Muntlig karakter: 10<\/p>\n
<\/p>\n
Fortalte bare udfra nedenst\u00e5ende tekst:<\/p>\n
(PP<\/strong> betyder at jeg skifter powerpoint slide)<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n I USA er der en pr\u00e6sidentkandidat, Donald Trump, som er blevet kendt p\u00e5 at g\u00e5 mod normen. Men han har dog opn\u00e5et gode resultater p\u00e5 amerikanske meningsm\u00e5linger. Et af hans fokusomr\u00e5der er hans negative holdning til illegale indvandrere fra Mexico. I denne DIO synopsis har jeg analyseret og diskuteret hvilke kulturelle og \u00f8konomiske faktorer, der kan ligge til grunde for hans holdning – udgangspunkt i tale.<\/p>\n Mine hovedkonklusioner har blandt andet v\u00e6ret, at hans holdning til de illegale mexicanske immigranter delvis kan begrundes af, at mexicanerne har en h\u00f8jere tendens til at beg\u00e5 kriminalitet. Dette er der kommet yderligere bel\u00e6g for, men det vil jeg komme ind p\u00e5 senere.<\/p>\n Herudover har jeg fundet frem til, at Donald Trump benytter en meget simpel s\u00e6tningsstruktur, samt at han fokuserer p\u00e5 appelformen patos, som appellerer til modtagerens f\u00f8lelser. Etos kommer i mindre grad i brug, idet han trov\u00e6rdigg\u00f8r sig selv ved, at vise hans forretningstalent. Han mener nemlig at hans forretningstalent er det America har brug for lige nu, da han mener det g\u00e5r d\u00e5rligt for landet. Han forst\u00e6rker desuden hans trov\u00e6rdighed idet han ikke har lobbyister ligesom alle hans andre konkurrenter p\u00e5 n\u00e6r Bernie Sanders. Han benytter sig desuden af en meget uformel taleform med mange positivt og negativt ladede udtryk.<\/p>\n Kulturelt set er der ogs\u00e5 sp\u00e6ndinger mellem den amerikanske og mexicanske kultur, hvilket jeg fandt frem til ved hj\u00e6lp af en hofstede analyse. Pp <\/strong>Jeg vil nu se p\u00e5 hvilke s\u00f8jler der indikerer en stor forskel mellem den amerikanske og mexicanske kultur, der kan skabe sp\u00e6ndinger.<\/p>\n Individualisme:<\/p>\n Det vil alts\u00e5 sige at amerikanere l\u00e6gger mere v\u00e6gt p\u00e5 deres uafh\u00e6ngighed af andre, og s\u00e6tter mere pris p\u00e5 at de er frie til at g\u00f8re hvad de vil. I Mexico som er et kollektivistisk samfund t\u00e6nker man i \u201dvi\u201d i stedet for \u201djeg\u201d. Her er loyalitet dominant overfor social accepteret adf\u00e6rd og administrative bestemmelser. Den \u00f8gede loyalitet til sin gruppe, samt tilb\u00f8jeligheden til at gruppens holdninger og v\u00e6rdier overskygger andres social accepteret adf\u00e6rd og administrative bestemmelser, kan v\u00e6re med til at \u00f8ge befolkningens tilb\u00f8jelighed til at bryde lovgivningen. Dette er alt andet lige en faktor som p\u00e5virker den amerikanske befolknings holdning overfor mexicanerne, da amerikanerne derved oplever at mexicanerne ikke v\u00e6rdis\u00e6tter love og normer i samme grad som dem selv.<\/p>\n <\/p>\n Indulgence: (overb\u00e6renhed)<\/p>\n Her scorer begge lande over middel, men Mexico er beliggende p\u00e5 et v\u00e6sentligt h\u00f8jt niveau, da de er blevet vurderet til 97 point, og derfor n\u00e6rmer sig de 100. Denne faktor er beskrevet som menneskers menneskelighed. Den er udtryk for hvilken grad folk er villige til at kontrollere deres beg\u00e6r og impulser – baseret p\u00e5 deres opdragelse. Mexico\u2019s h\u00f8jere score p\u00e5 dette punkt tyder p\u00e5 at mexicanere i h\u00f8j grad er mere tilb\u00f8jelige til at forf\u00f8re deres beg\u00e6r. De t\u00e6nker derfor meget p\u00e5 at nyde livet og p\u00e5 at have det sjovt. Derfor ser vi ogs\u00e5 at produktion og handel med stoffer i mexico er mere udbredt, da tankegangen jo netop er at leve livet og have det sjovt i nu\u00e9t. Denne manglende kontrol over beg\u00e6r er sandsynligvis med til at skabe sp\u00e6ndinger mellem de to kulturer, idet den forst\u00e6rker deres tendens til at beg\u00e5 kriminalitet.