- \n
- Indkomst<\/li>\n
- Besk\u00e6ftigelse<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Forbrug<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Opsparing<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Indt\u00e6gt<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Udgift<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Importudgifter<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Eksportindt\u00e6gter<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Forbrugsvarer, varer der bliver solgt til husholdninger<\/li>\n
- Eksport, varer til udlandet<\/li>\n
- Investeringsvarer, varer virksomheder s\u00e6lger til hinanden<\/li>\n
- Overf\u00f8rsler, udbetaling fra det offentlige til arbejdsl\u00f8se, pensionister osv.<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Vare, noget h\u00e5ndgribeligt<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Tjenesteydelser, servicevarer som et bes\u00f8g hos tandl\u00e6gen, advokaten, undervisning osv.<\/li>\n
- L\u00f8n, man skal lave noget(modydelse) for det man f\u00e5r<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Overf\u00f8rsler, man skal ikke lave nogen modydelse<\/li>\n<\/ul>\n
Valutaregnskabet(betalingsbalancen)<\/b>, forholdene mellem eksport og import<\/p>\n
- \n
- Eksport<\/b>, varer eksporteret ud af landet<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Import<\/b>, varer importeret ind i landet<\/li>\n<\/ul>\n
Det \u00f8konomiske pengekredsl\u00f8b<\/b>, kredsl\u00f8bet mellem forskellige sektorer, hvor en lille ting, som hvis en person k\u00f8ber en smartphone, vil p\u00e5virke hele kredsl\u00f8bet. Dvs. at alle sektorer er forbundet med hinanden, og man kan sige at enhver udgift er en indt\u00e6gt og omvendt. De forskellige sektorer:<\/p>\n
- \n
- Virksomheder<\/b><\/li>\n
- Offentlig sektor<\/b><\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Husholdninger<\/b><\/li>\n
- Udland <\/b><\/li>\n
- Banker<\/b><\/li>\n<\/ul>\n
Der findes to former for kredsl\u00f8b<\/p>\n
- \n
- Det reale kredsl\u00f8b, hvor det er varer og tjenesteydelser der bliver skiftet mellem de forskellige sektorer, fx varer fra virksomheder til det offentlige, og tjenesteydelser fra det offentlige til virksomheder<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Udvidet pengekredsl\u00f8b, hvor det er penge der skifter mellem de forskellige sektorer, fx skat fra virksomheder til det offentlige, og offentlige udgifter fra det offentlige til virksomheder<\/li>\n<\/ul>\n
Det reale kredsl\u00f8b<\/p>\n
![\"http:\/\/voa1.systime.dk\/typo3temp\/pics\/e017316b9a.png\"](\"file:\/\/\/C:\\Users\\Thomas\\AppData\\Local\\Temp\\msohtmlclip1\\01\\clip_image001.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58828f4989e20.png\")
<\/p>\nDet udvidede pengekredsl\u00f8b<\/p>\n
\u00a0
<\/b><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_58828f4fb303d.png\")
<\/p>\nBruttonationalprodukt(BNP)<\/b>, opg\u00f8res som et lands samlede erhvervsm\u00e6ssige produktion af varer og tjenesteydelser, dvs. et lands samlede indkomst<\/p>\n
BNP pr. indbygger<\/b>, gennemsnitsindkomsten, bruges da Sveriges samlede BNP f.eks. er st\u00f8rre end Danmarks, da der er flere svenskere end danskere, for at tage h\u00f8jde for dette m\u00e5ler BNP pr. indbygger<\/p>\n
Det er farligt at bruge BNP som velstandsm\u00e5ler da:<\/p>\n
- \n
