeg komme ind på senere.
Herudover har jeg fundet frem til, at Donald Trump benytter en meget simpel sætningsstruktur, samt at han fokuserer på appelformen patos, som appellerer til modtagerens følelser. Etos kommer i mindre grad i brug, idet han troværdiggør sig selv ved, at vise hans forretningstalent. Han mener nemlig at hans forretningstalent er det America har brug for lige nu, da han mener det går dårligt for landet. Han forstærker desuden hans troværdighed idet han ikke har lobbyister ligesom alle hans andre konkurrenter på nær Bernie Sanders. Han benytter sig desuden af en meget uformel taleform med mange positivt og negativt ladede udtryk.
Kulturelt set er der også spændinger mellem den amerikanske og mexicanske kultur, hvilket jeg fandt frem til ved hjælp af en hofstede analyse. Pp Jeg vil nu se på hvilke søjler der indikerer en stor forskel mellem den amerikanske og mexicanske kultur, der kan skabe spændinger.
Individualisme:
Det vil altså sige at amerikanere lægger mere vægt på deres uafhængighed af andre, og sætter mere pris på at de er frie til at gøre hvad de vil. I Mexico som er et kollektivistisk samfund tænker man i ”vi” i stedet for ”jeg”. Her er loyalitet dominant overfor social accepteret adfærd og administrative bestemmelser. Den øgede loyalitet til sin gruppe, samt tilbøjeligheden til at gruppens holdninger og værdier overskygger andres social accepteret adfærd og administrative bestemmelser, kan være med til at øge befolkningens tilbøjelighed til at bryde lovgivningen. Dette er alt andet lige en faktor som påvirker den amerikanske befolknings holdning overfor mexicanerne, da amerikanerne derved oplever at mexicanerne ikke værdisætter love og normer i samme grad som dem selv.
Indulgence: (overbærenhed)
Her scorer begge lande over middel, men Mexico er beliggende på et væsentligt højt niveau, da de er blevet vurderet til 97 point, og derfor nærmer sig de 100. Denne faktor er beskrevet som menneskers menneskelighed. Den er udtryk for hvilken grad folk er villige til at kontrollere deres begær og impulser – baseret på deres opdragelse. Mexico’s højere score på dette punkt tyder på at mexicanere i høj grad er mere tilbøjelige til at forføre deres begær. De tænker derfor meget på at nyde livet og på at have det sjovt. Derfor ser vi også at produktion og handel med stoffer i mexico er mere udbredt, da tankegangen jo netop er at leve livet og have det sjovt i nuét. Denne manglende kontrol over begær er sandsynligvis med til at skabe spændinger mellem de to kulturer, idet den forstærker deres tendens til at begå kriminalitet.
Men min analyse tog udgangspunkt i hans tale fra da han annoncerede hans opstilling som præsidentkandidat. I talen har han mest fokus på umålbare, kvalitative og kulturelle områder. Der var knap så meget fokus på fakta og tal. Nu vil jeg se på dét som Donald Trump ikke har nævnt. Nemlig hvilken effekt de illegale indvandrere har på den (statslige økonomi, samfundsøkonomien) og for de enkelte husholdninger. pp
I synopsen var det beskrevet, hvordan stater med mange illegale indvandrere havde en tendens til at have en højere kriminalitetsrate. Siden jeg afleverede min synopsis er der kommet en artikel med data som bakker dette op. Den viser, at i 2014 udgjorde de illegale indvandrere 3,5 % af befolkningen. Samtidig med, at de udgjorde næsten 37 % af alle dømte kriminalitetssager. For statsøkonomien må det altså betyde, at de illegale indvandrere optager pladser på de amerikanske fængsler. Det vil sige en højere fængselsudgift. Der vil desuden alt andet lige være brug for mere politi. Igen højre udgift for staten. Der vil også komme flere offentligt betalte retssager, hvilket igen øger statens udgifter.
Men det er jo ikke alle mexicanere der er kriminelle. Størstedelen af dem bidrager til den statslige økonomi. Illegale indvandrere betaler stadig moms og ejendomsskat samtidig med, at de bidrager til Americas BNP. På minussiden er de også en udgift for staten, idet de har en højere tendens til at bruge skattebetalte services. De udgør en høj udgift i forhold til sundhedspleje, uddannelse og madkuponer. Næsten 5 milliarder dollars bliver hvert år brugt på illegale indvandrere i USA. Om de illegale indvandrere bidrager eller forringer nationaløkonomien er derfor svært at vide. Men. I 2007 fandt den daværende amerikanske præsidents økonomiske rådgivere frem til, at gennemsnitligt vil alle immigranter betale 80.000 dollars mere i skat pr. person end de vil forbruge i offentlige ydelser over en livstid. Det vil altså sige, at det tyder på, at de illegale indvandrere bidrager til de offentlige budgetter.
For samfundsøkonomien tyder det desuden også på, at de illegale indvandrere har en positiv effekt, idet de øger beskæftigelsen og produktiviteten. Ifølge den amerikanske centralbank i San Francisco stimulerer immigranterne nemlig investeringer og promoverer specialisering. Det effektiviserer produktionen og øger dermed medarbejdernes indkomst.
Men hvad hvis man ser på de illegale indvandreres effekt på de amerikanske husholdningers økonomi?
Der er omkring 11 milliarder illegale indvandrere i USA, hvor de fleste typisk er ufaglærte. Disse indvandrere har altså en stor effekt på udbuddet af ufaglært arbejdskraft. I et klassisk udbud- og efterspørgselsdiagram over løndannelsen på arbejdsmarkedet for ufaglært arbejdskraft, vil det derfor se således ud. Tegn pp.
Altså bliver lønnen på ufaglært arbejdskraft presset væsentligt ned, samtidig med, at de illegale indvandrere som regel er villige til at tage en betydelig lavere løn end amerikanerne. Dette forklarer også, hvorfor mange trump tilhængere siger, at indvandrerne stjæler deres jobs.
Men på trods af at illegale indvandrere på kort sigt sænker ligevægtslønnen for ufaglært arbejdskraft, peger flere økonomer på, at det på lang sigt har en positiv virkning for den gennemsnitlige amerikanske arbejder. Dog bliver de ufaglærte ramt noget hårdt.
Vis og fortæl ud fra billede
Overordnet set har de illegale indvandrere, som primært består af mexicanere, altså en positiv effekt på økonomien i USA. Dette er sandsynligvis grunden til, at Donald Trump ikke benævner den økonomiske del i hans tale.
Han kontroversielle udtagelser omkring mexicanere har primært foregået i starten af hans valgkampagne. I hans annonceringstale fra juli 2015 siger han, at de illegale mexicanske immigranter primært er smuglere, kriminelle og voldtægtsforbrydere. Senere i maj 2016 skriver han på twitter, at han elsker latinamerikanere (deriblandt mexicanere). Dette får mig til at undre over om hans kontroversielle udtagelser om mexicanere primært var for at få øget mediedækning og dermed nå ud til flere potentielle vælgere.
Vis og fortæl ud fra billede
På biledet ses en relativ sammenhæng mellem mediedækning og score i meningsmålinger. Altså har de mange kontroversielle udtagelser haft væsentligt indflydelse på hans chance for at blive præsident.