<\/p>\n <\/p>\n Men min analyse tog udgangspunkt i hans tale fra da han annoncerede hans opstilling som pr\u00e6sidentkandidat. I talen har han mest fokus p\u00e5 um\u00e5lbare, kvalitative og kulturelle omr\u00e5der. Der var knap s\u00e5 meget fokus p\u00e5 fakta og tal. Nu vil jeg se p\u00e5 d\u00e9t som Donald Trump ikke har n\u00e6vnt. Nemlig hvilken effekt de illegale indvandrere har p\u00e5 den (statslige \u00f8konomi, samfunds\u00f8konomien) <\/strong>og for de enkelte husholdninger. pp<\/strong><\/p>\n I synopsen var det beskrevet, hvordan stater med mange illegale indvandrere havde en tendens til at have en h\u00f8jere kriminalitetsrate. Siden jeg afleverede min synopsis er der kommet en artikel med data som bakker dette op. Den viser, at i 2014 udgjorde de illegale indvandrere 3,5 % af befolkningen. Samtidig med, at de udgjorde n\u00e6sten 37 % af alle d\u00f8mte kriminalitetssager. For stats\u00f8konomien m\u00e5 det alts\u00e5 betyde, at de illegale indvandrere optager pladser p\u00e5 de amerikanske f\u00e6ngsler. Det vil sige en h\u00f8jere f\u00e6ngselsudgift. Der vil desuden alt andet lige v\u00e6re brug for mere politi. Igen h\u00f8jre udgift for staten. Der vil ogs\u00e5 komme flere offentligt betalte retssager, hvilket igen \u00f8ger statens udgifter.<\/p>\n Men det er jo ikke alle mexicanere der er kriminelle. St\u00f8rstedelen af dem bidrager til den statslige \u00f8konomi. Illegale indvandrere betaler stadig moms og ejendomsskat samtidig med, at de bidrager til Americas BNP. P\u00e5 minussiden er de ogs\u00e5 en udgift for staten, idet de har en h\u00f8jere tendens til at bruge skattebetalte services. De udg\u00f8r en h\u00f8j udgift i forhold til sundhedspleje, uddannelse og madkuponer. N\u00e6sten 5 milliarder dollars bliver hvert \u00e5r brugt p\u00e5 illegale indvandrere i USA. Om de illegale indvandrere bidrager eller forringer national\u00f8konomien er derfor sv\u00e6rt at vide. Men. I 2007 fandt den dav\u00e6rende amerikanske pr\u00e6sidents \u00f8konomiske r\u00e5dgivere frem til, at gennemsnitligt vil alle immigranter betale 80.000 dollars mere i skat pr. person end de vil forbruge i offentlige ydelser over en livstid. Det vil alts\u00e5 sige, at det tyder p\u00e5, at de illegale indvandrere bidrager til de offentlige budgetter.<\/p>\n For samfunds\u00f8konomien tyder det desuden ogs\u00e5 p\u00e5, at de illegale indvandrere har en positiv effekt, idet de \u00f8ger besk\u00e6ftigelsen og produktiviteten. If\u00f8lge den amerikanske centralbank i San Francisco stimulerer immigranterne nemlig investeringer og promoverer specialisering. Det effektiviserer produktionen og \u00f8ger dermed medarbejdernes indkomst.<\/p>\n Men hvad hvis man ser p\u00e5 de illegale indvandreres effekt p\u00e5 de amerikanske husholdningers \u00f8konomi?<\/p>\n Der er omkring 11 milliarder illegale indvandrere i USA, hvor de fleste typisk er ufagl\u00e6rte. Disse indvandrere har alts\u00e5 en stor effekt p\u00e5 udbuddet af ufagl\u00e6rt arbejdskraft. I et klassisk udbud- og eftersp\u00f8rgselsdiagram over l\u00f8ndannelsen p\u00e5 arbejdsmarkedet for ufagl\u00e6rt arbejdskraft, vil det derfor se s\u00e5ledes ud. Tegn pp<\/strong>.<\/p>\n Alts\u00e5 bliver l\u00f8nnen p\u00e5 ufagl\u00e6rt arbejdskraft presset v\u00e6sentligt ned, samtidig med, at de illegale indvandrere som regel er villige til at tage en betydelig lavere l\u00f8n end amerikanerne. Dette forklarer ogs\u00e5, hvorfor mange trump tilh\u00e6ngere siger, at indvandrerne stj\u00e6ler deres jobs.<\/p>\n Men p\u00e5 trods af at illegale indvandrere p\u00e5 kort sigt s\u00e6nker ligev\u00e6gtsl\u00f8nnen for ufagl\u00e6rt arbejdskraft, peger flere \u00f8konomer p\u00e5, at det p\u00e5 lang sigt har en positiv virkning for den gennemsnitlige amerikanske arbejder. Dog bliver de ufagl\u00e6rte ramt noget h\u00e5rdt.<\/p>\n Vis og fort\u00e6l ud fra billede<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Overordnet set har de illegale indvandrere, som prim\u00e6rt best\u00e5r af mexicanere, alts\u00e5 en positiv effekt p\u00e5 \u00f8konomien i USA. Dette er sandsynligvis grunden til, at Donald Trump ikke ben\u00e6vner den \u00f8konomiske del i hans tale.<\/p>\n <\/p>\n Han kontroversielle udtagelser omkring mexicanere har prim\u00e6rt foreg\u00e5et i starten af hans valgkampagne. I hans annonceringstale fra juli 2015 siger han, at de illegale mexicanske immigranter prim\u00e6rt er smuglere, kriminelle og voldt\u00e6gtsforbrydere. Senere i maj 2016 skriver han p\u00e5 twitter, at han elsker latinamerikanere (deriblandt mexicanere). Dette f\u00e5r mig til at undre over om hans kontroversielle udtagelser om mexicanere prim\u00e6rt var for at f\u00e5 \u00f8get medied\u00e6kning og dermed n\u00e5 ud til flere potentielle v\u00e6lgere.<\/p>\n Vis og fort\u00e6l ud fra billede<\/strong><\/p>\n <\/p>\n P\u00e5 biledet ses en relativ sammenh\u00e6ng mellem medied\u00e6kning og score i meningsm\u00e5linger. Alts\u00e5 har de mange kontroversielle udtagelser haft v\u00e6sentligt indflydelse p\u00e5 hans chance for at blive pr\u00e6sident.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"