Finanspolitik – Noter<\/b><\/p>\n
fra ny l\u00e6rer: Christian<\/p>\n
Tidligere arbejdet hos dansk arbejdsgiver forening og finansministeriet.<\/p>\n
<\/p>\n
Til skriftlig eksamen!!!<\/b><\/p>\n
Hvorfor er der et stort vedvarende overskud p\u00e5 den danske betalingsbalance?<\/p>\n
Det er et udtryk for at vi udskyder forbrug, vi sparer op<\/p>\n
Vi har en stor generation (vores for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre), der sparer op til pension, det gr\u00e5 guld sparer op i stor stil<\/p>\n
S\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt vil det vende, n\u00e5r de begynder at forbruge af disse penge<\/p>\n
P\u00e5 et tidspunkt bliver det konverteret til forbrug<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Vigtigt til eksamen<\/p>\n
, jf. bilag ?<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Pengepolitik – Noter<\/b><\/p>\n
Man forventer at der vil ske det samme i Danmark som i Schweiz, derfor k\u00f8ber man kroner<\/p>\n
Derfor er nationalbanken n\u00f8dt til at s\u00e6nke renten og udbyde flere kroner, for ikke at kursen p\u00e5 kroner skal ryger over gr\u00e6nsen ved ERM2 samarbejdet<\/p>\n
<\/p>\n
S\u00e6nke renten = obligationer bliver mindre attraktive, der bliver k\u00f8bt f\u00e6rre obligationer og dermed ogs\u00e5 f\u00e6rre danske kroner<\/p>\n
<\/p>\n
N\u00e5r kursen n\u00e6rmer sig gr\u00e6nsen, vil investorerne normalt t\u00e6nke, at nu falder den, derfor vil de normalt s\u00e6lge kroner, og s\u00e5 vil kursen falde, alts\u00e5 er nationalbanken normalt ikke n\u00f8dt til at intervenere<\/p>\n
<\/p>\n
Hvis kursen p\u00e5 kroner falder voldsomt, har ECB pligt til at g\u00e5 ind og hj\u00e6lpe nationalbanken med at k\u00f8be kroner, og dermed h\u00e6ve\/fastholde kursen<\/p>\n
<\/p>\n
Overskud p\u00e5 betalingsbalancen, alts\u00e5 mere eksport end import, vil alt andet lige betyde et opadg\u00e5ende pres p\u00e5 kronekursen, alts\u00e5 kronen vil bliver mere v\u00e6rd, det er det der er sket i Danmark i de seneste mange \u00e5r<\/p>\n
Det skyldes at n\u00e5r udlandet k\u00f8ber vores varer, er de n\u00f8dt til ogs\u00e5 at k\u00f8be kroner<\/p>\n
<\/p>\n
Den effektive kronekurs er faldet i 2015, hvilket i h\u00f8j grad skyldes at dollaren er styrket<\/p>\n
<\/p>\n
Underskud p\u00e5 de offentlige finanser vil betyde en sv\u00e6kkelse af kronen, da det vil betyde mindre tillid til dansk \u00f8konomi, hvilket vil betyde, at man er mindre interesseret i at k\u00f8be valutaen, obligationer osv.<\/p>\n
<\/p>\n
1980\u2019erne, stort rentesp\u00e6nd mellem D-mark og danske kroner, dette rentesp\u00e6nd er blevet mindre og mindre. Det skyldes at investorerne skulle have en kompensation for at investere i Danmark, det skal de ikke l\u00e6ngere. S\u00e5 indf\u00f8rte man ogs\u00e5 fastkurspolitik over for D-mark, hvilket ogs\u00e5 har hjulpet med at give mere tillid<\/p>\n
<\/p>\n
Pengepolitik<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
Renten har afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 niveauet af b\u00e5de forbrug og investeringer. En h\u00f8jere rente vil alt andet lige h\u00e6ve prisen p\u00e5 penge og derved d\u00e6mpe forbrug og investeringer. Det vil p\u00e5 samme tid g\u00f8re det mere attraktivt at udskyde forbruget og stille st\u00f8rre krav til kapitalafkastet p\u00e5 investeringer.<\/p>\n
<\/p>\n
H\u00f8jere rente vil derfor sv\u00e6kke den samlede eftersp\u00f8rgsel i samfundet med en r\u00e6kke velkendte afledede effekter til f\u00f8lge, herunder bl.a. fald i besk\u00e6ftigelsen, reduktion i importen og et nedadg\u00e5ende pres p\u00e5 priserne.<\/p>\n
<\/p>\n
