T\u00e5lmod er en novelle fra 1995 skrevet af Jacob Hedeg\u00e5rd Pedersen. Novellen omhandler temaer s\u00e5som narcissisme, manglende selvtillid og materialisme. Det fremg\u00e5r meget tydeligt, at novellen er fortalt af en jeg-fort\u00e6ller, som s\u00e5 ogs\u00e5 er hovedpersonen i teksten. Vi ser dermed tingene fra hans vinkel og med hans holdninger. Sproget i novellen er forholdsvis ungdommeligt, og der er anvendt en del slang, hvilket g\u00f8r det lettere for unge i samme aldersgruppe som hovedpersonen, at identificere sig med netop hovedpersonen. Novellen str\u00e6kker sig over et lille d\u00f8gn. Og vi befinder os i novellen i en mindre by, der meget passende kunne have v\u00e6ret Thisted. At det er en forholdsvis lille by bliver godt nok ikke direkte n\u00e6vnt i teksten, men det er det indtryk, jeg f\u00e5r af byen, n\u00e5r den bliver beskrevet som den g\u00f8r i novellen.<\/p>\n
Hovedpersonen er en gymnasiedreng som jeg vil mene er omkring de 18-19 \u00e5r. Han bor hjemme sammen med sin mor og lilles\u00f8ster. Og novellen starter med at vi m\u00f8der netop hovedpersonen dagen efter en aften med druk hjemme hos ham. V\u00e6relset er tilsyneladende godt bombet. Der er rod over det hele og br\u00e6k i hj\u00f8rnet, men med hans kommentar \u201dmen ellers ligner det sig selv\u201d, kunne noget tyde p\u00e5 at han aldrig f\u00e5r ryddet op. Og han virker da ogs\u00e5 ret ligeglad da han v\u00e6lter en \u00f8l. Udenfor synger nogle fugle og solen skinner. Men han t\u00e6nder for stereoen, s\u00e5 han ikke kan h\u00f8re det. Dette kunne v\u00e6re et billede p\u00e5, at det smukke og naturlige, er noget han tager afstand fra. Herefter bliver han stille og roligt kl\u00e6dt p\u00e5. Og undervejs i denne proces bruger han en del tid p\u00e5 at beundre sig selv. Han fort\u00e6ller om hans store muskul\u00f8se overarme, senede l\u00e5r osv. Og g\u00e5r meget op i, at han ikke har \u00f8lvom. Han g\u00f8r ligeledes meget ud af at n\u00e6vne m\u00e6rkerne p\u00e5 det t\u00f8j han har p\u00e5, p\u00e5 de cigaretter han ryger og s\u00e5 videre, hvilket er gennemg\u00e5ende for teksten. Han n\u00e6vner bl.a. hans gule og gr\u00f8nne Benetton <\/em>T-shirt og hans Red\/Green <\/em>tr\u00f8je, samt at han ryger Cecil <\/em>og Prince.<\/em> Og det er helt tydeligt, at forfatteren vil have os til at bem\u00e6rke at hovedpersonen g\u00e5r meget op i disse ting, da forfatteren har valgt at skrive m\u00e6rker osv. i teksten med kursiv. Dette er s\u00e5 de f\u00f8rste tegn p\u00e5 hovedpersonens forf\u00e6ngelighed, og enorme fokus p\u00e5 sit ydre, og p\u00e5 hvordan andre ser ham. Samt hans materialistiske tendenser.<\/p>\n Herefter g\u00e5r han ud og starter sin motorcykel for at k\u00f8re i skole, hvilket indikerer at han m\u00e5 v\u00e6re over 18 \u00e5r. Kort efter han er k\u00f8rt, kommer han til et trafikuheld, hvor det ligger en livl\u00f8s pige p\u00e5 jorden. Hende g\u00e5r han dog ikke synderligt meget op i, hvilket viser en hvis kynisme og ligegyldighed fra hans side. I stedet koncentrerer han sig om at k\u00f8re igennem blodet, s\u00e5 han f\u00e5r det p\u00e5 sine d\u00e6k, hvilket m\u00e5 v\u00e6re fordi han mener det ser sejt ud, og det handler dermed igen om det ydre og hans ageren udadtil.