<\/p>\n
En r\u00e6kke milj\u00f8problemer kan v\u00e6re :<\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- Overudnyttelse af naturresurser som fiskebestande, skove og grundvandsbeholdninger.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
- \n
- Forurenende affaldsprodukter kommer ikke igennem noget marked, som medf\u00f8rer, at den som forurener kommer til at betale for skadevirkningerne, og derfor tager man s\u00e5 ikke hensyn hertil.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Milj\u00f8politik fors\u00f8ger at \u00e6ndre rammerne for beslutningstagerne i et \u00f8konomisk system, s\u00e5ledes at akt\u00f8rerne tager hensyn til milj\u00f8konsekvenserne af deres handlinger. Idealet er f\u00f8rst at fastl\u00e6gge milj\u00f8m\u00e5lene, hvor fordele og ulemper er blevet overvejet. Dern\u00e6st v\u00e6lges reguleringsinstrumenter, som kan sikre, at milj\u00f8m\u00e5lene realiseres til de lavest mulige samfundsm\u00e6ssige omkostninger.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Milj\u00f8- og ressourceproblemer <\/b><\/p>\n
<\/p>\n
P\u00e5 lokal plan:<\/p>\n
P\u00e5virkes af luftforurening og luftgener <\/i>fra industri og trafik<\/p>\n
<\/p>\n
Eksempel:<\/p>\n
Bilernes udledning \u00e0 luftsvejssygdomme \/ skader p\u00e5 bygninger<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
P\u00e5 national plan:<\/p>\n
P\u00e5virkes af ophobning af affald og forureningen af grundvand, vandl\u00f8b og de omkringliggende have<\/i><\/p>\n
\u00a0<\/i><\/p>\n
Eksempel p\u00e5 disse problemer:<\/p>\n
- \n
- Industriens og husholdningernes udledning af spildevand<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Landbruget (g\u00f8dningsforbrug \u00e0 nedsivning af nitrat \u00e0 forurener grundvand og vandl\u00f8b \u00e0siver videre ud i haverne \u00e0 giver anledning til iltsvind \u00e0 fisked\u00f8d)<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
P\u00e5 globalt plan:<\/p>\n
Problem for os og vore naboland<\/p>\n
Skyldes is\u00e6r afbr\u00e6ndingen af kul i kraftv\u00e6rkerne, men h\u00f8je skorstene \u201dfordeler\u201d forureningen til de andre lande (ligesom vi modtager noget af deres svovlforurening).<\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- Luften forurenes med svovldioxid som med nedb\u00f8rens nedf\u00e6ldes som sur regn \u00e0 g\u00e5r ud over skovene \u00e0 skovene d\u00f8r<\/li>\n<\/ul>\n
\u00a0<\/i><\/p>\n
Nedbrydning af ozonlaget og drivhuseffekten er i \u00f8jeblikket de to store problemer p\u00e5 det globale plan<\/p>\n
<\/p>\n
Ozonlaget:<\/p>\n
- \n
- Ligger atmosf\u00e6ren \u00e0 beskytters os mod solens str\u00e5ler<\/li>\n<\/ul>\n
Fjerne man dette lag \u00f8ges risikoen for bl.a. hudkr\u00e6ft.<\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- Udslip af CFC \u2013 gasser freon) er truslen mod ozonlaget.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Bruges i fx skumplast, k\u00f8leskabe, sprayd\u00e5ser og som opl\u00f8sningsmiddel.<\/p>\n
<\/p>\n
Mange lande blev enige om at reducere brugen af CFC<\/p>\n
<\/p>\n
Blev forbud i DK i 1995<\/p>\n
<\/p>\n
Bruges stadig i fattiglande<\/p>\n
Unders\u00f8gelser tyder p\u00e5, at den globale indsats p\u00e5 dette omr\u00e5de har bremset nedbrydningen af ozonlaget.<\/p>\n
<\/p>\n
Opm\u00e6rksomme p\u00e5:<\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- Global opvarmning \u2013 og som frygtes at udvikle sig katastrofalt, hvis der ikke g\u00f8res en indsats nu.<\/li>\n
