UF, HVOR ALTING var kedeligt! S\u00e5dan starter K\u00e6rlighed og Geografi, en novelle skrevet af Erna Juel Hansen i 1885. Novellen er en typisk novelle af en kvindelig forfatter i det moderne gennembrud, hvor temaer som kvindernes frig\u00f8relse og rolle i samfundet fremstilles.<\/p>\n
Forfatteren Erna Juel-Hansen der b\u00e5de skrev romaner og noveller s\u00e5som K\u00e6rlighed og Geografi, st\u00e5r som en af det moderne gennembruds vigtigste forfattere. Hun er f\u00f8dt i 1845, og voksede op i et frisindet milj\u00f8, hvilket m\u00e5 have gjort hende til den pioner indenfor kvindernes kamp, som hun endte med at blive. Hun er desuden s\u00f8ster til den ber\u00f8mte digter Holger Drachmann, der ligeledes var en af det moderne gennembruds ledende skikkelser. I hendes v\u00e6rker skrev hun is\u00e6r om problemerne for datidens kvinder, s\u00e5som hvordan kvinden var stillet i samfundet, og om kvinders identitetss\u00f8gen og frig\u00f8relse, med hvilket hun naturligvis skabte en del forargelse og debat. Og det er netop identitetss\u00f8gen og kvinders frig\u00f8relse, der er nogle af temaerne i K\u00e6rlighed og Geografi.<\/p>\n
At K\u00e6rlighed og Geografi er en novelle ses blandt andet af, at teksten starter in medias res, og man bliver dermed kastet direkte ind i den, uden nogen form for pr\u00e6sentation. Novellen bliver s\u00e5 fortalt gennem en personbundet tredjepersonsfort\u00e6ller, hvorigennem vi f\u00f8lger hovedpersonen Margrethe og hendes tanker. Teksten, der er fortalt i datid, er kronologisk opbygget, og str\u00e6kker sig blot over en enkelt eftermiddag, hvor vi hele tiden f\u00f8lger hovedpersonen Margrethe Holm. At den foreg\u00e5r om eftermiddagen ses af, at hun er sendt over i skolev\u00e6relset efter middagen, for at lave sine lektier. Det er i teksten meget indre monolog, hvor man h\u00f8rer om Margrethes tanker og f\u00f8lelser. Og s\u00e5 er der ogs\u00e5 en del direkte tale, som for eksempel da Magrethe taler med hendes moder, eller da hun taler med stuepigen. S\u00e6tningerne i novellen er forholdsvis korte, is\u00e6r n\u00e5r hovedpersonen er vred, nerv\u00f8s eller lignende, hvilket g\u00f8r novellen mere dramatisk og livlig.<\/p>\n
Vi befinder os i novellen i et overklassemilj\u00f8 i den sidste del af 1800-tallet. At der er tale om et overklassemilj\u00f8 kan ses af flere ting, blandt andet s\u00e5 har de en stuepige samt en privatunderviser.<\/p>\n
Novellen starter med at vi m\u00f8der hovedpersonen Margrethe Holm, en fjorten\u00e5rig pige der tilkendegiver, at hun er ret s\u00e5 utilfreds med stort set alt, hvilket vel fremg\u00e5r noget s\u00e5 tydeligt af den f\u00f8rste s\u00e6tning, hvor hun begynder med \u201dUf, hvor alting var kedeligt!\u201d. Hun gider ikke rydde op, og hun gider bestemt ikke at lave lektier, hvilket vel er meget naturlig for en pige i puberteten. Hun synes faktisk at \u201ddet var til at kede sig ihjel over at sidde s\u00e5dan her, ganske alene, og l\u00e6se med denne fr\u00f8ken Petersen\u201d. Af dette kan det jo som sagt ses, at vi befinder os i et overklasse-milj\u00f8, da Margrethe f\u00e5r hjemmeundervisning. Og vi f\u00e5r ogs\u00e5 her en indikation p\u00e5, at hun er ensom, og ikke ser ret meget til andre j\u00e6vnaldrene, da hun jo sidder alene med fr\u00f8ken Petersen, som er hendes hjemmeunderviser. Vi f\u00e5r dog at vide, at hun tidligere har haft Olivia at l\u00e6se med, som m\u00e5 formodes at v\u00e6re hendes stores\u00f8ster. Olivia er dog g\u00e5et hen og er blevet voksen og konfirmeret, noget Margrethe dr\u00f8mmer om, s\u00e5 hun kunne komme v\u00e6k fra v\u00e6relset med lektier.<\/p>\n
