{"id":784,"date":"2017-01-25T23:57:54","date_gmt":"2017-01-25T23:57:54","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=784"},"modified":"2017-01-25T23:57:54","modified_gmt":"2017-01-25T23:57:54","slug":"pengeinstitutter","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/finansiering-notater\/pengeinstitutter\/","title":{"rendered":"Pengeinstitutter"},"content":{"rendered":"<ul>\n<li>I gamle dage var der forskel p\u00e5 sparekasser og banker, det er der ikke mere<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Der findes ca. 150 selvst\u00e6ndige banker og sparekasser inkl. filialer som udenlandske banker har oprettet i Danmark. Disse har omkring 1700 filialer(afdelinger) ud over hele landet. Og besk\u00e6ftiger knap 50.000.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Den danske banksektor er kendetegnet ved at der er nogle f\u00e5 store, samt mange sm\u00e5 og mellemstore banker.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Banker blev startet af private investorer, ofte som aktieselskab, og havde kun til form\u00e5l at tjene penge<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Sparekasser havde oprindeligt ikke som form\u00e5l at tjene mange penge, men var derimod en slags socialforvaltning<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Pengeinstitutter ud\u00f8ver i dag tre v\u00e6sentlige funktioner<\/p>\n<ul>\n<li>Kreditformidling &#8211; udl\u00e5n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Betalingsformidling &#8211; ting s\u00e5som Dankort, kontooverf\u00f8rsler, handel med v\u00e6rdipapirer og Nets<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Risikoformidling &#8211; man p\u00e5tager sig mod betaling bestemte risici, fx kurssikring i forbindelse med k\u00f8b og salg af valuta<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Eksempel p\u00e5 risikoformidling:<\/p>\n<p>Man k\u00f8ber d. 18\/8 2014, 8 tons bananer til 1000$ pr. ton, dvs. 8000$ i alt, kursen er 5,5 men det skal f\u00f8rst betales den 1\/12 2014, og for at sikre sig mod at, kursen skulle stige til fx 7,5, tilbyder banken, at de den 1\/12 kan f\u00e5 dem til 5,75. I mellemtiden har banken s\u00e5 k\u00f8bt de 8000$ som de har sat ind p\u00e5 deres dollarkonto, og det er de renter de f\u00e5r der, de tjener penge p\u00e5. Banken p\u00e5tager sig en risiko.<\/p>\n<p>Er kursen s\u00e5 steget n\u00e5r virksomheden skal bruge pengene, har virksomheden jo tjent p\u00e5 det, mens banken har tabt. Er kursen derimod faldet, har banken tjent p\u00e5 det, da de har solgt dem til 5,75 og virksomheden har dermed tabt<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Jo l\u00e6ngere ens penge bindes p\u00e5 en konto, jo h\u00f8jere rente kan man som regel opn\u00e5. Dvs. der som regel er h\u00f8jest rente p\u00e5 ting som b\u00f8rneopsparing, boligopsparing, pensionsopsparing osv.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><b>Opsigelseskonto<\/b> &#8211; hvis man har en st\u00f8rre sum penge man ikke lige st\u00e5r og skal bruge(en opsparing), disse penge forpligter man sig s\u00e5 til at lade st\u00e5 i en bestemt periode, og kan typisk kun h\u00e6ve dem med 3,6 eller 12 m\u00e5neders varsel, skal man h\u00e6ve dem inden, kr\u00e6ver dette et gebyr<\/li>\n<li>L\u00f8nkonto &#8211; her er n\u00e6sten eller helt lig nul<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Rentemarginal: <\/b>Det bankerne lever af er jo s\u00e5, at deres udl\u00e5nsrenter er h\u00f8jere end deres indl\u00e5nsrenter, forskellen mellem indl\u00e5nsrente og udl\u00e5nsrente kaldes s\u00e5 for rentemarginal. Dvs. h\u00e6ves indl\u00e5nsrenten fx, stiger udl\u00e5nsrenten jo tilsvarende.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Rentemarginal\u00a0 = forskellen mellem indl\u00e5nsrente og udl\u00e5nsrente<\/b><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>I Danmark har vi de seneste \u00e5r haft et lavt renteniveau. Dette g\u00f8r s\u00e5 at bankerne h\u00e6ver gebyrerne for at tjene penge.