Karakter: desværre kun 7 (havde ikke nok international økonomi med)

Muntligt:

Karakter: 10

Tekst til mundtlig eksamen:https://rentabilitet.dk/opgaver/engelsk/dio-internationale-omraade/muntlig-eksamen/

Power point:https://rentabilitet.dk/opgaver/engelsk/855-2/muntlig-eksamen/

Indholdsfortegnelse

Indledning. 4
Analyse af tale. 4
Belæg for Trump’s antagelser. 6
Kulturelle spændinger. 8
Konklusion. 11
Refleksion. 11

Litteraturliste. 12

Bilag I – Analyse af tale. 13

Bilag II – Hofstede analyse. 17

Bilag III – Latinamerikanere og kriminalitetsomfang. 23

Bilag IV – Udskrift fra tale. 25

Bilag V – Ordoptælling. 33

1. Indledning

I forhold til emnet for ”Det internationale område 2016”, migration, synes jeg at det ville være interessant at analysere og diskutere en meget omtalt mand i USA, Donald Trump. Donald Trump har været meget i medierne på grund af hans kontroversielle udtagelser om mexicanere. I denne synopsis vil jeg ved hjælp af fagene engelsk og international økonomi komme ind på hvilke kulturelle og økonomiske faktorer, der kan ligge til grunde for Donald Trump’s negative holdning til mexicanere. Ved hjælp af faget engelsk vil jeg benytte mig af en Hofstede analyse til at vurdere eventuelle spændinger mellem de to kulturer, samt en sagprosaanalyse af en tale af Donald Trump, som har fokus i en kombination af den sproglige og tematiske fremgangsmetode. Faget international økonomi vil jeg benytte til at belyse eventuelle økonomiske faktorer som kan have betydning for amerikanernes holdning til mexicanere. Dette vil tage udgangspunkt i det samfundsvidenskabelige område, hvor jeg både vil benytte den kvalitative og kvantitative metode.

2. Analyse af tale

Nedenstående er uddrag af de væsentligste pointer fra analysen i Bilag I af Donald Trump’s tale fra d. 16. juli 2015, hvor han offentligt annoncerede at han opstillede som kandidat til præsidentvalget i USA 2016. Uddrag af væsentlige perioder i talen findes som udskrift i Bilag IV med tidsangivelser.

Budskabet med Donald Trump’s tale er opnået gennem en politisk orienteret tale, hvor han dermed annoncerer hans opstilling til præsidentvalget i USA 2016. Afsenderen af talen, altså Donald Trump, har til intention at opnå en negativ oplevelse af det nuværende styre blandt lytterne. Dette gøres blandt andet igennem at udtale ”Our country is in great trouble. We don’t have victories anymore.” “When was the last time anybodybody saw us beating, lets say, China in a trade deal? They kill us. I beat China all the time. All the time”.[1] Her er formålet at fremstille fornemmelsen af at landet er i en stor krise. Han giver derved fornemmelsen af at de ikke vinder længere, men de derimod taber til Kina i handelsaftaler. Den generelle idé ved at benytte patos og dermed tale til modtagerens følelser, her er, at få folk til at føle sig svage. Når folk føler sig svage er de mere tilbøjelige til at efterfølge stærke, magtfulde og selvsikre personer. Her håber Donald Trump, at de vil stemme på ham og dermed efterfølge ham i hans mission: ”To make America great again”. [2]

Donald Trump præsenterer ensidige, personlige pointer, hvilket gør ham til en subjektiv afsender. Han fokuserer på at få hans holdninger og meninger til at nå ud til så mange mennesker som muligt. Hans tale er en blanding af den ekspressive og direktive tekstfunktion, da fokus er på hans holdninger og synspunkter, hvor han benytter sig meget af negative og positive ladede sproglige træk. Den direkte tekstfunktion kommer til udtryk ved at han påvirker og aktiverer modtagerne med propaganda samt skjulte opfordringer. Propagandaen kommer meget til udtryk i forhold til hans holdning og oplevelse af mexicanere og deres illegale immigranter. ”When Mexico sends its people, they’re not sending their best.” ”They’re bringing drugs. They’re bringing crime. They’re rapists. And some, I assume, are good people.” [3] Her prøver han gennem frygt at få folk til at have samme mening som ham om mexicanerne. Her kan det godt tyde på, at han kommer med kontroversielle kommentarer i talen for at få mere mediedækning og dermed mere opmærksomhed.

Donald Trump benytter sig også af en simpel sætningsstruktur. Ifølge en rapport udstedt af The Globe, så er Donald Trump’s sætningskompleksitet på niveau med dét en 4. klasses elev vil kunne forstå.[4] Dette er betydeligt lavere end de andre præsidentkandidater. Grundlaget er blandt andet at Donald Trump primært benytter sig af ord med få stavelser. Som for eksempel: ”And we have nothing. We can’t even go there [Iraq]. We have nothing. And every time we give Iraq equipment, the first time a bullet goes off in the air, they leave it”.[5] Her bruger han altså korte sætninger med få stavelser.

Appelformen til følelser, patos, er i fokus igennem hele talen. Desuden kommer han i mindre grad ind på appelformen ethos, hvor han prøver at troværdiggøre ham selv. ”I’m using my own money. I’m not using the lobbyists. I’m not using donors. I don’t care. I’m really rich. And by the way, I’m not even saying that to brag – that’s the kind of thinking you need for this country.” [6] Her forstærker han hans egen troværdighed I forhold til 2 punkter:

Først og fremmest begrunder han med at han ikke har donorer og lobbyister ligesom de andre politikere har. Her viser han, at der ikke er nogen interessenter, der har magt over ham i forhold til valgkampagnen samt potentielle præsidentperiode.
Han udtaler også at han er meget rig. Dette er med til at øge hans troværdighed i forhold til hans kompetencer, da det alt andet lige har taget store mængder af dedikation og viden for at få den mængde af succes som han har haft.

