Diskursstudier
Det kan være problematisk at give en konkret definition eller forklaring af diskursbegrebet, da
diskurs tolkes forskelligt afhængigt af sted og kontekst. En overordnet definition af begrebet
kan dog beskrives således: ”a specific ensemble of ideas, concepts and categorizations that are
produced, reproduced and transformed in a particular set of practices” (Horsbøl & Raudaskoski,
2016, p. 10, ll. 16-18). Det vil sige, at diskursbegrebet kommer til udtryk ved udsagn, begreber
og kategoriseringer, som har rod i den sociale betydningsdannelse. Således er det interessant at
se på den konkrete italesættelse i forhold til sociale handlinger.
Teorihistorisk er der overordnet set to traditioner for diskursanalyse indenfor diskursbegrebet.
Den første er en angelsaksisk præget tradition, hvor analytikeren undersøger sprogbrugen i
både skrift og tale som en social handling. Denne tradition betragter altså den lingvistiske
del af sproget, og interessen for dette felt ligger i sprogbrugens handling i dels den sociale,
kulturelle og kommunikative kontekst. Det betyder, at brugen af sproget, sprogbrugens handling
og handling i en social kontekst undersøges indenfor denne tradition (Horsbøl & Raudaskoski,
2016). Den anden er en kontinentalt domineret tradition, hvor analytikeren undersøger de sociale
meningsuniverser og fortolkningsrammer, som kommer til udtryk som mønstre i måden hvorpå,
der tales om og tillægges betydning til verden. Disse mønstre bliver kaldt diskurser, og i forhold
til den angelsaksiske tradition er der fokus på en diskurs i bestemt form ental, altså at der tales
om én specifik diskurs, hvor der skelnes mellem enkelte diskurser (Horsbøl & Raudaskoski, 2016).
I bogen af Horsbøl og Raudaskoski (2016) udmunder de to traditioner i en todeling af
diskursbegrebet. Det er vigtigt at understrege, at begge tilgange tager udgangspunkt i
konkrete betydningsdannelser, henholdsvis sprogbrug og multimodale handlinger, som forefindes
i analytikerens indsamlede empiri. Den første er diskurs med et lille d, hvor der henvises til den
lokale betydningsdannelse, som den finder sted her og nu. Begrebet omfatter sprogbrug i sociale
interaktioner som eksempelvis en morgenhilsen, et telefonopkald, en mail, men også en lov,
en rapport eller en nyhedsartikel. Den anden er Diskurs med stort D, der dækker over den
brede kontekst. Her er der tale om en større diskurs, eksempelvis akademisk diskurs. Det vil
sige, at analytikeren vil forsøge at forstå, hvordan samfundet og kulturen reproduceres gennem
deltagernes handlinger, som springer ud af deltagernes personlige historier og erfaringer, der ses
gennem samfundsmæssige, kulturelle processer. Endvidere betyder det, at forskeren benytter
sig af lille diskurs til at dække over en større Diskurs (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, p. 93)
Todelingen af traditionerne ses illustreret i figur 4.1.
Figur 4.1. De to traditioner i diskurs (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, p. 11)
.
4.1.1 Medieret diskursanalyse
I dette afsnit forklares teorien bag medieret diskursanalyse, der knytter sig til den tilhørende
metodologiske tilgang, neksusanalyse. Neksusanalysen benyttes i dette projekt som et
rammeværktøj for analyserne heri, hvilket senere vil blive uddybet. Medieret diskursanalyse
vil fremadrettet forkortes med MDA.
Ron Scollon har udarbejdet MDA som en teoretisk tilgang inden for diskursens verden, og
i tilgangen belyses det, hvordan diskurs og sociale relationer medieres gennem interaktioner,
mennesker, artefakter, rum og tid. Derfor undersøger analytikeren i MDA hvilke sociale
handlinger, der finder sted, og hvilken rolle diskursen spiller i pågældende handlinger. Formålet
med MDA er at, ”[…] reformulate the object of study from a focus on the discourses of social
issues to a focus on the social actions through which social actors produce the histories and
habitutes of their daily lives […]” (Scollon, 2001, p. 140, henvist i Larsen og Raudaskoski, 2016,
p. 90 ll. 1-3). Det vil sige, at fokus er på sociale handlinger, der medieres gennem kulturelle
artefakter fremfor diskurser eller sprog. Dog er sprog en del af kulturelle artefakter, men MDA
fokuserer på de omkringliggende artefakter, der kan have en effekt på disse sociale handlinger.