Disse effekter svarer i udgangspunktet til effekterne ved at f\u00f8re en stram finanspolitik. Der er dog v\u00e6sentlige forskelle. Mens pengepolitikken rammer bredt og p\u00e5 alle niveauer af samfunds\u00f8konomien er det muligt at tilrettel\u00e6gge finanspolitikken, s\u00e5 den har et mere specifikt sigte. En stigning i fx ejendomsv\u00e6rdibeskatningen kan s\u00e5ledes fungere som b\u00e5de et led i en restriktiv finanspolitik og et \u00f8nske om at l\u00e6gge en generel d\u00e6mper p\u00e5 boligpriserne. Det kan fx v\u00e6re situationen, hvis det sk\u00f8nnes, at boligpriserne udvikler sig uhensigtsm\u00e6ssigt. P\u00e5 den m\u00e5de kan finanspolitikken tilrettel\u00e6gges, s\u00e5ledes at den har en m\u00e5lrettet og direkte effekt p\u00e5 samfunds\u00f8konomien (i dette tilf\u00e6lde eftersp\u00f8rgselsh\u00e6mmende).<\/p>\n
<\/p>\n
Ved anvendelse af pengepolitikken (fx hos ECB) g\u00f8res brug af den pengepolitiske transmissionsmekanisme. Mekanismen er udtryk for, at \u00e6ndringer i \u00a0\u00a0vil p\u00e5virke forbrug og investeringer og dermed den samlede eftersp\u00f8rgsel i samfundet. \u00c6ndringen i eftersp\u00f8rgslen vil i sidste ende p\u00e5virke prisniveauet i op- eller nedadg\u00e5ende retning. De real\u00f8konomiske effekter kan v\u00e6re l\u00e6ngere tid om at materialisere sig, end det er tilf\u00e6ldet ved anvendelse af en direkte aktiv finanspolitik. Effekterne er samtidig mere usikre end tilf\u00e6ldet er i forbindelse med finanspolitikken. En lavere rente antages i reglen at f\u00f8re til st\u00f8rre forbrug og flere investeringer, men der er flere aspekter i samfunds\u00f8konomien som i den konkrete situation vil p\u00e5virke gennemslaget af renteneds\u00e6ttelsen.<\/p>\n
<\/p>\n
Der vil v\u00e6re forskydninger over tid mellem en \u00e6ndring i renten og \u00e6ndringerne i priserne, hvilket betyder, at centralbankerne alene agerer p\u00e5 forventningen til prisudviklingen p\u00e5 mellemlang sigt (2-3 \u00e5r). Effekten af transmissionsmekanismen afh\u00e6nger naturligvis ogs\u00e5 af, horvidt en neds\u00e6ttelse af renten hos ECB n\u00e5r ud til forbrugere og virksomheder.<\/p>\n
<\/p>\n
Det faktum at centralbankerne kan p\u00e5virke valutakursen dels via \u00e6ndringer i renten (p\u00e5 v\u00e6rdipapirer med kort l\u00f8betid, fx indskudsbeviser) men ogs\u00e5 via direkte markedsoperationer (k\u00f8b og salg af fremmed valuta mod kroner) er kernen i den f\u00f8rte pengepolitik i Danmark. Den danske pengepolitik er alene dikteret af \u00f8nsket om at holde en fast kurs p\u00e5 danske kroner mod euro (746,038). Pengepolitikken er s\u00e5ledes i Danmark i s\u00e6rlig grad t\u00e6t knyttet til valutapolitikken.<\/p>\n
<\/p>\n
Kursen p\u00e5 danske kroner er bestemt af udbud og eftersp\u00f8rgsel efter valuta. En mindre del af denne eftersp\u00f8rgsel finder sted som f\u00f8lge af handel med varer og tjenester p\u00e5 tv\u00e6rs af Danmarks gr\u00e6nser. Langt st\u00f8rstedelen finder sted som f\u00f8lge af kapitalbev\u00e6gelser. I et fastkursregime som det danske har markedsdeltagerne p\u00e5 valutamarkederne i sig selv en stabiliserende effekt p\u00e5 kronekursen. Er kronen ved at st\u00f8de mod loftet vil det skabe forventning om et fald i kronekursen, hvilket i sig selv vil skabe et overudbud af kroner p\u00e5 valutamarkedet.<\/p>\n
<\/p>\n
Ved at knytte den danske krone til euroen vil konsekvensen v\u00e6re, at den danske inflation er p\u00e5 samme niveau som i euroomr\u00e5det. Argumentet er, at en h\u00f8jere inflation i Danmark vil f\u00f8re til ringere konkurrenceevne over for udlandet. Dette vil resultere i vigende besk\u00e6ftigelse i eksportsektoren og de importkonkurrerende erhverv, hvilket, alt andet lige, vil skabe et nedadg\u00e5ende pres p\u00e5 priserne. Empirisk er der ogs\u00e5 god overensstemmelse mellem prisudviklingen i eurozonen og i Danmark.<\/p>\n
<\/p>\n