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Anfordringskonto<\/b>: en bankkonto hvor indest\u00e5ende kan h\u00e6ves uden varsel, private bruger dette til fx l\u00f8nkontoer, mens virksomheder bruger det til dagligdagstransaktioner, renten er ved denne kontoform lav<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Aftaleindl\u00e5n<\/b>: her kan indest\u00e5ende ikke h\u00e6ves uden varsel, da de er bundet i en bestemt periode, fx 1 m\u00e5ned eller 12 m\u00e5neder, jo l\u00e6ngere indl\u00e5nsperiode, og jo st\u00f8rre bel\u00f8b, jo h\u00f8jere rente<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Boligl\u00e5n, bill\u00e5n, forbrugsl\u00e5n<\/b>: her varierer rente en hel del, afh\u00e6ngig af hvem der optager l\u00e5net. Jo h\u00f8jere risiko banken skal l\u00f8be, jo h\u00f8jere rente skal man betale. Dvs. banken ser p\u00e5 form\u00e5let med l\u00e5net, kundens \u00f8konomiske forhold samt muligheden for at opn\u00e5 en anden form for sikkerhed, n\u00e5r den skal fast\u00e6tte renten.<\/p>\n<p>At yde l\u00e5n i fx ejendom er ofte forbundet med en lille risiko, da banken har gode muligheder for at opn\u00e5 sikkerhed i den p\u00e5g\u00e6ldende ejendom, da banken i yderste konsekvens jo kan s\u00e6tte boligen p\u00e5 tvangsauktion. Banken kan ogs\u00e5 opn\u00e5 sikkerhed i bil, b\u00e5d, en maskine eller noget inventar, dog er der ved disse ting ofte mindre sikkerhed for banken.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Renteb\u00e5nd<\/b>: da der er stor forskel p\u00e5 hvor &#8220;sikre&#8221; kunderne er, operer bankerne ofte med et renteb\u00e5nd mellem fx 8% p.a. og 11% p.a. Banken foretager s\u00e5 en s\u00e5kaldt\u00a0 debitorvurdering af kunden.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Kassekredit<\/b>: benyttes is\u00e6r af virksomheder, her l\u00e5nes der ikke til et bestemt form\u00e5l, og l\u00e5ntager kan benytte l\u00e5net efter eget valg. Der aftales hvor meget der maksimalt m\u00e5 l\u00e5nes. Det bel\u00f8b der endnu ikke er h\u00e6vet, i forhold til maksimumbel\u00f8bet, kaldes for kassekredittens disponible beholdning.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Byggel\u00e5n<\/b>: skal finansiere en bygherres anl\u00e6gskapitalbehov fra det tidspunkt et byggeri igangs\u00e6ttes, til det tidspunkt der kan optages et realkreditl\u00e5n.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>\u00c5OP = renten p\u00e5 \u00e5rsbasis + alle de udgifter der er forbundet med l\u00e5net<\/b><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>L\u00e5netyper<\/b><\/p>\n<ul>\n<li><b>Annuitetsl\u00e5n<\/b>\n<ul>\n<li><b>Fast ydelse<\/b><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Forkortelse: ANN<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>N\u00e6sten alle l\u00e5n i banker osv. er annuitetsl\u00e5n, og st\u00e5r der ikke noget, kan du godt regne med, at det er et annuitetsl\u00e5n<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p id=\"sZmZLGe\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone  wp-image-786 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b3cdcbfd.png\" alt=\"\" width=\"373\" height=\"190\" srcset=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b3cdcbfd.png 320w, https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b3cdcbfd-300x153.png 300w\" sizes=\"(max-width: 373px) 100vw, 373px\" \/><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li><b>Seriel\u00e5n<\/b>\n<ul>\n<li><b>Fast afdrag<\/b>, dvs. hver gang man betaler en ydelse, bliver den n\u00e6ste ydelse mindre<\/li>\n<li>Sammenligner man seriel\u00e5n og annuitetsl\u00e5n(hvor man i begge tilf\u00e6lde l\u00e5ner det samme bel\u00f8b, fx 100.000), vil seriel\u00e5n altid v\u00e6re det billigste(dog vil forskellen ikke v\u00e6re ret stor), grunden til dette er, at der i starten af et seriel\u00e5n bliver afdraget mere, end der g\u00f8r ved et annuitetsl\u00e5n<\/li>\n<li>Forkortelse: SE<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p id=\"VanaAwt\"><img loading=\"lazy\" width=\"320\" height=\"185\" class=\"alignnone size-full wp-image-787 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b4a9808f.png\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b4a9808f.png 320w, https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b4a9808f-300x173.png 300w\" sizes=\"(max-width: 320px) 100vw, 320px\" \/><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li><b>St\u00e5ende l\u00e5n<\/b>\n<ul>\n<li><b>Renter betales l\u00f8bende<\/b>, dvs. renten er den samme<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Denne l\u00e5netype er klart