Danmarksferie er en novelle fra novellesamlingen \u201dDer er ingen bjerge i Danmark\u201d skrevet i 2011 af den danske forfatter Julia Butschkow. Den besk\u00e6ftiger sig med temaer som det at v\u00e6re til stede i det man foretager sig, identitet, individualisme og hvordan vi forst\u00e5r virkeligheden. Og dermed er den et meget typisk eksempel p\u00e5 en novelle fra den nye realisme. Novellen bliver fortalt i datid gennem en, da handlingen foregik, ung pige omkring de 15-17 \u00e5r, hvilket kan ses af, at hun efter sommerferien skulle p\u00e5 efterskole. Novellen starter s\u00e5 in medias res med, at man h\u00f8rer hvordan hun og hendes to tvillingebr\u00f8dre var p\u00e5 bilferie i Danmark med deres for\u00e6ldre. Hovedpersonen fort\u00e6ller s\u00e5, hvordan de k\u00f8rte langs vestkysten fra den ene ende af landet til den anden, og man h\u00f8rer om at de gjorde holdt i byer som Hanstholm, Thybor\u00f8n og Ribe. Og gennem denne tur h\u00f8rer man om familien og is\u00e6r hovedpersonens mange problemer.<\/p>\n
Et af de problemer man som l\u00e6ser hurtigt opfanger er, at manglende tilstedev\u00e6relse i de forskellige situationer, p\u00e5 tidspunktet hvor ferien som hovedpersonen fort\u00e6ller om foreg\u00e5r, er et stort problem for hende og hendes familie. Og man h\u00f8rer hvordan de forskellige medlemmer af familien ofte er frav\u00e6rende, og kun t\u00e6nker p\u00e5 samt varetager egne interesser. Dette betyder, at n\u00e5r de som familie er p\u00e5 ferie sammen, s\u00e5 glemmer de alligevel at v\u00e6re sammen. De sidder i stedet hver for sig med deres tanker og interesser vidt forskellige steder. Et tydeligt eksempel p\u00e5 dette, er da hovedpersonen fort\u00e6ller hvordan de plejede at v\u00e6re p\u00e5 ferie p\u00e5 Mallorca, Gran Canaria eller Cypern. Og herefter fort\u00e6ller hun s\u00e5 hvordan hun selv typisk ville ligge ved vandet, mens hendes moder ville v\u00e6re i byen for at shoppe. Hendes far ville s\u00e5 sidde i baren, og hendes br\u00f8dre ville st\u00e5 p\u00e5 vandski, wakeboard eller lignende. Alts\u00e5 et tydeligt eksempel p\u00e5 hvordan de foretager sig vidt forskellige ting, p\u00e5 trods af at de er afsted som familie. Hovedpersonen siger ogs\u00e5, at \u201ddenne sommer skulle vi p\u00e5 danmarksferie, sammen\u201d<\/em>, hvilket ligeledes kunne indikere at de, p\u00e5 trods af at de hver sommer er p\u00e5 sommerferie sammen, alligevel ikke plejer at v\u00e6re \u201dsammen\u201d som en familie. Men i stedet foretager sig forskellige ting hver is\u00e6r. Et andet eksempel p\u00e5 manglende tilstedev\u00e6relse er da de k\u00f8rer i bil. Her sidder br\u00f8drene nok engang og h\u00f8rer musik, mens de ser ud ad vinduet og er frav\u00e6rende. Og det samme er for\u00e6ldrene der, ud over faderens \u00a0banden over plamager p\u00e5 forruden fra insekter og andre sm\u00e5dyr, blot sidder tavse. Ligeledes h\u00f8rer man hvordan hendes br\u00f8dre samt hendes far ikke har bem\u00e6rket at hovedpersonen har \u00e6ndret t\u00f8jstil noget s\u00e5 drastisk. Hun er g\u00e5et fra hovedsageligt kun at g\u00e5 ikl\u00e6dt sort, til kun at g\u00e5 ikl\u00e6dt gult. Alts\u00e5 endnu et tegn p\u00e5 at de ikke giver hinanden nok opm\u00e6rksomhed og ikke er \u201dtil stede\u201d. Og hvad der blot g\u00f8r dette problem endnu v\u00e6rre er, at de tilsyneladende ikke selv er klar over at det er et problem.