Danmark benytter s\u00e5ledes ikke renten som aktivt \u00f8konomisk styringsv\u00e6rkt\u00f8j p\u00e5 samme m\u00e5de som finanspolitikken. En neds\u00e6ttelse af renten for at stimulere \u00f8konomien ville alt andet lige f\u00f8re til, at kronekursen ville sv\u00e6kkes og ryge ud af det fastsatte b\u00e5nd over for euroen. Man har truffet beslutning om, at fordelene ved et fastkurssamarbejde overstiger de fordele der m\u00e5tte v\u00e6re ved en flydende valutakurs.<\/p>\n
<\/p>\n
Hvad der er mindre oplagt er, at den f\u00f8rte pengepolitik i Danmark ogs\u00e5 stiller betydelige krav til den f\u00f8rte finanspolitik. Det er s\u00e5ledes, alene af hensyn til den f\u00f8rte pengepolitik, ikke muligt at f\u00f8re en vedvarende ekspansiv finanspolitik med permanent h\u00f8j inflation og budgetunderskud til f\u00f8lge. En vedvarende h\u00f8jere inflation ville i sig selv skabe forventninger om en nedskrivning af kronens v\u00e6rdi (devaluering). Der er heller ingen tvivl om, at frav\u00e6ret af pengepolitikken som styringsv\u00e6rkt\u00f8j stiller st\u00f8rre krav til disciplinen af is\u00e6r den f\u00f8rte finans- og arbejdsmarkedspolitik (l\u00f8npriskonkurrenceevne).<\/p>\n
<\/p>\n
Hovedform\u00e5let med pengepolitikken er i de fleste lande at sikre stabile priser. Det prim\u00e6re m\u00e5l for ECB er p\u00e5 samme m\u00e5de at sikre prisstabilitet i euroomr\u00e5det. Det konkrete m\u00e5l er at holde inflationen under, men t\u00e6t p\u00e5 2 pct. Som udgangspunkt vil det s\u00e5ledes g\u00e6lde, at Danmark opn\u00e5r prisstabilitet alene ved at lade kronekursen f\u00f8lge euro. Danmark adapterer eurozonens m\u00e5l om prisstabilitet.<\/p>\n
<\/p>\n
Det overordnede m\u00e5l om stabile priser skyldes, at der i dag er bred enighed om, at pengepolitikken i det lange l\u00f8b ikke har real\u00f8konomisk virkning, men kun p\u00e5virker inflationen. Phillipskurven antager fx, at et permanent lavere ledighedsniveau kan opn\u00e5s, hvis man accepterer en h\u00f8jere inflation. Det har senere vist sig ikke at holde stik.<\/p>\n
<\/p>\n
ECB f\u00f8lger et inflationsm\u00e5lsregime som er fleksibelt. Det betyder, at ECB kun i s\u00e6rlige situationer benytter renten som v\u00e6rkt\u00f8j til at stimulere \u00f8konomierne i eurozonen.<\/p>\n
<\/p>\n
ECB er i mindre omfang orienteret mod kursen p\u00e5 euro over for de \u00f8vrige store valutaer.<\/p>\n
<\/p>\n
Der er en r\u00e6kke grunde til, at gr\u00e6nsen er to procent og ikke nul. Erfaringen har vist at l\u00f8nninger er stive nedadtil. Med en vis inflation er der mulighed for at strukturelle sk\u00e6vheder i b\u00e5de l\u00f8nninger og prisen p\u00e5 varer og tjenester over tid kan tilpasse sig, hvis behovet opst\u00e5r. Falder produktiviteten fx i en del af \u00f8konomien s\u00e5ledes at l\u00f8nningerne er for h\u00f8je kan en vis inflation over tid r\u00e5de bod p\u00e5 dette. Endvidere er gr\u00e6nsen fastsat for at minimere risikoen for deflation.<\/p>\n
<\/p>\n
Deflation vil betyde udskydelse af forbrug og investeringer alene som konsekvens af forventningen om faldende priser. I en situation med h\u00f8je g\u00e6ldsbyrder hos enten befolkningen eller virksomhederne vil deflation betyde en stigning i den reale g\u00e6ldsbyrde. Det kan i sig selv f\u00f8re til finansiel ustabilitet. Endelig vil en rente n\u00e6r nul i praksis betyde, at centralbanken mister renten som pengepolitisk instrument.<\/p>\n
<\/p>\n
Pengepolitikken er i v\u00e6sentligt mindre omfang end tidligere interesseret i at styre efter specifikke m\u00e5l for pengem\u00e6ngden. Grunden er, at der ikke l\u00e6ngere er nogen entydig sammenh\u00e6ng mellem pengem\u00e6ngden og inflationen i et samfund.<\/p>\n
<\/p>\n
https:\/\/www.ecb.europa.eu\/mopo\/html\/index.en.html<\/a><\/p>\n <\/p>\n