\u201dKvinder udretter aldrig rigtig noget vigtigt\u201d, s\u00e5ledes begynder Christina Yoon Petersen sin artikel om hvordan kvinder i dag, efter hendes overbevisning, er blevet alt for uambiti\u00f8se og kedelige. De s\u00e6tter sig if\u00f8lge hende ikke ambiti\u00f8se m\u00e5l, stiller sig tilfreds med alt for lidt, og sl\u00f8ser s\u00e5ledes deres potentiale v\u00e6k. De har alverdens muligheder, men v\u00e6lger ikke at udnytte dem. Derfor er denne artikel en opsang til nutidens kvinder, som hun bevidst fors\u00f8ger at provokere, for der-igennem at p\u00e5virke dem til at handle, f\u00e5 dem til at tage ansvar, til at s\u00e6tte sig nogle mere ambiti\u00f8se m\u00e5l i livet, og til at k\u00e6mpe benh\u00e5rdt for at n\u00e5 dem.<\/p>\n
Artiklen er trykt den 16. september 2013 i Politikken, og der er tale om en opinionsartikel, hvor skribentens mening klart og tydeligt skinner igennem, og hvor hun sine holdninger fors\u00f8ger at komme ud med et budskab. Dermed er hendes hensigt med denne artikel helt \u00e5benlyst at fors\u00f8ge at p\u00e5virke l\u00e6seren. M\u00e5den hun s\u00e5 fors\u00f8ger at g\u00f8re dette p\u00e5, er blandt andet ved at benytte sammenligninger. S\u00e5ledes stiller hun igennem hele artiklen nutidens kvinder op mod de kvinder, der k\u00e6mpede for ligestilling og kvinders rettigheder i 1960\u2019erne. Og det er tydeligt, at skribenten beundrer kvinderne fra 1960\u2019erne. Dels fordi de havde et m\u00e5l og k\u00e6mpede for det, og dels fordi de skabte de muligheder som nutidens kvinder kan nyde godt af. Men samtidig er hun som n\u00e6vnt skuffet over, at nutidens kvinder ikke har grebet de muligheder de er blevet givet. Hun mener reelt set, at de i \u00f8jeblikket sl\u00f8ser sejren fra kvindekampen v\u00e6k.<\/p>\n
Det er dog vigtigt at have med, at hun ikke mener kvinder skal have s\u00e6rbehandling og specielle rettigheder i forhold til m\u00e6nd. Tv\u00e6rtimod mener hun, at kvinder selv skal k\u00e6mpe sig til det, akkurat som hun selv har gjort det. Hun er startet fra bunden, og har k\u00e6mpet sig op, s\u00e5ledes at hun nu kan kalde sig selvst\u00e6ndig, CFO og projekt\u00f8konom.<\/p>\n
Ligeledes er det vigtigt ogs\u00e5 at n\u00e6vne at hun, p\u00e5 trods af at hun pointerer, at kvinder skal have mere fokus p\u00e5 karrieren, og p\u00e5 at udrette noget betydningsfuldt, trods alt ikke mener, at man skal v\u00e6lge arbejde og karriere frem for familie. Man skal derimod finde en balance og finde tid til begge dele. En slags gylden middelvej. I forbindelse hermed kan det ogs\u00e5 n\u00e6vnes, at hun problematiserer 2013-kvinderettighedsfork\u00e6mperne, som hun mener k\u00e6mper for privilegier, for blot at f\u00e5 for\u00e6ret en bestyrelsespost og for at slippe for at arbejde. Hvorimod kvinderettigheds-fork\u00e6mperne i 1960\u2019erne k\u00e6mpede for muligheder og for at f\u00e5 lov til at arbejde. Kort fortalt s\u00e5 ser nutidens kvinder, if\u00f8lge Christina Yoon Petersen, forhindringer, og k\u00e6mper i h\u00f8j grad for at f\u00e5 fordele, mens kvinderne i 1960\u2019erne s\u00e5 muligheder og k\u00e6mpede for ligestilling.<\/p>\n
Et ganske centralt tema i teksten er anerkendelse. For man skal if\u00f8lge Christina Yoon Petersen ikke have anerkendelse gennem det at v\u00e6re en god husmor, anerkendelse skal i stedet komme gennem hvad man udretter i sin karriere. I forbindelse hermed inddrager hun ogs\u00e5 m\u00e6nd og k\u00f8nsforskelle, da hun mener at m\u00e6nd i langt h\u00f8jere grad en kvinder taler om, samt g\u00e5r op i, hvad de har udrettet, og hvad de gerne vil udrette. Og netop det at udrette noget, er hvad hun vil have nutidens kvinder til.<\/p>\n
