\u201dJeg kan ikke ro\u201d siger hovedpersonen. \u201dAlle kan ro\u201d svarer Kisse hende. S\u00e5dan starter novellen alle kan ro. Novellen er skrevet af Pia Juul, og blev trykt i Politikens Magasin tilbage i 2008. Den arbejder med temaerne identitet, selvtillid, l\u00f8srivelse og det at st\u00e5 p\u00e5 egne ben. Hovedpersonen, der netop har afsluttet gymnasiet, og nu er p\u00e5 vej p\u00e5 universitet, har sv\u00e6rt ved at finde ud af hvem hun er, og hvad hun vil. Hendes mor har i \u00e5revis taget alle beslutninger for hende, hvilket betyder, at hun har manglende selvtillid samt stor mangel p\u00e5 selvst\u00e6ndighed.<\/p>\n
Novellen starter p\u00e5 hovedpersonens nitten\u00e5rsf\u00f8dselsdag, hvor familien er p\u00e5 en rob\u00e5dstur planlagt af hovedpersonens mor. Selvf\u00f8lgelig. Om hovedpersonen er en dreng eller pige vides ikke, men jeg antager at det er en pige, da jeg syntes det er det indtryk man f\u00e5r igennem novellen.<\/p>\n
Allerede i indledningen f\u00e5r vi at vide, at hovedpersonen ikke er som de fleste andre nysl\u00e5ede studenter. Hun fejrer, p\u00e5 noget \u201dutraditionel\u201d vis, sin f\u00f8dselsdag sammen med sin familie, i stedet for med vennerne. At det ikke er planlagt og ej heller \u00f8nsket af hende selv, men derimod af hendes dominerende mor st\u00e5r ogs\u00e5 allerede klart. Ligesom det st\u00e5r klart, at hovedpersonen dr\u00f8mmer sig v\u00e6k, og faktisk ikke selv \u00f8nsker at fejre sin f\u00f8dselsdag, samt leve sit liv som hun g\u00f8r p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt.<\/p>\n
At moderen er dominerende, bedrevidende, vant til at tale p\u00e5 vegne af, samt tage alle beslutninger for hovedpersonen, ses igennem hele novellen. Det starter med, at man finder ud af, at det er hende der har arrangeret hele f\u00f8dselsdagsfesten, og at hovedpersonen som s\u00e5dan egentlig ikke haft noget at bestemme, eller har villet bestemme noget. Senere fort\u00e6ller hovedpersonen, da hun beslutter sig for at hun uddanne sig til noget andet end det hendes mor har foresl\u00e5et, at hun for en gang skyld ikke f\u00e6stede ubetinget lid til hendes moders side. Hvilket betyder, at hun for en gang skyld ikke bare lader hendes mor bestemme, og ikke bare t\u00e6nker, at det moderen mener nok er det rigtige. Deraf kan det jo s\u00e5 ses, at det ikke bare som regel, men altid, gennem hele hovedpersonen liv lige indtil nu, har v\u00e6ret hendes mor der har taget beslutningerne for hende, bestemt hvad der var bedst for hende, hvad hun skulle med sit liv, og hovedpersonen har stort set ikke p\u00e5 noget tidspunkt modsagt sin mor. Og som en ekstra tyk streg under det, s\u00e5 n\u00e6vner hun ogs\u00e5, at hun endnu intet selvst\u00e6ndigt har foretaget sig i sit liv. Endnu et lysende eksempel er, da de er henne for at se hovepersonens v\u00e6relse i \u00c5rhus, hvor hun skal studere. Her m\u00f8der de en masse af de personer der skal bo omkring hende. Men ikke en eneste af dem taler hun med. Hun st\u00e5r blot i baggrunden, mens hendes mor f\u00f8rer ordet, og snakker med de forskellige personer de m\u00f8der. Man f\u00e5r s\u00e5 at vide, at hovedpersonen gl\u00e6der sig til at se dem igen, til at de m\u00e5ske f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 