![\"http:\/\/ioa1.systime.dk\/typo3temp\/pics\/6663b03468.png\"](\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.png\")
<\/p>\nKap. 6 – Arbejdsmarkedet<\/p>\n
Prisen p\u00e5 arbejdskraft kaldes normalt l\u00f8nnen.
\nL\u00f8nnen anskuet ud fra et virksomhedssynspunkt:
\nL\u00f8nnen: \u2191
\n\u2193
\nOmkostninger: \u2191
\n\u2193
\nVarepriser: \u2191
\n\u2193
\nKonkurrenceevne: \u2193
\n\u2193
\nArbejdsl\u00f8shed: \u2191
\nHolder r\u00e6sonnementet ? Hvad mener du ?
\nNej, fordi fx omkostningerne ikke beh\u00f8ver at stige n\u00e5r man giver l\u00f8nforh\u00f8jelser, da folk jo kan \u00f8ge produktiviteten\/effektiviteten, ved at bruge maskiner osv.<\/p>\n
L\u00f8nnen anskuet ud fra et husholdningssynspunkt:
\nL\u00f8nnen: \u2191
\n\u2193
\nDisponible indkomst: \u2191
\n\u2193
\nK\u00f8bekraft: \u2191
\n\u2193
\nEftersp\u00f8rgslen: \u2191
\n\u2193
\nProduktion: \u2191
\nHolder r\u00e6sonnementet ? Hvad mener du ?
\nNej<\/p>\n
Hvordan fasts\u00e6ttes prisen p\u00e5 arbejdskraft ?
\nLigev\u00e6gtsl\u00f8nnen fremkommer der hvor udbud = eftersp\u00f8rgsel efter arbejdskraft i en markeds\u00f8konomi. Husholdningerne udbyder arbejdskraft og virksomhederne eftersp\u00f8rger arbejdskraft.<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_588294b52c09f.png\")
<\/p>\n
Hvad afh\u00e6nger eftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft af ?
\n1. L\u00f8nnen.
\n2. Eftersp\u00f8rgslen efter de varer som arbejdskraften producerer f.eks. er eftersp\u00f8rgslen efter slagteriarbejdere afledt af eftersp\u00f8rgslen efter p\u00f8lser m.v.<\/p>\n
Hvorfor er eftersp\u00f8rgselskurven faldende fra venstre mod h\u00f8jre ?
\n1. Hvis l\u00f8nnen stiger bliver varerne dyrere og konkurrenceevnen forringes ( se ovenfor). Virksomhederne f\u00e5r sv\u00e6rere ved at afs\u00e6tte deres produktion og m\u00e5 fyre folk (=eftersp\u00f8rgsel efter arbejdskraft falder).
\n2. L\u00f8nstigningen g\u00f8r maskiner relativt billigere og virksomheden vil derfor substituere arbejdskraft med maskiner(= eftersp\u00f8rgsel efter arbejdskraft falder ).
\nHvordan m\u00e5ler man udbuddet af arbejdskraft ?
\nEgentligt b\u00f8r man se p\u00e5 det samlede antal arbejdstimer der bliver udbudt, men i mangel af bedre bruger man nogen gange antal personer (arbejdsstyrken) som udtryk for udbuddet.
\nHvad afh\u00e6nger udbuddet af arbejdskraft af ( = samlede antal arbejdstimer )?
\n1. Befolkningens st\u00f8rrelse og aldersfordeling
\n2. Erhvervsfrekvensen
\n3. Arbejdstidens l\u00e6ngde
\n4. L\u00f8nnen
\nHvorfor vil udbudskurven v\u00e6re stigende i begyndelsen n\u00e5r l\u00f8nnen stiger ?
\nHvis l\u00f8nnen stiger vil man arbejde mere dvs. man substituerer fritid med arbejdstid
\n( = substitutionseffekten ). Udbuddet stiger.
\nHvorfor vil udbudskurven b\u00f8je bagover n\u00e5r l\u00f8nnen bliver tilstr\u00e6kkelig h\u00f8j ?
\nL\u00f8nnen er nu s\u00e5 h\u00f8j i forhold til de materielle behov, at en yderligere l\u00f8nstigning bliver brugt til at \u201dk\u00f8be\u201d fritid dvs. man erstatter arbejdstid med fritid ( = indkomsteffekten ). Udbuddet falder.
\nHvad f\u00e5r eftersp\u00f8rgselskurven til at rykke ?