3. Belæg for Trump’s antagelser

For at finde ud af om Donald Trump har ret i hans antagelser om at de illegale immigranter fra Mexico er yderst kriminelle og har en høj tilbøjelig til at være voldtægtsforbrydere, starter vi med en stikprøve metode, hvor vi sammenligner staterne, som grænser op til Mexico, med henholdsvis 2 stater som er placeret i det nordvest- og nordøstlige USA. Samt en tilfældig stat beliggende midt i USA. Sammenligningsgrundlaget er valgt til at være staterne ved sydgrænsen, da der alt andet lige vil være flere latinamerikanere i disse områder, pga. geografi samt stort jobudbud som kræver ufaglært arbejdskraft.[7] [8] Her har jeg valgt følgende: Sammenligning af Texas, New Mexico, Arizona og Californien med henholdsvis Nebraska, Montana og New York.

Analysen af sammenhængen mellem latinamerikanere og kriminalitetsomfang findes i Bilag III

Ud fra ovenstående kan vi konkludere at stater med et højt antal latinamerikanere har en tendens til at have flere forbrydelser. Dog er dette resultat ikke i nævneværdig grad gældende, hvilket vil sige at der umiddelbart ikke er belæg for når Donald Trump udtaler sig om at størstedelen af mexicanere og andre latinamerikanere tilfører væsentlige mængder kriminalitet til USA. Dog er der ingen tvivl om at dele af den mexicanske befolkning bidrager med store dele kriminalitet i form af smugling af illegale stoffer, hvilket kan påvirke det amerikanske samfund til at have en mere generaliserende holdning omkring mexicanerne.[9] Hvilket også er en del af det Donald Trump giver udtryk for i hans påstand om at størstedelen af mexicanerne er smuglere og voldtægtsforbrydere.

4. Kulturelle spændinger

Hvis vi ud fra Hofstede analysen fra bilag II ser på de kulturelle forskelle mellem USA og Mexico, som kan påvirke Donald Trump og tilhængere’s oplevelse af mexicanere, ser vi blandt andet at mexicanerne scorer meget højt i kategorien overbærenhed (indulgence). Det vil altså sige at mexicanerne i utrolig lav grad er villige til at kontrollere deres begær og impulser – baseret på deres opdragelse. De tænker derfor meget på at nyde livet og på at have det sjovt. Dette kan også forklare deres tilbøjelighed til at handle og benytte illegale stoffer, da tankegangen jo netop er, at leve livet og have det sjovt i nuét – til udveksling for lavere niveau i forhold til morale og etikfornemmelse.

Dette er også med til at forklare, hvorfor Donald Trump udtalte at størstedelen af de illegale mexicanere er voldtægtsforbrydere. Dette virker der dog heller ikke til at være belæg for, da mexicanerne så alt andet lige ville have højere voldtægtsrater end USA, hvilket ikke er tilfældet. Se nedenstående figur.

Mængde af registrerede voldtægtshændelser pr. 100.000 borgere:[10]

Dog vil jeg mene at ovenstående figur ikke er repræsentativ, da det kræver at voldtægtshændelserne registreres, hvilket er påvirket af en række variable faktorer. Som for eksempelvis:

Autoriteters villighed til at hjælpe ofre
Adgangen til registreringsmetoder
Ofrets villighed til at blive registreret
Ofrets skamfølelse
Forbryders trusler overfor ofret
Autoriteters troværdighed samt kompetencer

Hvis vi igen sætter ovenstående i perspektiv i forhold til Hofstede analysen fra bilag II, kan vi se at den mexicanske kultur er påvirket af en kollektivistisk tankegang. Dette indebærer blandt andet at områder som ære og værdighed betyder meget for borgerne i Mexico. Ligeledes gør de meget ud af ikke at tabe ansigt. En sandsynlig konsekvens af dette er, at de mexicanske voldtægtsofre ikke vil søge hjælp eller retfærdighed, da de så taber ansigt, da andre mennesker nu ved at de er blevet voldtaget. Dette er en stor hindring for retfærdighedsfølelsen i det mexicanske samfund. Desuden er Mexico et fattigt land, hvilket blandt andet betyder lavere ressourcer til det offentlige, hvilket alt andet lige sænker kvaliteten af politiarbejdet i forhold til voldtægter. Desuden er Mexico’s offentlige institutioner’s etikker og korruptionsniveau ifølge World Economic Forum vurderet til en 121. plads – ud af 140 lande.[11] Ovenstående plus mexicanernes øgede korruption niveau er altså med til at fordreje de mexicanske statistikker i forhold til voldtægt.

Ligeledes er mexicanerne ifølge Hofstede analysen mere tilbøjelige til at bryde andres socialt accepterede adfærd og administrative bestemmelser – som for eksempel lovgivningen. Dette er grundet deres kollektivistiske tankegang, hvor individerne tilhører bestemte samfundsgrupper. Her er gruppens normer og værdier altoverskyggende overfor omverdenen. Dette er delvis med til at forklare, hvorfor mexicanere har forholdsvis højere kriminalitetsrater. Donald Trump og tilhængerer’s holdning til mexicanere er sandsynligvis præget af dette, da lovovertrædelser er iøjnefaldende. Ligeledes kan amerikanerne også fornemme, hvordan mexicanernes attitude er. Hvilket ifølge Hofstede analysen er: at de ikke er villige til at integrere den amerikanske levevis, da deres egne normer og holdninger er altoverskyggende.