hende. Hvilket fort\u00e6ller at hun gerne vil ses, l\u00e6gges m\u00e6rke til. Og inderst inde ville hun ogs\u00e5 gerne have snakket med dem, hun var blot alt for genert til det. Og hendes generthed g\u00f8r, at hun faktisk ikke er sikker p\u00e5, at de nogensinde vil l\u00e6gge m\u00e6rke til hende, hvor meget hun end \u00f8nsker det. Skylden for genertheden og den manglende selvst\u00e6ndighed, mener jeg man skal l\u00e6gge hos moderen. Det at hun altid har taget alle beslutninger for datteren, er det der g\u00f8r at hovedpersonen er som hun er. Det er hende der har opdraget datteren, og derfor ogs\u00e5 hende der b\u00e6rer skylden. D\u00e5rlig opdragelse fra en overbeskyttende og dominerende mor, der vel egentlig blot har villet sin datter det bedste.<\/p>\n
Gennem novellen ses det ogs\u00e5, at hovedpersonen godt ved at hun ikke er helt som andre nykl\u00e6kkede studenter. Hun f\u00f8ler sig udenfor. Og ville egentlig helst, at det ikke var s\u00e5dan. Det ses bl.a. da en rob\u00e5d med fire unge glider forbi dem ude p\u00e5 s\u00f8en, og hun dukker sig, for at de ikke skal se hende. Men kort efter pr\u00f8ver hun at overbevise sig selv om, at hun jo havde v\u00e6ret med til studenter festerne og s\u00e5dan, og derfor ikke var uden for alting. Men at hun ikke er uden for alting bevidner blot, at hun er uden for noget. Og at d\u00f8mme efter teksten, s\u00e5 er hun faktisk uden for en hel del. Og det at hun formodentligt ikke ret tit er sammen med andre unge g\u00f8r, at hun ikke l\u00e6rer at beg\u00e5 sig med andre j\u00e6vnaldrene, og dermed ikke f\u00e5r den sociale erfaring, der er n\u00f8dvendig for, at man kan fungere sammen med andre mennesker. Hun fort\u00e6ller ogs\u00e5 selv, at hun f\u00f8ler sig malplaceret, og at hun nogle gange ville \u00f8nske, at hun var f\u00f8dt i samme tid som hendes onkler og tanter. Og hun f\u00f8ler sig, som hun selv siger, hjemme sammen med sine gamle tanter og onkler, hvilket hun alligevel inderst inde er flov over. Men hun har jo aldrig rigtig v\u00e6ret andre steder end hos sin familie. Det betyder s\u00e5, at n\u00e5r hun endelig kommer ud og ser andre mennesker, til for eksempel en fest, s\u00e5 ved hun ikke hvordan hun skal agere, hvad hun skal foretage sig, og hun f\u00f8ler sig ikke hjemme, f\u00f8ler sig ikke tryg. S\u00e5 det er n\u00f8dvendigt for hende at komme ud og st\u00e5 p\u00e5 egne ben. V\u00e6re n\u00f8dsaget til selv at tage kontakt til andre mennesker. Det vil modne hende. G\u00f8re hende mere social. Og helt generelt tror jeg, at det vil g\u00f8re hende til et gladere menneske. G\u00f8re hende til en der ikke bare st\u00e5r bag andre uden at give sin mening til kende. Hun vil l\u00e6re at sige her er jeg, mig skal i ogs\u00e5 se, for jeg har faktisk noget at byde p\u00e5. Men nu hvor hun flytter hjemmefra, s\u00e5 kommer hun lige netop til at st\u00e5 p\u00e5 egne ben, hun bliver modnet, kommer til at tr\u00e6ffe beslutninger selv, og f\u00e5r derved noget selvst\u00e6ndighed, som hun i den grad mangler.<\/p>\n