Efterf\u00f8lgende h\u00f8rer vi, hvordan hun bev\u00e6ger sig rundt i v\u00e6relset og r\u00e6kker tunge af et tr\u00e6kgardin, som moderen har f\u00e5et sat op, for at Margrethe ikke skal kunne se studenterdrengene p\u00e5 den anden side. Det at hun r\u00e6kker tunge m\u00e5 v\u00e6re hendes lidt barnlige m\u00e5de hvorp\u00e5 hun vil vise, at hun er aldeles utilfreds. Hvilket jo er forst\u00e5eligt nok, for netop dette vindue har jo stort set v\u00e6ret hendes eneste \u201dvindue\u201d til resten af verden. Det har p\u00e5 en gang adskilt hende fra verden, samtidig med det har ladet hende f\u00f8lge med i, og f\u00e5 korte glimt af, hvad der foregik udenfor. En verden som hun l\u00e6nges efter og gerne vil ud til, opleve og udforske. For hun keder sig derhjemme og s\u00f8ger sp\u00e6nding. Men denne verden har moderen s\u00e5 alts\u00e5 fors\u00f8gt at gemme v\u00e6k. Margrethe har dog fundet et \u201dsmuthul\u201d ud til verden, for gennem et lille hul i gardinet, kan hun f\u00f8lge med i hvordan studenterdrengene drikker \u00f8l og kysser stuepigerne. Og netop dette, k\u00e6rlighed, et noget hun finder meget interessant.<\/p>\n
Vi h\u00f8rer ligeledes at moderen mener, at det at g\u00e5 i skole blandt andre b\u00f8rn er direkte demoraliserende. Hvilket i vores tid kan virke noget underligt, da netop det at befinde sig blandt andre j\u00e6vnaldrene, er vigtigt i et barns sociale udvikling. Men man s\u00e5 selvf\u00f8lgelig anderledes p\u00e5 b\u00f8rneopdragelse dengang. Alligevel fremg\u00e5r det tydeligt, at Margrethe gerne ville g\u00e5 i skole med andre b\u00f8rn. Hun fort\u00e6ller at \u201ds\u00e5 havde man kammerater og veninder som andre unge piger\u201d, hvilket hun ikke har, men hellere end gerne ville have. Men som hun ogs\u00e5 selv siger, \u201dhvor skulle de komme fra, n\u00e5r man ikke gik i skole\u201d, hvilket indikerer at hun sj\u00e6ldent kommer ud, og derfor aldrig rigtig ser andre. De eneste hun faktisk har, er hendes sm\u00e5 kusiner, som hun dog ikke mener hun kan v\u00e6re veninder med. Men om hun s\u00e5 rent faktisk gerne ville v\u00e6re veninder med dem, s\u00e5 f\u00e5r hun ikke mulighed for det, for n\u00e5r hun er sammen med dem, hvilket vil sige n\u00e5r hun endelig er sammen med andre b\u00f8rn, s\u00e5 skal fr\u00f8ken Petersen hele tiden sidde og overv\u00e5ge dem, og hun f\u00e5r derfor heller ikke sammen med dem, lov til at v\u00e6re bare nogenlunde fri. Og det er jo \u00e6rgerligt, for Margrethe er en nysgerrig pige, og som hun selv siger, s\u00e5 har hun s\u00e5 meget hun gerne vil vide, ogs\u00e5 fra hendes kusiner. Men denne nysgerrighed udmunder aldrig i sp\u00f8rgsm\u00e5l til kusinerne, for Margrethe kan jo ikke snakke frit med dem, n\u00e5r fr\u00f8ken Petersen hele tiden er der, hvilket m\u00e5 v\u00e6re med til at styrke ensomheden.<\/p>\n
At hun er nysgerrig, is\u00e6r n\u00e5r det kommer til k\u00e6rlighed og drenge, ses blandt andet da hun f\u00e5r givet en bog af stuepigen Anna. Hun giver sig straks til at skimme gennem bogen, for at finde alt det der omhandler k\u00e6rlighed. Hun nyder at l\u00e6se det, og beskriver det som guddommeligt. Og p\u00e5 trods af at hun godt ved at hun skal have lavet hendes lektier, kan hun ikke lade v\u00e6re med at l\u00e6se i bogen. Og det er netop b\u00f8ger som disse, der er hendes eneste mulighed for at stifte bekendtskab med det andet k\u00f8n, da hun i virkelighedens verden ikke ser meget til drenge. S\u00e5 hun fordyber sig i bogen, men netop som den skal til at udvikle sig til noget seksuelt, er der en tankestreg, hvilket \u00e6rgrer hende. Da det var netop dette som hun s\u00f8gte. Dette viser noget om seksualmoralen den gang, hvor det seksuelle var lidt af et tabu, men selvf\u00f8lgelig alligevel var noget der optog en ung og i forhold til det, uvidende og uoplyst pige.<\/p>\n