den dyreste, da man kommer til at betale meget mere i renter<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Forkortelse: ST(nogle gange INK)<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p id=\"rLvEFrb\"><img loading=\"lazy\" width=\"320\" height=\"186\" class=\"alignnone size-full wp-image-788 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b527316c.png\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b527316c.png 320w, https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b527316c-300x174.png 300w\" sizes=\"(max-width: 320px) 100vw, 320px\" \/><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Eksempel p\u00e5 seriel\u00e5n<\/p>\n<p>Vi l\u00e5ner 100.000 i 5 \u00e5r, med 10% i rente<\/p>\n<table>\n<tbody>\n<tr>\n<td>Restg\u00e6ld<\/td>\n<td>Afdrag<\/td>\n<td>Renten<\/td>\n<td>Ydelsen<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>100.000<\/td>\n<td>20.000<\/td>\n<td>10.000<\/td>\n<td>30.000<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>80.000<\/td>\n<td>20.000<\/td>\n<td>8.000<\/td>\n<td>28.000<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>60.000<\/td>\n<td>20.000<\/td>\n<td>6.000<\/td>\n<td>26.000<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>40.000<\/td>\n<td>20.000<\/td>\n<td>4.000<\/td>\n<td>24.000<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>20.000<\/td>\n<td>20.000<\/td>\n<td>2.000<\/td>\n<td>22.000<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>0<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Debitorvurdering og sikkerhed<\/b><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li><b>Vurdering af virksomheder<\/b>, banken vurderer virksomheders \u00f8konomiske form\u00e5en p\u00e5 baggrund af bl.a. f\u00f8lgende n\u00f8gletal. N\u00f8gletal siger noget om 1 \u00e5r, bankerne har s\u00e5 behov for n\u00f8gletal for en \u00e5rr\u00e6kke, s\u00e5 udviklingen fremg\u00e5r, da det er denne der er interessant.\n<ul>\n<li>Solidaritet<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>G\u00e6ldsandel<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Afkastningsgrad<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Overskudgrad<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>D\u00e6kningsgrad<\/li>\n<li>Egenkapitalens forrentning<\/li>\n<li>Likviditetsgrad<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>N\u00f8gletal kaldes ogs\u00e5 \u00f8konomiske n\u00f8gletal. Den store begr\u00e6nsning ved n\u00f8gletal er, at det er tidm\u00e6ssigt bagudrettet information, mens det m\u00e5ske var mere interessant med fremadrettet information.<\/li>\n<li>Banken kigger i h\u00f8j grad p\u00e5 n\u00f8gletal(bagudrettet information), dette er blevet kritiseret af virksomheder, da de selvf\u00f8lgelig selv t\u00e6nker mere p\u00e5 hvad der skal ske fremadrettet.<\/li>\n<\/ul>\n<p>En vigtig ting er ogs\u00e5 trov\u00e6rdighed. En virksomhed som NOVO har fx stor trov\u00e6rdighed, mens nystartede virksomheder ikke har s\u00e5 stor trov\u00e6rdighed.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Fasts\u00e6ttelse af l\u00e5nerenten for en virksomhed, er langt mere individuel, end det er tilf\u00e6ldet ved privatkunder<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li><b>Kreditratings<\/b>\n<ul>\n<li>Store selskaber vil ofte f\u00e5 deres kreditv\u00e6rdighed vurderet af kreditratingsbureauer, s\u00e5som Standard &amp; Poors, Moodys &amp; Fitch osv.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Herunder ses et eksempel p\u00e5 kreditrating for General Motors<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p id=\"TuaHhnH\"><img loading=\"lazy\" width=\"320\" height=\"205\" class=\"alignnone size-full wp-image-789 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b6d7a59e.png\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b6d7a59e.png 320w, https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b6d7a59e-300x192.png 300w\" sizes=\"(max-width: 320px) 100vw, 320px\" \/><\/p>\n<ul>\n<li><b>Sikkerhedsstillelse<\/b>\n<ul>\n<li>Banken vil ofte kr\u00e6ve en form for sikkerhed for et l\u00e5n, s\u00e5fremt kunden ikke overholder l\u00e5net. Den sikkerhed kunne v\u00e6re et aktiv som fx en ejendom.