{"id":894,"date":"2017-01-27T18:34:06","date_gmt":"2017-01-27T18:34:06","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=894"},"modified":"2017-01-27T18:34:06","modified_gmt":"2017-01-27T18:34:06","slug":"grundloven-magtens-tredeling","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samfundsfag-notater\/grundloven-magtens-tredeling\/","title":{"rendered":"Grundloven og magtens tredeling"},"content":{"rendered":"<p>Kapitel 5, Grundloven og magtens tredeling<\/p>\n<p><b>Grundloven<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Tr\u00e5dte i kraft 5. juni 1849<\/li>\n<li>Underskrevet af Frederik den 7.<\/li>\n<li>Best\u00e5r af 89 paragraffer<\/li>\n<li>Fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest hvem der har magten i Danmark, samt sl\u00e5r fast hvilke rettigheder den enkelte danske borger har<\/li>\n<li>Sidste grundlovs\u00e6ndring var i 1953<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Borgernes rettigheder<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>St\u00e5r beskrevet i paragraf 71-80<\/li>\n<li><b>Personlig frihed<\/b>, man kan ikke f\u00e6ngsles p\u00e5 grund af politisk eller religi\u00f8s overbevisning. Alle anholdte skal stilles for en dommer senest 24 timer efter arrestationen(kaldet <b>grundlosforh\u00f8r<\/b>).<\/li>\n<li><b>Tale-, tros- og trykkefrihed<\/b>, man kan i Danmark sige og skrive hvad man vil. Man kan dog f\u00e6ngsles hvis man kommer med racistiske udtalelser, eller p\u00e5 anden m\u00e5de forn\u00e6rmer andre mennesker groft.<\/li>\n<li><b>Boligen er ukr\u00e6nkelig<\/b>, hverken politi eller andre m\u00e5 g\u00e5 ind i folks bolig uden videre. Skal politiet ind i en bolig, aflytte en telefon osv. skal de have en <b>retskendelse<\/b>.<\/li>\n<li><b>Ejendomsretten er ukr\u00e6nkelig<\/b>, enhver kan bestemme over de ting, som vedkommende ejer, og staten eller andre kan ikke bare kr\u00e6ve at f\u00e5 ens ejendom. Alligevel kan staten dog forlange at folk fx skal s\u00e6lge deres ejendom hvis der skal bygges en ny vej, hvilket kaldes <b>ekspropriation<\/b><\/li>\n<li><b>Fri adgang til at ud\u00f8ve det erhverv man vil<\/b>, man kan i princippet v\u00e6lge det arbejde man \u00f8nsker(dette kr\u00e6ver naturligvis i mange tilf\u00e6lde den rigtige uddannelse). Og har man ikke arbejde, er det offentlige forpligtet til at hj\u00e6lpe.<\/li>\n<li><b>Frihed til at danne foreninger, afholde m\u00f8der og demonstrere<\/b>, i Danmark m\u00e5 man danne og v\u00e6re medlem af de foreninger man vil, dog m\u00e5 man ikke danne foreninger der ud\u00f8ver vold. Man har ret til fx at arrangere offentlige m\u00f8der p\u00e5 byens torv, demonstrere osv. Dog kan politiet bryde ind i fx demonstrationer, hvis det er til fare for den offentlige fred.<\/li>\n<li><b>Alle har ret til undervisning<\/b>, alle har ret til gratis skolegang.<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Borgernes pligter<\/b><\/p>\n<ul>\n<li><b>Undervisningspligt i ni \u00e5r<\/b>, det kr\u00e6ves at alle personer undervises i minimum ni \u00e5r(folkeskolen), det er dog tilladt med hjemmeundervisning, hvis dette er lige s\u00e5 godt som folkeskolens.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><b>Enhver mand, der kan b\u00e6re v\u00e5ben, er forpligtet til at bidrage til landets forsvar<\/b>, kaldes v\u00e6rnepligt, det er dog muligt at blive fri for milit\u00e6rtjeneste, hvis det strider i mod ens samvittighed, man kan i stedet aftjene v\u00e6rnepligt hos civilforsvaret, eller som milit\u00e6rn\u00e6gter.<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Magtens tredeling<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Med grundloven blev Danmark et <b>konstitutionelt monarki<\/b>(eller forfatningsm\u00e6ssigt konged\u00f8mme), dvs. kongen og borgerne har indg\u00e5et en aftale, hvor de deler magten imellem sig.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Magten skal ikke ligge hos en bestemt.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>St\u00e5r beskrevet i grundlovens paragraf 3.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><b>Den lovgivende magt<\/b>(folketinget), det er folketinget og kongen der laver lovene, dvs. folketinget laver dem, mens kongen underskriver dem. I praksis er det dog regeringens embedsm\u00e6nd der udarbejder lovforslagene, hvorefter folketinget behandler, og m\u00e5ske vedtager lovforslaget.