Danmarksferie analyse

Danmarksferie er en novelle fra novellesamlingen ”Der er ingen bjerge i Danmark” skrevet i 2011 af den danske forfatter Julia Butschkow. Den beskæftiger sig med temaer som det at være til stede i det man foretager sig, identitet, individualisme og hvordan vi forstår virkeligheden. Og dermed er den et meget typisk eksempel på en novelle fra den nye realisme. Novellen bliver fortalt i datid gennem en, da handlingen foregik, ung pige omkring de 15-17 år, hvilket kan ses af, at hun efter sommerferien skulle på efterskole. Novellen starter så in medias res med, at man hører hvordan hun og hendes to tvillingebrødre var på bilferie i Danmark med deres forældre. Hovedpersonen fortæller så, hvordan de kørte langs vestkysten fra den ene ende af landet til den anden, og man hører om at de gjorde holdt i byer som Hanstholm, Thyborøn og Ribe. Og gennem denne tur hører man om familien og især hovedpersonens mange problemer.

Et af de problemer man som læser hurtigt opfanger er, at manglende tilstedeværelse i de forskellige situationer, på tidspunktet hvor ferien som hovedpersonen fortæller om foregår, er et stort problem for hende og hendes familie. Og man hører hvordan de forskellige medlemmer af familien ofte er fraværende, og kun tænker på samt varetager egne interesser. Dette betyder, at når de som familie er på ferie sammen, så glemmer de alligevel at være sammen. De sidder i stedet hver for sig med deres tanker og interesser vidt forskellige steder. Et tydeligt eksempel på dette, er da hovedpersonen fortæller hvordan de plejede at være på ferie på Mallorca, Gran Canaria eller Cypern. Og herefter fortæller hun så hvordan hun selv typisk ville ligge ved vandet, mens hendes moder ville være i byen for at shoppe. Hendes far ville så sidde i baren, og hendes brødre ville stå på vandski, wakeboard eller lignende. Altså et tydeligt eksempel på hvordan de foretager sig vidt forskellige ting, på trods af at de er afsted som familie. Hovedpersonen siger også, at ”denne sommer skulle vi på danmarksferie, sammen”, hvilket ligeledes kunne indikere at de, på trods af at de hver sommer er på sommerferie sammen, alligevel ikke plejer at være ”sammen” som en familie. Men i stedet foretager sig forskellige ting hver især. Et andet eksempel på manglende tilstedeværelse er da de kører i bil. Her sidder brødrene nok engang og hører musik, mens de ser ud ad vinduet og er fraværende. Og det samme er forældrene der, ud over faderens  banden over plamager på forruden fra insekter og andre smådyr, blot sidder tavse. Ligeledes hører man hvordan hendes brødre samt hendes far ikke har bemærket at hovedpersonen har ændret tøjstil noget så drastisk. Hun er gået fra hovedsageligt kun at gå iklædt sort, til kun at gå iklædt gult. Altså endnu et tegn på at de ikke giver hinanden nok opmærksomhed og ikke er ”til stede”. Og hvad der blot gør dette problem endnu værre er, at de tilsyneladende ikke selv er klar over at det er et problem.