Herudover konkluderer analysen også at amerikanere har en kraftig retsfølelse i forhold til hvad der er rigtigt og forkert. Dette ses under kategorien langsigtet orientering (Long term orientation). Ligeledes ses det her at både USA og Mexico sætter høj vægt på gamle normer og traditioner, og er ligeledes kritiske overfor samfundsændringer. Dette er alt andet lige med til at skabe splid mellem de to folkefærd, når mexicanerne skal til at fungere i det amerikanske samfund.

5. Konklusion

Donald Trump’s samt tilhængeres holdning til mexicanske immigranter kan delvis begrundes af at mexicanerne har en højere tendens til at begå kriminalitet. Kulturelt set, er der spændinger mellem amerikanerne og mexicanerne. Dette er blandt andet på grund af mexicanernes overbærenhed overfor begær samt deres ufrivillighed til at ændre deres normer og væremåde efter den amerikanske levevis. Dog kan det diskuteres, hvor nævneværdig grad ovenstående har belæg for. Han kontroversielle udtagelser omkring mexicanere har primært foregået i starten af hans valgkampagne. Dette får mig til at undre over om hans kontroversielle udtagelser om mexicanere primært er for at få øget mediedækning og dermed nå ud til flere potentielle vælgere. Dette vil jeg yderligere komme ind på til den mundtlige præstation.

6. Refleksion

Især faget engelsk har fyldt en stor del af min synopsis, da både sagprosaanalysen og Hofstede analysen har været relevante. Hofstede analysen har især været relevant til at forklare min problemstilling, og har derfor haft mulighed for at være benyttet i væsentligt højere grad. Begge analyser lægger herudover op til en yderligere uddybning til en eventuel eksamen. Faget international økonomi har spillet en mindre rolle i synopsen, da den tematiske fremgang har været mere relevant for min problemstilling. Derfor har jeg ikke benyttet mig af teorier og modeller fra faget international økonomi, men har blot brugt kvalitative og kvantitative data, hvor det har været relevant.

I forhold til kildekritik, har jeg lagt vægt på at fremstå objektiv og inddrage kilder og faktorer, som kan præsentere de forskellige synsvinkler. Jeg har ligeledes forsøgt i mindre grad at inddrage ensidige holdninger og værdier fra begge parter af det politiske system – både for og imod Donald Trump. Dog har mit fokusområde været på anerkendte neutrale kilder, som ikke umiddelbart har haft nogen politisk interesse for eller imod Donald Trump.

Litteraturliste

http://health.usnews.com/health-news/blogs/eat-run/2015/06/11/think-youre-sensitive-to-gluten-think-again

http://reports.weforum.org/global-competitiveness-report-2015-2016/economies/#economy=MEX

http://stats.bls.gov/oes/current/oessrcst.htm

http://time.com/3751706/female-extremists/

http://time.com/3923128/donald-trump-announcement-speech/

http://www.businessinsider.com/mexican-drug-war-statistics-2012-6?IR=T

https://www.donaldjtrump.com/

http://www.drugabuse.net/drug-policy/drug-trafficking-statistics/

http://www.ericgarland.co/2012/12/20/the-crisis-of-american-masculinity/

http://www.esquire.com/news-politics/news/a39031/trump-fourth-grade-level/

https://www.fbi.gov/news/testimony/drug-trafficking-violence-in-mexico-implications-for-the-united-states

http://www.forbes.com/powerful-people/#tab:overall_country:United%20States

http://www.forbes.com/sites/haydnshaughnessy/2011/06/09/why-america-is-second-best-with-its-innovation-culture/#e694ddd63c94

http://www.godhatesfags.com/index.html

http://www.huffingtonpost.com/murray-rosenbaum/what-is-american-male-cul_b_7529304.html

http://www.nationmaster.com/country-info/stats/Crime/Rape-rate

http://www.neighborhoodscout.com

http://www.theguardian.com/us-news/2015/dec/07/donald-trump-ban-all-muslims-entering-us-san-bernardino-shooting

https://www.washingtonpost.com/local/majority-of-undocumented-immigrants-work-in-low-skill-jobs-report-finds/2015/03/26/dada9f2a-d3bc-11e4-a62f-ee745911a4ff_story.html

https://www.youtube.com/watch?v=q_q61B-DyPk

Bilag I – Analyse af tale

Nedenstående analyse tager udgangspunkt i Donald Trump’s tale fra d. 16. juli 2015, hvor han offentligt annoncerede, at han opstillede som kandidat til præsidentvalget i USA 2016. Uddrag af væsentlige pointer i talen findes som udskrift i Bilag IV med tidsangivelser.

Budskabet med Donald Trump’s tale er opnået gennem en politisk orienteret tale, hvor han dermed annoncerer hans opstilling til præsidentvalget i USA i 2016. Afsenderen af talen, altså Donald Trump, har til intention at opnå en negativ oplevelse af det nuværende styre blandt lytterne. Dette gøres blandt andet igennem at udtale ”Our country is in great trouble. We don’t have victories anymore.” “When was the last time anybodybody saw us beating, lets say, China in a trade deal? They kill us. I beat China all the time. All the time”.[12] Her er formålet at fremstille fornemmelsen af at landet er i en stor krise. Han giver derved fornemmelsen om at de ikke vinder længere, men de derimod taber til Kina i handelsaftaler. Efter at have beskrevet, hvor dårligt det går for USA, perspektiverer han til sig selv, hvor han mener at han vinder over Kina hele tiden. Her benytter Donald Trump patos, da han appellerer til modtagernes følelser, ved at få den til at føle at deres land er på randen af krise, og hvor han er deres bedste udvej da han har kompetencerne til at løse problemet. Den generelle idé ved at benytte patos her er, at få folk til at føle sig svage. Når folk føler sig svage er de mere tilbøjelige til at efterfølge stærke, selvsikre og succesrige personer. Her håber Donald Trump at de vil stemme på ham og dermed efterfølge ham i hans mission: ”To make America great again”[13].