Det er således vigtigt at understrege, at medierede handlinger fremkommer som resultat af en
nødvendig forbindelse mellem social praksis og medierende midler, der i sig selv reproducerer
sociale grupper, livshistorier og identiteter på baggrund af deres habitus. Endvidere hævder
Scollon, at begrebet er smalt, og at enkelte praksisser betragtes snævert. Eksempelvis det at
pege kan finde sted på forskellige måder i forskellige situationer, hvorfor den sociale praksis er
tæt forbundet med habitus.
Individet skaber fortolkninger og forståelser af verden, som baserer sig på egne erfaringer, hvilket
antager, at andre også kan genkende dem (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, p. 96). Fortolkningerne
og forståelserne skaber grundlaget for det enkelte individs sociale handlinger, og da MDA netop
tager udgangspunkt i konkrete praksisser, der altid vil vise sig som værende historisk og socialt
betingede, kan analytikeren fokusere på to ting i forhold til individets sociale handlinger. Disse
er handlinger, der udspilles i hverdagspraksisser og det socialpolitiske system. Endvidere sætter
handlingerne rammen for, hvad der foregår. Derfor er behandling af analytikerens empiri i
sådanne undersøgelser ikke prædefineret, hvorfor teorien skal fungere som et udgangspunkt
for de spørgsmål, som analytikeren måtte have i forbindelse med undersøgelsesfeltet. Det som
analytikeren hermed undersøger er tekster-i-handling, og deraf hvilke handlinger, som finder sted
både implicit og eksplicit ved brug af sproget (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, p. 91). Endvidere vil
10
MDA forsøge at forstå, hvordan situerede meningsdannelser kobler sig til andre steder og tider,
og derfor bør en fyldestgørende undersøgelse foregå over en længere tidsmæssig periode med
observationer af individer, situationer eller steder. Endvidere består dette af at afsløre, hvilke
sociale aktører, medierede- handlinger og midler, som er relevante i den undersøgte praksis,
som analytikeren beskæftiger sig med, og hvorvidt der er sammenspil mellem disse (Larsen &
Raudaskoski, 2016, p. 90).
Diskursbegrebet bliver af Scollon opfattet som, ”[…] at man vil forstå meget lidt af, hvad
der foregår i social situationer, hvis man kun analyserer diskurs (forstået som skrevne tekster
eller talte ord).” (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, p. 92, ll. 18-20). Dette er ensbetydende med,
at interviews med sociale aktører ikke altid er fyldestgørende nok til at bekræfte, hvorvidt
det de siger om praksis, faktisk er lig med, hvad de gør i praksis. I dette tilfælde benyttes
interview i den forberedende fase, engaging, for at opnå forståelse for fænomenet, og hvad der
foregår i forvaltningen. Den dertilhørende data benyttes senere i analyseforløbet, navigation.
Hertil bør analytikeren inddrage observationer, som påviser faktisk medierede handlinger. MDA
interesserer sig for sociale problemer, der netop er diskurser, hvor dette er et centralt analytisk
fokus i dette projekt.
Et vigtigt element i MDA handler om, at en social handling indeholder et medierende
middel. Dette kalder Scollon for medieret handling. Begrebet henviser til det dialektiske
forhold, der eksisterer mellem handling og kulturelle artefakter, der netop muliggør handling.