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I dag er det regeringen der udformer lovene, de f\u00e5r dem s\u00e5 udformet af embedsm\u00e6ndene.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><b>Den ud\u00f8vende magt<\/b>(regeringen), i grundloven st\u00e5r det at det er kongen der administrerer lovene, men der er s\u00e5 udvalgt nogle ministre(som betyder tjener), der i princippet er udvalgt af kongen. Dog er det regeringen der reelt har den ud\u00f8vende magt. Folketinget v\u00e6lger en statsminister, der s\u00e5 udv\u00e6lger sine ministre.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><b>Den d\u00f8mmende magt<\/b>(domstolene), bliver en lov overtr\u00e5dt, er det domstolene, der har ret til at d\u00f8mme efter lovene, dommerne er udvalgt af justitsministeren, men er ellers helt afh\u00e6ngig af folketing, regering og konge. Domstolene skal ogs\u00e5 sikre at folketinget ikke vedtager love der strider imod grundloven.<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Hvordan folketinget kontrollerer den ud\u00f8vende magt<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Foresp\u00f8rgsel<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Stille til samr\u00e5d<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Hjemmel i lov<\/b>, lov skal v\u00e6re i overensstemmelse med grundloven. Hvis det ikke st\u00e5r i loven, er det magtfordrejning.<\/p>\n<ul>\n<li>Grundlov<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Lov<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Bekendtg\u00f8relse<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Cirkulere<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Vejledning<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Retssikkerhed<\/b>, beskyttelse af borgerne<\/p>\n<p><b>Folketinget<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Den forsamling i Danmark der har mest magt<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>179 medlemmer, 175 fra Danmark, 2 fra Gr\u00f8nland og 2 fra F\u00e6r\u00f8erne<\/li>\n<li>90 giver flertal<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Fordelingen af mandaterne foreg\u00e5r efter forholdstalsmetoden, hvilket vil sige at har du 25% af stemmerne, s\u00e5 f\u00e5r du ogs\u00e5 25% af pladserne i folketinget<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><b>Hovedopgaver:<\/b>\n<ul>\n<li>Vedtager love<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Kontrollerer regeringen og deres embedsm\u00e6nd<\/li>\n<li>Implementerer lovene(f\u00f8rer lovene ud i livet)<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Et folketings\u00e5r starter den f\u00f8rste tirsdag i oktober<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Valg til folketinget<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>H\u00f8jst fire \u00e5r mellem hvert valg<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Fire krav der skal v\u00e6re opfyldt for at kunne stemme\n<ul>\n<li>Dansk statsborger<\/li>\n<li>Fast bop\u00e6l i Danmark<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Fyldt 18 \u00e5r<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Ikke v\u00e6re umyndiggjort<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>\u00a0Omkring 4.000.000 personer har stemmeret<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Sp\u00e6rregr\u00e6nsen er p\u00e5 2%, svarende til fire mandater(svarende til ca. 71.000 stemmer)<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Sp\u00e6rregr\u00e6nsen i fx Norge og Sverige er \u00e5 2%, og p\u00e5 5% i Tyskland, fordelen ved en h\u00f8jere sp\u00e6rregr\u00e6nse er at der s\u00e5 komme f\u00e6rre sm\u00e5 partier i folketinget som kan besv\u00e6rligg\u00f8re det daglige arbejde i parlamentet<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Man kan dog ogs\u00e5 sikre sig et storkredsmandat, svarende til 20.000 stemmer i en storkreds<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>At stille op til folketinget <\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Hvis man vil stille op til folketinger skal man have opfyldt de fire samme krav som skal v\u00e6re opfyldt for at kunne stemme<\/li>\n<li>Man kan stille op for et parti der allerede er repr\u00e6senteret i folketinget, stille op for et nyt parti, hvilket