L\u00f8nnen regulerer sig ikke ned pga. overudbud<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n <\/p>\n
<\/p>\n
Merkantilismen<\/b><\/p>\n\n- D\u00e6kker over \u00e5rene 1500, 1600, 1700<\/li>\n
- Frem til 1776<\/li>\n
- Fokus p\u00e5 staten<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Hvordan \u00f8ger vi nationens<\/b> velstand<\/b><\/li>\n<\/ul>\n
\n- Mest mulig \u00f8konomisk v\u00e6kst for staten<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Den m\u00e5de vi skaber mest velstand for nationen p\u00e5, er ved at rage mest guld til os<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Vi skal bruge guld til erobringer (imperialisme), k\u00f8be v\u00e5ben<\/li>\n
- Og til at Kongen, hoffet osv. skal leve godt (man k\u00f8ber ting fra fjern\u00f8sten osv.)<\/li>\n
- Importer s\u00e5 lidt fra udlandet som muligt, og eksporter s\u00e5 meget som muligt\n
\n- Handelsbarrierer, protektionisme (fx toldmurer)<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n
\n- Nogle lande forb\u00f8d import af forarbejdede varer<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
1776-1880, Adam<\/b> Smiths<\/b> tanker<\/p>\n\n- Adam Smith, \u00f8konomisk t\u00e6nker, skrev The Wealth of Nations<\/li>\n
- Bryder med tidligere<\/li>\n
- Der er nogle absolutte fordele, ved at nationerne handler med hinanden<\/li>\n
- Siger: det at nogle lande specialiserer sig i noget og nogle andre i noget andet g\u00f8r, at vi samlet set \u00f8ger begge nationers velstand<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Fader til den moderne \u00f8konomiske teori om absolutte komparative fordele<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Eksempel han kom med: en fabrik producerer sm\u00e5 knappen\u00e5le, i stedet for at \u00e9n person skal g\u00f8re det hele for at producere \u00e9n knappen\u00e5l, s\u00e5 er det smartere at opdele arbejdsprocessen i sm\u00e5 enheder\n
\n- Dvs. han introducerer: Division<\/b> of<\/b> labour<\/b> (arbejdsdeling)<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n
\n- F\u00e5r utrolig stor betydning<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n
\n- The<\/b> invisible<\/b> hand<\/b>\n
\n- Tror meget p\u00e5 effekten\/virkningen af den usynlige h\u00e5nd<\/li>\n
- Han tror fuldt og fast p\u00e5 markedsmekanismerne\n
\n- Hvis der opst\u00e5r et behov for et produkt, s\u00e5 skal markedet nok finde ud af, at eftersp\u00f8rgslen er der, og s\u00e5ledes begynde at producere varen<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n
\n- Og hvis der er en faldende eftersp\u00f8rgsel, s\u00e5 falder prisen, og de der er d\u00e5rligst til at producere ryger ud af markedet<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<\/li>\n
\n- Dvs. markedet bliver automatisk reguleret<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n
\n- Bliver kaldt klassisk liberal t\u00e6nknings fader\n
\n- Sagde: For at der kan v\u00e6re et frit marked, s\u00e5 skal staten holde sine fingre v\u00e6k, grundet forbrugernes eftersp\u00f8rgsel og virksomhedernes udbud s\u00e5 skal \u00f8konomien nok automatisk finde en ny ligev\u00e6gt<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Laissez faire (lad st\u00e5 til)\n
\n- Man skal ikke gribe ind i markedsmekanismerne<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Dog er der nogle ting som staten bliver n\u00f8dt til at tage sig af, fx infrastruktur, milit\u00e6r osv.<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Jo mere handel jo bedre<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Arbejdsdeling, mellem virksomheder og mellem stater<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Neoklassikerne<\/b><\/p>\n\n- 1880 – 1930<\/li>\n
- Neo = ny (i forhold til de klassiske \u00f8konomer, fx Adam Smith)<\/li>\n
- Byggede videre p\u00e5 Adam Smith<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Udbuds-\/eftersp\u00f8rgselsdiagram\n
\n- Er grundlaget for n\u00e5r man tegner diagrammer med udbud og eftersp\u00f8rgsel, dem opfandt de<\/li>\n
- Ligev\u00e6gtspriser = neoklassisk \u00f8konomi<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Tog Adam Smiths tanker, men gik mere i dybden med agenter\/individerne\/husholdningerne og virksomhederne\n
\n- Samspillet mellem husholdninger og virksomheder<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Man taler om mikro\u00f8konomi<\/b><\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- De introducerer en marginalistisk tankegang\n
\n- Man t\u00e6nker i marginalnytten<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
y-aksen = utility (nytte, det man f\u00e5r ud af det)<\/p>\n
x-akse = m\u00e6ngde<\/p>\n
Nytten stiger men den flader ud<\/p>\n
Kan ogs\u00e5 flade ud p\u00e5 et tidspunkt<\/p>\n
Men hvordan opg\u00f8res nytten<\/p>\n
Fx hvor meget ekstra tjener virksomheder ved at s\u00e6lge 1 ekstra produkt<\/p>\n
<\/p>\n
Som forbruger fors\u00f8ger man at maksimere sin nytte i forhold til sin indkomst<\/p>\n
\n- S\u00e5 man f\u00e5r mest mulig nytte ud af sin indkomst<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Dvs. de enkelte individer nyttemaksimerer<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- Markantilisterne t\u00e6nkte p\u00e5 hvordan staten kunne maksimere<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Neoklassikerne t\u00e6nker p\u00e5 hvordan det enkelte individ\/den enkelte virksomhed optimerer<\/li>\n
