{"id":855,"date":"2017-01-27T17:53:10","date_gmt":"2017-01-27T17:53:10","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=855"},"modified":"2017-01-27T18:16:34","modified_gmt":"2017-01-27T18:16:34","slug":"dio-internationale-omraade","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/dio-internationale-omraade\/","title":{"rendered":"DIO – Det Internationale Omr\u00e5de"},"content":{"rendered":"

Karakter: desv\u00e6rre kun 7 (havde ikke nok international \u00f8konomi med)<\/p>\n

 <\/p>\n

Muntligt:<\/p>\n

Karakter: 10<\/p>\n

Tekst til mundtlig eksamen<\/strong>:http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/dio-internationale-omraade\/muntlig-eksamen\/<\/p>\n

Power point<\/strong>:http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/855-2\/muntlig-eksamen\/<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

Indholdsfortegnelse<\/p>\n

    \n
  1. Indledning. 4<\/a><\/li>\n
  2. Analyse af tale. 4<\/a><\/li>\n
  3. Bel\u00e6g for Trump\u2019s antagelser. 6<\/a><\/li>\n
  4. Kulturelle sp\u00e6ndinger. 8<\/a><\/li>\n
  5. Konklusion. 11<\/a><\/li>\n
  6. Refleksion. 11<\/a><\/li>\n<\/ol>\n

    Litteraturliste. 12<\/a><\/p>\n

    Bilag I – Analyse af tale. 13<\/a><\/p>\n

    Bilag II – Hofstede analyse. 17<\/a><\/p>\n

    Bilag III – Latinamerikanere og kriminalitetsomfang. 23<\/a><\/p>\n

    Bilag IV \u2013 Udskrift fra tale. 25<\/a><\/p>\n

    Bilag V \u2013 Ordopt\u00e6lling. 33<\/a><\/p>\n

     <\/p>\n

    <\/h1>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

    <\/a>1. Indledning<\/h1>\n

    I forhold til emnet for \u201dDet internationale omr\u00e5de 2016\u201d, migration, synes jeg at det ville v\u00e6re interessant at analysere og diskutere en meget omtalt mand i USA, Donald Trump. Donald Trump har v\u00e6ret meget i medierne p\u00e5 grund af hans kontroversielle udtagelser om mexicanere. I denne synopsis vil jeg ved hj\u00e6lp af fagene engelsk og international \u00f8konomi komme ind p\u00e5 hvilke kulturelle og \u00f8konomiske faktorer, der kan ligge til grunde for Donald Trump\u2019s negative holdning til mexicanere. Ved hj\u00e6lp af faget engelsk vil jeg benytte mig af en Hofstede analyse til at vurdere eventuelle sp\u00e6ndinger mellem de to kulturer, samt en sagprosaanalyse af en tale af Donald Trump, som har fokus i en kombination af den sproglige og tematiske fremgangsmetode. Faget international \u00f8konomi vil jeg benytte til at belyse eventuelle \u00f8konomiske faktorer som kan have betydning for amerikanernes holdning til mexicanere. Dette vil tage udgangspunkt i det samfundsvidenskabelige omr\u00e5de, hvor jeg b\u00e5de vil benytte den kvalitative og kvantitative metode.<\/p>\n

     <\/p>\n

    <\/a>2. Analyse af tale<\/h1>\n

    Nedenst\u00e5ende er uddrag af de v\u00e6sentligste pointer fra analysen i Bilag I af Donald Trump\u2019s tale fra d. 16. juli 2015, hvor han offentligt annoncerede at han opstillede som kandidat til pr\u00e6sidentvalget i USA 2016. Uddrag af v\u00e6sentlige perioder i talen findes som udskrift i Bilag IV med tidsangivelser. <\/em><\/p>\n

    Budskabet med Donald Trump\u2019s tale er opn\u00e5et gennem en politisk orienteret tale, hvor han dermed annoncerer hans opstilling til pr\u00e6sidentvalget i USA 2016. Afsenderen af talen, alts\u00e5 Donald Trump, har til intention at opn\u00e5 en negativ oplevelse af det nuv\u00e6rende styre blandt lytterne. Dette g\u00f8res blandt andet igennem at udtale \u201dOur country is in great trouble. We don\u2019t have victories anymore.\u201d \u201cWhen was the last time anybodybody saw us beating, lets say, China in a trade deal? They kill us. I beat China all the time. All the time\u201d.[1]<\/a> Her er form\u00e5let at fremstille fornemmelsen af at landet er i en stor krise. Han giver derved fornemmelsen af at de ikke vinder l\u00e6ngere, men de derimod taber til Kina i handelsaftaler. Den generelle id\u00e9 ved at benytte patos og dermed tale til modtagerens f\u00f8lelser, her er, at f\u00e5 folk til at f\u00f8le sig svage. N\u00e5r folk f\u00f8ler sig svage er de mere tilb\u00f8jelige til at efterf\u00f8lge st\u00e6rke, magtfulde og selvsikre personer. Her h\u00e5ber Donald Trump, at de vil stemme p\u00e5 ham og dermed efterf\u00f8lge ham i hans mission: \u201dTo make America great again\u201d. [2]<\/a><\/p>\n

    Donald Trump pr\u00e6senterer ensidige, personlige pointer, hvilket g\u00f8r ham til en subjektiv afsender. Han fokuserer p\u00e5 at f\u00e5 hans holdninger og meninger til at n\u00e5 ud til s\u00e5 mange mennesker som muligt. Hans tale er en blanding af den ekspressive og direktive tekstfunktion, da fokus er p\u00e5 hans holdninger og synspunkter, hvor han benytter sig meget af negative og positive ladede sproglige tr\u00e6k. Den direkte tekstfunktion kommer til udtryk ved at han p\u00e5virker og aktiverer modtagerne med propaganda samt skjulte opfordringer. Propagandaen kommer meget til udtryk i forhold til hans holdning og oplevelse af mexicanere og deres illegale immigranter. \u201dWhen Mexico sends its people, they\u2019re not sending their best.\u201d \u201dThey\u2019re bringing drugs. They\u2019re bringing crime. They\u2019re rapists. And some, I assume, are good people.\u201d [3]<\/a> Her pr\u00f8ver han gennem frygt at f\u00e5 folk til at have samme mening som ham om mexicanerne. Her kan det godt tyde p\u00e5, at han kommer med kontroversielle kommentarer i talen for at f\u00e5 mere medied\u00e6kning og dermed mere opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n

    Donald Trump benytter sig ogs\u00e5 af en simpel s\u00e6tningsstruktur. If\u00f8lge en rapport udstedt af The Globe,<\/em> s\u00e5 er Donald Trump\u2019s s\u00e6tningskompleksitet p\u00e5 niveau med d\u00e9t en 4. klasses elev vil kunne forst\u00e5.[4]<\/a> Dette er betydeligt lavere end de andre pr\u00e6sidentkandidater. Grundlaget er blandt andet at Donald Trump prim\u00e6rt benytter sig af ord med f\u00e5 stavelser. Som for eksempel: \u201dAnd we have nothing. We can\u2019t even go there [Iraq]. We have nothing. And every time we give Iraq equipment, the first time a bullet goes off in the air, they leave it\u201d.[5]<\/a> Her bruger han alts\u00e5 korte s\u00e6tninger med f\u00e5 stavelser.<\/p>\n

    Appelformen til f\u00f8lelser, patos, er i fokus igennem hele talen. Desuden kommer han i mindre grad ind p\u00e5 appelformen ethos, hvor han pr\u00f8ver at trov\u00e6rdigg\u00f8re ham selv. \u201dI\u2019m using my own money. I\u2019m not using the lobbyists. I\u2019m not using donors. I don\u2019t care. I\u2019m really rich. And by the way, I\u2019m not even saying that to brag – that\u2019s the kind of thinking you need for this country.\u201d [6]<\/a> Her forst\u00e6rker han hans egen trov\u00e6rdighed I forhold til 2 punkter:<\/p>\n

      \n
    1. F\u00f8rst og fremmest begrunder han med at han ikke har donorer og lobbyister ligesom de andre politikere har. Her viser han, at der ikke er nogen interessenter, der har magt over ham i forhold til valgkampagnen samt potentielle pr\u00e6sidentperiode.<\/li>\n
    2. Han udtaler ogs\u00e5 at han er meget rig. Dette er med til at \u00f8ge hans trov\u00e6rdighed i forhold til hans kompetencer, da det alt andet lige har taget store m\u00e6ngder af dedikation og viden for at f\u00e5 den m\u00e6ngde af succes som han har haft.<\/li>\n<\/ol>\n

