{"id":367,"date":"2017-01-10T21:30:43","date_gmt":"2017-01-10T21:30:43","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=367"},"modified":"2017-01-10T21:30:43","modified_gmt":"2017-01-10T21:30:43","slug":"fjerne-oesten-vietnam-krigen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/fjerne-oesten-vietnam-krigen\/","title":{"rendered":"Det fjerne \u00f8sten &#8211; Vietnam krigen"},"content":{"rendered":"<p>Vietnamkrigen starter<\/p>\n<p><b>Vigtigt:<\/b> Indokina = Laos, Cambodia og Vietnam<\/p>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p>Vietnamkrigen(anden indokinakrig), varede fra sidste halvdel af 1950\u2019erne til 1973(parisaftalerne)<\/p>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p><b>(s. 238-239)<\/b><\/p>\n<p>Vietnamkrigen starter<\/p>\n<ul>\n<li>Efter Gen\u00e8ve aftalerne begyndte Ho Chi Minh, at opbygge en socialistisk stat i Nordvietnam.\u00a0 (Gode forbindelser til Sovjet og Kina)<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I Sydvietnam regerede Ngo Dinh Diem. Lykkedes ikke med at f\u00e5 en positiv udvikling i gang eller vinde befolkningens tillid.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Diem var korrupt.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Nepotisme, man fremmer nogens interesse, sig selv og sine venner og familie.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Diem var katolik, og ikke buddhist som lokalbefolkningen<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>De valg der skulle afholdes if\u00f8lge Gen\u00e9ve aftalerne blev ikke til noget.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Sydvietnam foruds\u00e5 at Nordvietnam ville vinde valget, og derfor ville de ikke deltage med opbakning fra USA.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Udsigterne til genforening forsvandt.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>De kommende \u00e5r skulle blive en tilbagevenden til krig i Vietnam, men kamppladsen blev flyttet til Sydvietnam. Sydvietnam mod en opposition som \u00f8nskede en Vietnamesisk genforening under Ho Chi Minh.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Vietnamkrigen eller den anden Indokrig var begyndt og varede til Parisaftalerne i 1973.<\/li>\n<li>Startede som borgerkrig. Efterh\u00e5nden blev Sydvietnam mere og mere st\u00f8ttet af USA og den anden part (guerillah\u00e6r) blev st\u00f8ttet af Nordvietnam.<\/li>\n<li>Sydvietnam var korrupt og med d\u00e5rlig ledelse. Derfor gik det d\u00e5rlig for dem i krigen, og flere og flere sluttede sig til den sydvietnamesiske befrielsesfront.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Dette f\u00f8rte til en belastning for USA, der blev n\u00f8d til at g\u00e5 ind med \u00f8get styrke i Sydvietnam og derfor ikke l\u00e6ngere kunne fremst\u00e5 neutrale. Disse handlinger vakte afsky i USA og i hele den civiliserede verden.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Modstandsgrupper sluttede sig sammen til FNL, Sydvietnam kaldte deres styre for vietcong (vietnamesiske kommunister)<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>FNL var oprindeligt en sydvietnamesisk bev\u00e6gelse, men blev mere og mere st\u00f8ttet af Nordvietnam da det amerikanske engagement blev mere omfattende.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Da vietnamkrigen var et opg\u00f8r mellem FNL og Sydvietnams regering, vakte den ikke stor interesse i den internationale politik.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Grunden til krigen blev et afg\u00f8rende begivenhed i verdenspolitikken efter 2.verdenskrig var at USA for f\u00f8rste gang siden 1945 havde g\u00e5et ind i en krig og tabt.\n<ul>\n<li>50.000 omkomne amerikanske soldater = ydmygende nederlag.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>USA&#8217;s politiske position i verden blev \u00e6ndret efter vietnamkrigen. Man s\u00e5 ikke l\u00e6ngere USA som uovervindelig.