M\u00e5den hvorp\u00e5 hun s\u00e5 fors\u00f8ger at formidle dette budskab ud til disse kvinder, er blandt andet ved at benytte sig af patos og s\u00e5ledes appellere til modtagernes f\u00f8lelser. Dette ses for eksempel n\u00e5r hun bevidst fors\u00f8ger at provokere og skabe forargelse hos modtageren, for derved at frembringe en f\u00f8lelse og reaktion. Det ses samtidig ogs\u00e5, n\u00e5r hun benytter let genkendelige emner som argumentation. Ting som hendes m\u00e5lgruppe let kan relatere til. Ting som t\u00f8sehyggeaftener, b\u00f8rn, bolig, mad og mode. Derved kan de lettere s\u00e6tte sig ind i samt forst\u00e5, hvad hun mener, med det hun skriver. Det kommer s\u00e5ledes t\u00e6ttere p\u00e5 dem, og de er derfor mere tilb\u00f8jelige til at tage det til sig, at tage det personligt, fremfor hvis de kvinder hun eksemplificerede befandt sig i et fjernt milj\u00f8.<\/p>\n
Ligeledes benytter hun sig ogs\u00e5 af etos, for p\u00e5 den m\u00e5de at virke trov\u00e6rdig. Dels er hun selv kvinde, og hvad hun skriver virker derfor langt mere trov\u00e6rdigt p\u00e5 andre kvinder, end hvis det havde v\u00e6ret skrevet af en mand. Som kvinde har hun ret til at have en mening om kvinder generelt, hvilket ikke altid er tilf\u00e6ldet med en mand og hans mening om kvinder. Og dels s\u00e5 opn\u00e5r hun ogs\u00e5 trov\u00e6rdighed gennem sin titel og sit karriereforl\u00f8b. Hun er finansdirekt\u00f8r, selvst\u00e6ndig og har en lang uddannelse som projekt\u00f8konom bag sig. Alts\u00e5 indikerer hun via sit CV, at hun selv har opstillet nogle ambiti\u00f8se m\u00e5l og n\u00e5et dem. Hun har opn\u00e5et succes. Og vi f\u00e5r dermed et billede af hende som v\u00e6rende lige akkurat som den kvinde, som hun mener andre kvinder ligeledes b\u00f8r v\u00e6re. M\u00e5lbevidst og ambiti\u00f8s.<\/p>\n
Dog mener jeg det h\u00e6mmer hendes trov\u00e6rdighed, at hun ikke p\u00e5 noget tidspunkt omtaler sin egen familie og egne b\u00f8rn. Det bevirker nemlig, at hendes budskab om, at man sagtens kan finde tid til b\u00e5de familie og karriere, at det handler om balance, virker forholdsvis utrov\u00e6rdigt. For uden et konkret eksempel p\u00e5, at dette i praksis er muligt, s\u00e5 kan man som l\u00e6ser godt have sv\u00e6rt ved at godtage det.<\/p>\n
Sprogligt g\u00f8r hun i forhold til nutidens kvinder meget brug af ord med negativ konnotation. Det v\u00e6re sig fx ord som \u201dsl\u00f8ser\u201d, \u201duinspirerede\u201d og \u201dudk\u00f8rte\u201d. Dette g\u00f8r hun naturligvis, for p\u00e5 den m\u00e5de at skabe et negativt billede af disse kvinder hos modtagerne. Samtidig beskriver hun kvinderettighedsfork\u00e6mperne anno 1960 med positive ord s\u00e5som \u201dbeundringsv\u00e6rdigt\u201d og \u201dimponeret\u201d, for derved at skabe et positivt billede af disse. Liges\u00e5 bliver ogs\u00e5 m\u00e6ndene beskrevet med positive ord s\u00e5som \u201dkreativ\u201d og \u201dinspiration\u201d. Alts\u00e5 stiller hun enkelte gange undervejs i artiklen ogs\u00e5 kvinderne op mod m\u00e6ndene. \u00c5rsagen til dette skal findes i at hun, lidt som med kvinder fra 1960\u2019erne, beskriver m\u00e6ndene som individer med et m\u00e5l i livet. Mange m\u00e6nd er nemlig if\u00f8lge hende ambiti\u00f8se og ikke mindst seri\u00f8se. De besk\u00e6ftiger