Og generelt s\u00e5 markerer novellen et vendepunkt i hendes liv. Et vendepunkt som hun g\u00e5r i m\u00f8de fuld af angst, men som hun inderst inde gl\u00e6der sig til, ser frem til med sp\u00e6nding, og har ventet p\u00e5 alt for l\u00e6nge. Og at vendepunktet er p\u00e5 vej vises allerede i starten, hvor en lys plet p\u00e5 en ellers m\u00f8rk himmel, viser at det er ved at klare op. Klare op p\u00e5 en regnfuld dag. Klare op i livet. Uanset hvad s\u00e5 g\u00f8r det hovedpersonen glad og varm indeni. Og helt generelt s\u00e5 ses det mange steder i teksten, at hun s\u00e5 sm\u00e5t er ved at \u00e6ndre sig. Ved at blive lidt mere selvst\u00e6ndig. Og et godt eksempel p\u00e5 det, er igen det med at hun ikke vil v\u00e6re farmaceut som moderen foresl\u00e5r. Hun vil derimod studere dramaturgi. Hvorfor hun vil studere det, og hvad hun vil bruge det til, det ved hun faktisk ikke. Men hun modsiger sin mor, tr\u00e6ffer selv en beslutning selv, og det er vel det vigtige. Desuden s\u00e5 vil hun ikke studere det i K\u00f8benhavn, hun vil studere i \u00c5rhus, hvilket betyder at hun kommer v\u00e6k fra sin mor og de trygge rammer derhjemme. At moderen godt ved at hendes datter ikke har meget rygrad og selvst\u00e6ndighed ses tydeligt, eftersom at hun praler med sin datters nyvundne selvst\u00e6ndighed. Men det er efter min mening meget dobbeltmoralsk, for skylden ligger jo, som sagt f\u00f8r, efter min mening helt og aldeles hos moderenen selv.<\/p>\n
Kort efter man har h\u00f8rt om datterens nyvundne selvst\u00e6ndighed, holder regnen pludselig op, og solen kommer frem. Man h\u00f8rer hvordan hovedpersonen ligger sig ned, og lader solen ramme hendes n\u00e6se og varme hende. Det ser jeg ogs\u00e5 som et tegn p\u00e5, at hun g\u00e5r imod nye og bedre tider.<\/p>\n
Om aftenen da hun kommer hjem begynder hun dog alligevel at f\u00e5 kolde f\u00f8dder, hun ved ikke hvad hun skal give sig til i \u00c5rhus, hvorfor hun i det hele taget vil derhen, og hun t\u00e6nker p\u00e5 de minder hun har fra huset hun sidder i. Alt dette tror jeg dog blot er nerv\u00f8sitet over det hun nu skal i gang med, hvilket jo er helt normalt. Nerv\u00f8siteten udvikler sig s\u00e5 til t\u00e5rer. T\u00e5rer over at hun ikke l\u00e6rte at ro. Og netop det at hun ikke l\u00e6rte at ro, men derimod f\u00f8lte sig udstillet og ydmyget, kunne ses som et d\u00e5rligt tegn. Men jeg tror mere, at man bare skal se det som t\u00e5rer over, at hun nu skal v\u00e6k fra alt det som har givet hende en f\u00f8lelse af tryghed gennem hele hendes liv. Og det at hun ikke l\u00e6rte at ro, er derfor blot det som f\u00e5r hende til at t\u00e6nke p\u00e5, at hun nu faktisk skal v\u00e6k. Men n\u00e5r t\u00e5rerne s\u00e5 er v\u00e6k, s\u00e5 er jeg sikker p\u00e5, at hun er helt igennem lykkelig over, at hun nu er p\u00e5 vej \u201dud i verden\u201d p\u00e5 egen h\u00e5nd. Den f\u00f8lelse af at hun er p\u00e5 vej p\u00e5 egen h\u00e5nd, bliver dog taget fra hende, da den dominerende moder beslutter sig for at tage med hende hen til toget, som hovedpersonen ellers havde planlagt at g\u00f8re p\u00e5 egen h\u00e5nd. Men det er selvf\u00f8lgelig hvad enhver mor havde gjort, for at sende sit k\u00e6re barn godt af sted ud i den store verden.<\/p>\n