\n\u00b7 \u00c6ndring i konjunkturerne: et \u00f8k. opsving vil rykke eftersp\u00f8rgselskurven til h\u00f8j-
\nre s\u00e5ledes at ligev\u00e6gtsl\u00f8nnen stiger. En finanskrise vil rykke den til venstre og
\nligev\u00e6gtsl\u00f8nnen falde.
\n\u00b7 En skattelettelse ( ekspansiv finanspolitik) vil \u00f8ge eftersp\u00f8rgslen efter varer og
\ndermed ogs\u00e5 for arbejdskraft ( rykker til h\u00f8jre ).<\/p>\n
Stigende eftersp\u00f8rgsel efter arbejdskraft:<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_5882948204c55.png\")
<\/p>\n
Hvad f\u00e5r udbudskurven til at rykke ?
\n\u00b7 F\u00e6rre unge i de erhvervsaktive aldersgrupper: udbudskurven rykker til venstre
\nog ligev\u00e6gtsl\u00f8nnen stiger.
\n\u00b7 Afskaffelse af efterl\u00f8nsordningen: udbudskurven rykker til h\u00f8jre og ligev\u00e6gts l\u00f8nnen falder.
\n\u00b7 Indf\u00f8relse af barselsorlov og uddannelsesorlov: udbudskurven rykker til venstre.<\/p>\n
Stigende udbud af arbejdskraft:<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_5882947ad6450.png\")
<\/p>\n
Hvad er arbejdsstyrken ?
\nDem der kan og vil arbejde dvs. de besk\u00e6ftigede + de arbejdsl\u00f8se.
\nHvem er s\u00e5 ikke med ?
\n\u00b7 B\u00f8rn
\n\u00b7 Uddannelsess\u00f8gende
\n\u00b7 Alderspensionister
\n\u00b7 Hjemmeg\u00e5ende
\n\u00b7 Invalidepensionister<\/p>\n
Hvordan g\u00e5r det med udviklingen i arbejdsstyrken i \u00f8jeblikket ?
\nFaldende af 2 \u00e5rsager:
\n\u00b7 Mange \u00e6ldre der forlader arbejdsmarkedet og dermed arbejdsstyrken.
\n\u00b7 F\u00e5 unge der kommer ind i arbejdsstyrken.<\/p>\n
Hvad er erhvervsfrekvensen ?<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58829473c935a.png\")
<\/p>\n
Hvordan har udviklingen v\u00e6ret i erhvervsfrekvensen siden 60\u2019erne ?
\n\u00b7 M\u00e6ndenes erhvervsfrekvens har v\u00e6ret faldende. Hvorfor ?
\n1. M\u00e6nd har forl\u00e6nget uddannelsesperioden.
\n2. Stigende antal m\u00e6nd g\u00e5et p\u00e5 efterl\u00f8n.<\/p>\n
\u00b7 Kvindernes erhvervsfrekvens har v\u00e6ret stigende. Hvorfor ?
\n1. Mangel p\u00e5 arbejdskraft.
\n2. St\u00f8rre off. sektor ( mange \u201dkvindejob\u201d i den off. sektor ).
\n3. Ligestilling.
\n4. Voksende materielle behov ( bolig, bil m.v. ) \u2192 behov for to indt\u00e6gter.
\nHvad er besk\u00e6ftigelsesfrekvensen ?<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_5882946ba0df7.png\")
<\/p>\n
L\u00f8nsystemer:
\n1. Normall\u00f8nssystemet: Ved overenskomstforhandlingerne fastl\u00e6gges l\u00f8nnen for hele overenskomstperioden ( 2 – 4 \u00e5r). Kaldes ogs\u00e5 for det \u201dstive l\u00f8nsystem\u201d. Udbredt blandt ufagl\u00e6rte f.eks. 3F.<\/p>\n
2. Minimall\u00f8nsomr\u00e5det: Ved overenskomstforhandlingerne fastl\u00e6gges kun en minimumspris (minimall\u00f8nssatsen) for arbejdskraft. Resten af l\u00f8nudviklingen (st\u00f8rstedelen) fasts\u00e6ttes p\u00e5 de enkelte arbejdspladser. L\u00f8nforhandlinger muligt i overenskomstperioden. Kaldes ogs\u00e5 for \u201ddet bev\u00e6gelige l\u00f8nsystem\u201d. Udbredt blandt fagl\u00e6rte f. eks. HK.<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58829463ebaed.png\")
<\/p>\n
Hvorfor er lav arbejdsl\u00f8shed ( = fuld besk\u00e6ftigelse ) et \u00f8k. m\u00e5l ?
\n\u00b7 Samfundet g\u00e5r glip af den produktion de arbejdsl\u00f8se kunne have pr\u00e6steret.