sig ikke med ligegyldigheder, men diskuterer de mere komplekse problemer i verdenssamfundet. De fors\u00f8ger at udrette noget. De t\u00e6nker h\u00f8jt. Og s\u00e5 er de vigtigst af alt selvsikre og ikke bange for at beg\u00e5 fejl. Og det er netop det, hun eftersp\u00f8rger hos mange kvinder. Viljen til at turde tage chancer. Og det m\u00e5 v\u00e6re derfor, hun drager paralleller, samt p\u00e5peger forskelle p\u00e5 m\u00e6nd og kvinder. Hvorvidt disse p\u00e5stande om mods\u00e6tninger og generelle karaktertr\u00e6k hos m\u00e6nd og kvinder s\u00e5 er sande eller ej, m\u00e5 det jo v\u00e6re op til l\u00e6seren selv at vurdere.<\/p>\n
S\u00e5 skriver hun i sagens natur ogs\u00e5 subjektivt, og benytter ofte ordet jeg, for derved at vise, at der er tale om hendes egne meninger og holdninger. I forbindelse hermed kan det ogs\u00e5 n\u00e6vnes, at hun p\u00e5 intet tidspunkt benytter ordet \u201dvi\u201d, som en reference til hende som v\u00e6rende en del af nutidens kvinder. Hun taler i stedet om de, og man er derfor af den opfattelse, at hun ikke ser sig selv som en del af nutidens kvinder. Hun er ikke en del af de kvinder hun skriver om. Derimod m\u00e5 man formode, at hun i h\u00f8j anser sig selv, som v\u00e6rende et eksempel p\u00e5 den kvinde hun fors\u00f8ger at g\u00f8re andre kvinder til, hvilket jeg ogs\u00e5 tidligere har beskrevet.<\/p>\n
I artiklen mener jeg ogs\u00e5, der kan argumenteres for, at skribenten undervejs benytter sig af individualitetsargumentet. Dette g\u00f8r sig g\u00e6ldende, n\u00e5r hun referer til, at kvinder ikke bare skal sidde derhjemme, de skal g\u00e5 ud og g\u00f8re det de har lyst til, det de br\u00e6nder for. Ligeledes kan der argumenteres for at hun benytter sig af solidaritetsargumentet, n\u00e5r hun p\u00e5peger at man ogs\u00e5 skal g\u00f8re noget for de kvinder der k\u00e6mpede i 1960\u2019erne, s\u00e5 deres h\u00e5rde kamp ikke var forg\u00e6ves. Desuden g\u00f8r hun ogs\u00e5 brug af ordvalgsargumenter. Hun benytter nemlig ikke statistikker, der viser, hvor mange kvinder der sidder i bestyrelser, hvor mange kvinder der er iv\u00e6rks\u00e6ttere osv., for at underbygge sine teorier. Hun benytter i stedet ord til at konstatere disse ting, og giver ikke som s\u00e5dan bel\u00e6g for sine p\u00e5stande.<\/p>\n
Tager man et kig p\u00e5 overskriften, \u201dHvorfor er kvinder s\u00e5 kedelige\u201d, s\u00e5 er denne til for at fange l\u00e6serens opm\u00e6rksomhed, hvilket den efter min mening i h\u00f8j grad ogs\u00e5 g\u00f8r da den, hovedsageligt i forhold til kvindelige l\u00e6sere, provokerer og dermed giver et incitament til at l\u00e6se artiklen.<\/p>\n
Hendes budskab bliver ogs\u00e5 bakket op af artiklens illustration, der er tegnet af Mette Dreyer. Denne viser nutidens kvinder og 1960\u2019ernes\u00a0 kvinderettighedsfork\u00e6mpere, og er dermed et billede p\u00e5 to mods\u00e6tninger der m\u00f8des. Man ser kvinderne anno 1960, der ser ned p\u00e5 nutidens kvinder og, akkurat som skribenten, viser forargelse over m\u00e5den de lever p\u00e5. Forargelse over at nutidens kvinder ikke udnytter alle de muligheder, som kvinderne i 1960\u2019erne tilk\u00e6mpede sig. Og samtidig viser det nutidens kvinder som v\u00e6rende helt og aldeles uforst\u00e5ende. Det skaber et billede af nutidens kvinder som v\u00e6rende useri\u00f8se, uambiti\u00f8se og uintelligente, og afbilleder dem som fulde kvinder i korte, nedringede kjoler, samtidig med at det fremstiller kvinderne anno 1960 lige modsat, som seri\u00f8se kvinder med et m\u00e5l i livet. Meningen med dette billede er naturligvis ogs\u00e5 at provokere, samtidig med at det er en medvirkende faktor i fors\u00f8get p\u00e5 at fange l\u00e6serens opm\u00e6rksomhed og drage denne til at l\u00e6se artiklen.<\/p>\n