<\/li>\n<li>USA m\u00e5tte opgive at v\u00e6re verdens politibetjent.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>USA&#8217;s krigsf\u00f8relse og behandling af befolkningen i Vietnam f\u00f8rte til at tilliden til USA som nation var rystet i den vestlige verden og i USA.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p><b>(s. 240)<\/b><\/p>\n<p><b>USA\u2019s engagement i Vietnamkrigen <\/b><\/p>\n<ul>\n<li>USA\u2019s udenrigspolitik efter 1945\n<ul>\n<li>St\u00f8ttede afviklingen af koloniherred\u00f8mmet overalt i verden<\/li>\n<li>Gav Filippinerne, selvst\u00e6ndighed i 1946<\/li>\n<li>Holland presset til at give Indonesien selvst\u00e6ndighed i 1949<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>I starten ogs\u00e5 positivt stemt over for Ho Chi Minh\u2019s plan om et selvst\u00e6ndigt Vietnam<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Udenrigspolitikken efter den kolde krig bryder ud\n<ul>\n<li>USA prioriterede nu bek\u00e6mpelse af kommunisme overalt i verden<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Ting som Mao\u2019s sejr i den kinesiske borgerkrig og Koreakrigen bekr\u00e6ftede USA i denne opfattelse<\/li>\n<li>Derfor gik USA ind og st\u00f8ttede den sydvietnamesiske regering, s\u00e5 snart det blev klart, at Frankrig ikke l\u00e6ngere var indstillet p\u00e5 at udfylde rollen som Asiens anti-kommunistiske bastion<\/li>\n<li>Var bange for at \u00d8stasien ville falde som dominobrikker<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>USA\u2019s st\u00f8tte til Sydvietnam\n<ul>\n<li>I starten var der tale om \u00f8konomisk st\u00f8tte til Saigon-styret<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>S\u00e5 begyndte milit\u00e6re r\u00e5dgivere at tr\u00e6ne den sydvietnamesiske h\u00e6r\n<ul>\n<li>Begyndte i 1950<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Da Kennedy blev myrdet i 1963 var der 16.500 milit\u00e6re r\u00e5dgivere i Saigon<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Efter episoden i Tokinbugten deltog man ogs\u00e5 med milit\u00e6re stridskr\u00e6fter<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Pr\u00e6sident Johnson\n<ul>\n<li>Kom til magten efter Kennedy<\/li>\n<li>Optrappede USA\u2019s engagement<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Tokinbugten 1964\n<ul>\n<li>Pr\u00e6sident Johnson p\u00e5stod at amerikanske destroyere blev angrebet af Nordvietnam i internationalt farvand<\/li>\n<li>I virkeligheden foregik episoden i Nordvietnamesisk farvand, og USA havde forud for episoden foretaget \u201dhemmelige\u201d angreb mod Nordvietnams kyster<\/li>\n<li>Fik kongressen til at sige OK til at lade USA deltage milit\u00e6rt og bruge stridskr\u00e6fter p\u00e5 at sl\u00e5 den nordvietnamesiske aggression tilbage<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>(s. 241)<\/b><\/p>\n<ul>\n<li><b>1971<\/b>: <b>Offentligg\u00f8relse af tophemmelige papirer<\/b> om den amerikanske politik og krigsf\u00f8relse i Vietnam (Pentagon-rapporten)\n<ul>\n<li>-&gt; afsl\u00f8rede at pr\u00e6sident Johnson var interesseret i at fremprovokere en episode, der kunne give ham politisk og moralsk rygd\u00e6kning til at optrappe krigen mod Nordvietnam<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><b>Medf\u00f8rte: <\/b>\n<ul>\n<li>Massive overf\u00f8rsler af amerikanske tropper og krigsmateriel til Sydvietnam<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Amerikanske bombetogter mod Nordvietnam<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><b>Hvorfor:<\/b> Amerikanerne h\u00e5bede at bombninger af forsyningsvejen ville stoppe den nordvietnamesiske infiltration<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><b>Virkning<\/b>: ringe\n<ul>\n<li>Nordvietnam ikke tr\u00e6ngt tilbage<\/li>\n<li>Milit\u00e6rt pres p\u00e5 Sydvietnam stadig st\u00f8rre<\/li>\n<li>Amerikanske generalers svar: anmodede om flere og flere