{"id":669,"date":"2017-01-20T23:11:14","date_gmt":"2017-01-20T23:11:14","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=669"},"modified":"2017-01-20T23:47:56","modified_gmt":"2017-01-20T23:47:56","slug":"inflation","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/inflation\/","title":{"rendered":"Inflation (b niveau)"},"content":{"rendered":"<p><b>Kapitel 16 \u2013 Inflation<\/b><\/p>\n<p>At priserne stiger hvert \u00e5r kaldes for inflation. Helt pr\u00e6cist taler man om <b><i>inflation<\/i><\/b>, n\u00e5r der forekommer <b>vedvarende stigninger i priserne<\/b>.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Inflationen i Danmark, 1999-2009<\/b><\/p>\n<table>\n<tbody>\n<tr>\n<td><i>Kilde: Statistisk Ti\u00e5rsoversigt 2009; Nyt fra Danmakrs Statistik, nr. 12., 2010. Senest opdateret marts 2010.<\/i><\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td><b>Gennem-<\/b><\/p>\n<p><b>snitlig \u00e5rlig procent-<\/b><\/p>\n<p><b>vis stigning i:<\/b><\/td>\n<td><b>1999<\/b><\/td>\n<td><b>2000<\/b><\/td>\n<td><b>2001<\/b><\/td>\n<td><b>2002<\/b><\/td>\n<td><b>2003<\/b><\/td>\n<td><b>2004<\/b><\/td>\n<td><b>2005<\/b><\/td>\n<td><b>2006<\/b><\/td>\n<td><b>2007<\/b><\/td>\n<td><b>2008<\/b><\/td>\n<td><b>2009<\/b><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Forbruger-<\/p>\n<p>pris-<\/p>\n<p>indekset<\/td>\n<td>2,5<\/td>\n<td>2,9<\/td>\n<td>2,4<\/td>\n<td>2,4<\/td>\n<td>2,1<\/td>\n<td>1,2<\/td>\n<td>1,8<\/td>\n<td>1,9<\/td>\n<td>1,7<\/td>\n<td>3,4<\/td>\n<td>1,3<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Netto-<\/p>\n<p>pris-<\/p>\n<p>indekset<\/td>\n<td>2,1<\/td>\n<td>3,1<\/td>\n<td>2,4<\/td>\n<td>2,5<\/td>\n<td>2,3<\/td>\n<td>1,4<\/td>\n<td>2,0<\/td>\n<td>2,0<\/td>\n<td>1,9<\/td>\n<td>3,7<\/td>\n<td>2,1<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p><b>Inflationens uheldige virkninger:<\/b><\/p>\n<p>Det er der flere grunde til. Inflation har nogle uheldige samfunds\u00f8konomiske virkninger:<\/p>\n<ul>\n<li>Forringer konkurrenceevnen<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>\u00c6ndrer indkomst- og formuefordelingen<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Skaber usikkerhed<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>G\u00e5r mest ud over de fattige. Fx vil det v\u00e6re dem der mister deres arbejde f\u00f8rst, n\u00e5r konkurrenceevnen bliver forringet.<\/p>\n<p>Deres k\u00f8bekraft bliver ligeledes h\u00e5rdere ramt, da det er v\u00e6rre for dem, hvis en liter m\u00e6lk stiger 1 krone, end det er for de rige.<\/p>\n<p>De rige k\u00f8ber ligeledes fast ejendom og aktier, som i et vist omfang f\u00f8lger med op, n\u00e5r vi har inflation. Derimod vil de fattige placere deres penge i banken, og de penge de f\u00e5r herfra bliver jo mindre v\u00e6rd, hvis priserne p\u00e5 de ting de kan k\u00f8be for pengene er steget.<\/p>\n<p>De rige har dermed mere gavn af inflation. Det g\u00e5r h\u00e5rdere ud over de fattige.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>\u00c5rsager til inflation:<\/p>\n<ol>\n<li><b>Eftersp\u00f8rgselsinflation:<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Prisstigninger, der skyldes en generelt stigende eftersp\u00f8rgsel i samfundet. Hvis eksempelvis indkomsterne \u00f8ges, stiger eftersp\u00f8rgslen efter forbrugsvarer. Herved presses prisen op p\u00e5 forbrugsvarerne, idet producenterne ser muligheden for at h\u00e6ve prisen og alligevel f\u00e5 afsat varerne.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>\u00a0\u00d8get eftersp\u00f8rgsel rykker eftersp\u00f8rgselskurverne til h\u00f8jre:<\/b><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/typo3temp\/pics\/eec4777129.png\"><img loading=\"lazy\" src=\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.gif\" alt=\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/typo3temp\/pics\/17354170b2.png\" width=\"240\" height=\"245\" \/><\/a><\/p>\n<p id=\"XZReNWV\"><img loading=\"lazy\" width=\"240\" height=\"245\" class=\"alignnone size-full wp-image-676 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58829901f1810.png\" alt=\"\" \/><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>Omkostningsinflation:<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Prisstigninger, der fortrinsvis skyldes for\u00f8gelse af produktionsomkostningerne.