{"id":574,"date":"2017-01-20T22:33:29","date_gmt":"2017-01-20T22:33:29","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=574"},"modified":"2017-01-20T22:33:29","modified_gmt":"2017-01-20T22:33:29","slug":"den-globale-oekonomi","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/den-globale-oekonomi\/","title":{"rendered":"Den globale \u00f8konomi"},"content":{"rendered":"<ul>\n<li>Produktionen i Danmark er hvert \u00e5r siden 1970 steget med omkring 1,9%, dvs. BNP ogs\u00e5 stiger en lille smule hvert \u00e5r, hvilket g\u00f8r at vi bliver rigere<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Stigning i produktionen skyldes bl.a. maskiner og l\u00e6ngere og bedre uddannelser, da disse ting g\u00f8r os meget mere effektive<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Stigningen i BNP svinger op og ned i perioder, dog mest op<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I de rige industrilande er BNP siden 60&#8217;erne ca. tredoblet<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Figur 1.1 Udviklingen i USA&#8217;s og Storbritanniens BNP, 1965-2013\u00a0<\/b><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/iob.systime.dk\/typo3temp\/pics\/6f507d7eb0.png\"><img loading=\"lazy\" src=\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.png\" width=\"154\" height=\"77\" \/><\/a><\/p>\n<p id=\"wMuPByx\">\n<p><a href=\"http:\/\/iob.systime.dk\/typo3temp\/pics\/6f507d7eb0.png\"><img loading=\"lazy\" src=\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.png\" width=\"154\" height=\"77\" \/><\/a><\/p>\n<p id=\"HxvntOS\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone  wp-image-578 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_5882900fb8a20.png\" alt=\"\" width=\"286\" height=\"143\" \/><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/iob.systime.dk\/typo3temp\/pics\/6f507d7eb0.png\"><img loading=\"lazy\" src=\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.png\" width=\"154\" height=\"77\" \/><\/a><\/p>\n<p id=\"RCsLwIG\">\n<ul>\n<li>Stiger BNP markant kaldes det for et \u00f8konomisk opsving, man taler om h\u00f8jkonjunktur<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><b>H\u00f8jkonjunktur<\/b> er n\u00e5r BNP stiger mere end 2,5% om \u00e5ret, her ans\u00e6tter virksomhederne flere folk, men det at folk kommer i arbejde og f\u00e5r flere penge g\u00f8r, at importen \u00f8ges, og valutaregnskabet derved sv\u00e6kkes<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>\u00d8konomisk krise, <b>lavkonjunktur<\/b>, er n\u00e5r BNP stiger med h\u00f8jst 1,5% om \u00e5ret, dette kaldes af nogle ogs\u00e5 for recession, og er krisen meget alvorlig bruges ordet depression. Ved lavkonjunktur stiger arbejdsl\u00f8sheden, derved f\u00e5r folk s\u00e5 f\u00e6rre penge, og importen falder<\/li>\n<li>Er samfunds\u00f8konomien stabil, stiger BNP med 1,5-2,5% om \u00e5ret. Her er arbejdsl\u00f8sheden nogenlunde u\u00e6ndret.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Disse procenttal er l\u00f8se tommelfingerregler, og g\u00e6lder dog kun for de rige industrialiserede lande, fx er den stabile v\u00e6kst i Danmark er p\u00e5 omkring 1,8-1,9%, mens den i USA er p\u00e5 ca 2,5%<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Figur 1.4 Opsving og krise &#8211; en oversigt\u00a0<\/b><\/p>\n<table>\n<tbody>\n<tr>\n<td><b>\u00d8konomisk opsving<\/b><\/td>\n<td>BNP\u00a0vokser med over 2\u00bd pct. om \u00e5ret<\/td>\n<td>Arbejdsl\u00f8sheden falder<\/td>\n<td>Importen \u00f8ges kraftigt<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td><b>Stabil \u00f8konomisk udvikling<\/b><\/td>\n<td>BNP vokser med 1\u00bd-2\u00bd pct. om \u00e5ret<\/td>\n<td>Arbejdsl\u00f8sheden u\u00e6ndret<\/td>\n<td>Importen stiger svagt<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td><b>\u00d8konomisk krise<\/b><\/td>\n<td>BNP vokser med h\u00f8jst 1\u00bd pct.<\/td>\n<td>Arbejdsl\u00f8sheden stiger<\/td>\n<td>Importen falder<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Mange af verdens landes BNP svinger i takt, derfor kan man tale om op- og nedture i den samlede globale \u00f8konomi<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Tidslinje:<\/p>\n<ul>\n<li>1. Oliekrise 1974-1975<\/li>\n<li>2. Oliekrise 1980-1983<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Opsvinget 1983-1989<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Krisen 1990-1993<\/li>\n<li>Perioden 1994-2000<\/li>\n<li>IT-krisen 2000-2002<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Opsvinget efter IT-krisen 2003-2007<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Den globale finanskrise 2008-2010<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Subprimel\u00e5n<\/p>\n<ul>\n<li>Fandtes i USA<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Blev givet til borgere med en lidt klemt \u00f8konomi, de kunne l\u00e5ne alle pegene til huset, til en meget lav rente. Og kunne de ikke betale tilbage, kunne de jo altid bare s\u00e6lge huset, til fortjeneste, s\u00e5 risikoen var umiddelbart lille for b\u00e5de husk\u00f8bere og banker. Men s\u00e5 satte den amerikanske centralbank renten op, huspriserne faldt, og det var mere end de svage husk\u00f8bere kunne klare. Og de kunne dermed ikke betale tilbage til bankerne. Som s\u00e5 i sidste ende stod med problemet.