<\/p>\n Hvad denne konstante manglende tilstedev\u00e6relse s\u00e5 skyldes er sv\u00e6rt at sige. Men det kan h\u00e6nge sammen med et samfund der generelt bliver mere og mere individualiseret, og hvor man som individ bruger mere og mere tid p\u00e5 at t\u00e6nke p\u00e5 sig selv, og s\u00e6tte sig selv i scene. P\u00e5 samme m\u00e5de kan personerne i denne novelle beskrives med et ord som egoisme. En egoisme og fokus p\u00e5 sig selv og egne behov, som sandsynligvis er opst\u00e5et helt ubevidst hos disse personer, og som de derfor ikke selv er klar over. Egoismen er s\u00e5 hos vores hovedperson h\u00f8jst sandsynligt opst\u00e5et som f\u00f8lge af et samfund, hvor der bliver mere og mere fokus p\u00e5 at v\u00e6re perfekt. Dette g\u00f8r sig b\u00e5de g\u00e6ldende n\u00e5r det kommer til udseende, men ogs\u00e5 n\u00e5r det kommer til livsstil, karriere osv. Og det ses blandt andet af hendes lidt ekstreme t\u00f8jstil. Som tidligere n\u00e6vnt s\u00e5 er hun, da de er p\u00e5 denne sommerferie inde i en periode, hvor hun kl\u00e6der sig i gult fra top til t\u00e5 og fra inderst til yderst. Noget der m\u00e5ske kan virke en smule komisk, men som er er ganske alvorligt, da hun n\u00e6rmest manisk fors\u00f8ger at v\u00e6re perfekt. Hvilket p\u00e5 ingen m\u00e5de kan v\u00e6re sundt, da det efter min overbevisning, optager alt for meget af hendes tanker, tid og fokus. Desuden g\u00f8r denne fokus p\u00e5 perfektionisme, at vores hovedperson bliver usikker p\u00e5 sig selv, og blot bruger endnu mere tid p\u00e5 at v\u00e6re perfekt. Dette har s\u00e5 f\u00f8rt til, at hun muligvis har f\u00e5et en spiseforstyrrelse, hvilket kan ses af, at hun f\u00f8ler sig svimmel, noget som kan skyldes at hun ikke drikker og spiser nok. Desuden f\u00e5r man ogs\u00e5 at vide, at hun ikke spiser s\u00e5 meget. Alts\u00e5 endnu en indikator p\u00e5 en mulig spiseforstyrrelse. Desuden virker hun til tider decideret paranoid. Dette ses for eksempel da hun, n\u00e6rmest som en OCD-lidende, mere eller mindre er bange for at d\u00f8, da hun har drukket af en offentlig vandhane, og derefter kommer til at t\u00e6nke p\u00e5, at en person med en sygdom kunne have drukket af den forinden. Efter dette v\u00e6lger hun s\u00e5, meget atypisk, at vaske sin mund med s\u00e6be.<\/p>\n Et andet problem der ses i denne novelle, er det til stadighed stigende fokus p\u00e5 materialisme der er i samfundet. Her bliver ting brugt til at fremh\u00e6ve sig selv som person. Og ting og identitet h\u00e6nger i dag i uhyggelig stor grad sammen. Noget der igen h\u00e6nger sammen dr\u00f8mmen om et perfekt liv, som man af diverse medier og virksomheder bliver lokket til at tro, at man kan k\u00f8be sig til. Og det g\u00f8r man s\u00e5. K\u00f8ber ting for at fremh\u00e6ve sig selv, men ogs\u00e5 for at fors\u00f8ge at blive lykkelig. Og dette er s\u00e5 endnu et tegn p\u00e5 egoisme og individualisme. Ligesom det ogs\u00e5 er med til yderligere at besv\u00e6rligg\u00f8re det at leve samt v\u00e6re \u201dperfekt\u201d, da man s\u00e5 bliver n\u00f8dt til at arbejde for at tjene penge