<\/p>\n<p><b>L\u00f8nstigninger &#8211; udbudskurven rykker til venstre:<\/b><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/fileadmin\/indhold\/Afig18-3.png\"><img loading=\"lazy\" src=\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.gif\" alt=\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/typo3temp\/pics\/cb2ada6cd0.png\" width=\"349\" height=\"285\" \/><\/a><\/p>\n<p id=\"tRPKcUS\"><img loading=\"lazy\" width=\"349\" height=\"285\" class=\"alignnone size-full wp-image-675 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298fb20194.png\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298fb20194.png 349w, https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298fb20194-300x245.png 300w\" sizes=\"(max-width: 349px) 100vw, 349px\" \/><\/p>\n<p><b>L\u00f8n-pris-spiralen:<\/b><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/fileadmin\/indhold\/figur182-%5bKonverteret%5d.png\"><img loading=\"lazy\" src=\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.gif\" alt=\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/typo3temp\/pics\/da68e97a21.png\" width=\"693\" height=\"44\" \/><\/a><\/p>\n<p id=\"kWgomFP\"><img loading=\"lazy\" width=\"693\" height=\"44\" class=\"alignnone size-full wp-image-674 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298f1f3f22.png\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298f1f3f22.png 693w, https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298f1f3f22-300x19.png 300w\" sizes=\"(max-width: 693px) 100vw, 693px\" \/><\/p>\n<p>Lidt som sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvad der kom f\u00f8rst, h\u00f8nen eller \u00e6gget. Forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de at det er en spiral, hvor det er sv\u00e6rt at sige hvad der kom f\u00f8rst.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>Importeret inflation:<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Inflation der skyldes, at priserne p\u00e5 importerede varer er steget. &#8211; typisk som f\u00f8lge af r\u00e5vareprisstigninger p\u00e5 det globale marked eller depreciering af landets valuta.<\/p>\n<ol>\n<li><b>Forventet inflation:<br \/>\n<\/b>Er man gennem l\u00e6ngere tid blevet v\u00e6nnet til, at priser og l\u00f8nninger stiger konstant, skabes der uvilk\u00e5rligt forventninger hos de fleste om, at s\u00e5dan vil det nok ogs\u00e5 g\u00e6lde i fremtiden.<\/li>\n<\/ol>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p><b>Eksempel &#8211; Hyperinflation i Zimbabwe<\/b><\/p>\n<p>Folk i Zimbabwe er vant til h\u00e5rde tider. Det afrikanske land h\u00f8rer til blandt verdens fattigste, og det regeres h\u00e5rdh\u00e6ndet af den diktatoriske pr\u00e6sident Mugabe, som h\u00e6mningsl\u00f8st har brugt centralbankens seddelpresse til at trykke sedler til at l\u00f8nne de politifolk og soldater, der holder ham ved magten. Denne vedvarende for\u00f8gelse af eftersp\u00f8rgslen har skabt inflation i en grad, som n\u00e6rmest er verdenshistorisk rekord \u2013 kun sl\u00e5et af Ungarns inflation i 1946.<\/p>\n<p>Det begyndte at g\u00e5 galt i februar 2007, hvor priserne i Zimbabwe steg med 76 pct. i forhold til m\u00e5neden f\u00f8r. Dette betegner \u00f8konomer som hyperinflation. \u00d8konomer har som tommelfingerregel at, at en m\u00e5nedlig inflation p\u00e5 over 50 pct. karakteriseres som hyperinflation. Det svarer til en \u00e5rlig inflation p\u00e5 omkring 13.000 pct.!<\/p>\n<p>Men festen stoppede ikke her for zimbabweanerne. I takt med at priserne steg, m\u00e5tte Mugabe trykke endnu flere penge til sine folk for at g\u00f8re dem tilfredse. Deres l\u00f8n skulle jo gerne f\u00f8lge med prisudviklingen for at beholde k\u00f8bekraften. Dette pressede priserne s\u00e5 h\u00f8jt op i l\u00f8bet af 2008, at en busbillet nogle dage i november kostede 20 mio. zimbabwe-dollars. Dagen efter kostede den 40 mio. dollars, alts\u00e5 en fordobling p\u00e5 kun et d\u00f8gn. Det svarer til en m\u00e5nedlig inflation p\u00e5 79.600.000.000 pct. P\u00e5 \u00e5rsbasis blev det til prisstigninger p\u00e5 89.700.000.000.000.000.000 pct.<\/p>\n<p>Centralbanken trykte 500 millioner dollar-sedler , som for en kort periode alts\u00e5 lige kunne betale et mindre antal busbilletter. Senere gik man over til 100 milliarder dollarsedler. Seddelpressen k\u00f8rte til sidst i d\u00f8gndrift og m\u00e5tte p\u00e5 et tidspunkt stoppe trykkeriet, da man l\u00f8b t\u00f8r for papir \u2013 den tyske papirleverand\u00f8r standsede leverancerne af frygt for ikke at f\u00e5 sin betaling. Desuden udl\u00f8b licensen til den software, som man anvendte i designet af sedlerne \u2013 den blev nemlig leveret af europ\u00e6iske centralbanker, som ogs\u00e5 var bekymrede over udsigten til ikke at modtage betaling.