UF, HVOR ALTING var kedeligt! Sådan starter Kærlighed og Geografi, en novelle skrevet af Erna Juel Hansen i 1885. Novellen er en typisk novelle af en kvindelig forfatter i det moderne gennembrud, hvor temaer som kvindernes frigørelse og rolle i samfundet fremstilles.
Forfatteren Erna Juel-Hansen der både skrev romaner og noveller såsom Kærlighed og Geografi, står som en af det moderne gennembruds vigtigste forfattere. Hun er født i 1845, og voksede op i et frisindet miljø, hvilket må have gjort hende til den pioner indenfor kvindernes kamp, som hun endte med at blive. Hun er desuden søster til den berømte digter Holger Drachmann, der ligeledes var en af det moderne gennembruds ledende skikkelser. I hendes værker skrev hun især om problemerne for datidens kvinder, såsom hvordan kvinden var stillet i samfundet, og om kvinders identitetssøgen og frigørelse, med hvilket hun naturligvis skabte en del forargelse og debat. Og det er netop identitetssøgen og kvinders frigørelse, der er nogle af temaerne i Kærlighed og Geografi.
At Kærlighed og Geografi er en novelle ses blandt andet af, at teksten starter in medias res, og man bliver dermed kastet direkte ind i den, uden nogen form for præsentation. Novellen bliver så fortalt gennem en personbundet tredjepersonsfortæller, hvorigennem vi følger hovedpersonen Margrethe og hendes tanker. Teksten, der er fortalt i datid, er kronologisk opbygget, og strækker sig blot over en enkelt eftermiddag, hvor vi hele tiden følger hovedpersonen Margrethe Holm. At den foregår om eftermiddagen ses af, at hun er sendt over i skoleværelset efter middagen, for at lave sine lektier. Det er i teksten meget indre monolog, hvor man hører om Margrethes tanker og følelser. Og så er der også en del direkte tale, som for eksempel da Magrethe taler med hendes moder, eller da hun taler med stuepigen. Sætningerne i novellen er forholdsvis korte, især når hovedpersonen er vred, nervøs eller lignende, hvilket gør novellen mere dramatisk og livlig.
Vi befinder os i novellen i et overklassemiljø i den sidste del af 1800-tallet. At der er tale om et overklassemiljø kan ses af flere ting, blandt andet så har de en stuepige samt en privatunderviser.
Novellen starter med at vi møder hovedpersonen Margrethe Holm, en fjortenårig pige der tilkendegiver, at hun er ret så utilfreds med stort set alt, hvilket vel fremgår noget så tydeligt af den første sætning, hvor hun begynder med ”Uf, hvor alting var kedeligt!”. Hun gider ikke rydde op, og hun gider bestemt ikke at lave lektier, hvilket vel er meget naturlig for en pige i puberteten. Hun synes faktisk at ”det var til at kede sig ihjel over at sidde sådan her, ganske alene, og læse med denne frøken Petersen”. Af dette kan det jo som sagt ses, at vi befinder os i et overklasse-miljø, da Margrethe får hjemmeundervisning. Og vi får også her en indikation på, at hun er ensom, og ikke ser ret meget til andre jævnaldrene, da hun jo sidder alene med frøken Petersen, som er hendes hjemmeunderviser. Vi får dog at vide, at hun tidligere har haft Olivia at læse med, som må formodes at være hendes storesøster. Olivia er dog gået hen og er blevet voksen og konfirmeret, noget Margrethe drømmer om, så hun kunne komme væk fra værelset med lektier.
Efterfølgende hører vi, hvordan hun bevæger sig rundt i værelset og rækker tunge af et trækgardin, som moderen har fået sat op, for at Margrethe ikke skal kunne se studenterdrengene på den anden side. Det at hun rækker tunge må være hendes lidt barnlige måde hvorpå hun vil vise, at hun er aldeles utilfreds. Hvilket jo er forståeligt nok, for netop dette vindue har jo stort set været hendes eneste ”vindue” til resten af verden. Det har på en gang adskilt hende fra verden, samtidig med det har ladet hende følge med i, og få korte glimt af, hvad der foregik udenfor. En verden som hun længes efter og gerne vil ud til, opleve og udforske. For hun keder sig derhjemme og søger spænding. Men denne verden har moderen så altså forsøgt at gemme væk. Margrethe har dog fundet et ”smuthul” ud til verden, for gennem et lille hul i gardinet, kan hun følge med i hvordan studenterdrengene drikker øl og kysser stuepigerne. Og netop dette, kærlighed, et noget hun finder meget interessant.