\n\u00b7 Samfundet f\u00e5r omkostninger til dagpenge og kontanthj\u00e6lp.
\n\u00b7 Rammer typisk de svageste i samfundet ( is\u00e6r ufagl\u00e6rte ).
\n\u00b7 Skaber manglende trivsel \/ selvv\u00e6rd hos den enkelte.
\n\u00b7 Forkorter levetiden.<\/p>\n
Hvordan m\u00e5les arbejdsl\u00f8shed ?
\n1. Den registerbaserede ledighed:
\n\u00b7 Antal ledige personer: antal dagpengemodtagere + antal kontanthj\u00e6lps-
\nmodtagere tilmeldt jobcentrene dvs. arbejdsl\u00f8se studerende, efterl\u00f8nnere og pensionister medregnes ikke. Det samme g\u00e6lder personer der ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthj\u00e6lp.
\n\u00b7 Antal ledige i %:<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58829453499d1.png\")
<\/p>\n
2. AKU-ledighed:
\n\u00b7 Antal ledige personer: antal arbejdsl\u00f8se der er aktivt arbejdss\u00f8gende og
\nsom kan tiltr\u00e6de et job inden for de n\u00e6ste 2 uger.
\n( baseres p\u00e5 en sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse ).
\n\u00b7 Antal ledige i % :
\nAKU – ledighedsprocent = (Antal AKU\u2212fuldtidsledige)\/(Hele arbejdsstyrken) * 100
\n3. Den officielle ledighedsprocent:
\nOfficielle ledighedsprocent = (Antal ledige A\u2212kassemedlemmer)\/(Antal A\u2212kassemedlemmer) * 100<\/p>\n
Den registrerede ledighedsprocent:<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_5882942397f67.png\")
<\/p>\n
Hvorfor er m\u00e6ndene h\u00e5rdere ramt af arbejdsl\u00f8shed end kvinderne i \u00f8jeblikket ?<\/p>\n
Andre ledighedsbegreber:
\n\u00b7 Ledighedsgraden: Den del af en periode ( f.eks. et \u00e5r ) hvor en person er ledig.
\n\u00b7 Antal fuldtidsledige: Ledighedsber\u00f8rte omregnet til fuldtidsledige.<\/p>\n
\u00c5rsager til arbejdsl\u00f8shed:
\n1. Konjunkturarbejdsl\u00f8shed: Arbejdsl\u00f8shed for\u00e5rsaget af en lavkonjunktur ( oliekriserne, IT-krisen og finanskrisen ).<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_5882941be3ec5.png\")
<\/p>\n
2. Strukturarbejdsl\u00f8shed:
\na) Geografisk: Arbejdsl\u00f8sheden i et bestemt geografisk omr\u00e5de er st\u00f8rre end gennemsnittet ( K\u00f8benhavns by, Vest – og Sydsj\u00e6lland )
\nb) Faglig: Arbejdsl\u00f8sheden inden for en bestemt branche er st\u00f8rre end gen-
\nnemsnittet ( 3F dvs. ufagl\u00e6rte, byggebranchen, f\u00f8devarebranchen)<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58829414a0a60.png\")
<\/p>\n
3. Hjemsendelsesarbejdsl\u00f8shed: Arbejdsl\u00f8shed via kortvarig hjemsendelse p\u00e5 grund
\naf manglende r\u00e5varer eller vejrlig ( byggebranchen,
\nfiskeindustrien )
\n4. Skiftearbejdsl\u00f8shed: Arbejdsl\u00f8shed p\u00e5 grund af jobskifte.
\n5. S\u00e6sonarbejdsl\u00f8shed: Arbejdsl\u00f8shed hvor aktiviteten svinger med \u00e5rstiderne ( byg-
\ngebranchen, turistbrachen )<\/p>\n
Hvilke slags arbejdsl\u00f8shed har vi i \u00f8jeblikket ?<\/p>\n
Hvad er fuld besk\u00e6ftigelse ?
\nArbejdsl\u00f8sheden ligger p\u00e5 3-4 %. Den kan ikke komme ned p\u00e5 0, da der altid vil v\u00e6re
\nhjemsendelses -, skifte – og s\u00e6sonarbejdsl\u00f8shed.
\nHvad er flaskehalsproblemer ?
\nDer opst\u00e5r mangel p\u00e5 arbejdskraft inden for visse faggrupper mens der generelt er arbejdsl\u00f8shed i samfundet. Skaber ofte l\u00f8npres !<\/p>\n
<\/p>\n
\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"