Mellem halvfem og halvseks er en novelle skrevet af Bente Clod i 1978. Det er en novelle om en moders kamp for at f\u00e5 tingene til at h\u00e6nde sammen. Om hvordan det er sv\u00e6rt at magte b\u00e5de arbejde, \u00f8konomi, b\u00f8rn og eksmand. Om skyldf\u00f8lelse over for sig selv og ikke mindst sine b\u00f8rn. Og om en datter der k\u00e6mper med sine egne problemer, og samtidig pr\u00f8ver at hj\u00e6lpe sin mor. Den tager dermed udgangspunkt i problemer der kan forekomme i hverdagen, og besk\u00e6ftiger sig med temaer s\u00e5som moderskab, skilsmisse, mobberi og stress.<\/p>\n
Novellen starter med at man m\u00f8der Birthe, en syv\u00e5rig pige der er alene hjemme. Man h\u00f8rer om problemerne i skolen og derhjemme, og om hvordan hun leger for at f\u00e5 de uhyggelige lyde og ensomheden til at g\u00e5 v\u00e6k. Novellen er s\u00e5 s\u00e5ledes bygget op, at man, efter at have fulgt Birthe i tidsrummet halv fem til halv seks, efterf\u00f8lgende f\u00f8lger hendes moder, en 47-\u00e5rig middelklasses alenemor til to der for nyligt er blevet skilt, i det samme tidsrum. Moderen er p\u00e5 arbejde i en b\u00f8rnehave, hvor hun sidder med to tvillinger, hvis for\u00e6ldre kommer for sent for at hente dem. Og man h\u00f8rer s\u00e5 om hendes mange problemer med hvordan hun har alt for meget at t\u00e6nke p\u00e5. Om hendes skilsmisse. Hendes b\u00f8rn og s\u00e5 videre. At titlen s\u00e5 hedder mellem halvfem og halvseks, m\u00e5 jo naturligvis v\u00e6re fordi man f\u00f8lger de to hovedpersoner og det de besk\u00e6ftiger sig med i tidsrummet halv fem til halv seks.<\/p>\n
Som sagt starter novellen med at man m\u00f8der pigen Birthe. Og det bliver hurtigt klart for en, at Birthe er en fantasifuld pige, der elsker sine bamser og dukker og elsker at lege. Det kunne s\u00e5 v\u00e6re opskriften p\u00e5 en livsglad og legende person. Men inde bag ved gemmer der sig en ensom lille pige, der sidder alene eftermiddag efter eftermiddag. Og som, s\u00e5 vidt jeg kan se, ikke har nogle egentlige venner hverken i eller uden for skolen. Hun fort\u00e6ller s\u00e5ledes hvordan hun bliver drillet i skolen. En indikation p\u00e5 at hun rent socialt ikke har det godt. Hun fort\u00e6ller ogs\u00e5 om Ole, der altid er h\u00e5nlig og efter hende. Hun kan dog til tider se \u00f8jeblikke af panik og angst i hans ansigt, og det hj\u00e6lper hende. For s\u00e5 kan hun nemlig se, at det ikke kun er hende der er bange. Noget hun ligeledes er bange for er stilheden, og det at v\u00e6re alene hjemme. Hun h\u00f8rer lyde, og som hos s\u00e5 mange andre mindre b\u00f8rn, har hendes fantasi det med at l\u00f8be af med hende. Hun er bange. Og hun k\u00e6mper en kamp for at holde frygten v\u00e6k. Og som hun selv siger, \u201dlegen var det eneste der kunne holde frygten p\u00e5 afstand\u201d. Og p\u00e5 den m\u00e5de fors\u00f8ger hun at omdanne de forskellige lyde og skygger til en del af hendes leg. S\u00e5 i hendes ensomhed og frygt, er hendes dukker og bamser hendes eneste venner. Hun finder tr\u00f8st hos dem og i fantasien. Og fantasien kan bringe en langt, og f\u00e5 ensomheden og is\u00e6r drillerierne til at g\u00e5 v\u00e6k. Men kun til en hvis gr\u00e6nse. For n\u00e5r alt kommer til alt, s\u00e5 kan end ikke en syv\u00e5rig pige klare at v\u00e6re alene. I hvert fald ikke i l\u00e6ngden. At hun savner kontakt til andre mennesker, ses ogs\u00e5 da hun fort\u00e6ller, at hun ville \u00f8nske, at hun var nede i b\u00f8rnehaven, for s\u00e5 gik det hele ligesom hurtigere. Dette fort\u00e6ller enten, at hun havde det godt i b\u00f8rnehaven, hvor hun jo gik for bare et par \u00e5r siden, fordi hun her fik lov til at lege og v\u00e6re sammen med andre b\u00f8rn. Eller fordi hun her kunne v\u00e6re sammen med sin moder. Og i hendes angst for at v\u00e6re alene, der bliver v\u00e6rre og v\u00e6rre som minutterne g\u00e5r, er det da ogs\u00e5 netop hendes moder der, som Birthe selv udtrykker det, frelser hende.<\/p>\n