<\/p>\n Hans fokus p\u00e5 det ydre forts\u00e6tter da han ankommer til skolen. Her g\u00e5r han ikke ind til time, men s\u00e6tter sig i stedet i den n\u00e6sten tomme kantine, hvor han grundigt betragter og beskriver to piger. Igen har han fokus p\u00e5 det ydre, og l\u00e6gger ikke m\u00e6rke til andet end udseendet. Desuden virker han helt generelt ret s\u00e5 pigeglad.<\/p>\n Da timen s\u00e5 er forbi, begynder folk s\u00e5 sm\u00e5t at komme ud i kantinen, og man m\u00f8der nu hans to venner Stig og Eske, hvis t\u00f8j han ligeledes grundigt beskriver. De to begynder s\u00e5 at grine, og sp\u00f8rger ind til Bente, en overv\u00e6gtig pige som hovedpersonen tilsyneladende har v\u00e6ret i seng med, hvilket han ikke kan huske og straks ben\u00e6gter. Hovedpersonen beskriver Bente som en so, virkelig fed, ul\u00e6kker osv. og pr\u00f8ver generelt at tage afstand fra hende, da han ikke vil v\u00e6re til grin og miste status overfor sine venner, som ser ned p\u00e5 Bente fordi hun er tyk. Han bliver derfor tydeligt irriteret over at de bliver ved med at grine, hvilket kan ses af, at han knuser sit plastikkrus. Der kommer efterf\u00f8lgende flere personer hen til bordet, bl.a. Michael, der er tydeligt jaloux da han finder ud af at hovedpersonen har bollet Bente. Og pludselig kommer Bente s\u00e5 over til bordet. Hun virker s\u00f8d og k\u00e6rlig, men hovedpersonen sviner hende til, og vil ikke have noget med hende at g\u00f8re, hvilket tydeligt s\u00e5rer hende. Dette vil han vinde respekt p\u00e5 overfor hans venner, og det lykkedes. Det viser jo s\u00e5, at han i hans egocentrerede og selviske verden, vil s\u00e6tte sig selv i et s\u00e5 godt lys som muligt, om end det s\u00e5 skal v\u00e6re p\u00e5 bekostning af andre.<\/p>\n Om eftermiddagen sidder hovedpersonen og hans venner udenfor en butik og drikker og ryger, da en indvandrer kommer forbi dem. Da hovedpersonen m\u00f8dte ham tidligere p\u00e5 dagen hilste perkeren, som hovedpersonen v\u00e6lger at kalde ham, p\u00e6nt p\u00e5 hovedpersonen. En gestus der s\u00e5 blev geng\u00e6ldt med et h\u00e5rdt blik og et spyt i jorden. Derudover sikrede hovedpersonen sig ogs\u00e5, at perkeren havde set den tykke k\u00e6de til hans motorcykel, hvilket viser hvor fordomsfuld og racistisk han er. Denne gang kommer han s\u00e5 cyklende p\u00e5 en cykel, som hovedpersonen konkluderer er stj\u00e5let, og igen hilser han p\u00e5 hovedpersonen, der dog straks ben\u00e6gter overfor hans venner, at han kender noget til perkeren, da det jo bestemt ikke er godt at v\u00e6re ven med s\u00e5dan en. Han foresl\u00e5r s\u00e5 at de banker perkeren, hvilket han g\u00f8r for at virke sej og genvinde respekt. Hans venner er dog ikke med p\u00e5 id\u00e9en.<\/p>\n Da det s\u00e5 bliver aften m\u00f8des de p\u00e5 \u201dskuret\u201d, hvilket jeg anser for v\u00e6rende, hvis ikke den eneste, s\u00e5 i hvert fald en af byens f\u00e5 barer, hvoraf det kan ses at vi er i en mindre by. Da han ankommer til skuret har han glemt hvorn\u00e5r de skulle m\u00f8des, men han g\u00e5r ind alligevel, hvilket kunne tyde p\u00e5, at han er typen der helst ikke ankommer f\u00f8r alle andre er ankommet. Indenfor sidder, foruden hans venner, ogs\u00e5 hans lilles\u00f8ster p\u00e5 kun fjorten \u00e5r ved et bord med hendes venner og veninder. Men at hun befinder sig p\u00e5 baren