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Man kan have flere forskellige l\u00e5n i et hus, som det ses herunder. Skal huset s\u00e5 s\u00e6lges p\u00e5 tvangsauktion, f\u00e5r pant 1(f\u00f8rsteprioritetspant) sine penge f\u00f8r pant 2(dette skyldes at pant 1\/l\u00e5n 1 er blevet tinglyst f\u00f8rst). Dvs. pant 2 har st\u00f8rst risiko for at tabe sine penge.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Var der ikke noget der hed pant 2 i dette hus, ville dette v\u00e6re husets friv\u00e6rdi. Med andre ord, det der er plads til, ovenover der er, er husets friv\u00e6rdi. S\u00e5 har du et hus til 3 millioner, og har 2 millioners pant i huset, s\u00e5 har du 1 million i friv\u00e6rdi.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Tinglysningssystemet er en offentlig instans, der p\u00e5 hver ejendom registrerer hvem, der ejer aktivet, om der er s\u00e6rlige rettigheder i forbindelse med aktivet og hvem, der har pant i aktivet.<\/p>\n<p id=\"jihUdvR\"><img loading=\"lazy\" width=\"320\" height=\"161\" class=\"alignnone size-full wp-image-790 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b75eada2.png\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b75eada2.png 320w, https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b75eada2-300x151.png 300w\" sizes=\"(max-width: 320px) 100vw, 320px\" \/><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li>Der findes ogs\u00e5 et tinglysningssystem for biler, s\u00e5 man kan alts\u00e5 tage pant i en bil. Denne pant f\u00f8lger s\u00e5 med bilen ved salg, og du kan i praksis k\u00f8be en bel\u00e5nt bil uden at vide det, og s\u00e5fremt den tidligere ejer ikke betaler l\u00e5net, som bilen er stillet som sikkerhed for, kan bilen faktisk blive hentet.<\/li>\n<\/ol>\n<p>Der kan ogs\u00e5 tages sikkerhed i en dyr b\u00e5d, i inventar. Men da disse ting de hverken har nummerplade eller stelnummer, er pantet ikke meget v\u00e6rd, hvis de skulle blive stj\u00e5let.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>L\u00f8s\u00f8re = inventar, dette kan der i nogle tilf\u00e6lde ogs\u00e5 tages pant i. Fx maskiner osv. Dette kr\u00e6ver dog at maskinen har et stelnummer(det skal v\u00e6re identificerbart), s\u00e5 man kan finde det igen. Ved l\u00f8s\u00f8re pant i en ko, skal den fx v\u00e6re \u00f8rem\u00e6rket.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li><b>Kaution<\/b>\n<ul>\n<li>Er n\u00e5r en anden person garanterer for et l\u00e5n.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Betalingsformidling<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>En af bankens hovedopgaver er betalingsformidling, dvs. at medvirke til at overf\u00f8re penge mellem to parter, uden at der skal overdrages kontanter.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Risikoformidling<\/b><\/p>\n<p>Handler om at en kunde \u00f8nsker at slippe for en eller anden risiko.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li><b>Garantistillelse<\/b>\n<ul>\n<li>Betalingsgaranti\n<ul>\n<li>Banken garanterer at en kunde betaler for de varer der er leveret p\u00e5 kredit<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Tilbudsgaranti\n<ul>\n<li>Banken garanterer at tilbudsgiver opfylder sine forpligtelser i henhold til det afgivne tilbud<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Arbejdsgaranti\n<ul>\n<li>Banken garanterer at fx en bygherre opfylder sin arbejdsforpligtelse<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li><b>Kurssikring<\/b>\n<ul>\n<li>Man sikrer en kunde en fast kurs. Her afst\u00e5r man s\u00e5 b\u00e5de fra risikoen ved kurstab, samt gevinsten ved en mulig kursgevinst.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Eksempel<\/p>\n<p>Man k\u00f8ber d. 18\/8 2014, 8 tons bananer til 1000$ pr. ton, dvs. 8000$ i alt, kursen er 5,5 men det skal f\u00f8rst betales den 1\/12 2014, og for at sikre sig mod at, kursen skulle stige til fx 7,5, tilbyder banken, at de den 1\/12 kan f\u00e5 dem til 5,75. I mellemtiden har banken s\u00e5 k\u00f8bt de 8000$ som de har sat ind p\u00e5 deres dollarkonto, og det er de renter de f\u00e5r der, de tjener penge p\u00e5. Banken p\u00e5tager sig en risiko.<\/p>\n<p>Er kursen s\u00e5 steget n\u00e5r virksomheden skal bruge pengene, har virksomheden jo tjent p\u00e5 det, mens banken har tabt. Er kursen derimod faldet, har banken tjent p\u00e5 det, da de har solgt dem til 5,75 og virksomheden har dermed tabt<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Homebanking<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Netbanksl\u00f8sninger. De fleste banker har deres egen.