Det sidste stykke af teksten virker meget absurd. Og man t\u00e6nker, at det kan da ikke passe. For indtil da har hun jo blot virket som en nogenlunde normal pige, der bare i en helt uh\u00f8rt grad havde brug for at komme hjemmefra. Men det virker sygt og forkert at hun jubler indeni, da hun finder ud af at damen i toget er d\u00f8d. Men faktisk s\u00e5 tror jeg ikke det er hverken sygt eller forkert. For den d\u00f8de dame, vil v\u00e6re det f\u00f8rste der indtil nu er sket i hendes liv. Det f\u00f8rste som hun selv skal g\u00f8re noget ved. For f\u00f8rste gang er hendes mor der ikke til at ordne det. Og hun har blot haft s\u00e5 stort et behov for, at pr\u00f8ve selv at tage ansvar, g\u00f8re noget p\u00e5 egen h\u00e5nd, og tr\u00e6ffe en beslutning. Og nu sker der s\u00e5 endelig noget, hvor det er hende der m\u00e5 skride til handling, for hun kan jo ikke bare lade den gamle dame ligge.<\/p>\n
At novellen bliver fortalt af en jeg fort\u00e6ller, ses allerede fra starten med ordene \u201djeg kan ikke ro\u201d. \u00a0Ligesom det ogs\u00e5 hurtigt ses, at novellen omhandler jeg fort\u00e6llerens liv, og at den bliver fortalt fra en indre synsvinkel. Dette g\u00f8r, at man hele vejen igennem f\u00e5r hovedpersonens f\u00f8lelser og synspunkter at se. Motivet i novellen er en pige med selvst\u00e6ndighedsproblemer. Den starter in medias res midt p\u00e5 hovedpersonenes f\u00f8dselsdag, og slutter dagen efter da hun rejser af sted, og str\u00e6kker sig derved kun over lidt over et d\u00f8gn. Der bliver gjort brug af billedsprog og metaforer, og sproget er levende mens fort\u00e6llem\u00e5den er beskrivende og scenisk, hvilket g\u00f8r at tingene bliver grundigt beskrevet i et stille tempo, hvor man ind imellem f\u00e5r flashbacks. Der er i teksten ogs\u00e5 gjort meget brug af faktakoder, hvilket f\u00e5r teksten, som man m\u00e5 g\u00e5 ud fra er fiktion, til at virke realistisk, og man f\u00e5r den opfattelse, at dette sagtens kunne v\u00e6re foreg\u00e5et i virkelighedens verden. Plottinget i novellen er, at man \u00f8nsker at vide hvorfor hovedpersonen er som hun er, og hvad der nu skal ske med hende. En del af de mange sp\u00f8rgsm\u00e5l man stiller sig selv, f\u00e5r man svar p\u00e5 gennem novellen der er kronologisk opbygget. Men den slutter med en meget \u00e5ben slutning, hvor alt stort set kan ske bagefter, og hvor man ikke kan lade v\u00e6re med at filosofere over, hvad der nu vil ske med hovedpersonen.<\/p>\n
Novellens budskab mener jeg er rettet mod b\u00e5de unge teenagere og andre, som ikke skal lade andre skal bestemme over deres liv. De skal l\u00e6re at sige fra, ikke lade noget holde dem tilbage fra at g\u00f8re det de gerne vil. Lidt a la carpe diem. Grib dagen. Lev livet. Og g\u00f8r det du har lyst til. Med henhold til for\u00e6ldre, s\u00e5 vil novellen selvf\u00f8lgelig fort\u00e6lle dem, at de ikke skal v\u00e6re for dominerende, de skal presse deres b\u00f8rn til selv at tage beslutninger. Blive selvst\u00e6ndige. I stand til at klare sig selv. Og selvom det nogle gange er lettest bare at tage beslutningerne for b\u00f8rnene, s\u00e5 skal man lade dem bestemme selv. I et omfang der ligger indenfor rimelighedens gr\u00e6nser selvf\u00f8lgelig. For selvst\u00e6ndighed er vigtigt, og det er ikke noget som kommer af sig selv, det skal l\u00e6res gennem erfaringer fra det virkelige liv.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"