<\/p>\n<p>Inflationen i Zimbabwe skyldes f\u00f8rst og fremmest eftersp\u00f8rgselsinflation. Men s\u00e5 snart inflationen ryger i vejret p\u00e5 denne vanvittige m\u00e5de bliver det en selvforst\u00e6rkende, ond cirkel. Vi har alts\u00e5 en situation med forventet inflation. Hvis alle forventer, at gr\u00f8ntsagspriserne er fordoblet n\u00e6ste dag, s\u00e5 vil gr\u00f8nthandlerne naturligvis fordoble deres priser for at kunne f\u00f8lge med.<\/p>\n<p>N\u00e5r et land p\u00e5 denne m\u00e5de rammes af hyper inflation, reagerer befolkningen typisk p\u00e5 to m\u00e5der. For de mere velhavende handler man med hinanden i udenlandsk valuta, typisk amerikanske dollars. Der opst\u00e5r en slags parallel\u00f8konomi i dollars. For de mere j\u00e6vne borgere overg\u00e5r man til byttehandel. Generelt vil folk hurtigst muligt bruge indtjente penge p\u00e5 forbrug, mens pengene endnu er noget v\u00e6rd \u2013 og det vil i Zimbabwe sige samme dag. At l\u00e6gge penge til side vil naturligvis v\u00e6re t\u00e5beligt.<\/p>\n<p>I 2009 skiftede man alle sedlerne ud med nye for at starte p\u00e5 en frisk. De nye dollarsedler blev sat i oml\u00f8b med kursen 1 ny dollar = 1 billion (1.000.000.000.000) af de gamle dollars.<\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/typo3temp\/pics\/d98ccc8e8a.jpg\"><img loading=\"lazy\" src=\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.jpg\" alt=\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/typo3temp\/pics\/979e084329.jpg\" width=\"336\" height=\"331\" \/><\/a><\/p>\n<p id=\"wLDhSqn\"><img loading=\"lazy\" width=\"336\" height=\"331\" class=\"alignnone size-full wp-image-673 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298e5d566e.png\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298e5d566e.png 336w, https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298e5d566e-300x296.png 300w\" sizes=\"(max-width: 336px) 100vw, 336px\" \/><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/fileadmin\/indhold\/2-sedel-Mark.png\"><img loading=\"lazy\" src=\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.jpg\" alt=\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/typo3temp\/pics\/aeaa078fd6.png\" width=\"480\" height=\"217\" \/><\/a><\/p>\n<p id=\"YPIuZQo\"><img loading=\"lazy\" width=\"480\" height=\"217\" class=\"alignnone size-full wp-image-672 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298de9f337.png\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298de9f337.png 480w, https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298de9f337-300x136.png 300w\" sizes=\"(max-width: 480px) 100vw, 480px\" \/><\/p>\n<p>I 1923 oplevede Tyskland s\u00e5kaldt hyperinflation. Priserne steg s\u00e5 kraftigt, at seddelpressen i den tyske centralbank knapt nok kunne f\u00f8lge med. I august 1923 satte man 1 mio. mark sedler i oml\u00f8b, da priserne p\u00e5 dette tidspunkt steg med flere hundrede procent om ugen. Dette kan dog ikke hamle op med Zimbabwe.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>Pengem\u00e6ngdeinflation:<br \/>\n<\/b>\u00d8konomer af monetaristisk opfattelse mener imidlertid, at pengem\u00e6ngden har endog en ganske stor betydning for inflationen. Monetarisme er en \u00f8konomisk retning, der h\u00e6lder meget til den liberale ideologi. Monetaristerne argumenterer, at en stigning i pengem\u00e6ngden vil p\u00e5virke forbruget direkte. Borgernes stigende kontantbeholdning som f\u00f8lge af obligationssalg til Nationalbanken oms\u00e6ttes direkte til forbrug og genplaceres ikke som opsparing.<\/li>\n<\/ol>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p>Bek\u00e6mpelse af inflation:<\/p>\n<p>Inflation kan bek\u00e6mpes ved hj\u00e6lp af de \u00f8konomiske politikker, vi tidligere har gennemg\u00e5et. Som det fremg\u00e5r af den f\u00f8lgende oversigt, er der p\u00e5 det n\u00e6rmeste en skr\u00e6ddersyet politik til hver af de forskellige typer inflation:<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<table>\n<tbody>\n<tr>\n<td><b>\u00d8konomiske politikker til bek\u00e6mpelse af inflation<\/b><\/td>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Inflationstype<\/td>\n<td>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>\u00d8konomisk politik<\/p>\n<p>&nbsp;<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Eftersp\u00f8rgselsinflation<\/td>\n<td>&nbsp;<\/p>\n<p>Stram finanspolitik<\/p>\n<p>Stram