       <\/p>\n

      <\/a>3. Bel\u00e6g for Trump\u2019s antagelser<\/h1>\n

      For at finde ud af om Donald Trump har ret i hans antagelser om at de illegale immigranter fra Mexico er yderst kriminelle og har en h\u00f8j tilb\u00f8jelig til at v\u00e6re voldt\u00e6gtsforbrydere, starter vi med en stikpr\u00f8ve metode, hvor vi sammenligner staterne, som gr\u00e6nser op til Mexico, med henholdsvis 2 stater som er placeret i det nordvest- og nord\u00f8stlige USA. Samt en tilf\u00e6ldig stat beliggende midt i USA. Sammenligningsgrundlaget er valgt til at v\u00e6re staterne ved sydgr\u00e6nsen, da der alt andet lige vil v\u00e6re flere latinamerikanere i disse omr\u00e5der, pga. geografi samt stort jobudbud som kr\u00e6ver ufagl\u00e6rt arbejdskraft.[7]<\/a> [8]<\/a> Her har jeg valgt f\u00f8lgende: Sammenligning af Texas, New Mexico, Arizona og Californien med henholdsvis Nebraska, Montana og New York.<\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      Analysen af sammenh\u00e6ngen mellem latinamerikanere og kriminalitetsomfang findes i Bilag III<\/em><\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      Ud fra ovenst\u00e5ende kan vi konkludere at stater med et h\u00f8jt antal latinamerikanere har en tendens til at have flere forbrydelser. Dog er dette resultat ikke i n\u00e6vnev\u00e6rdig grad g\u00e6ldende, hvilket vil sige at der umiddelbart ikke er bel\u00e6g for n\u00e5r Donald Trump udtaler sig om at st\u00f8rstedelen af mexicanere og andre latinamerikanere tilf\u00f8rer v\u00e6sentlige m\u00e6ngder kriminalitet til USA. Dog er der ingen tvivl om at dele af den mexicanske befolkning bidrager med store dele kriminalitet i form af smugling af illegale stoffer, hvilket kan p\u00e5virke det amerikanske samfund til at have en mere generaliserende holdning omkring mexicanerne.[9]<\/a> Hvilket ogs\u00e5 er en del af det Donald Trump giver udtryk for i hans p\u00e5stand om at st\u00f8rstedelen af mexicanerne er smuglere og voldt\u00e6gtsforbrydere.<\/p>\n

       <\/p>\n

      <\/a>4. Kulturelle sp\u00e6ndinger<\/h1>\n

      \"\"<\/p>\n

      Hvis vi ud fra Hofstede analysen fra bilag II ser p\u00e5 de kulturelle forskelle mellem USA og Mexico, som kan p\u00e5virke Donald Trump og tilh\u00e6ngere\u2019s oplevelse af mexicanere, ser vi blandt andet at mexicanerne scorer meget h\u00f8jt i kategorien overb\u00e6renhed (indulgence). \u00a0Det vil alts\u00e5 sige at mexicanerne i utrolig lav grad er villige til at kontrollere deres beg\u00e6r og impulser \u2013 baseret p\u00e5 deres opdragelse. De t\u00e6nker derfor meget p\u00e5 at nyde livet og p\u00e5 at have det sjovt. Dette kan ogs\u00e5 forklare deres tilb\u00f8jelighed til at handle og benytte illegale stoffer, da tankegangen jo netop er, at leve livet og have det sjovt i nu\u00e9t \u2013 til udveksling for lavere niveau i forhold til morale og etikfornemmelse.<\/p>\n

      Dette er ogs\u00e5 med til at forklare, hvorfor Donald Trump udtalte at st\u00f8rstedelen af de illegale mexicanere er voldt\u00e6gtsforbrydere. Dette virker der dog heller ikke til at v\u00e6re bel\u00e6g for, da mexicanerne s\u00e5 alt andet lige ville have h\u00f8jere voldt\u00e6gtsrater end USA, hvilket ikke er tilf\u00e6ldet. Se nedenst\u00e5ende figur.<\/p>\n

      M\u00e6ngde af registrerede voldt\u00e6gtsh\u00e6ndelser pr. 100.000 borgere:[10]<\/strong><\/a><\/em><\/p>\n

      \"\"<\/p>\n

      Dog vil jeg mene at ovenst\u00e5ende figur ikke er repr\u00e6sentativ, da det kr\u00e6ver at voldt\u00e6gtsh\u00e6ndelserne registreres, hvilket er p\u00e5virket af en r\u00e6kke variable faktorer. Som for eksempelvis:<\/p>\n

        \n
      1. Autoriteters villighed til at hj\u00e6lpe ofre<\/li>\n
      2. Adgangen til registreringsmetoder<\/li>\n
      3. Ofrets villighed til at blive registreret<\/li>\n
      4. Ofrets skamf\u00f8lelse<\/li>\n
      5. Forbryders trusler overfor ofret<\/li>\n
      6. Autoriteters trov\u00e6rdighed samt kompetencer<\/li>\n<\/ol>\n

        Hvis vi igen s\u00e6tter ovenst\u00e5ende i perspektiv i forhold til Hofstede analysen fra bilag II, kan vi se at den mexicanske kultur er p\u00e5virket af en kollektivistisk tankegang. Dette indeb\u00e6rer blandt andet at omr\u00e5der som \u00e6re og v\u00e6rdighed betyder meget for borgerne i Mexico. Ligeledes g\u00f8r de meget ud af ikke at tabe ansigt. En sandsynlig konsekvens af dette er, at de mexicanske voldt\u00e6gtsofre ikke vil s\u00f8ge hj\u00e6lp eller retf\u00e6rdighed, da de s\u00e5 taber ansigt, da andre mennesker nu ved at de er blevet voldtaget. Dette er en stor hindring for retf\u00e6rdighedsf\u00f8lelsen i det mexicanske samfund. Desuden er Mexico et fattigt land, hvilket blandt andet betyder lavere ressourcer til det offentlige, hvilket alt andet lige s\u00e6nker kvaliteten af politiarbejdet i forhold til voldt\u00e6gter. Desuden er Mexico\u2019s offentlige institutioner\u2019s etikker og korruptionsniveau if\u00f8lge World Economic Forum vurderet til en 121. plads – ud af 140 lande.[11]<\/a> Ovenst\u00e5ende plus mexicanernes \u00f8gede korruption niveau er alts\u00e5 med til at fordreje de mexicanske statistikker i forhold til voldt\u00e6gt.<\/p>\n

        Ligeledes er mexicanerne if\u00f8lge Hofstede analysen mere tilb\u00f8jelige til at bryde andres socialt accepterede adf\u00e6rd og administrative bestemmelser \u2013 som for eksempel lovgivningen. Dette er grundet deres kollektivistiske tankegang, hvor individerne tilh\u00f8rer bestemte samfundsgrupper. Her er gruppens normer og v\u00e6rdier altoverskyggende overfor omverdenen. Dette er delvis med til at forklare, hvorfor mexicanere har forholdsvis h\u00f8jere kriminalitetsrater. Donald Trump og tilh\u00e6ngerer\u2019s holdning til mexicanere er sandsynligvis pr\u00e6get af dette, da lovovertr\u00e6delser er i\u00f8jnefaldende. Ligeledes kan amerikanerne ogs\u00e5 fornemme, hvordan mexicanernes attitude er. Hvilket if\u00f8lge Hofstede analysen er: at de ikke er villige til at integrere den amerikanske levevis, da deres egne normer og holdninger er altoverskyggende.<\/p>\n

        Herudover konkluderer analysen ogs\u00e5 at amerikanere har en kraftig retsf\u00f8lelse i forhold til hvad der er rigtigt og forkert. Dette ses under kategorien langsigtet orientering (Long term orientation). Ligeledes ses det her at b\u00e5de USA og Mexico s\u00e6tter h\u00f8j v\u00e6gt p\u00e5 gamle normer og traditioner, og er ligeledes kritiske overfor samfunds\u00e6ndringer. Dette er alt andet lige med til at skabe splid mellem de to folkef\u00e6rd, n\u00e5r mexicanerne skal til at fungere i det amerikanske samfund.<\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

        <\/a>5. Konklusion<\/h1>\n

        Donald Trump\u2019s samt tilh\u00e6ngeres holdning til mexicanske immigranter kan delvis begrundes af at mexicanerne har en h\u00f8jere tendens til at beg\u00e5 kriminalitet. Kulturelt set, er der sp\u00e6ndinger mellem amerikanerne og mexicanerne. Dette er blandt andet p\u00e5 grund af mexicanernes overb\u00e6renhed overfor beg\u00e6r samt deres ufrivillighed til at \u00e6ndre deres normer og v\u00e6rem\u00e5de efter den amerikanske levevis. Dog kan det diskuteres, hvor n\u00e6vnev\u00e6rdig grad ovenst\u00e5ende har bel\u00e6g for. Han kontroversielle udtagelser omkring mexicanere har prim\u00e6rt foreg\u00e5et i starten af hans valgkampagne. Dette f\u00e5r mig til at undre over om hans kontroversielle udtagelser om mexicanere prim\u00e6rt er for at f\u00e5 \u00f8get medied\u00e6kning og dermed n\u00e5 ud til flere potentielle v\u00e6lgere. Dette vil jeg yderligere komme ind p\u00e5 til den mundtlige pr\u00e6station.<\/p>\n

