Blandede noter fra Dansk

At læse effektivt

Emne + teksttype

• Hvad skal jeg have ud af teksten
• Hvilke spørgsmål skal jeg have svar på

 

Se teksten

Læs indledning + afslutning

Læs det fremhævede

Formuler læseformal

Skim tekst

 

Hvad har jeg lært

Hvad undrer jeg mig stadig over

Hvordan hænger min nye viden sammen med det jeg ved i forvejen

 

Studielæsning

1. forhåndsforståelse
2. overblikslæsning
3. læs hele teksten
4. efterbearbejdning

 

At skrive noter

Noter:

• Til at give overblik over et stof
• Til at fastholde det der er blevet sagt i en time
• Til at klargøre hvor dine videns- og forståelseshuller er
• Og de er en uvurderlig hjælp til eksamen

Vigtigt ved noter:

• Skriv fag, emne, dato og sidetal
• Skriv flere overskrifter/stikord/nøgleord
• Sørg for at det er læseligt
• Streg oplagte fejl
• Tilføj egne kommentarer, nye oplysninger

Gennemlæsning inden for 48 timer gør at man husker meget bedre. En måde er at gennemgå det man har lært dagen efter, og derefter gennemgå det med større mellemrum, efter dag 1, 4, 8, 16, 32 osv.

 

Fakta genren, hensigt er at formidle tekst

• Informerende, fagtekster, afhandling
• Overtalende, fx reklamer, politisk tale

Kommunikationssituation: afsender(hensigt) – tekst(udsagn) – modtager(forventning)

 

Fiktion, hensigt er at underholde

• Læseren får en oplevelse
• Udtryk for forfatterens syn på verden

Epik

• Fortællende
• Har en handling i tid
• Fortalt af en fortæller
• Skrevet i prosa/normalt sprog

 

Lyrik(digt)

• Fravær af handling
• Følelser
• Stemninger
• Digterisk sprog
• Bestemt form(strofe, rytme, rim)
• Billedsprog

 

Drama

• Skuespil: handlingen, stemningen, konflikten vises
• Bygget op om en konflikt
• Styrke: kunstnere + publikum i samme rum

Fiktionskoder i fakta

• Fakta tekster låner fiktionens virkemidler og fortælle midler
• Fiktionskoderne i fakta bliver brugt for at gøre virkeligheden mere spændende

Faktakoder i fiktion

• Fiktionskoder efterligner fakta
• Faktakoder i fiktionstekster bliver brugt for at få det til at virke mere virkeligt

 

• Grænser er flydende
• Flere tekster bryder med vores forventninger til fakta og fiktion

Kontekst (i en sammenhæng)

• I analysesammenhæng
  • Den verbale kontekst, ord der betyder noget forskelligt på forskellige sprog, genre
  • Situationskontekst, hvilken situation
  • Kulturel kontekst, kulturen i en bestemt tid, land

 

Kapitel 3 sammenhæng og synsvinkel

Tekstens sammenhæng, fortællingens struktur. vi længes efter slutningen

Plotting

• Lægger spor ud
• At plotte
• Begær hos læser

Begyndelsen medfører tit nogle spørgsmål som vi gerne vil have svar på

Undervejs bliver der leget med os

Fortællemåde

Berettende fortællemåde

• Fortæller kan overskue begivenheder
• Spring i tid
• Højt fortælletempo

Scenisk fortællemåde

• Begivenheder fortælles i samme tempo som det er sket

Beskrivende fortællemåde

• Lang tid på detaljer
• Lavt tempo
• Fortællingen trækker handlingen ud

 

Kapitel 4

Analyse af fiktion

Motiv, hvad forestiller teksten

• Konkret situation + den mere generelle situation, fx:
  • En mand i en sporvogn
  • En and i krise

Miljø

• Socialt miljø
  • Mellem mennesker
  • Social placering/forhold
  • Uskrevne reger for opførsel alt efter miljø, tøj sprog osv.

• Fysisk miljø
  • Omgivelser
  • Personers tilstande/følelser kan afspejle den fysiske verdens, fx:
    • Mørke skyer
• Miljø kan også afspejle forholdet mellem personer, fx:
  • Solen står op og lyser over dem mens fuglene synger

 

Personer

Personkarakteristik, vær opmærksom på fortælleforholdene, fx kan jeg fortællere være utroværdige

Persons ydre karakteristika

• Man må tolke det indre ud fra det ydre, såsom:
  • Handlinger
  • Udseende
  • Sprog
  • Kommunikation

Persons indre karakteristika

• Personens følelser, tanker, drømme,
• Det kan være beskrevet direkte, fx:
  • han var angst
  • Hun var nervøs

• Men som oftest er det beskrevet indirekte og man må selv regne sig frem til det indre ud fra de oplysninger man får om det ydre