er han dog tilsyneladende er ret s\u00e5 ligeglad med. Da han kommer over til hans venner betragter han igen is\u00e6r pigerne grundigt. Og han virker egentlig ret s\u00e5 interesseret i alle de tilstedev\u00e6rende piger, og jeg har det indtryk, at han s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 er sikker p\u00e5, at han kunne score dem alle hvis det skulle v\u00e6re, det ville bare v\u00e6re at v\u00e6lge. Men da Stig s\u00e5 begynder at kysse med Karen, bliver hovedpersonen jaloux, og det er nu pludselig kun Karen der er interessant for ham. For han kan egentlig godt lide Karen, og er overbevist om at hun ogs\u00e5 har kunnet lide ham, men han har dog aldrig f\u00e5et taget initiativ til noget, og har derfor aldrig f\u00e5et gjort noget ved det.<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt begynder Michael, som er b\u00f8sse, at r\u00f8re hovedpersonens ben med hans fod, og han s\u00e6tter s\u00e5gar hans fod op i hans sk\u00f8d p\u00e5 et tidspunkt. S\u00e5 enten fordi han ikke ved hvordan han skal reagere p\u00e5 det, eller for at f\u00e5 Karens opm\u00e6rksomhed, planl\u00e6gger han, at han vil h\u00e6lde en \u00f8l ud over Michael. Hvilket han dog, som med s\u00e5 meget andet i hans liv, ikke f\u00e5r gjort. Det ender s\u00e5 med at Michael kysser med Splejs, en anden b\u00f8sse, mens Karen og Stig stadig kysser. En fjerde ven, Eske, er g\u00e5et p\u00e5 toilettet, samtidig med at de to andre piger ved bordet, Annika og Vibeke, sidder og snakker. Dermed er der ingen k\u00e6rlighed eller folk der interesserer sig for hoved-personen, og beslutter han sig for at g\u00e5.<\/p>\n Det hele slutter s\u00e5 med, at han kommer hjem og t\u00e6nder for stereoen, hvor Leonard Cohen<\/em> synger om The Future<\/em>. hvorefter han slutter novellen af med at sige, at en af dagene burde man g\u00f8re noget vildt. Dette viser at han keder sig, savner sp\u00e6nding og godt ved at der ikke sker ret meget i hans liv, hvilket han ikke er tilfreds med. Han fort\u00e6ller jo s\u00e5 sig selv, at han burde g\u00f8re noget, men han f\u00e5r det sikkert aldrig gjort. Han har nemlig hverken tid eller overskud til det, da han g\u00e5r s\u00e5 meget op i sig selv og sin ageren, at han glemmer at nyde livet og leve. Og han h\u00f8rer dermed til de mennesker der glemmer alt om Carpe Diem, og godt ved det. Men i stedet for selv at tage initiativ til noget, s\u00e5 venter han t\u00e5lmodigt, hvilket ogs\u00e5 fremg\u00e5r af overskriften. Det ses ogs\u00e5 med Karen, som han egentlig godt kan lide, hvilket han dog ikke g\u00f8r noget ved. I stedet venter han t\u00e5lmodigt, indtil hun til sidst har mistet interessen for ham, og i stedet kysser med Stig.<\/p>\n Men helt generelt for novellen er det, at hovedpersonen bliver fremstillet som en egocentreret og selvisk person, der for alt i verden ikke vil \u201dtabe ansigt\u201d overfor sine venner og omgivelser, og fors\u00f8ger at fremst\u00e5 s\u00e5 sej som muligt. Han har et billede af sig selv og sit egoistiske jeg, som han ogs\u00e5 vil have andre til at se. Han fors\u00f8ger at virke h\u00e5rd og ligeglad med alting. Men virkeligheden er, at det hele er en facade. Han k\u00e6mper nemlig i virkeligheden med manglende selvtillid, og det er p\u00e5 grund af det, at han g\u00e5r s\u00e5 meget op i sit ydre, og sin ageren udadtil, samt l\u00e6gger s\u00e5 meget m\u00e6rke til andre personers udseende og geb\u00e6rden. Og s\u00e5 tror jeg at han helt generelt skal bevise noget overfor sig selv. Alts\u00e5 kan hans problemer koges ned til usikkerhed og manglende selvtillid, som har udviklet sig til narcissisme og materialisme. Og s\u00e5 har han jo hans problem med, at han af og til lever i en dr\u00f8mmeverden.