Men med det budskab og den hensigt hun har, s\u00e5 undrer det mig, at hun v\u00e6lger at f\u00e5 artiklen trykt i Politikken. For som jeg ser det, s\u00e5 ligger Politikken i en kategori, der ligeledes omfatter aviser som B\u00f8rsen, Ingeni\u00f8ren og Berlingske Business, hvilket alle er aviser der typisk l\u00e6ses af mere karriereorienterede kvinder. Disse er derfor ikke umiddelbart dem, som Christina Yoon Petersen brude ramme, og ej heller dem hun giver udtryk for, at hun gerne vil p\u00e5virke. Det er derimod, som n\u00e6vnt tidligere, de der nedprioriterer arbejde og karriere. De der ikke er ambiti\u00f8se. De der g\u00e5r op i samtaleemner som b\u00f8rn, bolig, mad og mode. Og for at n\u00e5 ud til disse, var det m\u00e5ske mere hensigtsm\u00e6ssigt at f\u00e5 artiklen trykt i et blad som Ekstrabladet, Billedbladet, Se & H\u00f8r eller Femina. For de karriereorienterede kvindelige l\u00e6sere af Politikken er m\u00e5ske nok enige i hendes betragtninger og holdninger, jovist, men hvad hj\u00e6lper det, n\u00e5r disse allerede lever som Christina Yoon Petersen mener kvinder burde, og det dermed ikke er dem, som hun vil p\u00e5virke til at leve et mere karriereorienteret og ambiti\u00f8st liv. Hvorvidt hun s\u00e5 har gjort sig denne overvejelse vil jeg lade st\u00e5 uvist.<\/p>\n
Hvorledes man opfatter nutidens kvinder som kedelige og uambiti\u00f8se er naturligvis et subjektivt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Men generelt set s\u00e5 mener jeg, at Christina Yoon Petersen har en tendens til at generalisere og sk\u00e6re alle kvinder over \u00e9n kam, hvilket naturligvis ikke er fair. If\u00f8lge hende har vi at g\u00f8re med et generelt problem for nutidens kvinder, hvorimod jeg mere er af den overbevisning, at vi i dagens Danmark ser en langt st\u00f8rre andel af kvinder end nogensinde f\u00f8r, der v\u00e6lger at s\u00e6tte sig nogle ambiti\u00f8se karrierem\u00e5l, og som derefter g\u00e5r benh\u00e5rdt efter dem.<\/p>\n
Og s\u00e5 kan man jo sp\u00f8rge sig selv, om man kan retf\u00e6rdigg\u00f8re hendes budskab. For hun mener jo tilsyneladende, at kvinder skal jagte succes og anerkendelse, men er det n\u00f8dvendigvis alle kvinder der vil det. Hvis man endte ud med et samfund, hvor der var s\u00e5 meget fokus p\u00e5 succes og anderkendelse, at de kvinder der ikke n\u00f8dvendigvis \u00f8nskede at leve et h\u00e5rdtarbejdende liv, og bruge det meste af deres tid p\u00e5 at opn\u00e5 succes via deres karriere, men i stedet ville prioritere tid til familie osv., ville blive set ned p\u00e5, ville dette s\u00e5 ikke ogs\u00e5 v\u00e6re problematisk. Og er det forkert at prioritere familie over karriere. Er det forkert at ville leve et stille liv uden bekymringer. Et liv hvor man ikke tager chancer, men derimod v\u00e6lger de sikre l\u00f8sninger. Jeg er lidt af den opfattelse, at hun mener, at lykke og tilfredsstillelse n\u00f8dvendigvis h\u00e6nger sammen med det at udrette noget. Hun har nemlig selv k\u00e6mpet sig til tops, og p\u00e5 den m\u00e5de opn\u00e5et den livskvalitet hun finder vigtig. Men er det n\u00f8dvendigvis s\u00e5dan, at en succesfuld karriere per automatik g\u00f8r en