- Stigning i produktion medf\u00f8rer mangel p\u00e5 vigtige naturressourcer<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Hvis man foruds\u00e6tter, at u-landene skal op p\u00e5 samme velf\u00e6rdsniveau som i \u2013 landene, vil ressourceproblemet melde sig hurtigt.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Milj\u00f8politik \u2013 i bredt perspektiv <\/b><\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- \u00d8konomer har historisk set ikke besk\u00e6ftiget sig med milj\u00f8politik<\/li>\n
- Milj\u00f8problemerne har haft en tilbagetrukket rolle<\/li>\n
- De \u00f8konomiske teorier udviklet i en tid, hvor forurening og ressourcemangel ikke var et problem<\/li>\n<\/ul>\n
Hvorfor er det ikke et problem?<\/b><\/p>\n
- \n
- \u00d8konomer tror p\u00e5, at markedsmekanismen l\u00f8ser \u00f8konomiske problemer, herunder ogs\u00e5 milj\u00f8problemer(forventes der mangel p\u00e5 en given ressource, vil prisen p\u00e5 denne nemlig stige og dermed d\u00e6mpe forbruget af den)<\/li>\n<\/ul>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
Hvorfor er det et problem?<\/b><\/p>\n
- \n
- For f\u00e5 ressourcer: Man ikke kan v\u00e6re sikker p\u00e5, at det nuv\u00e6rende forbrug af ressourcer efterlader tilstr\u00e6kkelige m\u00e6ngder til fremtidens generationer. Vi ved jo ikke hvilke behov, der skal tilfredsstilles i fremtiden.<\/li>\n
- Forurening: kan ikke tackles af markedsmekanismen. Den frie konkurrence g\u00f8r det sv\u00e6rt for virksomhederne at tage milj\u00f8hensyn.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Milj\u00f8politiske indgreb:<\/b> N\u00e5r staten griber ind i markedsmekanismen for at l\u00f8se milj\u00f8problemer<\/p>\n
<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
Afgift p\u00e5 drikkevand<\/b><\/p>\n
- \n
- Et eksempel p\u00e5 milj\u00f8politik, hvis hensigten er at d\u00e6mpe forbruget af vand.<\/li>\n
- Men er hensigten at opsuge k\u00f8bekraft generelt eller f\u00e5 penge i statskassen, er det et finanspolitisk indgreb.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
To typer milj\u00f8politiske indgreb<\/b><\/p>\n
- \n
- Administrative indgreb<\/li>\n
- \u00d8konomiske indgreb<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Global opvarmning -\u00e5rsager og konsekvenser:<\/i><\/b><\/p>\n
- \n
- 1980\u2019erne -> f\u00f8rste gang man blev for alvor opm\u00e6rksom p\u00e5, at kloden blev varmer og varmere<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Skyldes bl.a. \u00f8get CO2-udslip og andre drivhusgasser<\/li>\n
- Snakkede om drivhuseffekten -> er siden en central plads i milj\u00f8debatten<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Klimaet \u00e6nders:<\/i><\/b><\/p>\n
- \n
- Drivhusgaserne forhindre varmen i at forsvinde, p\u00e5 grund af at de reflekterer varmestr\u00e5lerne, s\u00e5 den del af varemen beholdes p\u00e5 jorden.<\/li>\n
- Drivhus udtrykket kommer deraf:<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Drivhuset holder p\u00e5 varmen og dermed er betingelsen for alt liv inden i drivhuset<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Energiforbruget er den prim\u00e6re \u00e5rsag til stigningen i CO2-udslip.<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Den energi som alts\u00e5 laves ved forbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndstoffer: fx til<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Transportsektoren<\/li>\n
- Kraftv\u00e6rkerne<\/li>\n
- Opvarmning af boliger<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Drivhuseffekten er et globalt milj\u00f8problem<\/li>\n