         <\/p>\n

        <\/a>6. Refleksion<\/h1>\n

        Is\u00e6r faget engelsk har fyldt en stor del af min synopsis, da b\u00e5de sagprosaanalysen og Hofstede analysen har v\u00e6ret relevante. Hofstede analysen har is\u00e6r v\u00e6ret relevant til at forklare min problemstilling, og har derfor haft mulighed for at v\u00e6re benyttet i v\u00e6sentligt h\u00f8jere grad. Begge analyser l\u00e6gger herudover op til en yderligere uddybning til en eventuel eksamen. Faget international \u00f8konomi har spillet en mindre rolle i synopsen, da den tematiske fremgang har v\u00e6ret mere relevant for min problemstilling. Derfor har jeg ikke benyttet mig af teorier og modeller fra faget international \u00f8konomi, men har blot brugt kvalitative og kvantitative data, hvor det har v\u00e6ret relevant.<\/p>\n

        I forhold til kildekritik, har jeg lagt v\u00e6gt p\u00e5 at fremst\u00e5 objektiv og inddrage kilder og faktorer, som kan pr\u00e6sentere de forskellige synsvinkler. \u00a0Jeg har ligeledes fors\u00f8gt i mindre grad at inddrage ensidige holdninger og v\u00e6rdier fra begge parter af det politiske system \u2013 b\u00e5de for og imod Donald Trump. Dog har mit fokusomr\u00e5de v\u00e6ret p\u00e5 anerkendte neutrale kilder, som ikke umiddelbart har haft nogen politisk interesse for eller imod Donald Trump.<\/p>\n

         <\/p>\n

        <\/a>Litteraturliste<\/h1>\n

        http:\/\/health.usnews.com\/health-news\/blogs\/eat-run\/2015\/06\/11\/think-youre-sensitive-to-gluten-think-again<\/a><\/p>\n

        http:\/\/reports.weforum.org\/global-competitiveness-report-2015-2016\/economies\/#economy=MEX<\/a><\/p>\n

        http:\/\/stats.bls.gov\/oes\/current\/oessrcst.htm<\/a><\/p>\n

        http:\/\/time.com\/3751706\/female-extremists\/<\/a><\/p>\n

        http:\/\/time.com\/3923128\/donald-trump-announcement-speech\/<\/a><\/p>\n

        http:\/\/www.businessinsider.com\/mexican-drug-war-statistics-2012-6?IR=T<\/a><\/p>\n

        https:\/\/www.donaldjtrump.com\/<\/a><\/p>\n

        http:\/\/www.drugabuse.net\/drug-policy\/drug-trafficking-statistics\/<\/a><\/p>\n

        http:\/\/www.ericgarland.co\/2012\/12\/20\/the-crisis-of-american-masculinity\/<\/a><\/p>\n

        http:\/\/www.esquire.com\/news-politics\/news\/a39031\/trump-fourth-grade-level\/<\/a><\/p>\n

        https:\/\/www.fbi.gov\/news\/testimony\/drug-trafficking-violence-in-mexico-implications-for-the-united-states<\/a><\/p>\n

        http:\/\/www.forbes.com\/powerful-people\/#tab:overall_country:United%20States<\/a><\/p>\n

        http:\/\/www.forbes.com\/sites\/haydnshaughnessy\/2011\/06\/09\/why-america-is-second-best-with-its-innovation-culture\/#e694ddd63c94<\/a><\/p>\n

        http:\/\/www.godhatesfags.com\/index.html<\/a><\/p>\n

        http:\/\/www.huffingtonpost.com\/murray-rosenbaum\/what-is-american-male-cul_b_7529304.html<\/a><\/p>\n

        http:\/\/www.nationmaster.com\/country-info\/stats\/Crime\/Rape-rate<\/a><\/p>\n

        http:\/\/www.neighborhoodscout.com<\/a><\/p>\n

        http:\/\/www.theguardian.com\/us-news\/2015\/dec\/07\/donald-trump-ban-all-muslims-entering-us-san-bernardino-shooting<\/a><\/p>\n

        https:\/\/www.washingtonpost.com\/local\/majority-of-undocumented-immigrants-work-in-low-skill-jobs-report-finds\/2015\/03\/26\/dada9f2a-d3bc-11e4-a62f-ee745911a4ff_story.html<\/a><\/p>\n

        https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=q_q61B-DyPk<\/a><\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

        <\/a>Bilag I – Analyse af tale<\/h1>\n

        Nedenst\u00e5ende analyse tager udgangspunkt i Donald Trump\u2019s tale fra d. 16. juli 2015, hvor han offentligt annoncerede, at han opstillede som kandidat til pr\u00e6sidentvalget i USA 2016. Uddrag af v\u00e6sentlige pointer i talen findes som udskrift i Bilag IV med tidsangivelser. <\/em><\/p>\n

        Budskabet med Donald Trump\u2019s tale er opn\u00e5et gennem en politisk orienteret tale, hvor han dermed annoncerer hans opstilling til pr\u00e6sidentvalget i USA i 2016. Afsenderen af talen, alts\u00e5 Donald Trump, har til intention at opn\u00e5 en negativ oplevelse af det nuv\u00e6rende styre blandt lytterne. Dette g\u00f8res blandt andet igennem at udtale \u201dOur country is in great trouble. We don\u2019t have victories anymore.\u201d \u201cWhen was the last time anybodybody saw us beating, lets say, China in a trade deal? They kill us. I beat China all the time. All the time\u201d.[12]<\/a> Her er form\u00e5let at fremstille fornemmelsen af at landet er i en stor krise. Han giver derved fornemmelsen om at de ikke vinder l\u00e6ngere, men de derimod taber til Kina i handelsaftaler. Efter at have beskrevet, hvor d\u00e5rligt det g\u00e5r for USA, perspektiverer han til sig selv, hvor han mener at han vinder over Kina hele tiden. Her benytter Donald Trump patos, da han appellerer til modtagernes f\u00f8lelser, ved at f\u00e5 den til at f\u00f8le at deres land er p\u00e5 randen af krise, og hvor han er deres bedste udvej da han har kompetencerne til at l\u00f8se problemet. Den generelle id\u00e9 ved at benytte patos her er, at f\u00e5 folk til at f\u00f8le sig svage. N\u00e5r folk f\u00f8ler sig svage er de mere tilb\u00f8jelige til at efterf\u00f8lge st\u00e6rke, selvsikre og succesrige personer. Her h\u00e5ber Donald Trump at de vil stemme p\u00e5 ham og dermed efterf\u00f8lge ham i hans mission: \u201dTo make America great again\u201d[13]<\/a>.<\/p>\n

        Donald Trump pr\u00e6senterer ensidige, personlige pointer, hvilket g\u00f8r ham til en subjektiv afsender. Han fokuserer p\u00e5 at f\u00e5 hans holdninger og meninger til at n\u00e5 ud til s\u00e5 mange mennesker som muligt. Hans m\u00e5l ved denne tale er at p\u00e5virke modtagerne til en bestemt handling, nemlig at stemme p\u00e5 ham til pr\u00e6sidentvalget. Hans tale er en blanding af den ekspressive og direktive tekstfunktion, da fokus er p\u00e5 hans holdninger og synspunkter, hvor han benytter sig meget af negative og positive ladede sproglige tr\u00e6k. Den direkte tekstfunktion kommer til udtryk ved at han p\u00e5virker og aktiverer modtagerne med propaganda samt skjulte opfordringer. Propagandaen kommer meget til udtryk i forhold til hans holdning og oplevelse af mexicanere og deres illegale immigranter. \u201dWhen Mexico sends its people, they\u2019re not sending their best.\u201d \u201dThey\u2019re bringing drugs. They\u2019re bringing crime. They\u2019re rapists. And some, I assume, are good people.\u201d [14]<\/a> Her pr\u00f8ver han at f\u00e5 folk til at have samme mening som ham om mexicanerne. Dette g\u00f8res ved at forst\u00e6rke de allerede eksisterende oplevelser og g\u00f8re dem generaliserende. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5 bare om han har noget som helst bel\u00e6g for hans p\u00e5stande, eller om de bare kommer ud af den bl\u00e5 luft, og han udelukkende siger dem for opbakning og \u00f8get opm\u00e6rksomhed i medierne. Dette vil vi unders\u00f8ge senere.<\/p>\n