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Priser for de forskellige bankprodukter<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Banker skal oplyse deres rentesatser for b\u00e5de indl\u00e5n og udl\u00e5n, de skal h\u00e6nge i et prisblad i banklokalet. Gebyrer fremg\u00e5r dog ikke af bladet, og en reel sammenligning af de betingelser de forskellige pengeinstitutter tilbyder er derfor sv\u00e6r.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Solvensprocent<\/b><\/p>\n<p>Krav om at banker skal have v\u00e6rdier for mindst 10% af deres udl\u00e5nsmasse.<\/p>\n<p>N\u00e5r man er solvens betyder det, at man er i stand til at betale sin g\u00e6ld.<\/p>\n<p>At en bank har en solvensprocent p\u00e5 10% betyder s\u00e5 at de har en egenkapital p\u00e5 10% af sine udl\u00e5n.<\/p>\n<p id=\"hHOKOHa\">\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I gamle dage var der forskel p\u00e5 sparekasser og banker, det er der ikke mere Der findes ca. 150 selvst\u00e6ndige banker og sparekasser inkl. filialer som udenlandske banker har oprettet i Danmark. Disse har omkring 1700 filialer(afdelinger) ud over hele landet. Og besk\u00e6ftiger knap 50.000. Den danske banksektor er kendetegnet ved at der er nogle<a class=\"moretag\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/finansiering-notater\/pengeinstitutter\/\"><span class=\"screen-reader-text\">L\u00e6s mere omPengeinstitutter<\/span>[&#8230;]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":50,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v16.5 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Pengeinstitutter - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/finansiering-notater\/pengeinstitutter\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Pengeinstitutter - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"I gamle dage var der forskel p\u00e5 sparekasser og banker, det er der ikke mere Der findes ca. 150 selvst\u00e6ndige banker og sparekasser inkl. filialer som udenlandske banker har oprettet i Danmark. Disse har omkring 1700 filialer(afdelinger) ud over hele landet. Og besk\u00e6ftiger knap 50.000. Den danske banksektor er kendetegnet ved at der er nogleL\u00e6s mere omPengeinstitutter[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/finansiering-notater\/pengeinstitutter\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b3cdcbfd.png\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"9 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/finansiering-notater\/pengeinstitutter\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b3cdcbfd.png\",\"contentUrl\":\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58893b3cdcbfd.png\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/finansiering-notater\/pengeinstitutter\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/finansiering-notater\/pengeinstitutter\/\",\"name\":\"Pengeinstitutter - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/finansiering-notater\/pengeinstitutter\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2017-01-25T23:57:54+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-25T23:57:54+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/finansiering-notater\/pengeinstitutter\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/finansiering-notater\/pengeinstitutter\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/finansiering-notater\/pengeinstitutter\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Finansiering notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/finansiering-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Pengeinstitutter\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/784"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=784"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/784\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":791,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/784\/revisions\/791"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/50"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=784"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}