kr\u00e6ver ca. 20.000 underskrifter(svarende til 1\/175 af det stemmer der blev afgivet ved sidste valg), man kan ogs\u00e5 stille op som l\u00f8sg\u00e6nger, hvilket kr\u00e6ver at du finder 150 stillere i det omr\u00e5der du stillere op i(en person der skriver under p\u00e5 at de gerne vil have at du stiller op)<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Udarbejdelse og vedtagelse af lov<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Ide\/krav &#8211; Lovforslag &#8211; <b>1. Behandling<\/b> &#8211; Forkastes eller Vedtaget &#8211; Hvis det vedtaget, udvalgsbehandling &#8211; <b>2. Behandling<\/b> &#8211; Forkastes eller vedtages &#8211; Hvis det vedtages, evt. udvalgsbehandling &#8211; <b>3. Behandling<\/b> &#8211; Forkastes eller endelig vedtagelse &#8211; Hvis det vedtages, underskriver den ansvarlige minister og dronningen love &#8211; Offentligg\u00f8relse i lovtidende<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Skal man fors\u00f8ge at p\u00e5virke et lovforslag, skal det p\u00e5virkes allerede i udarbejdelsen af lovforslaget, efter det, er det for sent<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Udvalg<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Det g\u00e6lder om at blive formand for udvalg, fx finansudvalg, milj\u00f8udvalg, forsvarsudvalg osv.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>En af de rigtig &#8220;gode&#8221; formandsposter er som formand for finansudvalget<\/li>\n<li>Der er 17 i hvert udvalg<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Ordf\u00f8rere<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Ligesom det g\u00e6lder om at blive formand for udvalg, s\u00e5 g\u00e6lder det ogs\u00e5 om at blive ordf\u00f8rer, fx finansordf\u00f8rer, skatteordf\u00f8rer osv. for sit parti<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Den &#8220;bedste&#8221; ordf\u00f8rerpost er som finansordf\u00f8rer, mens en af de &#8220;d\u00e5rlige&#8221; er ligestillingsordf\u00f8rer<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Skal der fx stemmets om noget med Skat, s\u00e5 er det skatteordf\u00f8rer for DF, der bestemmer hvad DF&#8217;erne skal stemme p\u00e5<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Ministerium<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Justitsministeriet\n<ul>\n<li>Justitsminister<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Embedsm\u00e6nd<\/li>\n<li>Departementschef<\/li>\n<li>Afdelingschef<\/li>\n<li>Kontorchefer<\/li>\n<li>Fuldm\u00e6gtige<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Parlamentarisme<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Flertallet bestemmer<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Har en regering et flertal imod sig, kan den blive tvunget til at g\u00e5 af, det samme g\u00e6lder hvis en minister har et flertal imod sig<\/li>\n<li>Indf\u00f8rt i 1901<\/li>\n<li>Positiv parlamentarisme\n<ul>\n<li>Der SKAL v\u00e6re flertal for regeringen<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Negativ parlamentarisme\n<ul>\n<li>Der beh\u00f8ves ikke v\u00e6re flertal for regeringen, der m\u00e5 bare ikke v\u00e6re flertal imod<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Kabinetssp\u00f8rgsm\u00e5l<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Et sp\u00f8rgsm\u00e5l\/forslag hvor regeringen, hvis de f\u00e5r et flertal imod sig, enten tr\u00e6der af, eller udskriver valg<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Forholdstalsmetoden<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>G\u00e5r ud p\u00e5, at opn\u00e5r et parti 25% af stemmerne, s\u00e5 f\u00e5r de ogs\u00e5 25% af pladserne i folketinget.<\/li>\n<li>Det er denne metode der bruges i Danmark.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Udvalg i enkeltmandskredse<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>I hvert enkelt kreds\/omr\u00e5de sender man en repr\u00e6sentant til parlamentet. Den der f\u00e5r flest stemmer i et omr\u00e5de kommer i parlamentet. Alle andre stemmer er spildt. Det vil sige, at de sm\u00e5 partier aldrig bliver valgt.<\/li>\n<li>I England og USA er det s\u00e5dan det foreg\u00e5r.