Dette ses i lingvistiske og psykologiske værktøjer, som henholdsvis er sprog og materielle
værktøjer, eksempelvis computere, medier, design og bevægelser. Mennesket er i sig selv også et
medierende middel. Endvidere bruger mennesker medierende midler ud fra erfaringer, der altid er
sociohistorisk situerede og dermed indlejret i menneskets sociohistorisk baggrund. Det vil sige, at
betydningerne af medierende midler altid vil fremstå forskellige i enhver handling. Eksempelvis
gør en undervisningssituation brug af medierende midler, herunder sprog, tavle og computer med
mere. Alt dette er bundet til lærerens habitus, og måden læreren interagerer med de medierende
midler i sig selv, vil udspille en unik undervisningssituation (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, p.
94-95). I analysen vil disse elementer indgå, foruden de faktiske handlinger, og undersøges ved
at stille spørgsmål til den konkrete situation, hvori de medierende midler indgår.
Et andet vigtigt begreb i MDA, som Scollon kalder site of engagement, omfatter tidspunktet
og det sociale rum, hvori de medierede handlinger foregår. Dette omfavner de sociale omstændigheder, der muliggør de medierede handlinger, eksempelvis en samtale, et medarbejdermøde, en besked-udveksling eller en tur i biografen. Disse medierede handlinger er i enhver situation unikke, idet den samme situation ikke vil kunne gentages helt nøjagtigt. I analysen vil konkrete sites of engagements være fokus, der vil udgøre analysens empiriske grundlag (Horsbøl &
Raudaskoski, 2016, p. 95-96).
Hvis en specifik handling forståes og benyttes af flest deltagere på samme måde, er der således
tale om en social praksis. Når en medieret handling kan betragtes som et signal i en kæde af
handlinger med en historie, er der ligeledes tale om en social praksis (Horsbøl & Raudaskoski,
2016, p. 96). Dette er interessant at belyse med udgangspunkt i de foretagede interviews samt det udvalgte kampagnemateriale fra ”Pas På Data”-kampagnen.
4.1.2 Det Neksusanalytiske Rammeværktøj
Som tidligere nævnt vil vi benytte os af neksusanalysen som en metode til at rammesætte og
strukturere projektet. I følgende afsnit beskrives neksusanalyse som den overordnede ramme for
projektets analyser. Endvidere vil vi i det følgende omtale analysemetoden ved forkortelsen, NA.
I forhold til NA har vi på baggrund af den indsamlede empiri undersøgt, hvorvidt der forekommer
konflikter mellem medarbejderne i Skoleforvaltningen samt IT-lederne, og i så fald hvorfor
disse spændinger eventuelt forekommer. Ved at få be- eller afkræftet, hvorvidt der forekommer
spændinger mellem disse parter, var det endvidere muligt at undersøge, hvordan spændinger
kommer til udtryk. Med afsæt i interviews med IT-lederne og medarbejderne søgte vi en
forståelse af, hvordan parterne i praksis har bestræbt fuldkommen GDPR compliance, og
hvordan der eksplicit føres kontrol med dette internt i forvaltningen. Hertil fandt vi det
relevant at analysere diskursen omkring kontrolførelsen blandt parterne, hvorfor vi foretog
medieret diskursanalyse med udgangspunkt i pågældende interviews samt kampagnematerialet.
De nævnte teorier vil ydermere blive uddybet i senere teoriafsnit.
NA er et fleksibelt rammeværktøj, der knytter sig til medieret diskursanalyse, som tidligere er
uddybet i afsnit 4.1.1. Det er en vejledning til, hvordan analytikeren laver konkrete undersøgelser
med afsæt i teorien, som i dette projekt er MDA. NA er dog ikke en guide til, hvordan
analytikeren kan analysere sin empiri, hvorfor vi netop har valgt at tage udgangspunkt i
MDA til dette. Ved hjælp af spørgsmål som analytikeren kan stille sig selv, i forhold til sit
undersøgelsesfelt, udgør MDA og NA tilsammen et rammeværk til at håndtere empirisk baserede
forskningsspørgsmål som for eksempel vores problemformulering (Horsbøl & Raudaskoski, 2016,
p. 91).