- Der sker ogs\u00e5 meget f\u00e6ldning af den tropiske regnskov<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Det er med til forv\u00e6rre den globale opvarmning<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Planterne optager CO2 -> indtil nu har det stabiliseret luftens m\u00e6ngde af CO2<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Global opvarmning – indtil nu<\/i><\/b><\/p>\n
- \n
- De fleste klimaeksperter<\/b> tror, at den globale opvarmning skyldes \u00f8get udslip af de menneskeskabte drivhusgasser<\/b>, som prim\u00e6rt best\u00e5r af CO2<\/b>. Dette har blandt andet gjort at den globale middeltemperatur fra 1906-2005 er steget med 0,74 grader.<\/b><\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
- \n
- Det varmere klima g\u00f8r at havvandet udvidet sig<\/b>, som dermed g\u00f8r det globale havniveau er stigende<\/b>. Og isen p\u00e5 nord- og sydpolen er begyndt at smelte<\/b> som ogs\u00e5 har gjort at havniveauet stiger. Og dermed har det globale havniveau steget med 17 centimeter i l\u00f8bet af det 20. \u00e5rhundrede<\/b>.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
![\"http:\/\/iob.systime.dk\/fileadmin\/_processed_\/csm_Bfig15-4_7f63c9f6cd.png\"](\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588298815e747.png\")
<\/p>\n- \n
- For at se p\u00e5 hvordan det har p\u00e5virket Danmark, kan det ses p\u00e5 billedet ovenfor, hvor temperaturen er m\u00e5lt siden 1874<\/b>. Og indtil 2009<\/b> er middeltemperaturen steget med n\u00e6sten 1,5 grader celsius. VIS<\/b><\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
- \n
- Det medf\u00f8rer at for\u00e5ret kommer tidligere <\/b>og efter\u00e5ret varer l\u00e6ngere<\/b>. Og m\u00e5lt fra 2009, s\u00e5 var \u00e5rene 2006, 2007 og 2008 de varmeste \u00e5r siden 1874.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Fremtidige temperaturstigninger – if\u00f8lge IPCC<\/i><\/b><\/p>\n
- \n
- IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change)\u00a0 er FN\u2019s Kilmapanel, som har til opgave at frembringe viden om den globale opvarmning.<\/li>\n
- \u00a0IPCC anses af mange for at v\u00e6re den mest trov\u00e6rdige kilde til oplysninger om den globale opvarmning.<\/li>\n<\/ul>\n
Fremtidige temperaturstigninger:<\/b><\/p>\n
- \n
- IPCC har sk\u00f8nnet, at temperaturen sandsynligvis frem til 2080 – 2090 vi stige med 1,8 – 4,0 grader<\/li>\n
- Et mere optimistisk og der med mindre sandynligt, sk\u00f8n er at temperaturen vil stige med 1,1 – 2,9 grader.<\/li>\n
- Men g\u00e5r det helt galt kan det ende med stigerninger op mod omegnen af 2,4 – 6,4 grader.<\/li>\n<\/ul>\n
Konsekvenser:<\/b><\/p>\n
- \n
- De stigende temperaturer vil opvarme verdenshavende og dermed afsmelte store dele af isen ved polerne, hvilket vil \u00f8ge havvandsstanden.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
- \n
- Vandstanden forventes at stige med 18-59 cm frem til 2080 – 2090 if\u00f8lge IPCC<\/li>\n
- Og afsmeltning af isen p\u00e5 polerne kan m\u00e5ske frig\u00f8re nogle kr\u00e6fter, som man endnu ikke kender til. (M\u00e5ske \u00f8ges udslippet af metan, n\u00e5r store nedfrosne omr\u00e5der i Sibirien pludselig t\u00f8r op)<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Konsekvenser:<\/i><\/b><\/p>\n
Vil f\u00e5 alvorlige konsekvenser for livsbetingelserne for de fleste mennesker i verden (hvis prognosen holder). Voldsommere vejr de fleste steder i verden \u00e0 st\u00f8rre udsving i temperaturer og nedb\u00f8r, flere voldsomme storme og orkaner.<\/p>\n
- \n
- T\u00f8rkeperioder<\/li>\n
- Perioder med meget nedb\u00f8r<\/li>\n