Vi hører ligeledes at moderen mener, at det at gå i skole blandt andre børn er direkte demoraliserende. Hvilket i vores tid kan virke noget underligt, da netop det at befinde sig blandt andre jævnaldrene, er vigtigt i et barns sociale udvikling. Men man så selvfølgelig anderledes på børneopdragelse dengang. Alligevel fremgår det tydeligt, at Margrethe gerne ville gå i skole med andre børn. Hun fortæller at ”så havde man kammerater og veninder som andre unge piger”, hvilket hun ikke har, men hellere end gerne ville have. Men som hun også selv siger, ”hvor skulle de komme fra, når man ikke gik i skole”, hvilket indikerer at hun sjældent kommer ud, og derfor aldrig rigtig ser andre. De eneste hun faktisk har, er hendes små kusiner, som hun dog ikke mener hun kan være veninder med. Men om hun så rent faktisk gerne ville være veninder med dem, så får hun ikke mulighed for det, for når hun er sammen med dem, hvilket vil sige når hun endelig er sammen med andre børn, så skal frøken Petersen hele tiden sidde og overvåge dem, og hun får derfor heller ikke sammen med dem, lov til at være bare nogenlunde fri. Og det er jo ærgerligt, for Margrethe er en nysgerrig pige, og som hun selv siger, så har hun så meget hun gerne vil vide, også fra hendes kusiner. Men denne nysgerrighed udmunder aldrig i spørgsmål til kusinerne, for Margrethe kan jo ikke snakke frit med dem, når frøken Petersen hele tiden er der, hvilket må være med til at styrke ensomheden.
At hun er nysgerrig, især når det kommer til kærlighed og drenge, ses blandt andet da hun får givet en bog af stuepigen Anna. Hun giver sig straks til at skimme gennem bogen, for at finde alt det der omhandler kærlighed. Hun nyder at læse det, og beskriver det som guddommeligt. Og på trods af at hun godt ved at hun skal have lavet hendes lektier, kan hun ikke lade være med at læse i bogen. Og det er netop bøger som disse, der er hendes eneste mulighed for at stifte bekendtskab med det andet køn, da hun i virkelighedens verden ikke ser meget til drenge. Så hun fordyber sig i bogen, men netop som den skal til at udvikle sig til noget seksuelt, er der en tankestreg, hvilket ærgrer hende. Da det var netop dette som hun søgte. Dette viser noget om seksualmoralen den gang, hvor det seksuelle var lidt af et tabu, men selvfølgelig alligevel var noget der optog en ung og i forhold til det, uvidende og uoplyst pige.
Hun giver sig kortvarigt i gang med lektierne igen, men kan ikke lade bogen være, og læser derfor videre. Og som det jo næsten skulle gå, så kommer moderen ind på værelset. Og da det jo i moderens censurerede verden, men også i samfundet dengang helt generelt, er strengt forbudt at læse en bog om kærlighed som denne, forsøger Margrethe desperat at gemme bogen, men forgæves. Og på trods af at Margrethe forsøger at forklare moderen, at bogen blot handler om to der bliver forlovede, har et bryllup og bliver lykkelige, så mener moderen at bogen er aldeles upassende, hvilket kan virke en anelse underligt, da det at være lykkelig vel ikke er upassende.
Efter dette hører vi for første gang om faderen. Han bliver stort set ikke nævnt, men alligevel får man en det indtryk, at han på mange måder er mere moderne og frisindet end den gammeldags moder. Og Margrethes nysgerrighed må derfor komme fra faderen.
Generelt står jeg tilbage med det indtryk, at Margrethe er en livlig, nysgerrig og eventyrlysten pige i pubertetsalderen, der selvfølgelig vil ud og udforske verden og ikke mindst drenge. Men hun bliver holdt tilbage og får ikke lov til det, at en meget bestemmende moder. I bogen hun læser søger hun efter kærlighed, en evindelig søgen der, tror jeg, kommer af at hun gennem hendes liv har manglet kærlighed. Hun er blevet opdraget af diverse stuepiger og lærere, og har ikke haft den nødvendige kontakt med sine forældre. Ligesom hun heller ikke har haft den nødvendige kontakt med jævnaldrene, og for det savner hun. Og som hun også selv siger, så har hun ingen venner. Og det ingen venner at have, og at føle sig ensom, er jo ødelæggende for ethvert menneske, men især for en ung pige, hvis sociale udvikling bliver hæmmet. Så for mig at se, så er moderen alt for overbeskyttende, og prøver at holde Margrethe som barn og holde hende væk fra omverdenen. Hun må ikke se drengene på den anden side af gaden, må ikke møde jævnaldrene, og det bliver dermed forsøgt fra moderens side, at skjule drenge og alt seksuelt, og det er blandt andet denne censur der, mener jeg, er hindrende for hendes sociale udvikling fra barn til voksen. Men efter datidens normer og forhold er hendes opdragelse nok ikke så unaturlig. Og det er vel også helt sikkert, at moderen mener, at det hun gør er for Margrethes bedste. Moderen har højst sandsynligt selv fået en opdragelse der er akkurat ligesom Margrethes. Denne strenge opdragelse kommer vel blandt andet af kristendommen, og af at man dengang generelt var mere troende end man er i dag.
