Romantikken

  • Start 1800
  • Vendte blikket indad, interesseret i eget sjæleliv

 

Idealisme

  • Tankegangen i romantikken
  • Forestilling om, at den sande verden er idéernes verden, det Ã¥ndelige, det himmelske, det sjælelige
  • I modsætning hertil:
    • Idéerne – fænomenerne(som er det man kan tage og føle pÃ¥)
    • Det sjælelige – det materielle/legemlige
    • Det himmelske – det jordiske

 

Forfattere

  • Staffeldt(de to verdener kan ikke forenes)
  • Oehlenschläger(stræber efter harmoni mellem de to verdener, universalromantikken)

 

Universalromantik

  • Sammenhæng og enhed
  • Forestilling om en sammenfattende/guddommelig idé
  • Mening nÃ¥r man kan opleve/se det guddommelige
  • “Gud er i alt” = panteisme
  • Organismetanke = naturen er eb organise, besjælet af gud
  • Bestemte mennesker kan fÃ¥ den guddommelige oplevelse – “det romantiske geni”(fx en kunstner, Ã¥bne sanser)
  • Det er gennem menneskets følelse, intuition, anelse og fantasi man kan opleve den højere/guddommelige verden
  • Typisk i naturen i kærligheden og i det inspirerende øjeblik, at man kan fÃ¥ den guddommelige oplevelse

 

Nationalromantik

  • Historisk: 1807, København bombaret
  • 1813: statsbankerot
  • 1814: Danmark afstÃ¥r Norge
  • Ny nationalstat
  • 1819: Oenschläger, Der er et yndigt land
  • Kunstnerne skildrer den ideale, harmoniske guldalder(en storslÃ¥et fortiden)
  • Genrejste nationen
  • Ny national identitet

 

 

 

Borgerlig romantik – Biedermeier

  • Personer, miljøer, problemer genkendelige
  • Stadig et idealistisk helhedssyn, sagte harmoni

 

Stil

  • Poetisk realisme
  • Fx fattigdom beskrives sentimentalt/positivt

 

Biedemeier

  • Typisk 1825-1858
  • Dyrker trygheden, sikkerheden og familien
  • Typisk indenfor hjemmets fire vægge(det udenfor holdes pÃ¥ afstand)

 

Kritik af borgerkulturen

Blicher:

  • Bag den tilsyneladende harmoniske overflade var en kaotisk virkelighed(ses i hans noveller)
  • Stadig en tro pÃ¥ gud

 

H.C. Andersen – “Skyggen”

  • Kamp mellem en mand(det gode/det skønne) og hans skygge(løgnagtig, stærk, snylter, materialistisk, egoistisk). Skyggen vinder.

 

  1. 93
  • Interesseret i det særlige, det særprægede, det interessante
  • Digter/lyriker Aarestrup, fascineret af kvindekroppens skønhed

 

H.C. Andersens eventyr

  • Læses pÃ¥ flere planer
  • Fattig baggrund, mundtlig fortælletradition/sans for det mundtlige
  • Dobbeltbundne, spil/leger med genre
    • Barnlige
    • Ironiske
  • Poetisk realisme
    • Fx i eventyr med genkendelig  lille verden
    • Fx planter/dyr/ting med menneskelige egenskaber
  • Kunsteventyr
    • Kendt forfatter
    • Skriftsprogligt
    • Viser indirekte det omgivende samfund(fx kejserens nye klæder)
    • Psykologisk viser flere af eventyrene den romantiske splittelse(fx i skyggen, hvor H.C. Andersen er splittet, mellem hvad der forkert(det som skyggen vil), og hvad der er moralsk rigtigt(det H.C. Andersen vil))
  • Leger med stil og genrer
    • Moderne, ironi og humor
  • Opstigningen som tema
    • Fx den grimme ælling der handler om at stige socialt, hæve sig fra den verden man kommer fra, og komme til noget højere(bÃ¥de socialt, men ogsÃ¥ noget højere Ã¥ndeligt), ses ogsÃ¥ i den lille havfrue
    • Det sublime = unikt/ophøjet
    • Hovedpersoner = sublimeret platonisk kærlighed
    • Symboler pÃ¥ opstigning, fx solens strÃ¥ler

 

Den lille pige med svovlstikkerne

 

  • Præsentation
    • Kontraster: Kulde/mørke/har det ikke godt <-> lys/varme/hun har det godt
    •                        Noget realisme                         ingen kulde, ingen hunger, ingen angst
    • Opstigningen til noget højere, hos Gud, fra den hÃ¥rde virkelighed som fattig pÃ¥ jorden, til himlen
    • Slutter med noget godt
    • HCA holder fast i forestillingen om en højere verden, opstigning
  • Analyse
  • Perspektivering

 

Grundtvig

  • Betydning for folkekirken, mente den skulle være for folket, man skulle snakke dansk i stedet for latin osv.
  • Havde som mÃ¥l at folket skulle have skolegang, og de skulle opdrages pÃ¥ højskoler osv.
  • Ville gøre en masse godt for folket, for at de skulle være mere vidende, der skulle være fællesskab om kirken og om sangen etc.

 

 

Grundtvigs salmer

  • Hyldest til livet og skaberen
  • Om glæde og taksigelse
  • Vil ikke moralisere eller fordømme
  • Skildrer glæden pÃ¥ jorden, lys og glad tone
  • Sprog er folkeligt – forstÃ¥eligt
  • Glad for livet
  • Mente kærlighed var en livskraft der var i alt
  • Det evige liv er her og nu og altid, betyder at vi skal nyde livet mens vi er her, i stedet for at længes efter døden