<\/li>\n<li>Bankrun. I Storbritannien oplevede man et s\u00e5kaldt bankrun, hvor kunderne styrtede ned og h\u00e6vede deres penge, problemet var bare at banken ikke havde pengene, da de var l\u00e5nt ud. Det endte s\u00e5 med at staten m\u00e5tte overtage banken, dvs. nationalisere den.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Herhjemme gik nationalbanken ind og overtog Roskilde bank, som grundet alt for risikable ejendomsudl\u00e5n m\u00e5tte kaste h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I USA gik bl.a. de to mastodonter i sektoren for boligudl\u00e5n give op, Freddy Mac og Fannie Mare blev overtaget af den amerikanske regering.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I efter\u00e5ret 2008 gik den gamle amerikanske Lehman Brothers konkurs, og her valgte staten ikke at hj\u00e6lpe, for at tr\u00e6kke en streg i sandet. Det blev betragtet som startskuddet til den globale finanskrise. Da den sidste rest af tillid til det amerikanske bankv\u00e6sen forsvandt.<\/li>\n<li>Det endte med at bankerne ikke turde l\u00e5ne penge til hinanden(interbankmarkedet fr\u00f8s til is). Og mange banker stod derfor og manglede penge til udl\u00e5n.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Folk solgte ud af deres aktier, hvilket fik dem til at falde endnu mere.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Husstandendes forbrug faldt. Det medf\u00f8rte fald i produktionen, og dermed fyringer i industrisektoren, og stigende arbejdsl\u00f8shed.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Den globale finanskrise var den v\u00e6rste siden depressionen i 1930&#8217;erne.<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Figur 1.9 Finanskrisen &#8211; En oversigt\u00a0<\/b><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/iob.systime.dk\/typo3temp\/pics\/21e94ec6be.png\"><img loading=\"lazy\" src=\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.png\" width=\"480\" height=\"620\" \/><\/a><\/p>\n<p id=\"xNqSjEp\"><img loading=\"lazy\" width=\"480\" height=\"620\" class=\"alignnone size-full wp-image-579 \" src=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_5882902b20bd2.png\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_5882902b20bd2.png 480w, https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_5882902b20bd2-232x300.png 232w\" sizes=\"(max-width: 480px) 100vw, 480px\" \/><\/p>\n<p><b>\u00d8konomisk v\u00e6kst<\/b>: V\u00e6kst i produktionen = v\u00e6kst i BNP i faste priser(faste priser betyder at produktionen regnes i samme priser alle \u00e5rene, s\u00e5ledes at tallene udelukkende viser den m\u00e6ngdem\u00e6ssige udvikling.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Hvorfor \u00f8konomisk v\u00e6kst<\/b>: en foruds\u00e6tning for at vi kan \u00f8ge den materielle velstand i samfundet = udbygge vores velf\u00e6rdssamfund.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>\u00d8konomisk opsving<\/b>: \u00f8konomisk v\u00e6kst er over 2,5% pr. \u00e5r(i v\u00e6kst i BNP i faste priser). Er der tale om flere \u00e5r kalder vi det en h\u00f8jkonjunktur.<\/p>\n<ul>\n<li>Fx har lande som Kina og Indien h\u00f8jkonjunktur.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Stabil udvikling<\/b>: \u00f8konomisk v\u00e6kst: 1,5% &#8211; 2,5% pr. \u00e5r.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>\u00d8konomisk krise<\/b>: \u00f8konomisk v\u00e6kst under 1,5% pr. \u00e5r. Er der tale om flere \u00e5r kalder vi det en lavkonjunktur.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>\u00d8konomisk recession<\/b>: \u00f8konomisk v\u00e6kst under 0 i mindst 2 kvartaler.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Depression<\/b>: negativ v\u00e6kst i flere \u00e5r.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>BNP p\u00e5 engelsk<\/b>: gross domestic product(GDP)<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Konkurrenceevne p\u00e5 engelsk<\/b>: competitiveness<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>\u00d8konomisk v\u00e6kst<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>M\u00e5les som v\u00e6kst i BNP i faste priser<\/li>\n<li>Hvorfor er det et m\u00e5l?\n<ul>\n<li>Jo st\u00f8rre produktion, jo st\u00f8rre indkomst til borgerne og dermed h\u00f8jere velstand\/velf\u00e6rd<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Fuld besk\u00e6ftigelse<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Ca. 3% arbejdsl\u00f8shed ses som v\u00e6rende fuld besk\u00e6ftigelse<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Overskud p\u00e5 betalingsbalancen<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Hvorfor er det et m\u00e5l: underskud betyder at vi skal l\u00e5ne i udlandet og dermed stiger vores udlandsg\u00e6ld. Vi bliver dermed afh\u00e6ngige af udenlandske banker<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>\u00d8konomers bud p\u00e5, hvad man skal holde \u00f8je med hvis man vil sikre en stabil \u00f8konomisk udvikling.