<\/p>\n Piet Hein skrev et ganske glimrende digt om det, og der har generelt gennem mange \u00e5r, v\u00e6ret meget fokus p\u00e5 det. Alligevel er det som om, at folk glemmer hvad det hele handler om, nemlig at leve i nuet. Vi har alt for travlt med at g\u00e5 op i os selv. Med at l\u00e6nges og dr\u00f8mme. Om ting og bedre tider. Og vi er blevet for materialistiske og overfladiske. Akkurat som hovedpersonen i T\u00e5lmod. Og han kunne derfor lige s\u00e5 godt have v\u00e6ret en \u00e6gte, som en fiktiv person.<\/p>\n Man f\u00e5r p\u00e5 et tidspunkt at vide, at hans far skred efter hovedpersonens konfirmation, hvorefter de ingen kontakt har haft til ham. Han har dermed manglet en faderfigur gennem hele hans teenageliv. Man erfarer s\u00e5 ogs\u00e5 gennem teksten, at han ej heller til hverken hans moder eller s\u00f8ster har et t\u00e6t forhold. Det er dog if\u00f8lge ham selv ikke noget han g\u00e5r op synderligt meget op i, og han bekymrer sig ikke om sin familie. Men i virkeligheden tror jeg, at han mangler den der omsorg, kontakt og k\u00e6rlighed, som man normalvis har til sin familie. Han f\u00f8ler sig dermed ensom, og hans familie er der ikke for ham.<\/p>\n Et af de virkemidler forfatteren har brugt, er jo som sagt at skrive i kursiv flere steder i teksten. Et andet virkemiddel er musikken i teksten. Bl.a. bliver der i kantinen spillet There was a time – When i was so brokenhearted, da hovedpersonen sviner Bente til, hvilket passer meget godt til Bentes knuste hjerte. Da hovedpersonen senere er p\u00e5 grillen, bliver der spillet Five minutes past lonliness, hvilket beskriver meget godt den ensomhed som jeg tror hovedpersonen befinder sig i.<\/p>\n En tekst der har en hovedperson, som p\u00e5 mange m\u00e5de minder om hovedpersonen i T\u00e5lmod, er Narcissos af Dorrit Willumsen. I dette korte digt m\u00f8der vi en mand der i bedste narcissistiske stil, lige fra barns ben, har brugt sit liv p\u00e5 at betragte sig selv og leve i en dr\u00f8mmeverden, hvor han har et helt bestemt billede af sig selv. Et billede som omverdenen dog ikke deler. Men han kan ikke se det, l\u00e6gger ikke m\u00e6rke til hvad der sker rundt omkring ham, og bliver blot i dr\u00f8mmen. Hvilket i h\u00f8j grad skyldes, at han ikke \u00f8nsker at forlade dr\u00f8mmen. P\u00e5 samme m\u00e5de er hovedpersonen i T\u00e5lmod ogs\u00e5 narcissistisk. Han kan ogs\u00e5 lide at betragte sig selv, og har ogs\u00e5 et helt bestemt billede af sig selv, som han ikke \u00f8nsker brudt.