- Husproduktion ikke er medregnet, dvs. hjemmedyrkede ting, pasning af sm\u00e5 b\u00f8rn derhjemme osv. ikke er medregnet<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Skjuler en sk\u00e6v social fordeling, dvs. den ikke viser hvor meget de rige ejer og hvor lidt de fattige ejer<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Tager ikke h\u00f8jde for milj\u00f8et, dvs. den ikke tager h\u00f8jde for forurening udslip af giftgas osv. ved industriproduktion osv.<\/li>\n<\/ul>\n
14.3 plan\u00f8konomi og markeds\u00f8konomi<\/p>\n
Plan\u00f8konomi <\/b><\/p>\n
- \n
- Staten ejer virksomhederne<\/li>\n
- Staten styrer markedet, laver en plan for alle samfundets virksomheder<\/li>\n
- Staten bestemmer hvad og hvor meget virksomhederne skal producere<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Fandtes bl.a. i det gamle Sovjet, samt i det nuv\u00e6rende Nordkorea<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Staten bestemmer prisen p\u00e5 produkterne<\/li>\n
- Ingen konkurrence<\/li>\n
- Her g\u00e5r staten ind og d\u00e6kker underskud, s\u00e5 virksomheder ikke g\u00e5r konkurs<\/li>\n
- Staten s\u00f8rger for at alle er i arbejde<\/li>\n
- Kan forbindes med socialisme og naturligvis kommunisme<\/li>\n<\/ul>\n
Markeds\u00f8konomi<\/b><\/p>\n
- \n
- Virksomhederne ejes af privatpersoner, man har fri ret til at oprette en virksomhed, og staten kan ikke bare lige pludselig tage en virksomhed fra en person, ejendomsretten er ukr\u00e6nkelig<\/li>\n
- Markedet styrer sig selv<\/li>\n<\/ul>\n
- \n
- Den enkelte virksomhed bestemmer selv hvad og hvor meget den vil producere, ud fra hvad husholdningerne eftersp\u00f8rger<\/li>\n
- Virksomhederne bestemmer selv priserne p\u00e5 produkterne(udbud og eftersp\u00f8rgsel)<\/li>\n
- Fri konkurrence<\/li>\n
- Her g\u00e5r staten ikke ind og d\u00e6kker virksomheders underskud, virksomheder kan derfor g\u00e5 konkurs<\/li>\n
- Kan forbindes med liberalisme<\/li>\n<\/ul>\n
Blandings\u00f8konomi<\/b><\/p>\n
- \n
- Mange lande har en blanding af plan- og markeds\u00f8konomi, hvor det dog i mange tilf\u00e6lde er overvejende markeds\u00f8konomisk<\/li>\n
- I Danmark har vi blandings\u00f8konomi\n
\n<\/li>\n<\/ul>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
- Fandtes bl.a. i det gamle Sovjet, samt i det nuv\u00e6rende Nordkorea<\/li>\n<\/ul>\n
- Tager ikke h\u00f8jde for milj\u00f8et, dvs. den ikke tager h\u00f8jde for forurening udslip af giftgas osv. ved industriproduktion osv.<\/li>\n<\/ul>\n
- Skjuler en sk\u00e6v social fordeling, dvs. den ikke viser hvor meget de rige ejer og hvor lidt de fattige ejer<\/li>\n<\/ul>\n
- Husproduktion ikke er medregnet, dvs. hjemmedyrkede ting, pasning af sm\u00e5 b\u00f8rn derhjemme osv. ikke er medregnet<\/li>\n<\/ul>\n
- Udvidet pengekredsl\u00f8b, hvor det er penge der skifter mellem de forskellige sektorer, fx skat fra virksomheder til det offentlige, og offentlige udgifter fra det offentlige til virksomheder<\/li>\n<\/ul>\n
- Udland <\/b><\/li>\n
- Offentlig sektor<\/b><\/li>\n<\/ul>\n
- Virksomheder<\/b><\/li>\n
- Import<\/b>, varer importeret ind i landet<\/li>\n<\/ul>\n
- Eksport<\/b>, varer eksporteret ud af landet<\/li>\n<\/ul>\n
- Overf\u00f8rsler, man skal ikke lave nogen modydelse<\/li>\n<\/ul>\n
- Vare, noget h\u00e5ndgribeligt<\/li>\n<\/ul>\n
- Eksportindt\u00e6gter<\/li>\n<\/ul>\n
- Importudgifter<\/li>\n<\/ul>\n
- Udgift<\/li>\n<\/ul>\n
- Indt\u00e6gt<\/li>\n<\/ul>\n
- Opsparing<\/li>\n<\/ul>\n
- Forbrug<\/li>\n<\/ul>\n