Tema

• Det som teksten sætter til debat
• Findes gennem analyse af tekstens struktur og motiv
• Ses ofte som modsætninger i teksten
  • Mand – kvinde
  • Ægte – falsk
  • Barn – voksen

Budskab

• Overordnet holdning
• Hvad vil teksten udtrykke
• Tydeligt i ældre tekster, ofte tvetydigt eller fraværende i nyere litteratur

 

Billedsprog og betydning

Denotation/konnotation/eksempler

• Denotation: ordets grundbetydning, det er ord reelt betyder
• Konnotation: ordets medbetydning, det man tænker når man hører et ord

Eks. ordet køter:

• Betyder hund(denotation)
• Vi tænker beskidt gade hund, aggressiv(konnotation)

Eks. ordet vovse:

• Betyder hund(denotation)
• Vi tænker sød lille hund(konnotation)

 

Billedsprog/sammenligning/metafor

• Billedsprog: man bruger ”billeder” til at beskrive noget
• Metafor: ord/sætninger, der har en anden betydning
• Sammenligning: man sætter som ind i en sætning, og sammenligninger dermed

Eks. Du er en rose

• Metafor for at du er dejlig

Eks. Du er som en rose

• Sammenligning mellem en person og en rose

Hverdagsmetaforer: metaforer vi bruger i vores hverdag

Metaforer i litteraturen: mere iøjnefaldende end hverdagsmetaforer

To af de mest almindelige metaforer:

Orientetingsmetaforen

• Har udgangspunkt i kroppens umiddelbare erfaring af omverdenen
• Vi organiserer omverdenen i fysiske begreber som op-ned foran-bagved
• Fx forbinder vi oppe med glæde, magt, sundhed osv. mens vi forbinder nede med ked af det, sorg og afmagt
• Disse ting kaldes billedskemaer.

Ontologiske metaforer

• Gør et uoverskueligt område til en entydig og overskuelig størrelse
• Personificering og besjæling
• Personifikation:
  • Når man giver et abstrakt begreb personlige egenskaber
  • Fx kærlig eller døden, som man giver personlige egenskaber

• Besjæling:
  • En ting får menneskelige egenskaber

Samtaler og regler for sproglig opførsel

Sproghandlinger

• Informationsudvekslende
  • Man videregiver information
  • Meddeler, forklarer osv.
  • Fx der bor 5,5 millioner mennesker i Danmark

• Handlingsregulerende
  • Man forsøger at regulere en andens handling
  • Opfordrer, beder, forlanger, tilbyder osv.
  • Fx gå lige ud med skraldet

• Følelsesudtrykkende
  • Man udtrykker følelser
  • Holdning, vurderende osv.
  • Fx nej hvor er det synd for dig

• Kontaktstrukturerende
  • Man skaber kontakt, man lytter
  • Holder en samtale i gang

Indirekte sproghandling

• Man siger noget, men mener noget andet

Samtale

• Samarbejde
• Høflighed
• To personer der skiftes til at tale og lytte
• Samtaler kan være:
  •  Jævnbyrdige,
  • Ulige, flere ansigtstruende situationer

Underteksten

• Indirekte sproghandlinger

Samtaleanalyse

Face, sociale identitet

Facework, at tabe ansigt

Sproghandlinger kan true ens face

 

Mundligt og skriftligt sprog

• Mandligt sprog
  • Ja, øh
  • Ofte ufuldstændige sætninger
  • Ikke grammatisk korrekt

• Skriftligt sprog
  • Korrekt

Standardsprog og gruppesprog

• Standardsprog
  • Rigsdansk
  • Korrekt grammatik
  • Almindeligt ordvalg

• Gruppesprog, sprogbrug varierer efter
  • Arbejde
  • Alder
  • Køn
  • Interesser
  • Gruppe

At kommunikere hensigtsmæssigt

• Tre former for hensigt ved kommunikation
  • Informere, har til formål at informere
  • Påvirke, argumenterende, fx politiske taler
  • Underholde, fx bryllups- og fødselsdagstaler

Det retoriske pentagram

En stjerneformet figur der viser forholdet mellem de fem elementer der skal tages hensyn til hvis kommunikation skal fungere efter hensigten

Består af: emne – afsender – modtager – situation – sprog og genre

Disse elementer er så forbundet i en stjerne

Den intenderede modtager

• Den modtager som afsenderen forestiller sig han/hun taler/henvender sig til

Appelformer

Når man holder tale eller på anden måde kommunikerer med sin modtager, så appellerer man. Der findes tre former for appel:

• Logosappel
  • Her taler man til modtagerens fornuft
  • Bruges i informerende genrer, logik