- Et spring fra staten ned til individet<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Keynesianismen<\/b><\/p>\n\n- 1930 – 1960\/70<\/li>\n
- Neoklassikerne siger: I en situation med arbejdsl\u00f8shed, der vil altid v\u00e6re fuld besk\u00e6ftigelse, for det sikrer prismekanismen, dvs. der vil aldrig v\u00e6re lange perioder med permanent arbejdsl\u00f8shed\n
\n- \u00c5rsagen, der kommer en svigtende eftersp\u00f8rgsel –> BNP falder –>\u00a0 s\u00e5 bliver folk fyret –> s\u00e5 stiger arbejdsl\u00f8shed –>\u00a0 der bliver et overudbud af arbejdskraft –> s\u00e5 falder prisen p\u00e5 arbejdskraft –> s\u00e5 stiger eftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft igen –> s\u00e5 falder arbejdsl\u00f8sheden igen<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
\n- S\u00e5 siger Keynes, det holder ikke, det kan man se af krisen i 1930’erne, man kan se der er arbejdsl\u00f8sheden, s\u00e5 hvad er det der g\u00f8r, at der kan v\u00e6re perioder med permanent arbejdsl\u00f8shed\n
\n- Hvorfor, fordi den usynlige h\u00e5nd ikke altid virker, dvs. prismekanismen vil ikke altid s\u00f8rge for at l\u00f8nningerne regulerer sig p\u00e5 plads<\/li>\n
- S\u00e5 hvad skal vi g\u00f8re: staten skal kunstigt underst\u00f8tte den samlede eftersp\u00f8rgsel, ved bl.a. at pumpe penge ud i samfundet, s\u00e5 besk\u00e6ftigelsen igen stiger<\/li>\n
- Forfader til ekspansiv\/lempelig finanspolitik<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n
\n- S\u00e5 finanspolitikken kan bruges til at udj\u00e6vne konjunkturudsving<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n
\n- S\u00e5dan t\u00e6nkte man frem til den f\u00f8rste oliekrise som kom i 1970’erne\n
\n- Herefter bliver neoklassikernes tankegang mere udbredt igen, man tror igen mere p\u00e5 markedsmekanismerne, og p\u00e5 at man skal gribe mindre ind end man er vant til<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- Keynes introducerer ogs\u00e5\n
\n- Det der har stor betydning for hvordan \u00f8konomien udvikler sig er usikkerhed<\/li>\n
- Under en \u00f8konomisk krise: hvis der er usikkerhed omkring udsigterne, s\u00e5 vil man forbruge mindre og opspare mere<\/li>\n
- Det er derfor man m\u00e5ler forbrugertillidsindeks osv.<\/li>\n
- Er man bange for at blive fyret, s\u00e5 h\u00e6mmer det eftersp\u00f8rgslen<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Monetaristerne<\/b><\/p>\n\n- 1970 og frem<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Milton Friedmann<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Modstandere af aktiv finanspolitik<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Aktiv finanspolitik er g\u00e5et lidt af mode, benyttes ikke l\u00e6ngere systematisk (dog nogle gange som fx ved finanskrisen)<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Markederne skal styre det selv<\/li>\n
- Heller ikke vilde med pengepolitikken (hvor man styrer renten)<\/li>\n
- Det centrale for monetaristerne: at styre pengem\u00e6ngden\n
\n- S\u00f8rg for at der er lige pr\u00e6cis den pengem\u00e6ngde i samfundet som der skal v\u00e6re<\/li>\n
- Pengene er det der sm\u00f8rer \u00f8konomien<\/li>\n
- Er der for f\u00e5 penge eller for mange penge s\u00e5 er det ikke godt<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
\n- P\u00e5 lang sigt vil aktiv finanspolitik ikke have nogen betydning\n
\n- Inflation\u00e6r crowding<\/b>–out<\/b><\/li>\n
- Kort sigt: vi \u00f8ger eftersp\u00f8rgslen, besk\u00e6ftigelsen stiger<\/li>\n
- P\u00e5 lang sigt: l\u00f8nningerne stiger –> priserne p\u00e5 varerne stiger –> forv\u00e6rrer konkurrenceevnen –> h\u00e6mmer eksporten –> g\u00e5r ud over BNP –> produktionen falder –> og besk\u00e6ftigelsen falder igen<\/li>\n
- Dvs. den fordel der er p\u00e5 kort sigt, vil blive spist op p\u00e5 lang sigt<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Crowding-in<\/b>\n
\n- Vi sl\u00e5r bremsen i, kontraktiv<\/li>\n
- P\u00e5 kort sigt: fald i eftersp\u00f8rgslen, fald i besk\u00e6ftigelsen, faldende l\u00f8nninger osv., priserne holdes p\u00e5 et vis niveau (deraf navnet inflation\u00e6r crowding-in)<\/li>\n
- P\u00e5 lang sigt: l\u00f8nningerne falder –> konkurrenceevnen forbedres –> eksporten stiger –> besk\u00e6ftigelsen stiger, l\u00f8nningerne stiger osv.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Konjunkturpolitik virker ikke en skid, p\u00e5 lang sigt vil det blive \u00e6dt op af l\u00f8nstigninger<\/li>\n
- Det der betyder noget p\u00e5 lang sigt, vigtigt<\/b> (for her har de helt sikkert ret)\n
\n- Hvor godt fungerer arbejdsmarkedet, de teknologiske fremskridt<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n
\n- Dvs. er der nogle grundl\u00e6ggende strukturelle problemer p\u00e5 arbejdsmarkedet<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- Lavere arbejdsl\u00f8shed = forbedring af de offentlige finanser<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- Monetos = pengem\u00e6ngden<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Til eksamen skriv:<\/b><\/p>\n