        M\u00e5lgruppen for hans tale er potentielle v\u00e6lgere. Modtagelsen af hans tale er modtaget yderst positivt, hvilket sandsynligvis er fordi at modtagerne i forvejen kan lide ham. Han benytter sig af den uformelle taleform, da han bl.a. ikke er politisk korrekt men virker til at sige hans umiddelbare mening. \u201dWe\u2019ve got nothing. We\u2019ve got Social Security that\u2019s going to be destroyed if somebody like me doesn\u2019t bring money into the country\u201d.[15]<\/a> Her vil de fleste andre politikere have en mere formel tilgang, og sandsynligvis sige at landet st\u00e5r over for en udfordring, i stedet for at sige at de ikke \u201dhar\u201d noget overhovedet. Ligeledes er han ikke s\u00e5 ydmyg som andre politikere, da han blandt andet tager en del af \u00e6ren for at holde det amerikanske system oppe. Donald Trump benytter sig ogs\u00e5 af en simpel s\u00e6tningsstruktur. If\u00f8lge en rapport udstedt af The Globe<\/em> s\u00e5 er Donald Trump\u2019s s\u00e6tningskompleksitet p\u00e5 niveau med d\u00e9t en 4. klasses elev vil kunne forst\u00e5.[16]<\/a> Dette er betydeligt lavere end de andre pr\u00e6sidentkandidater. Grundlaget er blandt andet at Donald Trump prim\u00e6rt benytter sig af ord med f\u00e5 stavelser. Som for eksempel: \u201dAnd we have nothing. We can\u2019t even go there [Iraq]. We have nothing. And every time we give Iraq equipment, the first time a bullet goes off in the air, they leave it\u201d.[17]<\/a> Her burger han alts\u00e5 korte s\u00e6tninger med f\u00e5 stavelser.\u00a0 Desuden er hans talem\u00e5de meget redeg\u00f8rende, da han ikke tager stilling til tingene, men fors\u00f8rger at komme ud med hans subjektive holdninger, som om de er objektive. Hvilket alt andet lige er en positiv evne at besidde som politiker. Han benytter ligeledes till\u00e6gsord i en lav grad. Her benytter han sig mere af udsagnsord og navneord. Han benytter sig desuden af bias og fordrejer dermed situationer efter hvilken interesse det har for ham. FX: \u201dThat\u2019s right. A lot of people up there can\u2019t get jobs. They can\u2019t get jobs, because there are no jobs, because China has our jobs and Mexico has our jobs. They all have jobs.\u201d[18]<\/a> Her fremstiler han mexicanerne og kineserne som deres fjender, da han mellem linjerne siger, at de har taget amerikanernes jobs. Derfor forbinder han mexicanere og kinesere med noget d\u00e5rligt.<\/p>\n

        Hvis vi nu ser p\u00e5 Donald Trump\u2019s argumentationstekniker, kan vi se m\u00e5den han opbygger argumentationer p\u00e5. F\u00f8lgende er kontekst med at Ford A\/S har udtalt at de vil bygge en produktionsfabrik i Mexico. Her argumenterer Donald Trump for hvor uintelligente og kompetencel\u00f8se USA\u2019s ledere er, da de ikke g\u00f8r noget ved at s\u00e5 mange jobs bliver tilf\u00f8rt til deres naboland:\u00a0 \u201dWe have all the cards, but we don\u2019t know how to use them. We don\u2019t even know that we have the cards, because our leaders don\u2019t understand the game. We could turn off that spigot by charging them tax until they behave properly.\u201d [19]<\/a> Her starter han med en p\u00e5stand om at USA\u2019s nuv\u00e6rende ledere er inkompetente. Begrundelsen for dette ses umiddelbart efter, hvor han tager udgangspunkt i en enkel begivenhed som er relevant, da det er noget der er ved at ske nu. Dette fremmer frygten hos folk, da man f\u00e5r opfattelsen af at landet er ved at falde sammen. Han benytter sig dog ikke af hjemmel, hvor han g\u00e5r i dybere forklaring om hans p\u00e5stand.<\/p>\n

        I et af Donald Trump\u2019s mest kontroversielle udtalelser benytter han sig af Anafor. \u201dWhen Mexico sends its people, they\u2019re not sending their best. They\u2019re not sending you. They\u2019re not sending you. They\u2019re sending people that have lots of problems, and they\u2019re bringing those problems with us. They\u2019re bringing drugs. They\u2019re bringing crime. They\u2019re rapists. And some, I assume, are good people.\u201d[20]<\/a> Her gentager han nemlig flere ord I begyndelsen af hans s\u00e6tninger. Her er det helholdsvis ordene \u201dsending\u201d og \u201dbringing\u201d. Det vil sige at han prim\u00e6rt bruger pathos appelformen her, da han taler til folks f\u00f8lelser. Han vil gerne have folk til at f\u00e5 den opfattelse, at de pt. er i krise, og at meget af skylden l\u00e6gges p\u00e5 den mexicanske befolkning. Dette g\u00e5r meget igen igennem hele talen. Desuden kommer han i mindre grad ind p\u00e5 appelformen ethos, hvor han pr\u00f8ver at trov\u00e6rdigg\u00f8re ham selv. \u201dI\u2019m using my own money. I\u2019m not using the lobbyists. I\u2019m not using donors. I don\u2019t care. I\u2019m really rich. I (Uh\u00f8rbar). And by the way, I\u2019m not even saying that to brag – that\u2019s the kind of thinking you need for this country.\u201d [21]<\/a> Her forst\u00e6rker han hans egen trov\u00e6rdighed I forhold til 2 punkter:<\/p>\n

          \n
        1. F\u00f8rst og fremmest begrunder han med at han ikke har donorer og lobbyister ligesom de andre politikere har. Her viser han at der ikke er nogen interessenter, der har magt over hans valgkampagne samt potentielle pr\u00e6sidentperiode.<\/li>\n
        2. Han udtaler ogs\u00e5 at han er meget rig. Dette er med til at \u00f8ge hans trov\u00e6rdighed i forhold til hans kompetencer, da det alt andet lige har taget store m\u00e6ngder af dedikation og viden for at f\u00e5 den m\u00e6ngde af succes som han har haft. Derfor vil han umiddelbart v\u00e6re effektiv til at styre et land, da han er vant til det frie marked, hvor man er n\u00f8dt til at optimere for at klare sig som virksomhed.<\/li>\n<\/ol>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

          <\/a>Bilag II – Hofstede analyse<\/h1>\n

          I denne analyse vil vi analyse de kulturelle forskelle mellem USA og Mexico ved hj\u00e6lp af Geert Hofstede\u2019s 6 kultur dimensioner, som kan v\u00e6re med til at belyse faktorer, der kan skabe sp\u00e6ndinger mellem de 2 folkef\u00e6rd.<\/p>\n

          Nedenst\u00e5ende figur samt analyse tager udgangspunkt i de kulturelle analyseresultater fra geert-hofstede.com.<\/em><\/p>\n

          Power Distance:
          \nHer ses det tydeligt p\u00e5 ovenst\u00e5ende s\u00f8jle, at der er forskel p\u00e5 de 2 kulturer af henholdsvis USA og Mexico. S\u00f8jlen viser her, at de mindre magtfulde medlemmer af institutter og organisationer i Mexico er v\u00e6sentligt mere accepterende overfor at magten er fordelt ulige – i forhold til USA. N\u00e5r Mexico scorer 81 point betyder det at Mexico er et hierarkisk land, hvor borgerne accepterer hierarkiets magtfordeling, hvor alle mennesker har sin plads i samfundet uden nogen speciel begrundelse. Her skiller amerikanerne sig ud, hvilket kan tyde p\u00e5 at den amerikanske befolkning er mere kritiske overfor magtfordelingen. De fors\u00f8ger i h\u00f8jere grad at stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved hvorfor nogle mennesker ejer s\u00e5 meget n\u00e5r andre ejer s\u00e5 lidt. Dette kan h\u00e6nge sammen med at de er mere oplyste overfor magtfordelingen, da USA besidder store dele af verdens mest magtfulde mennesker, hvilket derved giver mere omtale og derfor m\u00e5 amerikanerne alt andet lige v\u00e6re mere opm\u00e6rksom p\u00e5 det i deres dagligdag.          [22]<\/a><\/p>\n