Noget andet der p\u00e5virker Birthe er hendes moders problemer. N\u00e5r moderen har det d\u00e5rligt, har Birthe det ligeledes d\u00e5rligt. Hun kan se hvordan moderen lider, og hun har ondt af hende. Derfor pr\u00f8ver hun at beskytte sin moder. Det ses blandt andet da hun er varsom med ikke at l\u00e6ne sig op ad radiatoren med modellervoks, fordi moderen ikke skal have besv\u00e6r med at vaske det af. Hun har nemlig, som Birthe siger, problemer nok i forvejen. Men det er tydeligt, at hun savner sin moder, som ikke er der nok for hende. Dette ses da Birthe fort\u00e6ller at hun p\u00e5 et tidspunkt kom til at sige til sin moder, at hun altid havde ondt i hovedet, da hun var blevet bedt om at v\u00e6re lidt mindre vild fordi moderen havde hovedpine. Det viser, at hun er tr\u00e6t af situationen. Men efterf\u00f8lgende skammer hun sig over at hun sagde det, og har ondt af sin moder. Derfor fort\u00e6ller hun heller ikke om sine egne problemer med drillerierne i skolen, om ensomheden og om frygten for at v\u00e6re alene. Det betyder s\u00e5, at moderen helt uvidende om datterens problemer, og dermed ikke kan g\u00f8re noget ved dem.<\/p>\n
Men at hun godt er klar over, at hun ikke tilbringer nok tid samme med sin datter, ses flere stedet. Hun arbejder i en b\u00f8rnehave, hvor jeg f\u00e5r det indtryk at hun er leder. Dette ses blandt andet af at hun har et skrivebord, hvilket man ikke normalt har i en b\u00f8rnehave, samt at hun er den sidste der forlader b\u00f8rnehaven, og det er dermed hende der rydder op og lukker og slukker. Og det er tydeligt for enhver, at hun har det h\u00e5rdt. Hun har ganske simpelt for meget at lave, og kan ikke overskue det. Og det g\u00f8r s\u00e5, at n\u00e5r hun kommer hjem efter en h\u00e5rd arbejdsdag, s\u00e5 er hun fuldst\u00e6ndig udbr\u00e6ndt efter at have passet andre folks b\u00f8rn hele dagen. Og det g\u00e5r ud over hendes eget barn Birthe, som hun ikke har tid eller overskud til. Og det er hun sur p\u00e5 sig selv over.<\/p>\n
Et andet problem man h\u00f8rer om er det, at pengene aldrig sl\u00e5r til. Noget Birthe kort n\u00e6vner. Dermed er moderen tvunget til at arbejde, for at kunne fors\u00f8rge sin datter. Det kunne s\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re en medvirkende grund til, at Birthes bror Lasse er sendt p\u00e5 kostskole. Dog m\u00e5 hoved\u00e5rsagen til at han er sendt afsted v\u00e6re, at han tilsyneladende er et adf\u00e6rdsvanskeligt barn, som moderen ikke kunne magte, samtidig med af hun skulle h\u00e5ndtere skilsmisse, arbejde og Birthe. Noget der ligeledes indikerer, at han er et vanskeligt barn som kunne have ADHD eller noget lignende, er Birthes kommentar om at \u201dhan var alt for voldsom og fremmed til at man kunne f\u00f8le sig tryg ved ham\u201d. Dette viser, at hun er decideret bange for ham. Hun er jo en stille og rolig pige, der kan lide at lege i rolige omgivelser, uden at der sker noget vildt. Og n\u00e5r han s\u00e5 muligvis f\u00e5r et anfald, s\u00e5 f\u00f8ler hun sig ikke tryg. Dog har hun en tendens til alligevel at huske og fokusere p\u00e5 det positive, og n\u00e6vner s\u00e5ledes at de da \u201dhavde haft det rart med noget modellervoks\u201d, som broderen s\u00e5 godt nok, efter de havde lavet figurer af det, havde kastet p\u00e5 radiatoren.<\/p>\n