Erna Juel-Hansen har valgt at give novellen overskriften Kærlighed og Geografi. Geografi handler om verden, en stor verden der kan udforskes, og det er lige netop hvad Margrethe har lyst til, men hun bliver holdt tilbage og har ikke mulighed for at se verden. Samtidig kan geografi også handle om at udvide sin sociale horisont, samt sin viden i forhold til kærlighed og seksualitet. Og netop kærlighed er jo noget der, helt naturligt for en pige i puberteten, i den grad optager Margrethe, ligesom det også er noget hun har manglet i hendes tilværelse.
Det Erna Juel-Hansen så vil med denne novelle er, at informere om datidens opdragelse, og sætte ting som kvinders frigørelse og rolle i samfundet, seksualitet og kønsroller til debat. Og kommer så med et budskab om, at tingene ikke skal være som de er i denne novelle. Og det er helt sikkert, at Kærlighed og Geografi tilbage i 1885 overskred mange menneskers grænser. Da den sætter spørgsmålstegn ved ting der var helt generelle i datidens samfund. Den sætter spørgsmålstegn ved den strenge og ensomme opdragelse, hvor piger som Margrethe er mere eller mindre fanget, og ved kvinders manglende viden omkring det seksuelle. For i stedet for at pakke tingene væk, som Margrethes moder gør, så skal det udforskes. Hun sætter ligeledes emner som forholdet mellem køn under debat, og det er alle disse ting der gør, at denne novelle er helt typisk for det moderne gennembrud, da temaerne og budskabet i denne tekst er helt generelle for de tekster der blev skrevet i den tid. Og så giver den desuden, er jeg overbevidst om, et ret så realistisk og virkelighedstro billede af livet for en overklassepige i slutningen af 1800-tallet, om hendes opdragelse, og om hvor hendes tanker var.
Aftenvisiter af Peter Nansen er anden af teksterne fra den tid. Den omhandler en ung mand, der er sin kommende kone utro. Den generelle holdning hos manden er, at han blot er som andre unge mænd, og så længe konen ikke ved noget, er det helt i orden, hvilket viser en utrolig mangel på moral. En dag hvor han så skal have en elskerinde på besøg, dukker hans kommende hustru så pludselig op. Dette får han dog klaret, tror han da, for skæbnen vil, at hun alligevel opdager mandens utroskab, og finder ud af at han tilsyneladende lyver lige så meget over for sine elskerinder, som han gør for sine kommende hustru. Utroskaben og løgnene kan hun selvfølgelig ikke leve med, og hun vælger derfor, meget atypisk dengang, at forlade ham. At det ikke var normalt for en kvinde at forlade sin mand, ej heller hvis han var hende utro, ses i novellen Constance Ring af Amalie Skram(også fra det moderne gennembrud). I den hører man om hvordan en kvinde går til præsten og forsøger at lade sig skille fra sin mand, da han har været hende utro. Men hun får et afslag af præsten, og får at vide, at hun blot skal glemme det. Dette var mere et billede af hvordan det var dengang. Og det viser jo så, hvordan kvindernes rolle var, og hvor lidt de havde at skulle have sagt. Det betyder så også, at hustruen i Aftenvisiter i den grad går imod reglerne i datidens samfund, og vel udfordrer forholdene mellem kønnene, da det at forlade sin mand kort inden bryllup, må have været noget så nedværdigende. Og det at bevæge sig imod reglerne i datidens samfund, er jo også lige netop hvad Margrethe gør, når hun søger forbudt information om kærlighed, kigger på studenterdrengene der kysser stuepigerne og så videre. Ligeledes handler også både Kærlighed og Geografi og Aftenvisiter om forholdene mellem kønnene samt den generelle seksualmoral dengang, hvor kvinderne blot skulle vente på at blive gift, mens mændene var langt mere frie hvad angik stort set alt. Og det er vel helt sikkert, at havde Margrethe været en dreng, så havde hun fået lov til langt mere, og skulle ikke blot sidde og læse lektier og være fin, uden at have nogen form for social samvær med andre jævnaldrene. Og det var jo så den generelle holdning blandt forfatterne i det moderne gennembrud, at disse ting skulle ændres.