For at foretage en nærmere undersøgelse af behovet for påmindelse om GDPR-håndteringen
i Aalborg Skoleforvaltning, er det relevant at belyse de tilhørende interessenter, der påvirker
Skoleforvaltningens medarbejdere og deres arbejde med GDPR-håndtering.
Organisationer som Skoleforvaltningen samarbejder med flere forskellige interessenter. En
såkaldt interessent er betegnet som en eller flere personer, der bidrager til en organisation,
eksempelvis i form af betalinger, varer eller arbejde, for til gengæld at modtage en belønning
fra pågældende organisation, for eksempel i form af løn eller varer (Størup, Poulsen, & Bang,
2010, kap. 2.1). Interessenterne for Aalborg Kommunes Skoleforvaltning bidrager blandt andet
med undervisning og administrativt arbejde til organisationen for til gengæld at modtage løn
for deres bidrag. Det kan være kompliceret at identificere den direkte sammenhæng mellem
bidragene og belønningerne, men dette er ikke ensbetydende med at relationen ikke findes, men
derimod et udtryk for at der er indskudt et eller flere led på betalings- eller ydelsessiden mellem
virksomheden og interessenterne (Flyger, Hedegaard, & Melander, 2019, p. 19). For eksempel er
Datatilsynet en interessent for Skoleforvaltningen, idet denne myndighed bidrager ved at guide
og rådgive Skoleforvaltningen i at opnå GDPR compliance. Til gengæld sørger Skoleforvaltningen
for at GDPR-håndteringen forbedres, hvilket bidrager til, at Datatilsynet kan opnå deres visioner
omkring behandling af personoplysninger (Datatilsynet, n.d.-b).
Ved hjælp af interessentmodellen identificeres der interessenter i relation til en given virksomhed
(Flyger et al., 2019, p. 17). Modellen benyttes til at analysere, hvorvidt der er overensstemmelse
mellem en organisations målsætninger i relation til interessenternes ønsker og forventninger (Flyger et al., 2019, p. 18). Der skelnes i denne sammenhæng mellem Shareholder Value og
Stakeholder Value. Hvis en virksomhed har særligt fokus på at tilgodese ejernes interesser ved
at skabe størst muligt afkast til disse, er der tale om Shareholder Value. Hvis en organisation
ønsker at tilgodese alle interessenterne, er der derimod tale om Stakeholder Value (Størup et al.,
2010, kap. 2.3). Ved Stakeholder Value risikerer organisationen, at overskuddet ikke bliver ligeså
stort, som det kunne være blevet ved Shareholder Value, idet de arbejder for flere interesser
end blot at maksimere overskuddet. Dette kunne for eksempel skyldes, at en organisation har
opstillet eksplicitte sociale eller samfundsmæssige mål såsom fokus på bæredygtighed eller etik.
Der kan ofte opstå konflikter mellem de enkelte interessenter i organisationen, eksempelvis er
ejerne heraf interesserede i at få et stort overskud, mens medarbejderne ønsker en høj løn (Størup
et al., 2010, kap. 2.3).
Der kan ligeledes opstå konflikter mellem interessenter i samme kategori. Eksempelvis ses
dette ved, at nogle ejere ønsker kortsigtet profit, mens andre ønsker langsigtet profit. Disse
mulige konflikter, der kan opstå mellem interessenter, belyses i modellen, der endvidere skelner
mellem interne og eksterne interessenter. De interne interessenter er henholdsvis medarbejdere,
ledelsen, majoritets ejere og minoritets ejere, mens de eksterne interessenter har en mindre
direkte tilknytning til virksomheden og består af organisationer, långivere, det offentlige, pressen,
konkurrenter, kunder og leverandører, som det fremgår af nedenstående model 4.4 (Flyger et
al., 2019, p. 19).
Figur 4.4. Interessentmodellen (Flyger et al., 2019, p. 18)
Det er ikke alle interessenter, der er relevante for dette projekt, da vi fokuserer på Aalborg
Kommunes Skoleforvaltning, som er en offentlig institution. Ydermere er det ikke alle mulige
konflikter, der er relevant at have fokus på, men derimod udelukkende GDPR relaterede
konflikter og gevinster med henblik på at kunne belyse nytteværdien af GDPR. Til at gøre
dette, vil vi endvidere benytte en konflikt-synergi-matrice, som belyser konflikter, synergier,
ydelser og modydelser mellem interessenterne og virksomheden (Flyger et al., 2019, p. 20). Et
eksempel på opstillingen af denne matrice kan ses i figur 4.5.
Figur 4.5. Konflikt-synergi-matrice (Flyger et al., 2019, p. 20)
.
Denne matrice oprettes med alle de interessenter, hvor relationen giver anledning til konflikt eller
synergi for dertil at give en visuel præsentation af interessenternes relationer. Interessentanalysen
kan foretages med flere fremgangsmåder, men vi vil benytte en metode, der inddrager konfliktsynergi-matricen til at give et overblik over de konflikter og synergier, som sættes i forbindelse
med Aalborg Kommunes Skoleforvaltning visioner og missioner. Dette sker med henblik på at
belyse eventuelle uoverensstemmelser. Det er her vigtigt at pointere, at modellen er dynamisk,
idet magtbalancen mellem interessenterne kan ændre sig over tid (Flyger et al., 2019, p. 21).
25