Noget der ligeledes viser, at der er problemer med Lasse, er n\u00e5r moderen fort\u00e6ller at hun ikke ved hvordan hun skal klare at f\u00e5 ham hjem fra kostskole. Hun har jo som sagt sv\u00e6rt nok ved blot at klare arbejdet, og derefter have tid til Birthe og sig selv. Og jeg tror da ogs\u00e5, at hun decideret frygter hvordan det skal g\u00e5, n\u00e5r hun igen har ham i huset. Hun er bange for at miste overblikket og kontrollen, og bange for at hun ikke kan magte det. Og inderst inde tror jeg hun t\u00e6nker p\u00e5, hvordan det kan v\u00e6re, at hun som p\u00e6dagog ikke engang kan magte sine egne b\u00f8rn. Og hun f\u00f8ler til dels at Lasses problemer er hendes skyld, hvilket hun ogs\u00e5 kort n\u00e6vner.<\/p>\n
Men hendes problemer er selvf\u00f8lgelig startet et sted, og jeg er overbevist om, at det er i skilsmissen med b\u00f8rnenes far Erik. En skilsmisse som, efter min opfattelse, indtraf for ikke s\u00e5 specielt lang tid siden, og som moderen stadig er meget p\u00e5virket af. Det er mit indtryk, at skilsmissen kom uventet for hende, og at hun dybest set ville \u00f8nske at tingene ikke havde udviklet sig som de har gjort, og at hun stadig var hos Erik. Om det s\u00e5 er fordi hun rent faktisk elskede ham, eller det blot er fordi tingene var nemmere dengang, og hun dengang kunne overskue hverdagen med arbejde, b\u00f8rn og s\u00e5 videre, det er jo ikke til at vide. Men jeg h\u00e6lder til det sidste. For efter skilsmissen har hun tilsyneladende f\u00e5et lov til at have b\u00f8rnene hos hende. Men uden Eriks indt\u00e6gt, har hun ikke kunnet klare det rent \u00f8konomisk. Ligesom hun nu har st\u00e5et alene med Lasse, der i sig selv er en stor opgave. S\u00e5 hun har v\u00e6ret n\u00f8dt til at sende ham afsted, for at kunne f\u00e5 ekstra tid til at arbejde. Men det er s\u00e5 g\u00e5et ud over Birthe, da moderen jo som sagt ikke har tid til hende. Og alle disse ting. Skyldf\u00f8lelsen og den d\u00e5rlige samvittighed overfor Birthe, men ogs\u00e5 over for hende selv, som hun ligeledes f\u00f8ler hun svigter. Tr\u00e6theden og afmagten. Lasse. Arbejdet. Alt det der skal ordnes derhjemme. Hovedpinen. Disse er alle ting der g\u00f8r, at hun ikke kan overskue det. Og ydermere s\u00e5 har hun en f\u00f8lelse af at hun er ligegyldig og overfl\u00f8dig og hun f\u00f8ler, hvilket hun selv siger, at \u201dhendes liv er at udfylde andres liv\u201d.<\/p>\n
Dog er der enkelte lyspunkter i hendes liv. Enkelte momenter af gl\u00e6de. Det er for eksempel n\u00e5r hun af og til v\u00e5gner en s\u00f8ndag morgen uden hovedpine, og kan h\u00f8re Birthe pusle inde i stuen. Netop der tror jeg hun f\u00f8ler sig glad. Lykkelig. Over livet. Over at hun har Birthe, og over at hun har en hel dag hvor hun ikke skal t\u00e6nke p\u00e5 arbejde og \u00f8konomi, men blot v\u00e6re sammen med sin datter. Momenterne forsvinder dog hurtigt igen, og der er, som hun selv n\u00e6vner, langt imellem dem. Lang tid hvor hun er frustreret, og vel f\u00f8ler sig som et d\u00e5rligt menneske. Det er hun dog langt fra. Hun er af natur omsorgsfuld og k\u00e6rlig. Og g\u00e5r for eksempel meget op i, at de b\u00f8rn hun arbejder med skal have det godt. Dette ses blandt andet, da hun fort\u00e6ller hvordan hun har n\u00e6gtet at udlevere et barn til en fader, der stillede med en betjent, fordi hun var sikker p\u00e5 at det ville skade barnet. At hun er en god p\u00e6dagog, der mener at b\u00f8rn skal have lov til at v\u00e6re b\u00f8rn, og udfolde deres kreative sider, ses da hun fort\u00e6ller hvordan hun \u00e6rgrede sig over, at b\u00f8rnene var begyndt at tegne moderigtige kvinder ligesom dem i bladende, i stedet for de sk\u00f8re kul\u00f8rte tegninger med hvert sit s\u00e6rpr\u00e6g.<\/p>\n