- Oversv\u00f8mmelse<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Disse vejr-m\u00e6ssige konsekvenser vil medf\u00f8re yderligere konsekvenser (for livsbetingelser):<\/p>\n
- \n
- Vil betyde sult og mangel p\u00e5 drikkevand<\/i>. \u00e0 Mulig konsekvens: stigende antal \u201dklimaflygtninge<\/b>\u201d.<\/li>\n
- Stigningen i havvandet<\/b> is\u00e6r g\u00e5 ud over lavtliggende lande som Holland, og nogle \u00f8-samfund i Stillehavet vil n\u00e6rmest forsvinde.<\/li>\n
- Flere dyrearter vil ikke kunne overleve<\/b> under de \u00e6ndrede betingelser \u2013 fx dyrene ved polerne<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Forskelligt hvilke konsekvenser det vil f\u00e5 forskellige steder i verden:<\/p>\n
Asymmetri mellem \u201ddrivhusskurkene\u201d og \u201ddrivhusofrene\u201d <\/b><\/p>\n
- \n
- Rige industrilande st\u00e5r for st\u00f8rstedelen af CO2-udslippet – vil slippe billigere end de fattige u-lande i Latinamerika, Afrika og Asien<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
- \n
- Danmark<\/b>: Vil n\u00e6rme sig klimaet i Sydfrankrig<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Varmere somre med flere voldsomme regnbyger<\/li>\n
- Mildere vintre, men med st\u00f8rre snefald i perioder<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Omr\u00e5der i Afrika<\/b>: Ramt af t\u00f8rke og \u00f8rkendannelse \u2013 umuligg\u00f8re landbrugsproduktion<\/li>\n
- Asien<\/b>: Oversv\u00f8mmelser<\/li>\n
- Latinamerika<\/b>: Tropisk regnskov erstattes af savanne, dyre og planteliv forsvinder<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Store samfunds\u00f8konomiske konsekvenser<\/b>:<\/p>\n
- \n
- Produktionen og dermed velstanden p\u00e5virkes i mange lande (is\u00e6r landbrugserhvervet)<\/li>\n
- Mange udgifter til at udbedre skader (naturkatastrofer)<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Stern-rapporten fra 2006 siger, at hvis man ikke g\u00f8r noget, vil omkostningerne i forbindelse med den globale opvarmning p\u00e5 lang sigt svare til 5% af det globale BNP hvert \u00e5r.<\/p>\n
<\/p>\n
Klimaskeptikere<\/i><\/b><\/p>\n
- \n
- De fleste klimaeksperter er n\u00e6sten enige om \u00e5rsagerne til og konsekvenserne af den globale opvarmning<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Nogle peger dog p\u00e5, at det blive endnu v\u00e6rre end det IPCC har forudsagt<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Henrik Svensmark mener, at temperatursvingninger p\u00e5 jorden skyldes<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Kosmisk str\u00e5ling fra rummet p\u00e5virker skydannelsen => jordens temperaturforhold<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Bj\u00f8rn Lomborg ligger mere v\u00e6gt p\u00e5 de positive effekter<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Bedre dyrkningsforhold i kolde egne<\/li>\n
- F\u00e6rre frostperioder,<\/li>\n
- Mv.<\/li>\n<\/ul>\n
Kilder:<\/p>\n
http:\/\/www.climateminds.dk\/ressourcerum\/klimaforstaaelse\/drivhusgasser\/<\/a><\/p>\n
- Bj\u00f8rn Lomborg ligger mere v\u00e6gt p\u00e5 de positive effekter<\/li>\n<\/ul>\n
- Kosmisk str\u00e5ling fra rummet p\u00e5virker skydannelsen => jordens temperaturforhold<\/li>\n<\/ul>\n
- Henrik Svensmark mener, at temperatursvingninger p\u00e5 jorden skyldes<\/li>\n<\/ul>\n
- Nogle peger dog p\u00e5, at det blive endnu v\u00e6rre end det IPCC har forudsagt<\/li>\n<\/ul>\n
- De fleste klimaeksperter er n\u00e6sten enige om \u00e5rsagerne til og konsekvenserne af den globale opvarmning<\/li>\n<\/ul>\n
- Asien<\/b>: Oversv\u00f8mmelser<\/li>\n
- Omr\u00e5der i Afrika<\/b>: Ramt af t\u00f8rke og \u00f8rkendannelse \u2013 umuligg\u00f8re landbrugsproduktion<\/li>\n