Donald Trump præsenterer ensidige, personlige pointer, hvilket gør ham til en subjektiv afsender. Han fokuserer på at få hans holdninger og meninger til at nå ud til så mange mennesker som muligt. Hans mål ved denne tale er at påvirke modtagerne til en bestemt handling, nemlig at stemme på ham til præsidentvalget. Hans tale er en blanding af den ekspressive og direktive tekstfunktion, da fokus er på hans holdninger og synspunkter, hvor han benytter sig meget af negative og positive ladede sproglige træk. Den direkte tekstfunktion kommer til udtryk ved at han påvirker og aktiverer modtagerne med propaganda samt skjulte opfordringer. Propagandaen kommer meget til udtryk i forhold til hans holdning og oplevelse af mexicanere og deres illegale immigranter. ”When Mexico sends its people, they’re not sending their best.” ”They’re bringing drugs. They’re bringing crime. They’re rapists. And some, I assume, are good people.” [14] Her prøver han at få folk til at have samme mening som ham om mexicanerne. Dette gøres ved at forstærke de allerede eksisterende oplevelser og gøre dem generaliserende. Spørgsmålet er så bare om han har noget som helst belæg for hans påstande, eller om de bare kommer ud af den blå luft, og han udelukkende siger dem for opbakning og øget opmærksomhed i medierne. Dette vil vi undersøge senere.

Målgruppen for hans tale er potentielle vælgere. Modtagelsen af hans tale er modtaget yderst positivt, hvilket sandsynligvis er fordi at modtagerne i forvejen kan lide ham. Han benytter sig af den uformelle taleform, da han bl.a. ikke er politisk korrekt men virker til at sige hans umiddelbare mening. ”We’ve got nothing. We’ve got Social Security that’s going to be destroyed if somebody like me doesn’t bring money into the country”.[15] Her vil de fleste andre politikere have en mere formel tilgang, og sandsynligvis sige at landet står over for en udfordring, i stedet for at sige at de ikke ”har” noget overhovedet. Ligeledes er han ikke så ydmyg som andre politikere, da han blandt andet tager en del af æren for at holde det amerikanske system oppe. Donald Trump benytter sig også af en simpel sætningsstruktur. Ifølge en rapport udstedt af The Globe så er Donald Trump’s sætningskompleksitet på niveau med dét en 4. klasses elev vil kunne forstå.[16] Dette er betydeligt lavere end de andre præsidentkandidater. Grundlaget er blandt andet at Donald Trump primært benytter sig af ord med få stavelser. Som for eksempel: ”And we have nothing. We can’t even go there [Iraq]. We have nothing. And every time we give Iraq equipment, the first time a bullet goes off in the air, they leave it”.[17] Her burger han altså korte sætninger med få stavelser. Desuden er hans talemåde meget redegørende, da han ikke tager stilling til tingene, men forsørger at komme ud med hans subjektive holdninger, som om de er objektive. Hvilket alt andet lige er en positiv evne at besidde som politiker. Han benytter ligeledes tillægsord i en lav grad. Her benytter han sig mere af udsagnsord og navneord. Han benytter sig desuden af bias og fordrejer dermed situationer efter hvilken interesse det har for ham. FX: ”That’s right. A lot of people up there can’t get jobs. They can’t get jobs, because there are no jobs, because China has our jobs and Mexico has our jobs. They all have jobs.”[18] Her fremstiler han mexicanerne og kineserne som deres fjender, da han mellem linjerne siger, at de har taget amerikanernes jobs. Derfor forbinder han mexicanere og kinesere med noget dårligt.

Hvis vi nu ser på Donald Trump’s argumentationstekniker, kan vi se måden han opbygger argumentationer på. Følgende er kontekst med at Ford A/S har udtalt at de vil bygge en produktionsfabrik i Mexico. Her argumenterer Donald Trump for hvor uintelligente og kompetenceløse USA’s ledere er, da de ikke gør noget ved at så mange jobs bliver tilført til deres naboland: ”We have all the cards, but we don’t know how to use them. We don’t even know that we have the cards, because our leaders don’t understand the game. We could turn off that spigot by charging them tax until they behave properly.” [19] Her starter han med en påstand om at USA’s nuværende ledere er inkompetente. Begrundelsen for dette ses umiddelbart efter, hvor han tager udgangspunkt i en enkel begivenhed som er relevant, da det er noget der er ved at ske nu. Dette fremmer frygten hos folk, da man får opfattelsen af at landet er ved at falde sammen. Han benytter sig dog ikke af hjemmel, hvor han går i dybere forklaring om hans påstand.

I et af Donald Trump’s mest kontroversielle udtalelser benytter han sig af Anafor. ”When Mexico sends its people, they’re not sending their best. They’re not sending you. They’re not sending you. They’re sending people that have lots of problems, and they’re bringing those problems with us. They’re bringing drugs. They’re bringing crime. They’re rapists. And some, I assume, are good people.”[20] Her gentager han nemlig flere ord I begyndelsen af hans sætninger. Her er det helholdsvis ordene ”sending” og ”bringing”. Det vil sige at han primært bruger pathos appelformen her, da han taler til folks følelser. Han vil gerne have folk til at få den opfattelse, at de pt. er i krise, og at meget af skylden lægges på den mexicanske befolkning. Dette går meget igen igennem hele talen. Desuden kommer han i mindre grad ind på appelformen ethos, hvor han prøver at troværdiggøre ham selv. ”I’m using my own money. I’m not using the lobbyists. I’m not using donors. I don’t care. I’m really rich. I (Uhørbar). And by the way, I’m not even saying that to brag – that’s the kind of thinking you need for this country.” [21] Her forstærker han hans egen troværdighed I forhold til 2 punkter:

Først og fremmest begrunder han med at han ikke har donorer og lobbyister ligesom de andre politikere har. Her viser han at der ikke er nogen interessenter, der har magt over hans valgkampagne samt potentielle præsidentperiode.
Han udtaler også at han er meget rig. Dette er med til at øge hans troværdighed i forhold til hans kompetencer, da det alt andet lige har taget store mængder af dedikation og viden for at få den mængde af succes som han har haft. Derfor vil han umiddelbart være effektiv til at styre et land, da han er vant til det frie marked, hvor man er nødt til at optimere for at klare sig som virksomhed.

Bilag II – Hofstede analyse

I denne analyse vil vi analyse de kulturelle forskelle mellem USA og Mexico ved hjælp af Geert Hofstede’s 6 kultur dimensioner, som kan være med til at belyse faktorer, der kan skabe spændinger mellem de 2 folkefærd.

Nedenstående figur samt analyse tager udgangspunkt i de kulturelle analyseresultater fra geert-hofstede.com.

Power Distance:
Her ses det tydeligt på ovenstående søjle, at der er forskel på de 2 kulturer af henholdsvis USA og Mexico. Søjlen viser her, at de mindre magtfulde medlemmer af institutter og organisationer i Mexico er væsentligt mere accepterende overfor at magten er fordelt ulige – i forhold til USA. Når Mexico scorer 81 point betyder det at Mexico er et hierarkisk land, hvor borgerne accepterer hierarkiets magtfordeling, hvor alle mennesker har sin plads i samfundet uden nogen speciel begrundelse. Her skiller amerikanerne sig ud, hvilket kan tyde på at den amerikanske befolkning er mere kritiske overfor magtfordelingen. De forsøger i højere grad at stille spørgsmålstegn ved hvorfor nogle mennesker ejer så meget når andre ejer så lidt. Dette kan hænge sammen med at de er mere oplyste overfor magtfordelingen, da USA besidder store dele af verdens mest magtfulde mennesker, hvilket derved giver mere omtale og derfor må amerikanerne alt andet lige være mere opmærksom på det i deres dagligdag.[22]

Individualism:
Faktoren individualisme er det punkt i Hofstede’s 6 kulturdimensioner, hvor USA og Mexico skiller sig mest ud fra hinanden. Den viser at USA har scoret ca. 3 gange så højt som mexico i forhold til borgernes indbyrdes uafhængighed. Det vil altså sige at amerikanere lægger mere vægt på deres uafhængighed af andre, og sætter mere pris på at de er frie til at gøre hvad de vil. Dette medfører eksempelvis at amerikanere i høj grad har en tendens til at kraftigt værdisætte evnen til at forsvare én selv, og altså derved ikke være afhængighed af autoriteter. Dette er på trods af hvilke negative konsekvenser den forøgede evne til at forsvare én selv har haft/kan have på andre medborgere. Her har USA nemlig ”The Second Amendment”, som er borgernes rettighed til at bære skydevåben for derved at kunne forsvare sig selv.

Retten til at bære skydevåben har sandsynligvis en stor påvirkning på befolkningens måde at behandle hinanden på, da borgerne er velvidende om at de andre borgere kan bære skydevåben, og så derfor alt andet lige har en større interesse i ikke at blive uvenner med andre, eller ikke at fremstå respektløs. Dette kan være en grund til at amerikanere er mere imødekommende overfor fremmede. De har en tendens til ikke at være generte over at nærme sig deres potentielle modparter for at få eller søge information.

I forhold til individualisme, er det mexicanske samfund mere kollektivistisk indstillet. I det kollektive samfund tænker man i ”vi” i stedet for ”jeg”. Her tænker befolkningen mere i form af grupper, hvor grupperne passer på medlemmerne for udveksling af medlemmernes ubetingede loyalitet. I de kollektivistiske samfund er loyalitet dominant overfor social accepteret adfærd og administrative bestemmelser. Samfundet former stærke relationer mellem individerne, hvor alle tager ansvar for hinanden i gruppen. I disse samfund betyder ære og værdighed mere end i individualistiske samfund.

Den øgede loyalitet til sin gruppe, samt tilbøjeligheden til at gruppens holdninger og værdier overskygger andres social accepteret adfærd og administrative bestemmelser, kan være med til at øge befolkningens tilbøjelighed til at bryde lovgivningen. Dette er alt andet lige en faktor som påvirker den amerikanske befolknings holdning overfor mexicanerne, da amerikanerne derved oplever at mexicanerne ikke værdisætter love og normer i samme grad som dem selv. Et eksempel på dette kan være at en stor del af den mexicanske omtale i USA er forbundet med at de smugler stoffer til USA på tværs af grænsen, og derved volder den amerikanske befolkning problemer.[23] [24] Dette er med til at oprette stereotyper og generaliseringer blandt den amerikanske befolkning om at mexicanerne bidrager negativt til USA.

Masculinity:

Her scorer USA og Mexico meget ens og lidt over gennemsnittet. Dette kan tyde på at begge lande er præget af den maskuline kulturorientering. Her er en høj vurdering tegn på at et land er maskulint orienteret, hvilket vil sige at samfundet er drevet af konkurrence, bedrifter og succes. Modsat, er et feminint samfund bygget op omkring at man i samfundet tager sig af hinanden og vil sikre en god levestandard. I et feminint samfund er en høj livskvalitet et tegn på succes. Desuden bliver der set ned på folk som skiller sig ud fra mængden. Et eksempel på et land som er feminint præget er Danmark, hvor vi opsøger dét at ligne andre og blive accepteret. Ligeledes skal man helst ikke skille sig for meget ud og i en hvis grad overholde janteloven og ikke føle at man skal overgå andre.