til det liv man gerne vil leve, i stedet for bare at leve. At personerne i denne novelle, og is\u00e6r hovedpersonen, ogs\u00e5 g\u00e5r meget op i det ydre, kan blandt andet ses af hun g\u00e5r meget op i, at hendes fars ur er et kopi, mens hendes eget er et \u00e6gte Gucci. Det ses ogs\u00e5 da hovedpersonen fort\u00e6ller at de er p\u00e5 bilferie i Danmark, men at de ellers plejede at v\u00e6re p\u00e5 Mallorca, Cypern eller Gran Canaria. Her kan man i novellen fornemme hvordan hun ikke er tilfreds med at de skal p\u00e5 sommerferie i Danmark, hvilket i h\u00f8j grad kan skyldes, at hun ikke mener at der er n\u00e6r s\u00e5 meget prestige i det, som der efter hendes mening er i at tage til fx en sydeurop\u00e6isk \u00f8, hvor de tidligere har tilbragt deres sommerferier. Og prestige er for hende s\u00e6rdeles vigtigt. Materialismen ses ligeledes da hun fort\u00e6ller at hendes mor plejer at tage ind til byen for at k\u00f8be m\u00e6rket\u00f8j. Og netop ordet m\u00e6rket\u00f8j er vigtigt, da det ville v\u00e6re \u00f8del\u00e6ggende for hendes og familiens facade, hvis moderen \u201dblot\u201d k\u00f8bte t\u00f8j. Og det at leve bag en facade, og pr\u00f8ve at virke perfekt og lykkelig udadtil, er et stort problem for denne familie. De pr\u00f8ver at v\u00e6re sammen, at leve som en lykkelig familie, og p\u00e5 ydersiden ser det m\u00e5ske meget godt og idyllisk ud, men som l\u00e6ser kan man sagtens ane, at det p\u00e5 indersiden tilsyneladende ikke rigtigt lykkedes for dem. Dette ses blandt andet ogs\u00e5 da de g\u00f8r holdt i Ribe, hvor hendes fader, tager et billede af dem. Her n\u00e6vner hovedpersonen hvordan de skulle sige cheese ligesom i amerikanske film, s\u00e5 det s\u00e5 ud som om de smilede. Det vil alts\u00e5 sige at de ikke var glade, og at deres liv var lidt af et skuespil. Der er dermed lidt af en kontrast mellem tingene i familien, som ser meget godt ud p\u00e5 overfladen og ser ud til at fungere godt, hvilket skyldes at de har brug for og fors\u00f8ger at overfladen ser p\u00e6n ud. Mens der nedenunder ligger en masse skjulte ting og problemer der er med til at styre deres liv. Noget som faktisk ikke er unikt for denne novelle, men som derimod er generelt og gennemg\u00e5ende i forfatteren Julia Butschkows v\u00e6rker.<\/p>\n Ligeledes er problemerne i denne novelle naturligvis heller ikke unikke for denne familie, men derimod ret s\u00e5 generelle for nutidens samfund. Specielt problemet med manglende tilstedev\u00e6relse og det faktum at vi glemmer at v\u00e6re sammen, n\u00e5r vi er sammen, er noget der gennemg\u00e5ende er galt i mange af vestens familier. Vi er omringet af elektronik, af ting der forstyrrer os, optager vores opm\u00e6rksomhed, fjerner os fra den virkelighed der foreg\u00e5r lige omkring, og henleder i stedet vores tilstedev\u00e6relse til en interaktiv og fjern verden.