Mellem halvfem og halvseks

Mellem halvfem og halvseks er en novelle skrevet af Bente Clod i 1978. Det er en novelle om en moders kamp for at få tingene til at hænde sammen. Om hvordan det er svært at magte både arbejde, økonomi, børn og eksmand. Om skyldfølelse over for sig selv og ikke mindst sine børn. Og om en datter der kæmper med sine egne problemer, og samtidig prøver at hjælpe sin mor. Den tager dermed udgangspunkt i problemer der kan forekomme i hverdagen, og beskæftiger sig med temaer såsom moderskab, skilsmisse, mobberi og stress.

Novellen starter med at man møder Birthe, en syvårig pige der er alene hjemme. Man hører om problemerne i skolen og derhjemme, og om hvordan hun leger for at få de uhyggelige lyde og ensomheden til at gå væk. Novellen er så således bygget op, at man, efter at have fulgt Birthe i tidsrummet halv fem til halv seks, efterfølgende følger hendes moder, en 47-årig middelklasses alenemor til to der for nyligt er blevet skilt, i det samme tidsrum. Moderen er på arbejde i en børnehave, hvor hun sidder med to tvillinger, hvis forældre kommer for sent for at hente dem. Og man hører så om hendes mange problemer med hvordan hun har alt for meget at tænke på. Om hendes skilsmisse. Hendes børn og så videre. At titlen så hedder mellem halvfem og halvseks, må jo naturligvis være fordi man følger de to hovedpersoner og det de beskæftiger sig med i tidsrummet halv fem til halv seks.

Som sagt starter novellen med at man møder pigen Birthe. Og det bliver hurtigt klart for en, at Birthe er en fantasifuld pige, der elsker sine bamser og dukker og elsker at lege. Det kunne så være opskriften på en livsglad og legende person. Men inde bag ved gemmer der sig en ensom lille pige, der sidder alene eftermiddag efter eftermiddag. Og som, så vidt jeg kan se, ikke har nogle egentlige venner hverken i eller uden for skolen. Hun fortæller således hvordan hun bliver drillet i skolen. En indikation på at hun rent socialt ikke har det godt. Hun fortæller også om Ole, der altid er hånlig og efter hende. Hun kan dog til tider se øjeblikke af panik og angst i hans ansigt, og det hjælper hende. For så kan hun nemlig se, at det ikke kun er hende der er bange. Noget hun ligeledes er bange for er stilheden, og det at være alene hjemme. Hun hører lyde, og som hos så mange andre mindre børn, har hendes fantasi det med at løbe af med hende. Hun er bange. Og hun kæmper en kamp for at holde frygten væk. Og som hun selv siger, ”legen var det eneste der kunne holde frygten på afstand”. Og på den måde forsøger hun at omdanne de forskellige lyde og skygger til en del af hendes leg. Så i hendes ensomhed og frygt, er hendes dukker og bamser hendes eneste venner. Hun finder trøst hos dem og i fantasien. Og fantasien kan bringe en langt, og få ensomheden og især drillerierne til at gå væk. Men kun til en hvis grænse. For når alt kommer til alt, så kan end ikke en syvårig pige klare at være alene. I hvert fald ikke i længden. At hun savner kontakt til andre mennesker, ses også da hun fortæller, at hun ville ønske, at hun var nede i børnehaven, for så gik det hele ligesom hurtigere. Dette fortæller enten, at hun havde det godt i børnehaven, hvor hun jo gik for bare et par år siden, fordi hun her fik lov til at lege og være sammen med andre børn. Eller fordi hun her kunne være sammen med sin moder. Og i hendes angst for at være alene, der bliver værre og værre som minutterne går, er det da også netop hendes moder der, som Birthe selv udtrykker det, frelser hende.

Noget andet der påvirker Birthe er hendes moders problemer. Når moderen har det dårligt, har Birthe det ligeledes dårligt. Hun kan se hvordan moderen lider, og hun har ondt af hende. Derfor prøver hun at beskytte sin moder. Det ses blandt andet da hun er varsom med ikke at læne sig op ad radiatoren med modellervoks, fordi moderen ikke skal have besvær med at vaske det af. Hun har nemlig, som Birthe siger, problemer nok i forvejen. Men det er tydeligt, at hun savner sin moder, som ikke er der nok for hende. Dette ses da Birthe fortæller at hun på et tidspunkt kom til at sige til sin moder, at hun altid havde ondt i hovedet, da hun var blevet bedt om at være lidt mindre vild fordi moderen havde hovedpine. Det viser, at hun er træt af situationen. Men efterfølgende skammer hun sig over at hun sagde det, og har ondt af sin moder. Derfor fortæller hun heller ikke om sine egne problemer med drillerierne i skolen, om ensomheden og om frygten for at være alene. Det betyder så, at moderen helt uvidende om datterens problemer, og dermed ikke kan gøre noget ved dem.