Når USA scorer 62 er de derved et maskulint samfund. Amerikanerne er opvokset med at gøre hvad de kan for at blive den bedste. Som resultat heraf er amerikanere mere tilbøjelige til at fremstille deres resultater i livet for andre. Ligeledes er mange amerikanske jobs bygget op omkring at de ansatte kan vise hvor godt de udførte deres del. Typisk lever amerikanere for at arbejde, for derved at opnå højere status i samfundet.[25] [26]

Uncertainty avoidance:

Også her skiller USA sig ud fra Mexico, da Mexico i højere grad prøver at undgå uklare situationer. Sikkerhed er derfor en vigtig faktor for mexicanerne hvilket også kan hænge sammen med at de er præget af en mere kollektivistisk tankegang, og derfor søger sikkerhed blandt andre mennesker. Mexico scorer 82 her, og er derfor meget tilbøjelige til at undgå uvished. I disse samfund er der en følelsesmæssig trang til regler, selv om de ikke altid virker. Det er normen at folk er punktlige og præcise, og innovationer bliver ofte modstået.

I USA er der en højere tendens til at have en accept overfor nye idéer og tankegange. De er ligeledes mere villige til at prøve noget nyt eller anderledes – uanset om det angår teknologi, virksomhedsstyrelse eller mad. Amerikanere har derfor en tendens til at være mere accepterende og imødekommende overfor andres meninger og sætter derfor høj pris på ytringsfriheden. Samtidig er amerikanere mindre tilbøjelige til at udvise følelser end den mexicanske befolkning.[27]

Long term orientation:

Her score USA og Mexico cirka lige lavt, og det betyder blandt andet at disse lande værdisætter gamle normer og traditioner, og er ligeledes kritiske overfor samfundsændringer. Lande i dette niveau sætter høj pris på at finde den absolutte sandhed og der er præget af normer i deres tankegang. Amerikanere har en tendens til at analysere ny information for at se om det er sandt eller ej. Mange amerikanere har også en kraftig rets-følelse om hvad der er godt og skidt. Dette påvirker samfundets tankegrad i en radikal retning. Derfor ser vi ofte at ekstremister har det med at være fra Amerika. Dette ses blandt andet inden for kategorier som feminister, gluten-allergikere, islamofober og kristne.[28] [29] [30] [31] En anden væsentlig faktor som ikke er kulturbetinget som kan belyse hvorfor vi oplever at mange ekstremister er fra USA, kunne være fordi at de helt simpelt er flere mennesker end i mange andre dele af verden. Blandt disse mennesker er der så en vis variation i tankegangen og væremåde ligesom hos alle andre individer – hvor der altid vil være nogle få der skiller sig dristigt ud fra mængden. Men hvorfor ser vi så ikke samme grad af ekstremister fra andre befolkningsrige lande som Rusland og Kina? Disse lande er ulande, hvilket vil sige at de er i udvikling og største delen af borgerne derfor ligger betydeligt under amerikanernes levestandard, hvilket giver dem relativt mindre ressourcer til at forføre deres individuelle væremåder og mål.

Indulgence:

Her scorer begge lande over middel, men Mexico er beliggende på et væsentligt højt niveau, da de er blevet vurderet til 97 point, og derfor nærmer sig de 100. Denne faktor er beskrevet som menneskers menneskelighed. Den er udtryk for hvilken grad folk er villige til at kontrollere deres begær og impulser – baseret på deres opdragelse. Mexico’s højere score på dette punkt tyder på at mexicanere i høj grad er mere tilbøjelige til at forføre deres begær. De tænker derfor meget på at nyde livet og på at have det sjovt. De er besiddende af en positiv attitude og er mere optimistiske. Herudover sætter de høj pris på fritid og opfører dem som de har lyst og bruger deres penge på hvad end de kunne tænke sig. Derfor ser vi også at produktion og handel med stoffer i mexico er mere udbredt, da tankegangen jo netop er at leve livet og have det sjovt i nuét. Desuden er det nemmere og hurtigere for dem at tjene penge på stoffer, hvilket hænger sammen med deres trang til frihed og trang til at forføre goderne i livet – til udveksling for en generelt lavere morale og etikfornemmelse.

Bilag III – Latinamerikanere og kriminalitetsomfang

Analysen første del tager udgangspunkt i sammenligning af Texas i forhold til Montana, New York og Nebraska. Ifølge Donald Trump vil vi se at de stater med størst %-del latinamerikanske beboere, også vil have den største %-del af forbrydelser. Ifølge kriminalitets og race statistikker fra www.neighborhoodscout.com får vi følgende:

Stat:	Texas	Montana	New York	Nebraska
Procentdel latinamerikanske:	37,9	3,05	17,9	9,44
Årlige forbrydelser pr. 1000 beboere:	34,25	27,97	21	28,04

Det kan godt blive lidt overskueligt at vurdere ud fra en tabel, så derfor plotter vi det ind i et x-y plot:

Her tyder noget altså på at Donald Trump tager fejl, da der ikke virker til at være sammenhæng mellem procentdel latinamerikanere og årlige forbrydelser pr. 1000 beboere. Problemet er her, at Donald Trump snakker om ILLEGALE mexicanere og latinamerikanere. De er selvfølgelig ikke registrerede på de offentlige statistikker. Men det er her sandsynligt at antage, som beskrevet tidligere, at størstedelen af de illegale migranter arbejder i den sydlige del af USA, da der her er et højt udbud af jobs som kræver ufaglært arbejdskraft. Derfor vil det også alt andet lige være sandsynligt at migranterne fra Mexico primært arbejder i dette område, da størstedelen af dem er præget af fattigdom og har derfor haft svært ved at adgang til uddannelse hjemme i Mexico, hvoraf vi antager at størstedelen er ufaglærte.