Hvad denne konstante manglende tilstedeværelse så skyldes er svært at sige. Men det kan hænge sammen med et samfund der generelt bliver mere og mere individualiseret, og hvor man som individ bruger mere og mere tid på at tænke på sig selv, og sætte sig selv i scene. På samme måde kan personerne i denne novelle beskrives med et ord som egoisme. En egoisme og fokus på sig selv og egne behov, som sandsynligvis er opstået helt ubevidst hos disse personer, og som de derfor ikke selv er klar over. Egoismen er så hos vores hovedperson højst sandsynligt opstået som følge af et samfund, hvor der bliver mere og mere fokus på at være perfekt. Dette gør sig både gældende når det kommer til udseende, men også når det kommer til livsstil, karriere osv. Og det ses blandt andet af hendes lidt ekstreme tøjstil. Som tidligere nævnt så er hun, da de er på denne sommerferie inde i en periode, hvor hun klæder sig i gult fra top til tå og fra inderst til yderst. Noget der måske kan virke en smule komisk, men som er er ganske alvorligt, da hun nærmest manisk forsøger at være perfekt. Hvilket på ingen måde kan være sundt, da det efter min overbevisning, optager alt for meget af hendes tanker, tid og fokus. Desuden gør denne fokus på perfektionisme, at vores hovedperson bliver usikker på sig selv, og blot bruger endnu mere tid på at være perfekt. Dette har så ført til, at hun muligvis har fået en spiseforstyrrelse, hvilket kan ses af, at hun føler sig svimmel, noget som kan skyldes at hun ikke drikker og spiser nok. Desuden får man også at vide, at hun ikke spiser så meget. Altså endnu en indikator på en mulig spiseforstyrrelse. Desuden virker hun til tider decideret paranoid. Dette ses for eksempel da hun, nærmest som en OCD-lidende, mere eller mindre er bange for at dø, da hun har drukket af en offentlig vandhane, og derefter kommer til at tænke på, at en person med en sygdom kunne have drukket af den forinden. Efter dette vælger hun så, meget atypisk, at vaske sin mund med sæbe.

Et andet problem der ses i denne novelle, er det til stadighed stigende fokus på materialisme der er i samfundet. Her bliver ting brugt til at fremhæve sig selv som person. Og ting og identitet hænger i dag i uhyggelig stor grad sammen. Noget der igen hænger sammen drømmen om et perfekt liv, som man af diverse medier og virksomheder bliver lokket til at tro, at man kan købe sig til. Og det gør man så. Køber ting for at fremhæve sig selv, men også for at forsøge at blive lykkelig. Og dette er så endnu et tegn på egoisme og individualisme. Ligesom det også er med til yderligere at besværliggøre det at leve samt være ”perfekt”, da man så bliver nødt til at arbejde for at tjene penge til det liv man gerne vil leve, i stedet for bare at leve. At personerne i denne novelle, og især hovedpersonen, også går meget op i det ydre, kan blandt andet ses af hun går meget op i, at hendes fars ur er et kopi, mens hendes eget er et ægte Gucci. Det ses også da hovedpersonen fortæller at de er på bilferie i Danmark, men at de ellers plejede at være på Mallorca, Cypern eller Gran Canaria. Her kan man i novellen fornemme hvordan hun ikke er tilfreds med at de skal på sommerferie i Danmark, hvilket i høj grad kan skyldes, at hun ikke mener at der er nær så meget prestige i det, som der efter hendes mening er i at tage til fx en sydeuropæisk ø, hvor de tidligere har tilbragt deres sommerferier. Og prestige er for hende særdeles vigtigt. Materialismen ses ligeledes da hun fortæller at hendes mor plejer at tage ind til byen for at købe mærketøj. Og netop ordet mærketøj er vigtigt, da det ville være ødelæggende for hendes og familiens facade, hvis moderen ”blot” købte tøj. Og det at leve bag en facade, og prøve at virke perfekt og lykkelig udadtil, er et stort problem for denne familie. De prøver at være sammen, at leve som en lykkelig familie, og på ydersiden ser det måske meget godt og idyllisk ud, men som læser kan man sagtens ane, at det på indersiden tilsyneladende ikke rigtigt lykkedes for dem. Dette ses blandt andet også da de gør holdt i Ribe, hvor hendes fader, tager et billede af dem. Her nævner hovedpersonen hvordan de skulle sige cheese ligesom i amerikanske film, så det så ud som om de smilede. Det vil altså sige at de ikke var glade, og at deres liv var lidt af et skuespil. Der er dermed lidt af en kontrast mellem tingene i familien, som ser meget godt ud på overfladen og ser ud til at fungere godt, hvilket skyldes at de har brug for og forsøger at overfladen ser pæn ud. Mens der nedenunder ligger en masse skjulte ting og problemer der er med til at styre deres liv. Noget som faktisk ikke er unikt for denne novelle, men som derimod er generelt og gennemgående i forfatteren Julia Butschkows værker.