<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Betalingsbalance &#8211; samfundsm\u00e5l<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Arbejdsl\u00f8shed -samfundsm\u00e5l<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Inflation -samfundsm\u00e5l<\/li>\n<li>Offentlige finanser<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Keynes og mange andre mener at offentlige finanser ikke er et \u00f8konomisk m\u00e5l, da det skal justeres for at gavne befolkning. Lempelig finanspolitik hvis man er i lavkonjunktur, og stram finanspolitik, hvis man er i h\u00f8jkonjunktur.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Status for dansk \u00f8konomi i dag: 28-08-2014<\/b><\/p>\n<p><b>Positive<\/b>:<\/p>\n<ul>\n<li>Rimelig lav inflation<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Overskud p\u00e5 betalingsbalancens l\u00f8bende poster<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Faldende arbejdsl\u00f8shed<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Negative<\/b>:<\/p>\n<ul>\n<li>Store underskud p\u00e5 de offentlige finanser<\/li>\n<li>Stigende fors\u00f8rgerbyrde p\u00e5 lang sigt \/ pres p\u00e5 velf\u00e6rdsstaten.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Note:<\/p>\n<p>Hvis det offentlige overskud er p\u00e5<\/p>\n<p>Under -3 s\u00e5 skal man f\u00f8re stram finanspolitik if\u00f8lge EU, selvom man er i lavkonjunktur. Dette giver mere arbejdsl\u00f8shed.<\/p>\n<ul>\n<li>ogs\u00e5 kadet gr\u00e6nsen if\u00f8lge Stabilitets og v\u00e6kstpagten<\/li>\n<\/ul>\n<p>I \u00e5ret op til valg kommer der sandsynligvis underskud, da politikerne gerne vil genv\u00e6lges, s\u00e5 de giver flere penge v\u00e6k.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Ekspansiv finanspolitik<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Staten \u00f8ger den samlede eftersp\u00f8rgsel. Staten \u00f8ger eftersp\u00f8rgslen ude i samfundet ved at:\n<ul>\n<li>S\u00e6nke skatter og afgifter<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>H\u00e6ve sit eget forbrug<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Foretage investeringer<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Ekspansiv<\/b> = lempelig<\/p>\n<p><b>Kontraktiv<\/b> = stram<\/p>\n<p id=\"OYOpRpd\">\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Produktionen i Danmark er hvert \u00e5r siden 1970 steget med omkring 1,9%, dvs. BNP ogs\u00e5 stiger en lille smule hvert \u00e5r, hvilket g\u00f8r at vi bliver rigere Stigning i produktionen skyldes bl.a. maskiner og l\u00e6ngere og bedre uddannelser, da disse ting g\u00f8r os meget mere effektive Stigningen i BNP svinger op og ned i perioder,<a class=\"moretag\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/den-globale-oekonomi\/\"><span class=\"screen-reader-text\">L\u00e6s mere omDen globale \u00f8konomi<\/span>[&#8230;]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":54,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v16.5 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Den globale \u00f8konomi - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/den-globale-oekonomi\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Den globale \u00f8konomi - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Produktionen i Danmark er hvert \u00e5r siden 1970 steget med omkring 1,9%, dvs. BNP ogs\u00e5 stiger en lille smule hvert \u00e5r, hvilket g\u00f8r at vi bliver rigere Stigning i produktionen skyldes bl.a. maskiner og l\u00e6ngere og bedre uddannelser, da disse ting g\u00f8r os meget mere effektive Stigningen i BNP svinger op og ned i perioder,L\u00e6s mere omDen globale \u00f8konomi[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/den-globale-oekonomi\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"5 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/den-globale-oekonomi\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"file:\/\/\/C:\\\\Users\\\\Thomas\\\\AppData\\\\Local\\\\Temp\\\\msohtmlclip1\\\\01\\\\clip_image001.png\",\"contentUrl\":\"file:\/\/\/C:\\\\Users\\\\Thomas\\\\AppData\\\\Local\\\\Temp\\\\msohtmlclip1\\\\01\\\\clip_image001.png\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/den-globale-oekonomi\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/den-globale-oekonomi\/\",\"name\":\"Den globale \\u00f8konomi - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/den-globale-oekonomi\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2017-01-20T22:33:29+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-20T22:33:29+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/den-globale-oekonomi\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/den-globale-oekonomi\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/den-globale-oekonomi\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"International \\u00f8konomi notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Den globale \\u00f8konomi\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/574"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=574"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/574\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":580,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/574\/revisions\/580"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/54"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=574"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}