pengepolitik<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Omkostningsinflation<\/td>\n<td>&nbsp;<\/p>\n<p>Stram indkomstpolitik<\/p>\n<p>Arbejdsmarkedspolitik<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Importeret inflation<\/td>\n<td>&nbsp;<\/p>\n<p>Revaluering<\/p>\n<p>(Stram pengepolitik)<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/p>\n<p>Pengem\u00e6ngdeinflation<\/td>\n<td>&nbsp;<\/p>\n<p>Pengepolitik<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p><b>\u00a0Inflationen i udvalgte lande, 1970-2009:<\/b><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/fileadmin\/indhold\/Afig18-4.png\"><img loading=\"lazy\" src=\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.gif\" alt=\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/typo3temp\/pics\/9a4be41bf8.png\" width=\"643\" height=\"327\" \/><\/a><\/p>\n<p id=\"PHvAHRO\"><img loading=\"lazy\" width=\"643\" height=\"327\" class=\"alignnone size-full wp-image-671 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298d006eb5.png\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298d006eb5.png 643w, https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298d006eb5-300x153.png 300w\" sizes=\"(max-width: 643px) 100vw, 643px\" \/><\/p>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p id=\"lbmBgba\">\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Kapitel 16 \u2013 Inflation At priserne stiger hvert \u00e5r kaldes for inflation. Helt pr\u00e6cist taler man om inflation, n\u00e5r der forekommer vedvarende stigninger i priserne. &nbsp; Inflationen i Danmark, 1999-2009 Kilde: Statistisk Ti\u00e5rsoversigt 2009; Nyt fra Danmakrs Statistik, nr. 12., 2010. Senest opdateret marts 2010. &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;<a class=\"moretag\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/inflation\/\"><span class=\"screen-reader-text\">L\u00e6s mere omInflation (b niveau)<\/span>[&#8230;]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":54,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v16.5 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Inflation (b niveau) - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/inflation\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Inflation (b niveau) - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Kapitel 16 \u2013 Inflation At priserne stiger hvert \u00e5r kaldes for inflation. Helt pr\u00e6cist taler man om inflation, n\u00e5r der forekommer vedvarende stigninger i priserne. &nbsp; Inflationen i Danmark, 1999-2009 Kilde: Statistisk Ti\u00e5rsoversigt 2009; Nyt fra Danmakrs Statistik, nr. 12., 2010. Senest opdateret marts 2010. &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;L\u00e6s mere omInflation (b niveau)[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/inflation\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2017-01-20T23:47:56+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"6 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/inflation\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"file:\/\/\/C:\\\\Users\\\\Thomas\\\\AppData\\\\Local\\\\Temp\\\\msohtmlclip1\\\\01\\\\clip_image001.gif\",\"contentUrl\":\"file:\/\/\/C:\\\\Users\\\\Thomas\\\\AppData\\\\Local\\\\Temp\\\\msohtmlclip1\\\\01\\\\clip_image001.gif\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/inflation\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/inflation\/\",\"name\":\"Inflation (b niveau) - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/inflation\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2017-01-20T23:11:14+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-20T23:47:56+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/inflation\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/inflation\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/inflation\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"International \\u00f8konomi notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Inflation (b niveau)\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/669"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=669"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/669\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":781,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/669\/revisions\/781"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/54"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=669"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}