Ligeledes er problemerne i denne novelle naturligvis heller ikke unikke for denne familie, men derimod ret så generelle for nutidens samfund. Specielt problemet med manglende tilstedeværelse og det faktum at vi glemmer at være sammen, når vi er sammen, er noget der gennemgående er galt i mange af vestens familier. Vi er omringet af elektronik, af ting der forstyrrer os, optager vores opmærksomhed, fjerner os fra den virkelighed der foregår lige omkring, og henleder i stedet vores tilstedeværelse til en interaktiv og fjern verden.

Et andet problem fra novellen som ligeledes er generelt for en stor del af samfundet i dag, er det at vi i høj grad er blevet et lang mere materialistisk folkefærd end tidligere. Har du penge kan du få, og i dag er udvalget af ting du kan købe større end nogensinde før. Ting som vi dagligt bliver gjort opmærksomme på. Og for hvilket diverse producenter konstant forsøger at skabe et ønske og behov hos os. Materielle ting og rigdomme bliver i høj grad sat op som midlerne til et lykkeligt liv. Og et lykkeligt liv er jo hvad vi tilstræber. Men i vores søgen efter det gode liv glemmer vi at leve. Vi bruger i stedet tiden på at opbygge en facade. Et smukt ydre. Forsøger at vise verden at vi er lykkelige, succesfulde og perfekte uden egentlig at være det. Vi glemmer at ingen er ufejlbarlige. Vi presser os selv. Bekymrer os konstant. Og glemmer at være til stede. Og hos nogle bliver presset for stort. Det bliver umuligt at leve op til det ideal som af mange medier er sat op, og stadigt flere bukker under og ender ud med ekstreme lidelser såsom spiseforstyrrelser der tager styringen i deres hverdag og liv.

Helt generelt så er novellen også meget typisk for den nye realisme. Der er fokus på virkeligheden, og den bearbejder som tidligere nævnt temaer såsom forældre og børn, individualisme og identitet. Og især temaet individualisme er også et hovedtema i denne novelle. Vi hører hvordan hovedpersonen og sågar også personerne omkring hende, konstant tænker på sig selv, og ikke lægger meget mærke til, og ej heller bekymrer sig om deres familiemedlemmer samt verden omkring dem. Dermed er novellen et tydeligt eksempel på hvordan livet for personerne i den nye realismes værker er et individuelt projekt. Vi er midt i individualismens guldalder.

Et andet meget vigtigt hovedtema i denne novelle, omend det vigtigste, er identitet. Og som så mange andre af den nye realismes forfattere, forsøger Julia Butschkow i denne novelle at fortælle os som læsere, at friheden blot er en illusion, og personernes identitet påvirkes og skabes af forhold i samfundet. De er blevet materialistiske, og prøver at bruge ting til at skabe of finde deres identitet. Ting som bliver symboler på dem og deres livsstil. Ting som er vigtige for at skabe et flot ydre. Et ydre der er yderst vigtigt, da det er det ydre som andre opfatter. Og andre opfattelse er vigtig.

Desuden sætter teksten spørgsmålstegn ved hvordan vi forstår virkeligheden, og viser at samfundet er komplekst. Dermed er den et tydeligt eksempel på, at virkeligheden afhænger af øjnene der ser den. Der er med andre ord tale om subjektive øjne og man kan tale om det dobbelte blik. Dette betyder så, at når vi hører hovedpersonen fortælle om hendes liv, og fortælle hvordan hun ser virkeligheden, så tager vi som læser det med et gran salt, og sætter spørgsmålstegn ved det hun fortæller. Dermed kan hun i flere situationer opfattes som værende upålidelig, men vi kan som læsere alligevel godt gennemskue, at sandheden og hendes liv ikke er så god som hun fortæller. Vi kan gennemskue alle de problemer hun og hendes familie tydeligvis har og havde. Problemer som hun enten ikke kan eller vil se.