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Det politiske system i USA<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Kongressen\n<ul>\n<li>Best\u00e5r af Repr\u00e6sentanternes Hus og senatet\n<ul>\n<li>Repr\u00e6sentanternes Hus, her bliver repr\u00e6sentanterne valgt ved almindeligt valg<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Senatet, best\u00e5r af 100 medlemmer<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Pr\u00e6sidenten\/regeringen\n<p id=\"GPkoyPr\"><img loading=\"lazy\" width=\"740\" height=\"2904\" class=\"alignnone size-full wp-image-895 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588b9297c8638.png\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588b9297c8638.png 740w, https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588b9297c8638-261x1024.png 261w\" sizes=\"(max-width: 740px) 100vw, 740px\" \/><\/p>\n<\/li>\n<\/ul>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Kapitel 5, Grundloven og magtens tredeling Grundloven Tr\u00e5dte i kraft 5. juni 1849 Underskrevet af Frederik den 7. Best\u00e5r af 89 paragraffer Fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest hvem der har magten i Danmark, samt sl\u00e5r fast hvilke rettigheder den enkelte danske borger har Sidste grundlovs\u00e6ndring var i 1953 Borgernes rettigheder St\u00e5r beskrevet i paragraf 71-80 Personlig<a class=\"moretag\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samfundsfag-notater\/grundloven-magtens-tredeling\/\"><span class=\"screen-reader-text\">L\u00e6s mere omGrundloven og magtens tredeling<\/span>[&#8230;]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":58,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v16.5 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Grundloven og magtens tredeling - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samfundsfag-notater\/grundloven-magtens-tredeling\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Grundloven og magtens tredeling - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Kapitel 5, Grundloven og magtens tredeling Grundloven Tr\u00e5dte i kraft 5. juni 1849 Underskrevet af Frederik den 7. Best\u00e5r af 89 paragraffer Fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest hvem der har magten i Danmark, samt sl\u00e5r fast hvilke rettigheder den enkelte danske borger har Sidste grundlovs\u00e6ndring var i 1953 Borgernes rettigheder St\u00e5r beskrevet i paragraf 71-80 PersonligL\u00e6s mere omGrundloven og magtens tredeling[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samfundsfag-notater\/grundloven-magtens-tredeling\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588b9297c8638.png\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"7 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samfundsfag-notater\/grundloven-magtens-tredeling\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588b9297c8638.png\",\"contentUrl\":\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588b9297c8638.png\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samfundsfag-notater\/grundloven-magtens-tredeling\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samfundsfag-notater\/grundloven-magtens-tredeling\/\",\"name\":\"Grundloven og magtens tredeling - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samfundsfag-notater\/grundloven-magtens-tredeling\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2017-01-27T18:34:06+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-27T18:34:06+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samfundsfag-notater\/grundloven-magtens-tredeling\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samfundsfag-notater\/grundloven-magtens-tredeling\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samfundsfag-notater\/grundloven-magtens-tredeling\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samfundsfag notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samfundsfag-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Grundloven og magtens tredeling\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/894"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=894"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/894\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":896,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/894\/revisions\/896"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/58"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=894"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}