BVT<\/b>: BVT er bruttonationalproduktet (BNP) fratrukket nettoafgifter. Det vil sige, at BVT udtrykker produktionens v\u00e6rdi ved fabrikkens port (f\u00f8r der bliver tillagt afgifter m.m.).<\/p>\n
<\/p>\n
BFI<\/b><\/p>\n
BFI er mere pr\u00e6cist Bruttonationalproduktet (BNP) som er renset for skatter og afgifter og hvor subsidier er lagt til efterf\u00f8lgende. Med andre ord, s\u00e5 er BFI er basisv\u00e6rditilv\u00e6ksten + subsidier, mens bruttonationalproduktet (BNP) er basisv\u00e6rditilv\u00e6ksten + indirekte skatter og afgifter. Heraf f\u00f8lger, at BFI + indirekte skatter og afgifter – subsidier = BNP. Hvis indirekte skatter og afgifter udg\u00f8r pr\u00e6cis samme bel\u00f8b som subsidier, er BFI s\u00e5ledes lig med BNP.<\/p>\n
<\/p>\n
BNP<\/b><\/p>\n
Bruttonationalproduktet (BNP) er et m\u00e5l for v\u00e6rditilv\u00e6ksten i produktionen i et land. Udgangspunktet er Y, som kan anvendes som udtryk for enhver indkomst; i nationalregnskabet er den identisk med produktionens basisv\u00e6rditilv\u00e6kst. Fra basisv\u00e6rdien kan man regne sig frem til Bruttonationalproduktet (BNP) og Bruttofaktorindkomsten (BFI)<\/p>\n
<\/p>\n
BNI<\/b><\/p>\n
Bruttonationalindkomsten (BNI) angiver den \u00e5rlige indkomst for et lands indbyggere. BNI kan beregnes med udgangspunkt i bruttonationalproduktet\u00a0 (BNP), idet der korrigeres for l\u00f8nninger betalt af danske arbejdsgivere til udenlandske l\u00f8nmodtagere, formueindkomster til eller fra udlandet (betalinger af “udlandsg\u00e6lden” eller spekulationsindt\u00e6gter) samt produktions- og importskatter fra udlandet.<\/p>\n
<\/p>\n
Privat forbrug<\/b><\/p>\n
Privat forbrug, privat konsum, husholdningernes udgifter til k\u00f8b af varer og tjenesteydelser til direkte forbrug, fx f\u00f8devarer, t\u00f8j og husleje. De danske husholdningers forbrug omfatter dels deres forbrug i Danmark, dels deres forbrug i udlandet i form af turistudgifter. Hertil kommer udgifter i organisationer og foreninger, som leverer ydelser til husholdningerne. I midten af 1990’erne udgjorde det private forbrug i Danmark ca. 50% af BNP.<\/p>\n
Eksklusiv boliger<\/p>\n
<\/p>\n
Boliginvesteringer<\/b><\/p>\n
Renovering af boliger samt opf\u00f8relse af nye boliger<\/p>\n
Ting som k\u00f8b af bil osv. h\u00f8rer ikke ind under denne post, men derimod under privat forbrug<\/p>\n
<\/p>\n
Erhvervsinvesteringer forventes at stige<\/b><\/p>\n
Under finanskrisen har virksomhederne ikke investeret i s\u00e5 stor grad<\/p>\n
Grunden til at man s\u00e5 forventer at erhvervsinvesteringer vil stige efter krisen er, at virksomhederne forventer en st\u00f8rre eftersp\u00f8rgsel<\/p>\n
Til forventning om st\u00f8rre eftersp\u00f8rgsel, begynder virksomhederne igen at investere<\/p>\n
En form for opsparet behov for investering<\/p>\n
<\/p>\n
Tjenesteeksport<\/b><\/p>\n
P\u00e5virkes is\u00e6r af<\/p>\n
<\/p>\n
OBS<\/b>.<\/p>\n
BNP + import skal give eksport + forbrug + investeringer<\/p>\n
Forsyningsbalancen<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
BNP = <\/b>BVT + produktskatter<\/p>\n
BVT<\/b> = BNP – produktskatter<\/p>\n
BFI<\/b> = BNP – produktskatter – produktionsskatter<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Offentlige forbrug<\/b><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Kausalitet<\/b>, \u00e5rsagssammenh\u00e6ng<\/p>\n \n<\/li>\n<\/ul>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n