           <\/p>\n

          Individualism:
          \nFaktoren individualisme er det punkt i Hofstede\u2019s 6 kulturdimensioner, hvor USA og Mexico skiller sig mest ud fra hinanden. Den viser at USA har scoret ca. 3 gange s\u00e5 h\u00f8jt som mexico i forhold til borgernes indbyrdes uafh\u00e6ngighed. Det vil alts\u00e5 sige at amerikanere l\u00e6gger mere v\u00e6gt p\u00e5 deres uafh\u00e6ngighed af andre, og s\u00e6tter mere pris p\u00e5 at de er frie til at g\u00f8re hvad de vil. Dette medf\u00f8rer eksempelvis at amerikanere i h\u00f8j grad har en tendens til at kraftigt v\u00e6rdis\u00e6tte evnen til at forsvare \u00e9n selv, og alts\u00e5 derved ikke v\u00e6re afh\u00e6ngighed af autoriteter.\u00a0 Dette er p\u00e5 trods af hvilke negative konsekvenser den for\u00f8gede evne til at forsvare \u00e9n selv har haft\/kan have p\u00e5 andre medborgere. Her har USA nemlig \u201dThe Second Amendment\u201d, som er borgernes rettighed til at b\u00e6re skydev\u00e5ben for derved at kunne forsvare sig selv.<\/p>\n

          Retten til at b\u00e6re skydev\u00e5ben har sandsynligvis en stor p\u00e5virkning p\u00e5 befolkningens m\u00e5de at behandle hinanden p\u00e5, da borgerne er velvidende om at de andre borgere kan b\u00e6re skydev\u00e5ben, og s\u00e5 derfor alt andet lige har en st\u00f8rre interesse i ikke at blive uvenner med andre, eller ikke at fremst\u00e5 respektl\u00f8s. Dette kan v\u00e6re en grund til at amerikanere er mere im\u00f8dekommende overfor fremmede. De har en tendens til ikke at v\u00e6re generte over at n\u00e6rme sig deres potentielle modparter for at f\u00e5 eller s\u00f8ge information.<\/p>\n

          I forhold til individualisme, er det mexicanske samfund mere kollektivistisk indstillet. I det kollektive samfund t\u00e6nker man i \u201dvi\u201d i stedet for \u201djeg\u201d. Her t\u00e6nker befolkningen mere i form af grupper, hvor grupperne passer p\u00e5 medlemmerne for udveksling af medlemmernes ubetingede loyalitet. I de kollektivistiske samfund er loyalitet dominant overfor social accepteret adf\u00e6rd og administrative bestemmelser. Samfundet former st\u00e6rke relationer mellem individerne, hvor alle tager ansvar for hinanden i gruppen. I disse samfund betyder \u00e6re og v\u00e6rdighed mere end i individualistiske samfund.<\/p>\n

          Den \u00f8gede loyalitet til sin gruppe, samt tilb\u00f8jeligheden til at gruppens holdninger og v\u00e6rdier overskygger andres social accepteret adf\u00e6rd og administrative bestemmelser, kan v\u00e6re med til at \u00f8ge befolkningens tilb\u00f8jelighed til at bryde lovgivningen. Dette er alt andet lige en faktor som p\u00e5virker den amerikanske befolknings holdning overfor mexicanerne, da amerikanerne derved oplever at mexicanerne ikke v\u00e6rdis\u00e6tter love og normer i samme grad som dem selv. Et eksempel p\u00e5 dette kan v\u00e6re at en stor del af den mexicanske omtale i USA er forbundet med at de smugler stoffer til USA p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nsen, og derved volder den amerikanske befolkning problemer.[23]<\/a> [24]<\/a> Dette er med til at oprette stereotyper og generaliseringer blandt den amerikanske befolkning om at mexicanerne bidrager negativt til USA.<\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

          Masculinity:<\/p>\n

          Her scorer USA og Mexico meget ens og lidt over gennemsnittet. Dette kan tyde p\u00e5 at begge lande er pr\u00e6get af den maskuline kulturorientering. Her er en h\u00f8j vurdering tegn p\u00e5 at et land er maskulint orienteret, hvilket vil sige at samfundet er drevet af konkurrence, bedrifter og succes. Modsat, er et feminint samfund bygget op omkring at man i samfundet tager sig af hinanden og vil sikre en god levestandard. I et feminint samfund er en h\u00f8j livskvalitet et tegn p\u00e5 succes. Desuden bliver der set ned p\u00e5 folk som skiller sig ud fra m\u00e6ngden. Et eksempel p\u00e5 et land som er feminint pr\u00e6get er Danmark, hvor vi ops\u00f8ger d\u00e9t at ligne andre og blive accepteret. Ligeledes skal man helst ikke skille sig for meget ud og i en hvis grad overholde janteloven og ikke f\u00f8le at man skal overg\u00e5 andre.<\/p>\n

          N\u00e5r USA scorer 62 er de derved et maskulint samfund. Amerikanerne er opvokset med at g\u00f8re hvad de kan for at blive den bedste. Som resultat heraf er amerikanere mere tilb\u00f8jelige til at fremstille deres resultater i livet for andre. Ligeledes er mange amerikanske jobs bygget op omkring at de ansatte kan vise hvor godt de udf\u00f8rte deres del. Typisk lever amerikanere for at arbejde, for derved at opn\u00e5 h\u00f8jere status i samfundet.[25]<\/a> [26]<\/a><\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

          Uncertainty avoidance:<\/p>\n

          Ogs\u00e5 her skiller USA sig ud fra Mexico, da Mexico i h\u00f8jere grad pr\u00f8ver at undg\u00e5 uklare situationer. Sikkerhed er derfor en vigtig faktor for mexicanerne hvilket ogs\u00e5 kan h\u00e6nge sammen med at de er pr\u00e6get af en mere kollektivistisk tankegang, og derfor s\u00f8ger sikkerhed blandt andre mennesker. Mexico scorer 82 her, og er derfor meget tilb\u00f8jelige til at undg\u00e5 uvished. I disse samfund er der en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig trang til regler, selv om de ikke altid virker. Det er normen at folk er punktlige og pr\u00e6cise, og innovationer bliver ofte modst\u00e5et.<\/p>\n

          I USA er der en h\u00f8jere tendens til at have en accept overfor nye id\u00e9er og tankegange. De er ligeledes mere villige til at pr\u00f8ve noget nyt eller anderledes – uanset om det ang\u00e5r teknologi, virksomhedsstyrelse eller mad. Amerikanere har derfor en tendens til at v\u00e6re mere accepterende og im\u00f8dekommende overfor andres meninger og s\u00e6tter derfor h\u00f8j pris p\u00e5 ytringsfriheden. Samtidig er amerikanere mindre tilb\u00f8jelige til at udvise f\u00f8lelser end den mexicanske befolkning.[27]<\/a><\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

          Long term orientation:<\/p>\n

          Her score USA og Mexico cirka lige lavt, og det betyder blandt andet at disse lande v\u00e6rdis\u00e6tter gamle normer og traditioner, og er ligeledes kritiske overfor samfunds\u00e6ndringer. Lande i dette niveau s\u00e6tter h\u00f8j pris p\u00e5 at finde den absolutte sandhed og der er pr\u00e6get af normer i deres tankegang. Amerikanere har en tendens til at analysere ny information for at se om det er sandt eller ej. Mange amerikanere har ogs\u00e5 en kraftig rets-f\u00f8lelse om hvad der er godt og skidt. Dette p\u00e5virker samfundets tankegrad i en radikal retning. Derfor ser vi ofte at ekstremister har det med at v\u00e6re fra Amerika. Dette ses blandt andet inden for kategorier som feminister, gluten-allergikere, islamofober og kristne.[28]<\/a> [29]<\/a> [30]<\/a> [31]<\/a> En anden v\u00e6sentlig faktor som ikke er kulturbetinget som kan belyse hvorfor vi oplever at mange ekstremister er fra USA, kunne v\u00e6re fordi at de helt simpelt er flere mennesker end i mange andre dele af verden. Blandt disse mennesker er der s\u00e5 en vis variation i tankegangen og v\u00e6rem\u00e5de ligesom hos alle andre individer – hvor der altid vil v\u00e6re nogle f\u00e5 der skiller sig dristigt ud fra m\u00e6ngden. Men hvorfor ser vi s\u00e5 ikke samme grad af ekstremister fra andre befolkningsrige lande som Rusland og Kina? Disse lande er ulande, hvilket vil sige at de er i udvikling og st\u00f8rste delen af borgerne derfor ligger betydeligt under amerikanernes levestandard, hvilket giver dem relativt mindre ressourcer til at forf\u00f8re deres individuelle v\u00e6rem\u00e5der og m\u00e5l.<\/p>\n