Med NA forsøger analytikeren at forstå, hvordan situerede meningsdannelser er koblet til
andre steder og tider. Dette undersøges typisk med udgangspunkt i observationer af individer,
situationer eller steder. I forbindelse hermed bør NA udføres over en længere tidsmæssig periode,
ifølge Scollon & Scollon, der er ophavspersonerne bag teorien (Horsbøl & Raudaskoski, 2016,
pp. 91-92). Da denne projektperiode er tidsbegrænset, har vi set os nødsaget til at tage nogle
forholdsregler i forhold til dette, da vi ikke har mulighed for at foretage en så tidskrævende
undersøgelse, som det ellers er anbefalet. Det mest givende for dette projekt ville være at have
fulgt og undersøgt ”Pas På Data”-kampagnen fra implementeringen til i dag, men da vi som
nævnt ikke har haft den påkrævede tid, valgte vi i stedet at tage udgangspunkt i interviews
med medarbejdere og IT-ledere i Skolevaltningen, hvor vi søger svar på, hvordan kampagnen
overordnet set har skabt forandring i det daglige arbejde.
Således er det overordnede formål med at benytte NA, at fastslå hvorvidt kampagnematerialet,
som et Nexus of Practice, har medført en reel forandring i det daglige arbejde på Aalborg
Kommunes Skoleforvaltning.
Nexus of Practice
Et såkaldt ”Nexus of Practice” er det felt, hvor mennesker, diskurser, steder samt medierende
midler mødes, og danner grundlaget for en social handling (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, p.
97). Vi vil i det følgende forkorte dette til NoP. Ordet nexus betyder oprindeligt ”[…] et link
mellem to forskellige idéer eller objekter, som binder dem sammen i en række eller et netværk”,
og definerer situationer, hvor der forekommer nogle fællestræk, men hvor der end ikke er tale
om et praksisfællesskab (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, p. 97). NoP defineres herved som et løst
fællesskab, hvor deltagerne kender hinanden godt og interagerer med et fælles formål, hvilket
blandt andet forekommer på en arbejdsplads, såsom Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune
(Horsbøl & Raudaskoski, 2016, p. 98). Ved NoP handles der efter et fælles mål, men af mange
forskellige mennesker, eksempelvis fra forskellige afdelinger i en kommunal organisation (Horsbøl
& Raudaskoski, 2016, p. 97).
NA har sammen med MDA til formål at undersøge og definere praksisser, som forekommer
inden for NoP-feltet, hvorfor menneskets situerede og individuelle forståelse er central. Derfor
opfattes nogle menneskers NoP helt uforståelige fra andre menneskers synspunkter (Horsbøl
& Raudaskoski, 2016, p. 97). Har to mennesker derimod identiske habitus, erfaringer eller
handlinger, er de således en del af samme NoP (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, p. 97).
Dette projekts overordnede NoP er håndteringen af GDPR blandt medarbejderne i Skoleforvaltningen, hvortil projektet, som tidligere nævnt, fokuserer på implementeringen og opretholdelse af
GDPR-håndteringen i den kommunale organisation. Vi undersøger hermed GDPR-håndteringen
set i relation til de sociokulturelle rammer, der er skabt internt i forvaltningen, netop da håndteringen af GDPR, og graden heraf, påvirkes af sociale handlinger. Blandt andet påvirkes dette
antageligt af måden hvorpå, IT-lederne italesætter kampagnen, hvilket vi ydermere ønsker at undersøge ved hjælp af vores interviewmateriale. Endvidere beskriver det følgende afsnit, hvordan
NA forekommer at være projektet metodologiske og teoriske rammeværktøj.
Da de forskellige afdelinger i Skoleforvaltningen ikke arbejder med, og håndterer GDPRforordninen i samme grad, har de dermed ikke det samme formål. Derfor undersøger analyserne
de sociale aktører, IT-lederne samt medarbejderne i Skoleforvaltningen, som en NoP. Således
forsøger NA at fastlægge, hvordan idéer eller objekter er internt forbundet, hvilket tager sit
udgangspunkt i det NoP, og behandles gennem tre overordnede faser for NA, hvorfor dette kan
italesættes som en konstruktion, der opstår på baggrund af sociale handlinger.