- Danmark<\/b>: Vil n\u00e6rme sig klimaet i Sydfrankrig<\/li>\n<\/ul>\n
- Stigningen i havvandet<\/b> is\u00e6r g\u00e5 ud over lavtliggende lande som Holland, og nogle \u00f8-samfund i Stillehavet vil n\u00e6rmest forsvinde.<\/li>\n
- Vil betyde sult og mangel p\u00e5 drikkevand<\/i>. \u00e0 Mulig konsekvens: stigende antal \u201dklimaflygtninge<\/b>\u201d.<\/li>\n
- De stigende temperaturer vil opvarme verdenshavende og dermed afsmelte store dele af isen ved polerne, hvilket vil \u00f8ge havvandsstanden.<\/li>\n<\/ul>\n
- Det medf\u00f8rer at for\u00e5ret kommer tidligere <\/b>og efter\u00e5ret varer l\u00e6ngere<\/b>. Og m\u00e5lt fra 2009, s\u00e5 var \u00e5rene 2006, 2007 og 2008 de varmeste \u00e5r siden 1874.<\/li>\n<\/ul>\n
- For at se p\u00e5 hvordan det har p\u00e5virket Danmark, kan det ses p\u00e5 billedet ovenfor, hvor temperaturen er m\u00e5lt siden 1874<\/b>. Og indtil 2009<\/b> er middeltemperaturen steget med n\u00e6sten 1,5 grader celsius. VIS<\/b><\/li>\n<\/ul>\n
- Det varmere klima g\u00f8r at havvandet udvidet sig<\/b>, som dermed g\u00f8r det globale havniveau er stigende<\/b>. Og isen p\u00e5 nord- og sydpolen er begyndt at smelte<\/b> som ogs\u00e5 har gjort at havniveauet stiger. Og dermed har det globale havniveau steget med 17 centimeter i l\u00f8bet af det 20. \u00e5rhundrede<\/b>.<\/li>\n<\/ul>\n
- De fleste klimaeksperter<\/b> tror, at den globale opvarmning skyldes \u00f8get udslip af de menneskeskabte drivhusgasser<\/b>, som prim\u00e6rt best\u00e5r af CO2<\/b>. Dette har blandt andet gjort at den globale middeltemperatur fra 1906-2005 er steget med 0,74 grader.<\/b><\/li>\n<\/ul>\n
- Planterne optager CO2 -> indtil nu har det stabiliseret luftens m\u00e6ngde af CO2<\/li>\n<\/ul>\n
- Det er med til forv\u00e6rre den globale opvarmning<\/li>\n<\/ul>\n
- Den energi som alts\u00e5 laves ved forbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndstoffer: fx til<\/li>\n<\/ul>\n
- Energiforbruget er den prim\u00e6re \u00e5rsag til stigningen i CO2-udslip.<\/li>\n<\/ul>\n
- Drivhuset holder p\u00e5 varmen og dermed er betingelsen for alt liv inden i drivhuset<\/li>\n<\/ul>\n
- 1980\u2019erne -> f\u00f8rste gang man blev for alvor opm\u00e6rksom p\u00e5, at kloden blev varmer og varmere<\/li>\n<\/ul>\n
- \u00d8konomer tror p\u00e5, at markedsmekanismen l\u00f8ser \u00f8konomiske problemer, herunder ogs\u00e5 milj\u00f8problemer(forventes der mangel p\u00e5 en given ressource, vil prisen p\u00e5 denne nemlig stige og dermed d\u00e6mpe forbruget af den)<\/li>\n<\/ul>\n
- Hvis man foruds\u00e6tter, at u-landene skal op p\u00e5 samme velf\u00e6rdsniveau som i \u2013 landene, vil ressourceproblemet melde sig hurtigt.<\/li>\n<\/ul>\n
- Udslip af CFC \u2013 gasser freon) er truslen mod ozonlaget.<\/li>\n<\/ul>\n
- Ligger atmosf\u00e6ren \u00e0 beskytters os mod solens str\u00e5ler<\/li>\n<\/ul>\n
- Luften forurenes med svovldioxid som med nedb\u00f8rens nedf\u00e6ldes som sur regn \u00e0 g\u00e5r ud over skovene \u00e0 skovene d\u00f8r<\/li>\n<\/ul>\n
- Landbruget (g\u00f8dningsforbrug \u00e0 nedsivning af nitrat \u00e0 forurener grundvand og vandl\u00f8b \u00e0siver videre ud i haverne \u00e0 giver anledning til iltsvind \u00e0 fisked\u00f8d)<\/li>\n<\/ul>\n
- Industriens og husholdningernes udledning af spildevand<\/li>\n<\/ul>\n
- Forurenende affaldsprodukter kommer ikke igennem noget marked, som medf\u00f8rer, at den som forurener kommer til at betale for skadevirkningerne, og derfor tager man s\u00e5 ikke hensyn hertil.<\/li>\n<\/ul>\n