           <\/p>\n

          Indulgence:<\/p>\n

          Her scorer begge lande over middel, men Mexico er beliggende p\u00e5 et v\u00e6sentligt h\u00f8jt niveau, da de er blevet vurderet til 97 point, og derfor n\u00e6rmer sig de 100. Denne faktor er beskrevet som menneskers menneskelighed. Den er udtryk for hvilken grad folk er villige til at kontrollere deres beg\u00e6r og impulser – baseret p\u00e5 deres opdragelse. Mexico\u2019s h\u00f8jere score p\u00e5 dette punkt tyder p\u00e5 at mexicanere i h\u00f8j grad er mere tilb\u00f8jelige til at forf\u00f8re deres beg\u00e6r. De t\u00e6nker derfor meget p\u00e5 at nyde livet og p\u00e5 at have det sjovt. De er besiddende af en positiv attitude og er mere optimistiske. Herudover s\u00e6tter de h\u00f8j pris p\u00e5 fritid og opf\u00f8rer dem som de har lyst og bruger deres penge p\u00e5 hvad end de kunne t\u00e6nke sig. Derfor ser vi ogs\u00e5 at produktion og handel med stoffer i mexico er mere udbredt, da tankegangen jo netop er at leve livet og have det sjovt i nu\u00e9t. Desuden er det nemmere og hurtigere for dem at tjene penge p\u00e5 stoffer, hvilket h\u00e6nger sammen med deres trang til frihed og trang til at forf\u00f8re goderne i livet – til udveksling for en generelt lavere morale og etikfornemmelse.<\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

          <\/h1>\n

          <\/h1>\n

          <\/h1>\n

          <\/h1>\n

          <\/h1>\n

          <\/h1>\n

          <\/h1>\n

           <\/p>\n

          <\/h1>\n


          \n<\/strong><\/p>\n

          <\/a>Bilag III – Latinamerikanere og kriminalitetsomfang<\/h1>\n

          Analysen f\u00f8rste del tager udgangspunkt i sammenligning af Texas i forhold til Montana, New York og Nebraska. If\u00f8lge Donald Trump vil vi se at de stater med st\u00f8rst %-del latinamerikanske beboere, ogs\u00e5 vil have den st\u00f8rste %-del af forbrydelser. If\u00f8lge kriminalitets og race statistikker fra www.neighborhoodscout.com<\/a> f\u00e5r vi f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n\n\n
          Stat:<\/td>\nTexas<\/td>\nMontana<\/td>\nNew York<\/td>\nNebraska<\/td>\n<\/tr>\n
          Procentdel latinamerikanske:<\/td>\n37,9<\/td>\n3,05<\/td>\n17,9<\/td>\n9,44<\/td>\n<\/tr>\n
          \u00c5rlige forbrydelser pr. 1000 beboere:<\/td>\n34,25<\/td>\n27,97<\/td>\n21<\/td>\n28,04<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

           <\/p>\n

          Det kan godt blive lidt overskueligt at vurdere ud fra en tabel, s\u00e5 derfor plotter vi det ind i et x-y plot:<\/p>\n

          Her tyder noget alts\u00e5 p\u00e5 at Donald Trump tager fejl, da der ikke virker til at v\u00e6re sammenh\u00e6ng mellem procentdel latinamerikanere og \u00e5rlige forbrydelser pr. 1000 beboere. Problemet er her, at Donald Trump snakker om ILLEGALE mexicanere og latinamerikanere. De er selvf\u00f8lgelig ikke registrerede p\u00e5 de offentlige statistikker. Men det er her sandsynligt at antage, som beskrevet tidligere, at st\u00f8rstedelen af de illegale migranter arbejder i den sydlige del af USA, da der her er et h\u00f8jt udbud af jobs som kr\u00e6ver ufagl\u00e6rt arbejdskraft. Derfor vil det ogs\u00e5 alt andet lige v\u00e6re sandsynligt at migranterne fra Mexico prim\u00e6rt arbejder i dette omr\u00e5de, da st\u00f8rstedelen af dem er pr\u00e6get af fattigdom og har derfor haft sv\u00e6rt ved at adgang til uddannelse hjemme i Mexico, hvoraf vi antager at st\u00f8rstedelen er ufagl\u00e6rte.<\/p>\n

          S\u00e5 hvis vi pr\u00f8ver at plotte alle de stater som gr\u00e6nser op til Mexico, ind i vores figur, f\u00e5r vi f\u00f8lgende:<\/p>\n

          Ud fra dette kan vi konkludere at stater med et h\u00f8jt antal latinamerikanere har en tendens til at have flere forbrydelser. Dog er dette resultat ikke i n\u00e6vnev\u00e6rdig grad g\u00e6ldende, hvilket vil sige at der umiddelbart ikke er bel\u00e6g for n\u00e5r Donald Trump udtaler sig om at st\u00f8rstedelen af mexicanere og andre latinamerikanere tilf\u00f8rer v\u00e6sentlige m\u00e6ngder kriminalitet til USA. Dog er der ingen tvivl om at parter af mexicanere bidrager med store dele kriminalitet i form af smugling af illegale stoffer, hvilket kan p\u00e5virke det amerikanske samfund til at have en mere generaliserende holdning omkring mexicanerne. Hvilket ogs\u00e5 er det Donald Trump giver udtryk for i hans p\u00e5stand om at st\u00f8rstedelen af mexicanerne er smuglere og voldt\u00e6gtsforbrydere.<\/p>\n

           <\/p>\n


          \n<\/strong><\/p>\n

          <\/a>Bilag IV \u2013 Udskrift fra tale<\/h1>\n

          Nedenst\u00e5ende er udskrift af relevante pointer fra Donald Trump\u2019s tale fra d. 16. juli 2015, hvor han offentligt annoncerede at han opstillede som kandidat til pr\u00e6sidentvalget i USA 2016. Udskriften er derfor uddrag af talen, hvor underoverskriften indeholder emnet samt tidsangivelser for, hvor udskriften kan ses i nedenst\u00e5ende youtube link.\u00a0 <\/em><\/p>\n

          Den fulde tale kan ses her: https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=q_q61B-DyPk<\/a><\/p>\n

          Den fulde udskrift fra talen kan ses her: http:\/\/time.com\/3923128\/donald-trump-announcement-speech\/<\/a><\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

          <\/a><\/a><\/a><\/a>Mexico bringer voldt\u00e6gtsforbrydere<\/h2>\n

          [Fra 5:55 til 9:09]<\/strong><\/p>\n

          Wow. Whoa. That is some group of people. Thousands.<\/p>\n

           <\/p>\n

          So nice, thank you very much. That\u2019s really nice. Thank you. It\u2019s great to be at Trump Tower. It\u2019s great to be in a wonderful city, New York. And it\u2019s an honor to have everybody here. This is beyond anybody\u2019s expectations. There\u2019s been no crowd like this.<\/p>\n

           <\/p>\n

          And, I can tell, some of the candidates, they went in. They didn\u2019t know the air-conditioner didn\u2019t work. They sweated like dogs.<\/p>\n

           <\/p>\n

          They didn\u2019t know the room was too big, because they didn\u2019t have anybody there. How are they going to beat ISIS? I don\u2019t think it\u2019s gonna happen.<\/p>\n

           <\/p>\n

          Our country is in serious trouble. We don\u2019t have victories anymore. We used to have victories, but we don\u2019t have them. When was the last time anybody saw us beating, let\u2019s say, China in a trade deal? They kill us. I beat China all the time. All the time.<\/p>\n

           <\/p>\n

          When did we beat Japan at anything? They send their cars over by the millions, and what do we do? When was the last time you saw a Chevrolet in Tokyo? It doesn\u2019t exist, folks. They beat us all the time.<\/p>\n

           <\/p>\n

          When do we beat Mexico at the border? They\u2019re laughing at us, at our stupidity. And now they are beating us economically. They are not our friend, believe me. But they\u2019re killing us economically.<\/p>\n

           <\/p>\n

          The U.S. has become a dumping ground for everybody else\u2019s problems.<\/p>\n

           <\/p>\n

          Thank you. It\u2019s true, and these are the best and the finest. When Mexico sends its people, they\u2019re not sending their best. They\u2019re not sending you. They\u2019re not sending you. They\u2019re sending people that have lots of problems, and they\u2019re bringing those problems with us. They\u2019re bringing drugs. They\u2019re bringing crime. They\u2019re rapists. And some, I assume, are good people.<\/p>\n

           <\/p>\n

          But I speak to border guards and they tell us what we\u2019re getting. And it only makes common sense. It only makes common sense. They\u2019re sending us not the right people.<\/p>\n

           <\/p>\n

          It\u2019s coming from more than Mexico. It\u2019s coming from all over South and Latin America, and it\u2019s coming probably\u2014 probably\u2014 from the Middle East. But we don\u2019t know. Because we have no protection and we have no competence, we don\u2019t know what\u2019s happening. And it\u2019s got to stop and it\u2019s got to stop fast.<\/p>\n

           <\/p>\n

          Islamic terrorism is eating up large portions of the Middle East. They\u2019ve become rich. I\u2019m in competition with them.<\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

