Det store problem: Den voldsomme befolkningsv\u00e6kst<\/p>\n
Man forventer at befolkningstilv\u00e6ksten de n\u00e6ste 85 \u00e5r vil v\u00e6re ca. 3,5 milliarder, s\u00e5ledes at vi i 2100 er 10,85 milliarder mennesker p\u00e5 jorden<\/p>\n
\n
I hvorvidt omfang vil de ikke fornybare naturressourcer bremse \u00f8konomisk v\u00e6kst<\/p>\n
\n
Real-BNP\/real v\u00e6kst i BNP: den reelle stigning i BNP, fritaget for\/man tager h\u00f8jde for stigning i priser osv.<\/p>\n
\n
y = F(N, L, K, A)<\/p>\n
\n
y = real v\u00e6kst i BNP<\/p>\n
\n
N = Materialer og r\u00e5varer\/Naturressourcer, ikke fornybare ressourcer<\/p>\n
L = Arbejdskraft(Labour)<\/p>\n
K = Kapacitet, kapital i form af maskiner<\/p>\n
A = Teknologi<\/p>\n
\n
Dvs. ovenst\u00e5ende fire komponenter har betydning for hvor meget der kan produceres<\/p>\n
\n
Det hele kan s\u00e5 koges ned til\/handler om:<\/p>\n
I hvorvidt omfang kan N erstattes af K og A<\/p>\n
I hvor vidt omfang er vi i stand til fremadrettet at substituere N med K og A<\/p>\n
\n
Et eksempel p\u00e5 en s\u00e5dan substitution er vindm\u00f8ller, man bruger mindre N, men mere K og A, og samlet set st\u00e5r vi med den samme real-v\u00e6kst, alts\u00e5 y<\/p>\n
\n
Et andet eksempel er, at man f\u00e5r bilerne til at k\u00f8re l\u00e6ngere p\u00e5 literen, 30 km literen i stedet for 10 km literen, ogs\u00e5 her forbruger man mindre af N, og mere a A, alts\u00e5 mere teknologi<\/p>\n
\n
Osv.<\/p>\n
\n
De sidste mange \u00e5r er adgangen til naturressourcer steget, adgangen til teknologi er steget, adgangen til arbejdskraft er steget og kapaciteten er steget, alts\u00e5 er adgangen til alle fire komponenter steget<\/p>\n
\n
Omdrejningspunktet i diskussionen<\/span><\/p>\n Problemet er s\u00e5, n\u00e5r vi l\u00f8ber t\u00f8r for N, i hvor stort omfang vil det s\u00e5 begr\u00e6nse Y<\/p>\n Vil m\u00e6ngden af N bremse for v\u00e6ksten?<\/p>\n Og i hvor vidt omfang vil vi s\u00e5 v\u00e6re i stand til at lave substitutionen<\/p>\n \n B\u00e6redygtighed:<\/p>\n \n Adgangen til naturressourcer falder, udbuddet falder(udbudskurven rykker til venstre), og prisen stiger(da udbudskurven til komme til at sk\u00e6re eftersp\u00f8rgselskurven l\u00e6ngere oppe)<\/p>\n Naturressourcer ned, udbud ned, pris op<\/p>\n \n \n \n Problemerne i den frie markeds\u00f8konomi: der er ikke nogle mekanismer til at styre problemet<\/p>\n Milj\u00f8et bliver ikke reguleret af de normale markedsmekanismer<\/p>\n \n F\u00f8rste og vigtigste faktor<\/p>\n \n Andet eksempel<\/p>\n \n \n \n Den grundl\u00e6ggende udfordring<\/p>\n \n Eksempler p\u00e5 substitution<\/p>\n Dog bruger vi stadig ressourcer til at producere fx vindm\u00f8ller, vi bruger bare mindre og mindre<\/p>\n \n \n I dag bruger Danmark stadig lige s\u00e5 meget energi pr. indbygger som vi gjorde i halvfjerdserne, skyldes vores generelt meget h\u00f8je velstandsniveau<\/p>\n S\u00e5 ja, vi kan producere milj\u00f8rigtigt, men problemet er at vi alle sammen har en iphone, bil, varmer huset op osv.<\/p>\n S\u00e5 gennemsnitligt er vi stadig blandt de st\u00f8rste milj\u00f8syndere, kun overg\u00e5et af amerikanerne, folk i emiraterne osv.<\/p>\n S\u00e5 problemet er, at i takt med at velstanden stiger, vil vi bruge mere energi, vi vil forurene mere.<\/p>\n \n Velf\u00e6rdsfunktion<\/p>\n W = w(C, N, H)<\/p>\n \n C = hvor mange varer og tjenester er<\/span> vi i stand til at producere(consumption)<\/p>\n N = hvor mange naturressourcer<\/span> har vi, rent vand, luft osv. p\u00e5virker ogs\u00e5 velf\u00e6rden<\/p>\n H = \u00d8vrige<\/span> ting\/elementer<\/span>, fx uddannelse, retssikkerhed, adgang til sygehuse<\/p>\n \n Dvs. velf\u00e6rden er et produkt af hvor mange varer og tjenester er vi i stand til at producere, hvor mange naturressourcer har vi, rent vand, luft osv. p\u00e5virker ogs\u00e5 velf\u00e6rden og \u00f8vrige ting som fx uddannelse, retssikkerhed, adgang til sygehuse<\/p>\n \n De sidste 100 \u00e5r s\u00e6tter man lighedstegn mellem C og W, men det beh\u00f8ves man jo ikke n\u00f8dvendigvis at g\u00f8re i fremtiden, det kan v\u00e6re at forbrugsfesten slutter om 25 \u00e5r, og man indser at der er andre ting der er vigtigere<\/p>\n \n M\u00e5der hvorp\u00e5 vi kan begr\u00e6nse forureningen<\/p>\n \n Hvordan kan kvotesystemet v\u00e6re en effektiv m\u00e5de at begr\u00e6nse udslippet af skadelige stoffer til naturen<\/p>\n \n Kvotesystemet<\/span><\/p>\n Man fastl\u00e6gger Co2 kvoter p\u00e5 EU-niveau<\/p>\n 11.000 virksomheder er med i denne ordning<\/p>\n De har s\u00e5 lov til at k\u00f8be af disse, og derved forurene mere, eller de kan v\u00e6lge at forurene mindre, og s\u00e6lge af kvoter<\/p>\n \n Fordelene ved at anvende kvotesystemet<\/p>\n \n Substitutionseffekten<\/span><\/p>\n Hvis substitutionselasticiteten er mindre end 1, vi det v\u00e6re et udtryk for, at p\u00e5 lang sigt, vil det ikke v\u00e6re muligt at substituere 100 procent<\/p>\n Hvis substitutionselasticiteten er lig med 1 vil det v\u00e6re muligt over tid, helt at erstatte N med A og K<\/p>\n \n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n