Hun giver sig kortvarigt i gang med lektierne igen, men kan ikke lade bogen v\u00e6re, og l\u00e6ser derfor videre. Og som det jo n\u00e6sten skulle g\u00e5, s\u00e5 kommer moderen ind p\u00e5 v\u00e6relset. Og da det jo i moderens censurerede verden, men ogs\u00e5 i samfundet dengang helt generelt, er strengt forbudt at l\u00e6se en bog om k\u00e6rlighed som denne, fors\u00f8ger Margrethe desperat at gemme bogen, men forg\u00e6ves. Og p\u00e5 trods af at Margrethe fors\u00f8ger at forklare moderen, at bogen blot handler om to der bliver forlovede, har et bryllup og bliver lykkelige, s\u00e5 mener moderen at bogen er aldeles upassende, hvilket kan virke en anelse underligt, da det at v\u00e6re lykkelig vel ikke er upassende.<\/p>\n
Efter dette h\u00f8rer vi for f\u00f8rste gang om faderen. Han bliver stort set ikke n\u00e6vnt, men alligevel f\u00e5r man en det indtryk, at han p\u00e5 mange m\u00e5der er mere moderne og frisindet end den gammeldags moder. Og Margrethes nysgerrighed m\u00e5 derfor komme fra faderen.<\/p>\n
Generelt st\u00e5r jeg tilbage med det indtryk, at Margrethe er en livlig, nysgerrig og eventyrlysten pige i pubertetsalderen, der selvf\u00f8lgelig vil ud og udforske verden og ikke mindst drenge. Men hun bliver holdt tilbage og f\u00e5r ikke lov til det, at en meget bestemmende moder. I bogen hun l\u00e6ser s\u00f8ger hun efter k\u00e6rlighed, en evindelig s\u00f8gen der, tror jeg, kommer af at hun gennem hendes liv har manglet k\u00e6rlighed. Hun er blevet opdraget af diverse stuepiger og l\u00e6rere, og har ikke haft den n\u00f8dvendige kontakt med sine for\u00e6ldre. Ligesom hun heller ikke har haft den n\u00f8dvendige kontakt med j\u00e6vnaldrene, og for det savner hun. Og som hun ogs\u00e5 selv siger, s\u00e5 har hun ingen venner. Og det ingen venner at have, og at f\u00f8le sig ensom, er jo \u00f8del\u00e6ggende for ethvert menneske, men is\u00e6r for en ung pige, hvis sociale udvikling bliver h\u00e6mmet. S\u00e5 for mig at se, s\u00e5 er moderen alt for overbeskyttende, og pr\u00f8ver at holde Margrethe som barn og holde hende v\u00e6k fra omverdenen. Hun m\u00e5 ikke se drengene p\u00e5 den anden side af gaden, m\u00e5 ikke m\u00f8de j\u00e6vnaldrene, og det bliver dermed fors\u00f8gt fra moderens side, at skjule drenge og alt seksuelt, og det er blandt andet denne censur der, mener jeg, er hindrende for hendes sociale udvikling fra barn til voksen. Men efter datidens normer og forhold er hendes opdragelse nok ikke s\u00e5 unaturlig. Og det er vel ogs\u00e5 helt sikkert, at moderen mener, at det hun g\u00f8r er for Margrethes bedste. Moderen har h\u00f8jst sandsynligt selv f\u00e5et en opdragelse der er akkurat ligesom Margrethes. Denne strenge opdragelse kommer vel blandt andet af kristendommen, og af at man dengang generelt var mere troende end man er i dag.<\/p>\n
Erna Juel-Hansen har valgt at give novellen overskriften K\u00e6rlighed og Geografi. Geografi handler om verden, en stor verden der kan udforskes, og det er lige netop hvad Margrethe har lyst til, men hun bliver holdt tilbage og har ikke mulighed for at se verden. Samtidig kan geografi ogs\u00e5 handle om at udvide sin sociale horisont, samt sin viden i forhold til k\u00e6rlighed og seksualitet. Og netop k\u00e6rlighed er jo noget der, helt naturligt for en pige i puberteten, i den grad optager Margrethe, ligesom det ogs\u00e5 er noget hun har manglet i hendes tilv\u00e6relse.<\/p>\n