At forfatteren er af den overbevisning at b\u00f8rn ikke f\u00e5r lov til at v\u00e6re b\u00f8rn ses ligeledes af, at Birthe selv pointerer, at en syv\u00e5rig pige ikke b\u00f8r lege med dukker, og at de andre b\u00f8rn derfor ikke m\u00e5 finde ud af at hun g\u00f8r det. Men det er jo tydeligt at hun elsker sine dukker og bamser, elsker at lege med dem, og ikke ville undv\u00e6re dem. Og hvorfor skulle hun dog ogs\u00e5 det. Og som forfatteren ogs\u00e5 pr\u00f8ver at fort\u00e6lle, s\u00e5 skal b\u00f8rn have lov til at v\u00e6re b\u00f8rn og lege og fantasere lige s\u00e5 l\u00e6nge de vil. Dette er dog naturligvis ikke hvad forfatteren overordnet set vil fort\u00e6lle med sin novelle. Hun vil p\u00e5 en autentisk m\u00e5de fort\u00e6lle noget om de problemer enlige m\u00f8dre som moderen i denne novelle m\u00e5 k\u00e6mpe med.\u00a0 Samt om samfundet og kvindernes rolle i den generelt.<\/p>\n
Til at f\u00e5 sine budskaber frem benytter forfatteren sig af en lang r\u00e6kke ting. For det f\u00f8rste har vi i novellen en tredjepersonsfort\u00e6ller og indre synsvinkel. Og der bliver s\u00e5 f\u00f8rst fortalt om datteren Birthe og dern\u00e6st om moderen. Generelt er der almindeligt dagligdagssprog i novellen som er forholdsvis let forst\u00e5eligt. Dog er der ogs\u00e5 nogle steder benyttet mere formelt sprog end det vi for eksempel benytter i dag. Blandt andet benyttes der \u201dDe\u201d, da moderen og moderen til de to tvillinger f\u00f8rer en samtale med hinanden. Og her ses det s\u00e5 ogs\u00e5, at forfatteren benytter sig af dialog mellem moderen og tvillingernes moder. Der bliver desuden ogs\u00e5 benyttet enkelte flashbacks, som da Birthe t\u00e6nker tilbage p\u00e5 dengang hende og hendes broder havde leget med modellervoks.<\/p>\n
At novellen er skrevet i halvfjerdserne ses tydeligt. Novellen er nemlig meget typisk for halvfjerdsernes kvindelitteratur. Den besk\u00e6ftiger sig med hverdagsrealismen, hvor vi f\u00f8lger en helt normal kvinde og hendes problemer. Den omhandler moderskab og en moder og hendes barns forhold til hinanden. Den omhandler k\u00f8nnene, og hvad en kvinde b\u00f8r finde sig i fra en mands side. Dette ses da moderen fort\u00e6ller om tvillingernes moder. Der arbejder ni timer om dagen, har fire b\u00f8rn, og en mand der er kvartalsdranker. Hun har det om muligt endnu v\u00e6rre end hovedpersonen i denne novelle. Og moderen pointerer da ogs\u00e5, at hun ikke forst\u00e5r hvorfor kvinder finder sig i det. Og netop kvindernes frig\u00f8relse var noget der fyldte meget i halvfjerdserne, hvor kvindebev\u00e6gelser sk\u00f8d frem og blev mere og mere mandefjendske. Et godt eksempel p\u00e5 kvindernes frig\u00f8relse er digtet Roselil. Et digt der handler om en kvinde der f\u00e5r nok af sin mands dovenskab og ugidelighed og rejser fra ham. Den var p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt s\u00e5ledes et opg\u00f8r eller s\u00e5gar opr\u00f8r mod den magtfordeling der var imellem k\u00f8nnene. Digtet er ogs\u00e5 forsynet med et billede, der viser at det er kvinder i alle samfundslag og klasser der f\u00e5r nok af deres m\u00e6nd og rejser fra dem.<\/p>\n
Dog var det at g\u00e5 fra sin mand og dermed frig\u00f8re sig fra ham meget sv\u00e6rt for mange kvinder. Ikke mindst fordi det medf\u00f8rte en lang r\u00e6kke problemer af is\u00e6r \u00f8konomisk karakter, som det jo for eksempel ses i denne novelle, hvor moderen k\u00e6mper for at f\u00e5 tingene til at rende rundt rent \u00f8konomisk. Hun er n\u00f8dt til at arbejde mere, og det g\u00f8r s\u00e5, at hun har mindre tid til sin datter. Og Bente Clod var naturligvis ikke den eneste der skrev om disse kvinder der havde det sv\u00e6rt. Faktisk skrev en lang r\u00e6kke af datidens forfattere, heriblandt Vita Andersen som en af de mest fremtr\u00e6dende, om kvinder med en lang r\u00e6kke forskellige problemer. Sidst men ikke mindst omhandler denne novelle jo s\u00e5 ogs\u00e5 parforholdet og ikke mindst skilsmissen, hvilket ogs\u00e5 var karakteristisk for halvfjerdsernes litteratur.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"