Så hvis vi prøver at plotte alle de stater som grænser op til Mexico, ind i vores figur, får vi følgende:

Ud fra dette kan vi konkludere at stater med et højt antal latinamerikanere har en tendens til at have flere forbrydelser. Dog er dette resultat ikke i nævneværdig grad gældende, hvilket vil sige at der umiddelbart ikke er belæg for når Donald Trump udtaler sig om at størstedelen af mexicanere og andre latinamerikanere tilfører væsentlige mængder kriminalitet til USA. Dog er der ingen tvivl om at parter af mexicanere bidrager med store dele kriminalitet i form af smugling af illegale stoffer, hvilket kan påvirke det amerikanske samfund til at have en mere generaliserende holdning omkring mexicanerne. Hvilket også er det Donald Trump giver udtryk for i hans påstand om at størstedelen af mexicanerne er smuglere og voldtægtsforbrydere.

Bilag IV – Udskrift fra tale

Nedenstående er udskrift af relevante pointer fra Donald Trump’s tale fra d. 16. juli 2015, hvor han offentligt annoncerede at han opstillede som kandidat til præsidentvalget i USA 2016. Udskriften er derfor uddrag af talen, hvor underoverskriften indeholder emnet samt tidsangivelser for, hvor udskriften kan ses i nedenstående youtube link.

Den fulde tale kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=q_q61B-DyPk

Den fulde udskrift fra talen kan ses her: http://time.com/3923128/donald-trump-announcement-speech/

Mexico bringer voldtægtsforbrydere

[Fra 5:55 til 9:09]

Wow. Whoa. That is some group of people. Thousands.

So nice, thank you very much. That’s really nice. Thank you. It’s great to be at Trump Tower. It’s great to be in a wonderful city, New York. And it’s an honor to have everybody here. This is beyond anybody’s expectations. There’s been no crowd like this.

And, I can tell, some of the candidates, they went in. They didn’t know the air-conditioner didn’t work. They sweated like dogs.

They didn’t know the room was too big, because they didn’t have anybody there. How are they going to beat ISIS? I don’t think it’s gonna happen.

Our country is in serious trouble. We don’t have victories anymore. We used to have victories, but we don’t have them. When was the last time anybody saw us beating, let’s say, China in a trade deal? They kill us. I beat China all the time. All the time.

When did we beat Japan at anything? They send their cars over by the millions, and what do we do? When was the last time you saw a Chevrolet in Tokyo? It doesn’t exist, folks. They beat us all the time.

When do we beat Mexico at the border? They’re laughing at us, at our stupidity. And now they are beating us economically. They are not our friend, believe me. But they’re killing us economically.

The U.S. has become a dumping ground for everybody else’s problems.

Thank you. It’s true, and these are the best and the finest. When Mexico sends its people, they’re not sending their best. They’re not sending you. They’re not sending you. They’re sending people that have lots of problems, and they’re bringing those problems with us. They’re bringing drugs. They’re bringing crime. They’re rapists. And some, I assume, are good people.

But I speak to border guards and they tell us what we’re getting. And it only makes common sense. It only makes common sense. They’re sending us not the right people.

It’s coming from more than Mexico. It’s coming from all over South and Latin America, and it’s coming probably— probably— from the Middle East. But we don’t know. Because we have no protection and we have no competence, we don’t know what’s happening. And it’s got to stop and it’s got to stop fast.

Islamic terrorism is eating up large portions of the Middle East. They’ve become rich. I’m in competition with them.

Mexico tager jobs

[Fra 10:10 til 12:26]

We spent $2 trillion in Iraq, $2 trillion. We lost thousands of lives, thousands in Iraq. We have wounded soldiers, who I love, I love — they’re great — all over the place, thousands and thousands of wounded soldiers.

And we have nothing. We can’t even go there. We have nothing. And every time we give Iraq equipment, the first time a bullet goes off in the air, they leave it.

Last week, I read 2,300 Humvees— these are big vehicles— were left behind for the enemy. 2,000? You would say maybe two, maybe four? 2,300 sophisticated vehicles, they ran, and the enemy took them.

Last quarter, it was just announced our gross domestic product— a sign of strength, right? But not for us. It was below zero. Whoever heard of this? It’s never below zero.

Our labor participation rate was the worst since 1978. But think of it, GDP below zero, horrible labor participation rate.

And our real unemployment is anywhere from 18 to 20 percent. Don’t believe the 5.6. Don’t believe it.

That’s right. A lot of people up there can’t get jobs. They can’t get jobs, because there are no jobs, because China has our jobs and Mexico has our jobs. They all have jobs.

But the real number, the real number is anywhere from 18 to 19 and maybe even 21 percent, and nobody talks about it, because it’s a statistic that’s full of nonsense.

Mexico er det nye Kina

[Fra 26:41 til 33:41]

People say, “Oh, you don’t like China?”

No, I love them. But their leaders are much smarter than our leaders, and we can’t sustain ourself with that. There’s too much— it’s like— it’s like take the New England Patriots and Tom Brady and have them play your high school football team. That’s the difference between China’s leaders and our leaders.

They are ripping us. We are rebuilding China. We’re rebuilding many countries. China, you go there now, roads, bridges, schools, you never saw anything like it. They have bridges that make the George Washington Bridge look like small potatoes. And they’re all over the place.