<\/p>\n I forbindelse med fokusomr\u00e5det ungdom identitet og myter har vi arbejdet med myten om Narcissus og Ekko. Narcissus der beundrer sig selv via sit spejlbillede, og finder deri tilfredsstillelse. Og s\u00e5 er der Ekko der gentager andres sidste ord, og som bliver forelsket i narcissus. Det er en myte om individualisme og selviscenes\u00e6ttelse, hvor der er meget opm\u00e6rksomheden p\u00e5 udseende og dyrkelse af kroppen. Og i forbindelse med blandt andet den, arbejde vi jo s\u00e5 med begrebet en narcissist. Som er en person der er sikker udadtil, har tjek tingene p\u00e5 og s\u00e5 videre. Men som indadtil er usikker og angst for at engagere sig. Og sikkerheden udadtil er derfor som regel ogs\u00e5 et udtryk for angst. Angst for at vise sig selv. En form for pr\u00e6stationsangst. Og alt dette er akkurat som hovedpersonen i T\u00e5lmod, der i den grad kan beskrives som en narcissist.<\/p>\n Vi har derudover ogs\u00e5 l\u00e6st novellen Transit af S\u00f8ren Damm. Transit handler om en aldeles selvoptaget fyr der er p\u00e5 diskotek. Her kommer han af to grunde. For at blive set. Og for at score damer. For akkurat som hovedpersonen i T\u00e5lmod, er hovedpersonen i Transit meget pigeglad, og han betragter og beskriver grundigt stort set hvert eneste kvindelige individ han f\u00e5r \u00f8je p\u00e5, igen ligesom hovedpersonen i T\u00e5lmod. Han g\u00e5r ligeledes helt sygeligt meget op i m\u00e6rker, og drikker for eksempel kun Coca Cola og Carlsberg, da de har de bedste reklamer. Denne fokus p\u00e5 m\u00e6rker er jo s\u00e5 igen noget, han deler med hovedpersonen i T\u00e5lmod. Begge personer har ogs\u00e5 en trang til at have meget fokus p\u00e5 henholdsvis hvordan andre agerer, men ogs\u00e5 is\u00e6r p\u00e5 deres egen g\u00f8ren. De s\u00f8rger for at st\u00e5 p\u00e5 den helt rigtige, seje m\u00e5de og s\u00e5 videre, for at folk skal synes de er smarte. Og s\u00e5 g\u00e5r de ogs\u00e5 begge rigtig meget op i deres udseende. P\u00e5 mange m\u00e5der lever de ogs\u00e5 begge i en dr\u00f8mmeverden, hvor de har et billede af sig selv, som de er sikre p\u00e5 at alle andre ogs\u00e5 har af dem. Og de har dermed en trang til at tro og forestille sig alt muligt. Men de f\u00e5r sj\u00e6ldent gjort tanker og dr\u00f8mme til handling. S\u00e5 p\u00e5 stort set alle punkter, minder de to noveller om to narcissister utrolig meget om hinanden.<\/p>\n S\u00e5 har vi i forbindelse med fokusomr\u00e5det ogs\u00e5 l\u00e6st digtet Hun ser godt ud af Vita Andersen. Dette digt har en kvindelig hovedperson, som kun g\u00e5r op i det ydre. Hun g\u00e5r op i, at alt skal v\u00e6re perfekt. At hun skal have den perfekte dag. V\u00e6re det perfekte menneske. Og hun pr\u00f8ver s\u00e5gar at k\u00f8be sig til det perfekte liv, ved at k\u00f8be ting der vil kunne give hende netop det liv hun str\u00e6ber efter. Grunden til hun s\u00e5 vil have det perfekte liv er, at hun tror p\u00e5 det kan g\u00f8re hende lykkelig. Noget som hun langt fra er. Hun tr\u00f8stespiser nemlig, drikker, og bruger det meste af sin tid p\u00e5 at vente, muligvis forg\u00e6ves, p\u00e5 sin elskede Peter. Og i forhold til hovedpersonen i T\u00e5lmod, s\u00e5 er b\u00e5de han og kvinden i Hun ser godt ud, narcissistiske og alt for fokuserede p\u00e5 det ydre, hvilket kommer af at de er usikre p\u00e5 sig selv. S\u00e5 de bruger deres tid p\u00e5 at fors\u00f8ge at leve perfekt, og skabe det billede af dem selv som de vil have. Men de bruger for meget tid p\u00e5 at dr\u00f8mme og t\u00e6nke samt p\u00e5 det materialistiske, og glemmer s\u00e5 desv\u00e6rre at tage initiativ og leve i nuet.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"