Det Erna Juel-Hansen s\u00e5 vil med denne novelle er, at informere om datidens opdragelse, og s\u00e6tte ting som kvinders frig\u00f8relse og rolle i samfundet, seksualitet og k\u00f8nsroller til debat. Og kommer s\u00e5 med et budskab om, at tingene ikke skal v\u00e6re som de er i denne novelle. Og det er helt sikkert, at K\u00e6rlighed og Geografi tilbage i 1885 overskred mange menneskers gr\u00e6nser. Da den s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved ting der var helt generelle i datidens samfund. Den s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved den strenge og ensomme opdragelse, hvor piger som Margrethe er mere eller mindre fanget, og ved kvinders manglende viden omkring det seksuelle. For i stedet for at pakke tingene v\u00e6k, som Margrethes moder g\u00f8r, s\u00e5 skal det udforskes. Hun s\u00e6tter ligeledes emner som forholdet mellem k\u00f8n under debat, og det er alle disse ting der g\u00f8r, at denne novelle er helt typisk for det moderne gennembrud, da temaerne og budskabet i denne tekst er helt generelle for de tekster der blev skrevet i den tid. Og s\u00e5 giver den desuden, er jeg overbevidst om, et ret s\u00e5 realistisk og virkelighedstro billede af livet for en overklassepige i slutningen af 1800-tallet, om hendes opdragelse, og om hvor hendes tanker var.<\/p>\n
Aftenvisiter af Peter Nansen er anden af teksterne fra den tid. Den omhandler en ung mand, der er sin kommende kone utro. Den generelle holdning hos manden er, at han blot er som andre unge m\u00e6nd, og s\u00e5 l\u00e6nge konen ikke ved noget, er det helt i orden, hvilket viser en utrolig mangel p\u00e5 moral. En dag hvor han s\u00e5 skal have en elskerinde p\u00e5 bes\u00f8g, dukker hans kommende hustru s\u00e5 pludselig op. Dette f\u00e5r han dog klaret, tror han da, for sk\u00e6bnen vil, at hun alligevel opdager mandens utroskab, og finder ud af at han tilsyneladende lyver lige s\u00e5 meget over for sine elskerinder, som han g\u00f8r for sine kommende hustru. Utroskaben og l\u00f8gnene kan hun selvf\u00f8lgelig ikke leve med, og hun v\u00e6lger derfor, meget atypisk dengang, at forlade ham. At det ikke var normalt for en kvinde at forlade sin mand, ej heller hvis han var hende utro, ses i novellen Constance Ring af Amalie Skram(ogs\u00e5 fra det moderne gennembrud). I den h\u00f8rer man om hvordan en kvinde g\u00e5r til pr\u00e6sten og fors\u00f8ger at lade sig skille fra sin mand, da han har v\u00e6ret hende utro. Men hun f\u00e5r et afslag af pr\u00e6sten, og f\u00e5r at vide, at hun blot skal glemme det. Dette var mere et billede af hvordan det var dengang. Og det viser jo s\u00e5, hvordan kvindernes rolle var, og hvor lidt de havde at skulle have sagt. Det betyder s\u00e5 ogs\u00e5, at hustruen i Aftenvisiter i den grad g\u00e5r imod reglerne i datidens samfund, og vel udfordrer forholdene mellem k\u00f8nnene, da det at forlade sin mand kort inden bryllup, m\u00e5 have v\u00e6ret noget s\u00e5 nedv\u00e6rdigende. Og det at bev\u00e6ge sig imod reglerne i datidens samfund, er jo ogs\u00e5 lige netop hvad Margrethe g\u00f8r, n\u00e5r hun s\u00f8ger forbudt information om k\u00e6rlighed, kigger p\u00e5 studenterdrengene der kysser stuepigerne og s\u00e5 videre. Ligeledes handler ogs\u00e5 b\u00e5de K\u00e6rlighed og Geografi og Aftenvisiter om forholdene mellem k\u00f8nnene samt den generelle seksualmoral dengang, hvor kvinderne blot skulle vente p\u00e5 at blive gift, mens m\u00e6ndene var langt mere frie hvad angik stort set alt. Og det er vel helt sikkert, at havde Margrethe v\u00e6ret en dreng, s\u00e5 havde hun f\u00e5et lov til langt mere, og skulle ikke blot sidde og l\u00e6se lektier og v\u00e6re fin, uden at have nogen form for social samv\u00e6r med andre j\u00e6vnaldrene.\u00a0 Og det var jo s\u00e5 den generelle holdning blandt forfatterne i det moderne gennembrud, at disse ting skulle \u00e6ndres.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"