• Patosappel
  • Henvender sig til modtagerens følelser, man vil ”røre” modtageren
  • Få modtager til at grine, græde, føle medlidenhed osv.
  • Værdiladede ord, billedsprog, gentagelser, rim osv. er alt sammen patos

• Etosappel
  • Fokus på afsenderens egen troværdighed
  • Hvis afsenderen fx taler om sin egen ekspertise, erfaringer hensigt osv.
  • Det er et vigtigt element, da ingen modtager vil lytte uden etos

Talens komposition

• Skal være godt og klart bygget op, struktureret og ordentlig
• Ikke skriftsprog, skal ikke læse op
• En eller flere gennemgående pointer
• Indledning, midte, afslutning
• Der skal være fokus i talen, og taleren skal lede sine tilhørere frem mod en konklusion eller hovedpåstand

Argumentation

• Et af de vigtigste virkemidler når man skal overbevise andre
• Udsagn og begrundelser for sin mening

 

Argumentation

• At argumentere = at begrunde sine holdninger

Påstand

• Synspunkt til diskussion(enig/uenig)

Belæg

• Det der begrunder ens synspunkt

Underbelæg

• Det der gør at vi kan acceptere påstanden og belægget(ofte ikke udtalt)

Gendrivelse, rygdækning og styrke

Gendrive

• Hvis man kan indbygge forbehold, og forudsige hvad andre mener

Rygdækning

• Trækker på hvad andre har gjort/sagt
• Læst i avisen

Styrkemåler

• Ord der bruges til at optone eller nedtone
• Fx: helt sikket, sandsynligvis, måske

Autoritetsargumenter

• Når man henviser til noget man har hørt, læst eller til ekspertudsagn

Ordvalgsargumenter

• Når man er bevidst/arbejder bevidst med sine ord og begreber, så sagens betydning/ens budskab/mening vinder

 

Generaliseringer

• Man forsøger at overbevise folk ved at generalisere
• Et enkelt tilfælde gælder for flere eller alle

Modsætninger

• Man kan svække generaliseringer ved at bruge modsætninger, og pege på at ikke alle hører under det fælles
• Peger på forskelligheder og forskelle

Sammenligninger

• En modsætning er en form for sammenligning der peger på fx konflikter og forskelle
• Peger på ligheder

Gentagelser

• Bruges til at fremhæve noget
• Gør at man bedre kan huske det

Anafor

• Når man fx bygger en tale op med mange gentagelser af et bestemt ord

Analogier

• Når sammenligninger bruges til at skabe ligheder
• Fx Danmark bekæmper i dag terrorisme, Danmark kæmper for demokratisme, disse to ting viser at Danmark tager medansvar i verden
• Det er en effektiv form for argumentation

Tretrinsraket

• Når ord og sætninger danner en slags remse med tre led

Viral markedsføring

• At firmaet laver en reklame på fx Youtube, som folk sender videre til hinanden
• Så skal firmaet ikke bruge så mange resurser og penge

 

Nyhedstrekanten

Beskrivelse

Nyhedstrekanten stammer fra journalistik. Den kaldes også den omvendte trekant – eller den omvendte pyramide – dvs. en trekant eller pyramide, der står på højkant.

Nyhedstrekanten. Nyheden ”på spidsen”. Nyheden først og derefter kommer baggrund og detaljer.

Nyhedstrekanten vender den klassiske græske retorikmodel på hovedet – den, som starter med præmisser og analyse og ender med konklusion. Journalister kan ikke vente med at fortælle konklusionen, så de sætter den (”det vigtigste”) først.

 

Nyhedskriterierne

Fem kriterier som journalisten skriver sine artikler ud fra. Dvs. de er et værktøj som de skriver ud fra.

1. Væsentlighed, noget som har betydning for samfundet/læseren
2. Aktualitet, vedrører vores tid/noget som er oppe i tiden
3. Konflikt, parter som ikke er enige(krige, forhandlinger)
4. Identifikation, noget som vedrører læseren, noget som man kan identificere sig med
5. Sensation, en overdrivelse af hidtil kendte grænser, noget nyt, som ikke er sket før

 

Dokumentar

• Fakta
• Iscenesat virkelighed(klippes, lyd til, noget udelades, osv.)
• Fx struktureret efter spændingskurve
• Afsender kan være objektivt registrerende eller personligt tolkende
• Blander fiktions- og faktakoder

Nyhedsformidlingens historie

• I 1955 begyndte de første tv-sendinger i Danmark
• Frem til 1964 – den skrevne presse
• 1965 – DR med tv-avisen
• 1988 – TV2 åbner
• Fra de første nyhedsudsendelser til i dag er der sket ændringer – formen er blevet mere dynamisk vægt på bløde emner – fokus på almindelige mennesker

 

TV nyheder

• Klar struktur
• Kendingsmelodi
• Studievært – seriøsitet
• Ensartet opbygning
• Indenrigsstof, udenrigsstof
• Hårde nyheder(økonomi, politisk stof osv.)
• Bløde nyheder(pandafødsel i zoologisk have osv.)