We have all the cards, but we don’t know how to use them. We don’t even know that we have the cards, because our leaders don’t understand the game. We could turn off that spigot by charging them tax until they behave properly.

Now they’re going militarily. They’re building a military island in the middle of the South China sea. A military island. Now, our country could never do that because we’d have to get environmental clearance, and the environmentalist wouldn’t let our country— we would never build in an ocean. They built it in about one year, this massive military port.

They’re building up their military to a point that is very scary. You have a problem with ISIS. You have a bigger problem with China.

And, in my opinion, the new China, believe it or not, in terms of trade, is Mexico.

So this man tells me about the manufacturing. I say, “That’s a terrible story. I hate to hear it.”

But I have another one, Ford.

So Mexico takes a company, a car company that was going to build in Tennessee, rips it out. Everybody thought the deal was dead. Reported it in the Wall Street Journal recently. Everybody thought it was a done deal. It’s going in and that’s going to be it, going into Tennessee. Great state, great people.

All of a sudden, at the last moment, this big car manufacturer, foreign, announces they’re not going to Tennessee. They’re gonna spend their $1 billion in Mexico instead. Not good.

Now, Ford announces a few weeks ago that Ford is going to build a $2.5 billion car and truck and parts manufacturing plant in Mexico. $2.5 billion, it’s going to be one of the largest in the world. Ford. Good company.

So I announced that I’m running for president. I would…

… one of the early things I would do, probably before I even got in— and I wouldn’t even use— you know, I have— I know the smartest negotiators in the world. I know the good ones. I know the bad ones. I know the overrated ones.

You get a lot of them that are overrated. They’re not good. They think they are. They get good stories, because the newspapers get buffaloed. But they’re not good.

But I know the negotiators in the world, and I put them one for each country. Believe me, folks. We will do very, very well, very, very well.

But I wouldn’t even waste my time with this one. I would call up the head of Ford, who I know. If I was president, I’d say, “Congratulations. I understand that you’re building a nice $2.5 billion car factory in Mexico and that you’re going to take your cars and sell them to the United States zero tax, just flow them across the border.”

And you say to yourself, “How does that help us,” right? “How does that help us? Where is that good”? It’s not.

So I would say, “Congratulations. That’s the good news. Let me give you the bad news. Every car and every truck and every part manufactured in this plant that comes across the border, we’re going to charge you a 35-percent tax, and that tax is going to be paid simultaneously with the transaction, and that’s it.

Now, here’s what is going to happen. If it’s not me in the position, it’s one of these politicians that we’re running against, you know, the 400 people that we’re (inaudible). And here’s what’s going to happen. They’re not so stupid. They know it’s not a good thing, and they may even be upset by it. But then they’re going to get a call from the donors or probably from the lobbyist for Ford and say, “You can’t do that to Ford, because Ford takes care of me and I take care of you, and you can’t do that to Ford.”

And guess what? No problem. They’re going to build in Mexico. They’re going to take away thousands of jobs. It’s very bad for us.

So under President Trump, here’s what would happen:

The head of Ford will call me back, I would say within an hour after I told them the bad news. But it could be he’d want to be cool, and he’ll wait until the next day. You know, they want to be a little cool.

And he’ll say, “Please, please, please.” He’ll beg for a little while, and I’ll say, “No interest.” Then he’ll call all sorts of political people, and I’ll say, “Sorry, fellas. No interest,” because I don’t need anybody’s money. It’s nice. I don’t need anybody’s money.

I’m using my own money. I’m not using the lobbyists. I’m not using donors. I don’t care. I’m really rich. I (inaudible).

And by the way, I’m not even saying that to brag – that’s the kind of thinking you need for this country.

So— because we got to make the country rich.

It sounds crass. Somebody said, “Oh, that’s crass.” It’s not crass.

We got $18 trillion in debt. We got nothing but problems.

We got a military that needs equipment all over the place. We got nuclear weapons that are obsolete.

We’ve got nothing. We’ve got Social Security that’s going to be destroyed if somebody like me doesn’t bring money into the country. All these other people want to cut the hell out of it. I’m not going to cut it at all; I’m going to bring money in, and we’re going to save it.

But here’s what’s going to happen:

After I’m called by 30 friends of mine who contributed to different campaigns, after I’m called by all of the special interests and by the— the donors and by the lobbyists— and they have zero chance at convincing me, zero— I’ll get a call the next day from the head of Ford. He’ll say. “Please reconsider,” I’ll say no.

He’ll say, “Mr. President, we’ve decided to move the plant back to the United States, and we’re not going to build it in Mexico.” That’s it. They have no choice. They have no choice.

Mur mellem USA og Mexico

[Fra 43:32 til 45:21]

So I put together this statement, and the only reason I’m telling you about it today is because we really do have to get going, because if we have another three or four years— you know, we’re at $8 trillion now. We’re soon going to be at $20 trillion.

According to the economists— who I’m not big believers in, but, nevertheless, this is what they’re saying— that $24 trillion— we’re very close— that’s the point of no return. $24 trillion. We will be there soon. That’s when we become Greece. That’s when we become a country that’s unsalvageable. And we’re gonna be there very soon. We’re gonna be there very soon.

So, just to sum up, I would do various things very quickly. I would repeal and replace the big lie, Obamacare.

I would build a great wall, and nobody builds walls better than me, believe me, and I’ll build them very inexpensively, I will build a great, great wall on our southern border. And I will have Mexico pay for that wall.

Mark my words.

Nobody would be tougher on ISIS than Donald Trump. Nobody.

I will find — within our military, I will find the General Patton or I will find General MacArthur, I will find the right guy. I will find the guy that’s going to take that military and make it really work. Nobody, nobody will be pushing us around.