De tre faser i NA
Scollon og Scollon har tilrettelagt en strategi for, hvordan analytikeren med NA som
metodologisk rammeværk kan gribe en medieret diskursanalye, som vi vil følge i dette projekt.
Denne strategi er visualiseret i nedenstående model, der omfatter tre faser, der skal guide
analytikeren til at undersøge de sociale praksisser. Som nævnt er NA ikke en guideline, hvorfor
vi blot inddrager denne som en vejledende model, når vi analyserer vores interviewempiri. 
Figur 4.2. De tre faser i en neksusanalyse. Via Scollon og Scollon, 2004 (Horsbøl & Raudaskoski,
2016, p. 104)
.
Den første fase, som fremgår af figur 4.2, kaldes ”Engaging”, handler om at forstå de praksisser,
der foregår, samt de erfaringer som interviewpersonerne har. Det vil således sige, hvordan
personerne forstår og italesætter deres medierede handlinger. Denne fase udarbejdes ved
dataindsamling og typiske dataformer, hvilket lægger op til at kombinere forskellige metoder
for at opnå en zone of identification, hvilket skaber et overblik over NoP. Således har vi valgt
at fokusere på interviewmetoder til at afdække italesættelsen af GDPR-håndteringen internt i
Skoleforvaltningen (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, pp. 104-106).
I figurens anden fase, navigating, foregår det reelle analytiske arbejde (Horsbøl & Raudaskoski,
2016, pp. 106-107). Det er således i denne fase, at analytikeren bevæger sig dybere ind i de
medierede handlinger, som problemstillingen belyser (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, p. 107).
På baggrund heraf har vi udarbejdet et map over vores datamateriale for således at danne et
overblik over empiri samt det NoP, vi ønsker at undersøge (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, pp.
106-107). Det udarbejdede map fremgår i afsnit 5.2 om indsamling af empiri. Det er ydermere
i denne fase, at vi har foretaget en medieret diskursanalyse, hvor vi undersøger de medierede
midler, der indgår i datamaterialet. Denne analyse har til formål at undersøge italesættelsen af
”Pas På Data”-kampagnens virkning ifølge medarbejderne og IT-lederne, og dertil den effekt
de synes kampagnen har haft på det daglige arbejde med GDPR i Skoleforvaltningen.
Den tredje og sidste fase kaldes ved figuren ”Changing”. Her analyseres de forandringer,
ændringer eller påvirkninger, som analyserne har været, eller kan være med til at forårsage
inden for pågældende NoP (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, p. 107). Fasens formål er at vurdere
og reflektere over, hvordan analysen har skabt pågældende forandringer og påvirkninger.
Forandringsprocesserne er resultatet af analytikerens arbejde med at dokumentere medierede
handlinger og indgå i diskurser med interviewpersonerne, og derved konstruere nye muligheder
for handling. Således er analytikeren selv en faktor for forandring og påvirkning, idet vedkommende påtager sig opgaven at analysere NoP’et (Horsbøl & Raudaskoski, 2016, pp.
107-108). Hertil har vi på baggrund af empirien blandt andet udarbejdet forbedringsforslag til
den næste ”Pas På Data”-kampagne. De tre faser uddybes endvidere i afsnittet metode, hvor
det beskrives, hvordan disse indgår i projektet.
MDA og NA betragtes således som projektets diskursanalytiske tilgang, hvormed kompleksiteten
af den sociale diskurs omkring GDPR-kampagnen og håndteringen heraf internt forekommer
i Aalborg Kommunes Skoleforvaltning. Ifølge Scollon og Scollon skal analysemetoden i
neksusanalysen undersøge diskurser, og ergo være en diskursanalyse. De benævner dog ikke,
hvilken form for diskursanalytisk metode analytikeren bør benytte sig af i denne forbindelse,
hvorfor vi frit har valgt netop at fortage medieret diskursanalyse. Som det tidligere er blevet
nævnt, har vi ønsket at undersøge italesættelsen af måden, hvorpå parterne internt i Aalborg
Kommunes Skoleforvaltning håndterer, og har implementeret GDPR-forordningen i det daglige
arbejde.