Nyhedsudsendelse

• Indledes: oversigt over hovedindhold
• Dernæst, hovedhistorie
• Afslutning, blød historie

Det enkelte indslag

• Det samme mønster
  1. oplæg fra studieværten
  2. reportage med dækbilleder(voice over)
  3. nedlæg, studieværten afslutter

Mange hårde nyheder er bygget op efter nyhedstrekanten

Interviewformer

• Ekspertinterview
  • Har ekspertviden, fx en højtuddannet

• Partsinterview
  • En der har en part i en sag/har været en del af en sag
  • Man vil have partens mening/holdning

• Erfaringsinterview
  • Man har selv erfaring, har selv oplevet nogle konsekvenser af en begivenhed

• Portrætinterview
  • Fx portræt af en kendt person

• Vox pop
  • Folkets stemme, folket bliver spurgt

Humor

Morskab

• Verbalt funderet(siger noget sjovt)
• Kropsligt funderet(mimik, kropssprog)
  • Kropssproget, når kroppen afviger fra det normale
    • Fx John Cleese
      • Monty Pythons show
      • Ministerium for gakkede gangarter
      • Komisk kropssprog
      • Kontrast mellem det stilfulde og kontrollerende og det unaturlige kropssprog

• Humor er formet af den historiske udvikling
  • Vestlige verden
  • Blevet frimodigere
    • Fx Jackass
      • 2 slags indslag
      • Ulækkert
      • Tåbeligt
      • Er for unge der bruger det til at distancerer sig fra de voksne

• Kvindehumor
  • Fx Emmas dilemma eller Søs og Kirsten(klædt ud som mænd)
    • Grotesk humor
    • Grov humor

Generelt er humoren blevet grovere

Humorens greb:

• Autoritetens fald
  • Kontraster
  • Underdrive eller overdrive

• Umage konstellation
• Humor = skjult kritik af magten
• Humor = ventil
• God humor = spil med modsætninger
  • Høj vs lav

• Filmklip, Banjos likørstue, som vi så på klassen

Den svære humor

• Svært at finde humoristiske former der tiltaler de mange
• Skæve figurer fx drengene fra Angora

Reality tv

• Videreudvikling af dokumentargenren om almindelige mennesker
• Reality tv velegnet til sladder
  • Deltagerne imellem
  • Medierne imellem, sociale medier

Big Brother

• Stammer fra slut 1990’erne
• Idéen til programmet stammer fra den kolde krig, hvor Sovjetunionen overvågede deres borgere, dette blev kaldet Big Brother, overvågningen var dengang et mareridt, mens det i dag er en genvej til berømmelse
• Mere eller mindre kendte
• Opgaver, deltagerne får opgaver
• Alliancer, deltagerne foretager alliancer

Goffman

• Frontstage
  • Den officielle rolle, som man viser til offentligheden

• Backstage
  • Ens private rolle, sådan som man er når man fx kommer hjem

• Middleregion
  • Er en krydsning mellem frontstage og backstage, dvs. det offentlige og det private blandes
  • Voksende interesse for det personlige og det private
  • Interessant
    • Rollespil
    • Ærlighed
    • Følelser
• Seeren bliver en voyeur(en der iagttager)

Reality tv’s 3 former

• Reality dokumentaren
  • Almindelige mennesker – hverdagsmennesker
• On location
• Seriepræg, fx en lufthan

• Realitymagasinet
  • Fx Station 2
• Journalistisk studievært
• Rekonstruktioner af fx sager om vold
• Emne fx kriminalitet

• Reality gameshow
  • Fx talkshows
• Eller programmer om kendte/berømte
• Eller vinde konkurrence
• Eller spil som Robinson eller Paradise Hotel
  • Folk drømmer om at blive berømte og score kassen

Deltagernes ønsker

• Ønsker berømmelse

• Om at overleve og vinde i et konkurrencesamfund

• Konkurrerer
  • Mod hinanden
• Mod sig selv

• Seeren interesseret i:
  • Følelser
• Relationer mellem personerne
• Psykologiske spil
  • Indblik i sociale + psykologiske mekanismer

Broen(1969)

 

Reality-følelsesdrama

• Fx sporløs

• Kombination af talkshow og detektivisk journalistik

• Reality program

 

Opgave 81 – Sporløs, Inge leder efter sin søster

• Dramaturgi

• Hvordan forhaler programmet afsløringen af gåden
• Hvorfor er udtoningen i studiet så kort

• Hvordan har det ændret sig til i dag