lykkelig. Kunne det i stedet t\u00e6nkes, at lykke og livskvalitet er individuelt, og at ikke alle finder det n\u00f8dvendigt at leve et ambiti\u00f8st karriereliv, men hellere vil prioritere mere tid til familien. Og er dette forkert. Er den succesfulde forretningskvinde der har n\u00e5et en toppost, og den hjemmeg\u00e5ende husmor med fire b\u00f8rn ikke lige n\u00e5r det kommer lykke, s\u00e5 l\u00e6nge de finder tilfredsstillelse i den tilv\u00e6relse de lever. Det mener jeg bestemt. Og for at citere Bob Dylan s\u00e5 er en mand en succes, n\u00e5r han st\u00e5r op om morgenen, og g\u00e5r i seng om aftenen, og derindimellem g\u00f8r hvad han har lyst til. Og det samme g\u00f8r sig vel g\u00e6ldende for kvinder.<\/p>\n
Dog vil jeg give hende ret i hendes p\u00e5stand om, at en del kvinderettighedsfork\u00e6mpere i dag, har en tendens til kun at se forhindringer i stedet for muligheder, og til at k\u00e6mpe for at f\u00e5 fordele i forhold til m\u00e6ndene, i stedet for at k\u00e6mpe for egentlig ligestilling p\u00e5 alle omr\u00e5der. Og efter min mening, s\u00e5 er det at f\u00e5 fordele jo ikke ligestilling, tv\u00e6rtimod. At f\u00e5 ret til at komme i milit\u00e6ret, m\u00e5ske p\u00e5 bekostning af en mand, er ikke ligestilling. At s\u00e6tte en minimumsgr\u00e6nse for antallet af kvinder i bestyrelser er ikke ligestilling. Og at holde ligestillingsm\u00f8der uden m\u00e6nd er ikke ligestilling. Men igen s\u00e5 er jeg af den overbevisning, at det kun er et f\u00e5tal af kvinder, der \u00f8nsker deciderede fordele i forhold til m\u00e6nd. Akkurat som at tror p\u00e5, at det kun er et f\u00e5tal af m\u00e6nd, der kan betragtes som mandschauvinister, og som mener kvinder b\u00f8r befinde sig i k\u00f8kkenet, samt at kvinder og m\u00e6nd i alle samfundets aspekter ikke b\u00f8r v\u00e6re lige. Kan det v\u00e6re jeg tager fejl. Muligvis. Men jeg h\u00e5ber det ikke, for jeg mener generelt set, at m\u00e6nd og kvinder i dagens Danmark har stort set de samme muligheder. Vi har set en kvindelig statsminister, og hun bliver bestemt ikke den sidste. Vi ser kvindelige direkt\u00f8rer og ledere. Og s\u00e5dan skal det ogs\u00e5 v\u00e6re. Desv\u00e6rre er det ogs\u00e5 min oplevelse, at denne ligestilling prim\u00e6rt begr\u00e6nser sig til Danmark og de nordiske lande, mens man i store dele af resten af verden er et godt stykke fra, hvor vi er i Danmark.<\/p>\n
Men selvf\u00f8lgelig er der ogs\u00e5 omr\u00e5der hvor man prim\u00e6rt ser m\u00e6nd. Vi kan tage h\u00e5ndv\u00e6rkerfagene som et eksempel. Noget som selvf\u00f8lgelig h\u00e6nger sammen med fysisk form\u00e5en og begr\u00e6nsninger. S\u00e5 ja, der er forskel p\u00e5 m\u00e6nd og kvinder. Naturligvis. Og ligeledes er der ogs\u00e5 forskel p\u00e5 m\u00e6nd og kvinders syn p\u00e5 succes. Er forskellen stor. Jeg tror det ikke. Og ej heller mener jeg, at der er et egentligt problem. Alle skal naturligvis have de samme muligheder. Men skal m\u00e6nd og kvinder n\u00f8dvendigvis v\u00e6re ens. N\u00e6. Er det ikke meget naturligt, at der generelt set er forskel p\u00e5 de to k\u00f8ns interesser. Er det ikke meget naturligt, at der ligeledes er forskel p\u00e5 kvinders individuelle interesser. Jo. S\u00e5 lad de der vil jagte succes og udrette noget g\u00f8re det. Og lad os samtidig ikke g\u00f8re det til en skam at v\u00e6lge at leve et mere bekymringsfrit liv uden store beslutninger og endel\u00f8se arbejdsdage.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"