<\/p>\n Et andet problem fra novellen som ligeledes er generelt for en stor del af samfundet i dag, er det at vi i h\u00f8j grad er blevet et lang mere materialistisk folkef\u00e6rd end tidligere. Har du penge kan du f\u00e5, og i dag er udvalget af ting du kan k\u00f8be st\u00f8rre end nogensinde f\u00f8r. Ting som vi dagligt bliver gjort opm\u00e6rksomme p\u00e5. Og for hvilket diverse producenter konstant fors\u00f8ger at skabe et \u00f8nske og behov hos os. Materielle ting og rigdomme bliver i h\u00f8j grad sat op som midlerne til et lykkeligt liv. Og et lykkeligt liv er jo hvad vi tilstr\u00e6ber. Men i vores s\u00f8gen efter det gode liv glemmer vi at leve. Vi bruger i stedet tiden p\u00e5 at opbygge en facade. Et smukt ydre. Fors\u00f8ger at vise verden at vi er lykkelige, succesfulde og perfekte uden egentlig at v\u00e6re det. Vi glemmer at ingen er ufejlbarlige. Vi presser os selv. Bekymrer os konstant. Og glemmer at v\u00e6re til stede. Og hos nogle bliver presset for stort. Det bliver umuligt at leve op til det ideal som af mange medier er sat op, og stadigt flere bukker under og ender ud med ekstreme lidelser s\u00e5som spiseforstyrrelser der tager styringen i deres hverdag og liv.<\/p>\n Helt generelt s\u00e5 er novellen ogs\u00e5 meget typisk for den nye realisme. Der er fokus p\u00e5 virkeligheden, og den bearbejder som tidligere n\u00e6vnt temaer s\u00e5som for\u00e6ldre og b\u00f8rn, individualisme og identitet. Og is\u00e6r temaet individualisme er ogs\u00e5 et hovedtema i denne novelle. Vi h\u00f8rer hvordan hovedpersonen og s\u00e5gar ogs\u00e5 personerne omkring hende, konstant t\u00e6nker p\u00e5 sig selv, og ikke l\u00e6gger meget m\u00e6rke til, og ej heller bekymrer sig om deres familiemedlemmer samt verden omkring dem. Dermed er novellen et tydeligt eksempel p\u00e5 hvordan livet for personerne i den nye realismes v\u00e6rker er et individuelt projekt. Vi er midt i individualismens guldalder.<\/p>\n Et andet meget vigtigt hovedtema i denne novelle, omend det vigtigste, er identitet. Og som s\u00e5 mange andre af den nye realismes forfattere, fors\u00f8ger Julia Butschkow i denne novelle at fort\u00e6lle os som l\u00e6sere, at friheden blot er en illusion, og personernes identitet p\u00e5virkes og skabes af forhold i samfundet. De er blevet materialistiske, og pr\u00f8ver at bruge ting til at skabe of finde deres identitet. Ting som bliver symboler p\u00e5 dem og deres livsstil. Ting som er vigtige for at skabe et flot ydre. Et ydre der er yderst vigtigt, da det er det ydre som andre opfatter. Og andre opfattelse er vigtig.<\/p>\n Desuden s\u00e6tter teksten sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved hvordan vi forst\u00e5r virkeligheden, og viser at samfundet er komplekst. Dermed er den et tydeligt eksempel p\u00e5, at virkeligheden afh\u00e6nger af \u00f8jnene der ser den. Der er med andre ord tale om subjektive \u00f8jne og man kan tale om det dobbelte blik. Dette betyder s\u00e5, at n\u00e5r vi h\u00f8rer hovedpersonen fort\u00e6lle om hendes liv, og fort\u00e6lle hvordan hun ser virkeligheden, s\u00e5 tager vi som l\u00e6ser det med et gran salt, og s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved det hun fort\u00e6ller. Dermed kan hun i flere situationer opfattes som v\u00e6rende up\u00e5lidelig, men vi kan som l\u00e6sere alligevel godt gennemskue, at sandheden og hendes liv ikke er s\u00e5 god som hun fort\u00e6ller. Vi kan gennemskue alle de problemer hun og hendes familie tydeligvis har og havde. Problemer som hun enten ikke kan eller vil se.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"