          \u00a0<\/strong><\/p>\n

          <\/a><\/a><\/a><\/a>Mexico tager jobs<\/h2>\n

          [Fra 10:10 til 12:26]<\/strong><\/p>\n

          We spent $2 trillion in Iraq, $2 trillion. We lost thousands of lives, thousands in Iraq. We have wounded soldiers, who I love, I love \u2014 they\u2019re great \u2014 all over the place, thousands and thousands of wounded soldiers.<\/p>\n

           <\/p>\n

          And we have nothing. We can\u2019t even go there. We have nothing. And every time we give Iraq equipment, the first time a bullet goes off in the air, they leave it.<\/p>\n

          Last week, I read 2,300 Humvees\u2014 these are big vehicles\u2014 were left behind for the enemy. 2,000? You would say maybe two, maybe four? 2,300 sophisticated vehicles, they ran, and the enemy took them.<\/p>\n

           <\/p>\n

          Last quarter, it was just announced our gross domestic product\u2014 a sign of strength, right? But not for us. It was below zero. Whoever heard of this? It\u2019s never below zero.<\/p>\n

           <\/p>\n

          Our labor participation rate was the worst since 1978. But think of it, GDP below zero, horrible labor participation rate.<\/p>\n

           <\/p>\n

          And our real unemployment is anywhere from 18 to 20 percent. Don\u2019t believe the 5.6. Don\u2019t believe it.<\/p>\n

           <\/p>\n

          That\u2019s right. A lot of people up there can\u2019t get jobs. They can\u2019t get jobs, because there are no jobs, because China has our jobs and Mexico has our jobs. They all have jobs.<\/p>\n

           <\/p>\n

          But the real number, the real number is anywhere from 18 to 19 and maybe even 21 percent, and nobody talks about it, because it\u2019s a statistic that\u2019s full of nonsense.<\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

          <\/a><\/a><\/a><\/a>Mexico er det nye Kina<\/h2>\n

          [Fra 26:41 til 33:41]<\/strong><\/p>\n

          People say, \u201cOh, you don\u2019t like China?\u201d<\/p>\n

           <\/p>\n

          No, I love them. But their leaders are much smarter than our leaders, and we can\u2019t sustain ourself with that. There\u2019s too much\u2014 it\u2019s like\u2014 it\u2019s like take the New England Patriots and Tom Brady and have them play your high school football team. That\u2019s the difference between China\u2019s leaders and our leaders.<\/p>\n

           <\/p>\n

          They are ripping us. We are rebuilding China. We\u2019re rebuilding many countries. China, you go there now, roads, bridges, schools, you never saw anything like it. They have bridges that make the George Washington Bridge look like small potatoes. And they\u2019re all over the place.<\/p>\n

           <\/p>\n

          We have all the cards, but we don\u2019t know how to use them. We don\u2019t even know that we have the cards, because our leaders don\u2019t understand the game. We could turn off that spigot by charging them tax until they behave properly.<\/p>\n

           <\/p>\n

          Now they\u2019re going militarily. They\u2019re building a military island in the middle of the South China sea. A military island. Now, our country could never do that because we\u2019d have to get environmental clearance, and the environmentalist wouldn\u2019t let our country\u2014 we would never build in an ocean. They built it in about one year, this massive military port.<\/p>\n

           <\/p>\n

          They\u2019re building up their military to a point that is very scary. You have a problem with ISIS. You have a bigger problem with China.<\/p>\n

           <\/p>\n

          And, in my opinion, the new China, believe it or not, in terms of trade, is Mexico.<\/p>\n

           <\/p>\n

          So this man tells me about the manufacturing. I say, \u201cThat\u2019s a terrible story. I hate to hear it.\u201d<\/p>\n

           <\/p>\n

          But I have another one, Ford.<\/p>\n

           <\/p>\n

          So Mexico takes a company, a car company that was going to build in Tennessee, rips it out. Everybody thought the deal was dead. Reported it in the Wall Street Journal recently. Everybody thought it was a done deal. It\u2019s going in and that\u2019s going to be it, going into Tennessee. Great state, great people.<\/p>\n

           <\/p>\n

          All of a sudden, at the last moment, this big car manufacturer, foreign, announces they\u2019re not going to Tennessee. They\u2019re gonna spend their $1 billion in Mexico instead. Not good.<\/p>\n

           <\/p>\n

          Now, Ford announces a few weeks ago that Ford is going to build a $2.5 billion car and truck and parts manufacturing plant in Mexico. $2.5 billion, it\u2019s going to be one of the largest in the world. Ford. Good company.<\/p>\n

           <\/p>\n

          So I announced that I\u2019m running for president. I would\u2026<\/p>\n

           <\/p>\n

          \u2026 one of the early things I would do, probably before I even got in\u2014 and I wouldn\u2019t even use\u2014 you know, I have\u2014 I know the smartest negotiators in the world. I know the good ones. I know the bad ones. I know the overrated ones.<\/p>\n

           <\/p>\n

          You get a lot of them that are overrated. They\u2019re not good. They think they are. They get good stories, because the newspapers get buffaloed. But they\u2019re not good.<\/p>\n

           <\/p>\n

          But I know the negotiators in the world, and I put them one for each country. Believe me, folks. We will do very, very well, very, very well.<\/p>\n

           <\/p>\n

          But I wouldn\u2019t even waste my time with this one. I would call up the head of Ford, who I know. If I was president, I\u2019d say, \u201cCongratulations. I understand that you\u2019re building a nice $2.5 billion car factory in Mexico and that you\u2019re going to take your cars and sell them to the United States zero tax, just flow them across the border.\u201d<\/p>\n

           <\/p>\n

          And you say to yourself, \u201cHow does that help us,\u201d right? \u201cHow does that help us? Where is that good\u201d? It\u2019s not.<\/p>\n

           <\/p>\n

          So I would say, \u201cCongratulations. That\u2019s the good news. Let me give you the bad news. Every car and every truck and every part manufactured in this plant that comes across the border, we\u2019re going to charge you a 35-percent tax, and that tax is going to be paid simultaneously with the transaction, and that\u2019s it.<\/p>\n

           <\/p>\n

          Now, here\u2019s what is going to happen. If it\u2019s not me in the position, it\u2019s one of these politicians that we\u2019re running against, you know, the 400 people that we\u2019re (inaudible). And here\u2019s what\u2019s going to happen. They\u2019re not so stupid. They know it\u2019s not a good thing, and they may even be upset by it. But then they\u2019re going to get a call from the donors or probably from the lobbyist for Ford and say, \u201cYou can\u2019t do that to Ford, because Ford takes care of me and I take care of you, and you can\u2019t do that to Ford.\u201d<\/p>\n

           <\/p>\n

          And guess what? No problem. They\u2019re going to build in Mexico. They\u2019re going to take away thousands of jobs. It\u2019s very bad for us.<\/p>\n

           <\/p>\n

          So under President Trump, here\u2019s what would happen:<\/p>\n

           <\/p>\n

          The head of Ford will call me back, I would say within an hour after I told them the bad news. But it could be he\u2019d want to be cool, and he\u2019ll wait until the next day. You know, they want to be a little cool.<\/p>\n

           <\/p>\n

          And he\u2019ll say, \u201cPlease, please, please.\u201d He\u2019ll beg for a little while, and I\u2019ll say, \u201cNo interest.\u201d Then he\u2019ll call all sorts of political people, and I\u2019ll say, \u201cSorry, fellas. No interest,\u201d because I don\u2019t need anybody\u2019s money. It\u2019s nice. I don\u2019t need anybody\u2019s money.<\/p>\n

           <\/p>\n

          I\u2019m using my own money. I\u2019m not using the lobbyists. I\u2019m not using donors. I don\u2019t care. I\u2019m really rich. I (inaudible).<\/p>\n

           <\/p>\n

          And by the way, I\u2019m not even saying that to brag – that\u2019s the kind of thinking you need for this country.<\/p>\n

           <\/p>\n

          So\u2014 because we got to make the country rich.<\/p>\n

           <\/p>\n

          It sounds crass. Somebody said, \u201cOh, that\u2019s crass.\u201d It\u2019s not crass.<\/p>\n

           <\/p>\n

          We got $18 trillion in debt. We got nothing but problems.<\/p>\n

           <\/p>\n

          We got a military that needs equipment all over the place. We got nuclear weapons that are obsolete.<\/p>\n

           <\/p>\n

          We\u2019ve got nothing. We\u2019ve got Social Security that\u2019s going to be destroyed if somebody like me doesn\u2019t bring money into the country. All these other people want to cut the hell out of it. I\u2019m not going to cut it at all; I\u2019m going to bring money in, and we\u2019re going to save it.<\/p>\n

           <\/p>\n

          But here\u2019s what\u2019s going to happen:<\/p>\n

           <\/p>\n

          After I\u2019m called by 30 friends of mine who contributed to different campaigns, after I\u2019m called by all of the special interests and by the\u2014 the donors and by the lobbyists\u2014 and they have zero chance at convincing me, zero\u2014 I\u2019ll get a call the next day from the head of Ford. He\u2019ll say. \u201cPlease reconsider,\u201d I\u2019ll say no.<\/p>\n