Men at hun godt er klar over, at hun ikke tilbringer nok tid samme med sin datter, ses flere stedet. Hun arbejder i en børnehave, hvor jeg får det indtryk at hun er leder. Dette ses blandt andet af at hun har et skrivebord, hvilket man ikke normalt har i en børnehave, samt at hun er den sidste der forlader børnehaven, og det er dermed hende der rydder op og lukker og slukker. Og det er tydeligt for enhver, at hun har det hårdt. Hun har ganske simpelt for meget at lave, og kan ikke overskue det. Og det gør så, at når hun kommer hjem efter en hård arbejdsdag, så er hun fuldstændig udbrændt efter at have passet andre folks børn hele dagen. Og det går ud over hendes eget barn Birthe, som hun ikke har tid eller overskud til. Og det er hun sur på sig selv over.

Et andet problem man hører om er det, at pengene aldrig slår til. Noget Birthe kort nævner. Dermed er moderen tvunget til at arbejde, for at kunne forsørge sin datter. Det kunne så også være en medvirkende grund til, at Birthes bror Lasse er sendt på kostskole. Dog må hovedårsagen til at han er sendt afsted være, at han tilsyneladende er et adfærdsvanskeligt barn, som moderen ikke kunne magte, samtidig med af hun skulle håndtere skilsmisse, arbejde og Birthe. Noget der ligeledes indikerer, at han er et vanskeligt barn som kunne have ADHD eller noget lignende, er Birthes kommentar om at ”han var alt for voldsom og fremmed til at man kunne føle sig tryg ved ham”. Dette viser, at hun er decideret bange for ham. Hun er jo en stille og rolig pige, der kan lide at lege i rolige omgivelser, uden at der sker noget vildt. Og når han så muligvis får et anfald, så føler hun sig ikke tryg. Dog har hun en tendens til alligevel at huske og fokusere på det positive, og nævner således at de da ”havde haft det rart med noget modellervoks”, som broderen så godt nok, efter de havde lavet figurer af det, havde kastet på radiatoren.

Noget der ligeledes viser, at der er problemer med Lasse, er når moderen fortæller at hun ikke ved hvordan hun skal klare at få ham hjem fra kostskole. Hun har jo som sagt svært nok ved blot at klare arbejdet, og derefter have tid til Birthe og sig selv. Og jeg tror da også, at hun decideret frygter hvordan det skal gå, når hun igen har ham i huset. Hun er bange for at miste overblikket og kontrollen, og bange for at hun ikke kan magte det. Og inderst inde tror jeg hun tænker på, hvordan det kan være, at hun som pædagog ikke engang kan magte sine egne børn. Og hun føler til dels at Lasses problemer er hendes skyld, hvilket hun også kort nævner.

Men hendes problemer er selvfølgelig startet et sted, og jeg er overbevist om, at det er i skilsmissen med børnenes far Erik. En skilsmisse som, efter min opfattelse, indtraf for ikke så specielt lang tid siden, og som moderen stadig er meget påvirket af. Det er mit indtryk, at skilsmissen kom uventet for hende, og at hun dybest set ville ønske at tingene ikke havde udviklet sig som de har gjort, og at hun stadig var hos Erik. Om det så er fordi hun rent faktisk elskede ham, eller det blot er fordi tingene var nemmere dengang, og hun dengang kunne overskue hverdagen med arbejde, børn og så videre, det er jo ikke til at vide. Men jeg hælder til det sidste. For efter skilsmissen har hun tilsyneladende fået lov til at have børnene hos hende. Men uden Eriks indtægt, har hun ikke kunnet klare det rent økonomisk. Ligesom hun nu har stået alene med Lasse, der i sig selv er en stor opgave. Så hun har været nødt til at sende ham afsted, for at kunne få ekstra tid til at arbejde. Men det er så gået ud over Birthe, da moderen jo som sagt ikke har tid til hende. Og alle disse ting. Skyldfølelsen og den dårlige samvittighed overfor Birthe, men også over for hende selv, som hun ligeledes føler hun svigter. Trætheden og afmagten. Lasse. Arbejdet. Alt det der skal ordnes derhjemme. Hovedpinen. Disse er alle ting der gør, at hun ikke kan overskue det. Og ydermere så har hun en følelse af at hun er ligegyldig og overflødig og hun føler, hvilket hun selv siger, at ”hendes liv er at udfylde andres liv”.

Dog er der enkelte lyspunkter i hendes liv. Enkelte momenter af glæde. Det er for eksempel når hun af og til vågner en søndag morgen uden hovedpine, og kan høre Birthe pusle inde i stuen. Netop der tror jeg hun føler sig glad. Lykkelig. Over livet. Over at hun har Birthe, og over at hun har en hel dag hvor hun ikke skal tænke på arbejde og økonomi, men blot være sammen med sin datter. Momenterne forsvinder dog hurtigt igen, og der er, som hun selv nævner, langt imellem dem. Lang tid hvor hun er frustreret, og vel føler sig som et dårligt menneske. Det er hun dog langt fra. Hun er af natur omsorgsfuld og kærlig. Og går for eksempel meget op i, at de børn hun arbejder med skal have det godt. Dette ses blandt andet, da hun fortæller hvordan hun har nægtet at udlevere et barn til en fader, der stillede med en betjent, fordi hun var sikker på at det ville skade barnet. At hun er en god pædagog, der mener at børn skal have lov til at være børn, og udfolde deres kreative sider, ses da hun fortæller hvordan hun ærgrede sig over, at børnene var begyndt at tegne moderigtige kvinder ligesom dem i bladende, i stedet for de skøre kulørte tegninger med hvert sit særpræg.

At forfatteren er af den overbevisning at børn ikke får lov til at være børn ses ligeledes af, at Birthe selv pointerer, at en syvårig pige ikke bør lege med dukker, og at de andre børn derfor ikke må finde ud af at hun gør det. Men det er jo tydeligt at hun elsker sine dukker og bamser, elsker at lege med dem, og ikke ville undvære dem. Og hvorfor skulle hun dog også det. Og som forfatteren også prøver at fortælle, så skal børn have lov til at være børn og lege og fantasere lige så længe de vil. Dette er dog naturligvis ikke hvad forfatteren overordnet set vil fortælle med sin novelle. Hun vil på en autentisk måde fortælle noget om de problemer enlige mødre som moderen i denne novelle må kæmpe med.  Samt om samfundet og kvindernes rolle i den generelt.

Til at få sine budskaber frem benytter forfatteren sig af en lang række ting. For det første har vi i novellen en tredjepersonsfortæller og indre synsvinkel. Og der bliver så først fortalt om datteren Birthe og dernæst om moderen. Generelt er der almindeligt dagligdagssprog i novellen som er forholdsvis let forståeligt. Dog er der også nogle steder benyttet mere formelt sprog end det vi for eksempel benytter i dag. Blandt andet benyttes der ”De”, da moderen og moderen til de to tvillinger fører en samtale med hinanden. Og her ses det så også, at forfatteren benytter sig af dialog mellem moderen og tvillingernes moder. Der bliver desuden også benyttet enkelte flashbacks, som da Birthe tænker tilbage på dengang hende og hendes broder havde leget med modellervoks.

At novellen er skrevet i halvfjerdserne ses tydeligt. Novellen er nemlig meget typisk for halvfjerdsernes kvindelitteratur. Den beskæftiger sig med hverdagsrealismen, hvor vi følger en helt normal kvinde og hendes problemer. Den omhandler moderskab og en moder og hendes barns forhold til hinanden. Den omhandler kønnene, og hvad en kvinde bør finde sig i fra en mands side. Dette ses da moderen fortæller om tvillingernes moder. Der arbejder ni timer om dagen, har fire børn, og en mand der er kvartalsdranker. Hun har det om muligt endnu værre end hovedpersonen i denne novelle. Og moderen pointerer da også, at hun ikke forstår hvorfor kvinder finder sig i det. Og netop kvindernes frigørelse var noget der fyldte meget i halvfjerdserne, hvor kvindebevægelser skød frem og blev mere og mere mandefjendske. Et godt eksempel på kvindernes frigørelse er digtet Roselil. Et digt der handler om en kvinde der får nok af sin mands dovenskab og ugidelighed og rejser fra ham. Den var på daværende tidspunkt således et opgør eller sågar oprør mod den magtfordeling der var imellem kønnene. Digtet er også forsynet med et billede, der viser at det er kvinder i alle samfundslag og klasser der får nok af deres mænd og rejser fra dem.

Dog var det at gå fra sin mand og dermed frigøre sig fra ham meget svært for mange kvinder. Ikke mindst fordi det medførte en lang række problemer af især økonomisk karakter, som det jo for eksempel ses i denne novelle, hvor moderen kæmper for at få tingene til at rende rundt rent økonomisk. Hun er nødt til at arbejde mere, og det gør så, at hun har mindre tid til sin datter. Og Bente Clod var naturligvis ikke den eneste der skrev om disse kvinder der havde det svært. Faktisk skrev en lang række af datidens forfattere, heriblandt Vita Andersen som en af de mest fremtrædende, om kvinder med en lang række forskellige problemer. Sidst men ikke mindst omhandler denne novelle jo så også parforholdet og ikke mindst skilsmissen, hvilket også var karakteristisk for halvfjerdsernes litteratur.