           <\/p>\n

          He\u2019ll say, \u201cMr. President, we\u2019ve decided to move the plant back to the United States, and we\u2019re not going to build it in Mexico.\u201d That\u2019s it. They have no choice. They have no choice.<\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

          <\/a><\/a><\/a><\/a>Mur mellem USA og Mexico<\/h2>\n

          [Fra 43:32 til 45:21]<\/strong><\/p>\n

          So I put together this statement, and the only reason I\u2019m telling you about it today is because we really do have to get going, because if we have another three or four years\u2014 you know, we\u2019re at $8 trillion now. We\u2019re soon going to be at $20 trillion.<\/p>\n

           <\/p>\n

          According to the economists\u2014 who I\u2019m not big believers in, but, nevertheless, this is what they\u2019re saying\u2014 that $24 trillion\u2014 we\u2019re very close\u2014 that\u2019s the point of no return. $24 trillion. We will be there soon. That\u2019s when we become Greece. That\u2019s when we become a country that\u2019s unsalvageable. And we\u2019re gonna be there very soon. We\u2019re gonna be there very soon.<\/p>\n

           <\/p>\n

          So, just to sum up, I would do various things very quickly. I would repeal and replace the big lie, Obamacare.<\/p>\n

           <\/p>\n

          I would build a great wall, and nobody builds walls better than me, believe me, and I\u2019ll build them very inexpensively, I will build a great, great wall on our southern border. And I will have Mexico pay for that wall.<\/p>\n

           <\/p>\n

          Mark my words.<\/p>\n

           <\/p>\n

          Nobody would be tougher on ISIS than Donald Trump. Nobody.<\/p>\n

           <\/p>\n

          I will find \u2014 within our military, I will find the General Patton or I will find General MacArthur, I will find the right guy. I will find the guy that\u2019s going to take that military and make it really work. Nobody, nobody will be pushing us around.<\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n


          \n<\/strong><\/p>\n

          <\/a>Bilag V \u2013 Ordopt\u00e6lling<\/h1>\n

          \"\"<\/p>\n

           <\/p>\n

          Fodnoter:<\/p>\n

          [1]<\/a> Bilag IV (side 1, linje 14 \u2013 15)<\/p>\n

          [2]<\/a> https:\/\/www.donaldjtrump.com\/<\/a><\/p>\n

          [3]<\/a> Bilag IV (side 2, linje 11 \u2013 15)<\/p>\n

          [4]<\/a> http:\/\/www.esquire.com\/news-politics\/news\/a39031\/trump-fourth-grade-level\/<\/a><\/p>\n

          [5]<\/a> Bilag IV (side 3, linje 4-5)<\/p>\n

          [6]<\/a> Bilag IV (Side 6, linje 23 – 24)<\/p>\n

          [7]<\/a> https:\/\/www.washingtonpost.com\/local\/majority-of-undocumented-immigrants-work-in-low-skill-jobs-report-finds\/2015\/03\/26\/dada9f2a-d3bc-11e4-a62f-ee745911a4ff_story.html<\/a><\/p>\n

          [8]<\/a> http:\/\/stats.bls.gov\/oes\/current\/oessrcst.htm<\/a><\/p>\n

          [9]<\/a> http:\/\/www.businessinsider.com\/mexican-drug-war-statistics-2012-6?IR=T<\/a><\/p>\n

          [10]<\/a> http:\/\/www.nationmaster.com\/country-info\/stats\/Crime\/Rape-rate<\/a><\/p>\n

          [11]<\/a> http:\/\/reports.weforum.org\/global-competitiveness-report-2015-2016\/economies\/#economy=MEX<\/a><\/p>\n

          [12]<\/a> Bilag IV (side 1, linje 11 \u2013 13)<\/p>\n

          [13]<\/a> https:\/\/www.donaldjtrump.com\/<\/a><\/p>\n

          [14]<\/a> Bilag IV (side 1, linje 20 \u2013 24)<\/p>\n

          [15]<\/a> Bilag IV (side 5, linje 8 – 9)<\/p>\n

          [16]<\/a> http:\/\/www.esquire.com\/news-politics\/news\/a39031\/trump-fourth-grade-level\/<\/a><\/p>\n

          [17]<\/a> Bilag IV (side 2, linje 14-15)<\/p>\n

          [18]<\/a> Bilag IV (side 2, linje 24-25)<\/p>\n

          [19]<\/a> Bilag IV (side 3, linje 11 – 13)<\/p>\n

          [20]<\/a> Bilag IV (Side 1, linje 24-27)<\/p>\n

          [21]<\/a> Bilag IV (Side 6, linje 23 – )<\/p>\n

          [22]<\/a> http:\/\/www.forbes.com\/powerful-people\/#tab:overall_country:United%20States<\/a><\/p>\n

          [23]<\/a> http:\/\/www.drugabuse.net\/drug-policy\/drug-trafficking-statistics\/<\/a><\/p>\n

          [24]<\/a> https:\/\/www.fbi.gov\/news\/testimony\/drug-trafficking-violence-in-mexico-implications-for-the-united-states<\/a><\/p>\n

          [25]<\/a> http:\/\/www.ericgarland.co\/2012\/12\/20\/the-crisis-of-american-masculinity\/<\/a><\/p>\n

          [26]<\/a> http:\/\/www.huffingtonpost.com\/murray-rosenbaum\/what-is-american-male-cul_b_7529304.html<\/a><\/p>\n

          [27]<\/a> http:\/\/www.forbes.com\/sites\/haydnshaughnessy\/2011\/06\/09\/why-america-is-second-best-with-its-innovation-culture\/#e694ddd63c94<\/a><\/p>\n

          [28]<\/a> http:\/\/www.godhatesfags.com\/index.html<\/a><\/p>\n

          [29]<\/a> http:\/\/time.com\/3751706\/female-extremists\/<\/a><\/p>\n

          [30]<\/a> http:\/\/health.usnews.com\/health-news\/blogs\/eat-run\/2015\/06\/11\/think-youre-sensitive-to-gluten-think-again<\/a><\/p>\n

          [31]<\/a> http:\/\/www.theguardian.com\/us-news\/2015\/dec\/07\/donald-trump-ban-all-muslims-entering-us-san-bernardino-shooting<\/a><\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          Karakter: desv\u00e6rre kun 7 (havde ikke nok international \u00f8konomi med)   Muntligt: Karakter: 10 Tekst til mundtlig eksamen:http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/dio-internationale-omraade\/muntlig-eksamen\/ Power point:http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/855-2\/muntlig-eksamen\/       Indholdsfortegnelse Indledning. 4 Analyse af tale. 4 Bel\u00e6g for Trump\u2019s antagelser. 6 Kulturelle sp\u00e6ndinger. 8 Konklusion. 11 Refleksion. 11 Litteraturliste. 12 Bilag I – Analyse af tale. 13 Bilag II – HofstedeL\u00e6s mere omDIO – Det Internationale Omr\u00e5de<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":18,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nDIO - Det Internationale Omr\u00e5de - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"I forhold til emnet for \u201dDet internationale omr\u00e5de 2016\u201d, migration, synes jeg at det ville v\u00e6re interessant at analysere og diskutere en meget omtalt mand i USA, Donald Trump.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/dio-internationale-omraade\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"DIO - Det Internationale Omr\u00e5de - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"I forhold til emnet for \u201dDet internationale omr\u00e5de 2016\u201d, migration, synes jeg at det ville v\u00e6re interessant at analysere og diskutere en meget omtalt mand i USA, Donald Trump.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/dio-internationale-omraade\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2017-01-27T18:16:34+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/forside-f\u00e6rdig-f\u00e6dig.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"42 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/dio-internationale-omraade\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/forside-f\\u00e6rdig-f\\u00e6dig.jpg\",\"contentUrl\":\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/forside-f\\u00e6rdig-f\\u00e6dig.jpg\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/dio-internationale-omraade\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/dio-internationale-omraade\/\",\"name\":\"DIO - Det Internationale Omr\\u00e5de - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/dio-internationale-omraade\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2017-01-27T17:53:10+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-27T18:16:34+00:00\",\"description\":\"I forhold til emnet for \\u201dDet internationale omr\\u00e5de 2016\\u201d, migration, synes jeg at det ville v\\u00e6re interessant at analysere og diskutere en meget omtalt mand i USA, Donald Trump.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/dio-internationale-omraade\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/dio-internationale-omraade\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/dio-internationale-omraade\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Engelsk\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/engelsk\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"DIO – Det Internationale Omr\\u00e5de\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/855"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=855"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/855\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":878,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/855\/revisions\/878"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/18"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=855"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}