tropper og materiel<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>1967: 500.000 soldater i Vietnam<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>USA kunne ikke vinde krigen<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>I starten var der opbakning til krigen hjemme i USA, men det endte sig, is\u00e6r grundet mediernes d\u00e6kning af krigen<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>F\u00f8rte til voldsomme begivenheder hjemme i USA, meget voldelige<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li><b>Vietnams vendepunkt:<\/b>\n<ul>\n<li>Slutningen af januar 1968<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li><b>FNL- og nordvietnamesiske styrker angreb<\/b> 36 ud af 44 provinshovedst\u00e6der i Sydvietnam (ogs\u00e5 Saigon)\n<ul>\n<li>Offensiven lykkedes milit\u00e6rt set ikke for Nordvietnam<\/li>\n<li><b>Form\u00e5l<\/b>: at f\u00e5 byerne i Sydvietnam til at forlade den amerikanske beskyttelse til fordel for Ho Chi Minh<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li><b>Pr\u00e6sident Johnson genopstillede ikke til pr\u00e6sident ved valget i november 1968:<\/b>\n<ul>\n<li><b>Pga.:<\/b>\n<ul>\n<li>Offensiven<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>De manglende resultater af bombardementer af Nordvietnam<\/li>\n<li>Stigene utilfredshed med krigen i USA<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Opfordrede Nordvietnam til at deltage i fredsforhandlinger med USA<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>USA til geng\u00e6ld: indf\u00f8re et delvist bombestop mod m\u00e5l i Nordvietnam + undlade flere tropper til Sydvietnam<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li><b>Maj 1968: Nordvietnam indvilgede \u2013&gt; fredsforhandlingerne kunne starte<\/b>\n<ul>\n<li>Indtil underskrivelse af fred (ca. 5 \u00e5r efter): kampe b\u00e5de i Sydvietnam og ved forhandlingsbordet i Paris<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>(s. 242)<\/b><\/p>\n<p><b>\u00c5rsagerne til at USA ikke kunne vinde Vietnamkrigen: <\/b><\/p>\n<ul>\n<li>At USA &#8211; trods indsatsen af de meget store menneskelige og materielle ressourcer ikke kunne vinde krigen men de s\u00f8gte en forhandlingsl\u00f8sning skyldes en r\u00e6kke forhold :<\/li>\n<\/ul>\n<p><b><i>\u00a0<\/i><\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Den amerikanske regering tog fejl<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>De troede at der kunne anvende de sammen midler i Vietnam som ved Tyskland under 2. verdenskrig<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Nemlig massiv bombardementer af modstanderen<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I Vietnam havde fjenden f\u00e5 milit\u00e6ranl\u00e6g, infrastrukturen var primitiv og kunne hurtigt udbedres<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Krigen foregik i et terr\u00e6n, som Guerillaen kendte godt\n<ul>\n<li>Hid-and-run<\/li>\n<li>Den amerikanske krigsmaskine havde sv\u00e6rt ved at blive udnyttet<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Virkningen af den amerikanske krigsf\u00f8relse kunne blive modsat den tilsigtede\n<ul>\n<li>Hang sammen med karakteren af de v\u00e5ben som USA anvendte<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Anvendelse af napalm og eksempler p\u00e5 amerikansk massakrer p\u00e5 civilbefolkningen medf\u00f8rte\n<ul>\n<li>Amerikanerne blev mere forhadte ved den Vietnamesiske landbefolkning<\/li>\n<li>Flere og flere i USA og verdensoffentligheden tog afstand fra denne form for krigsf\u00f8relse<\/li>\n<li>N\u00e5r man har f\u00e5et napalm p\u00e5 huden kan det ikke fjernes, det skal sk\u00e6res v\u00e6k<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Agent orange(plantegift), gift der dr\u00e6bte bladene p\u00e5 tr\u00e6erne\n<ul>\n<li>Problemet er, at det er kr\u00e6ftfremkaldende, og er det stadig<\/li>\n<li>De m\u00e6nd der blev ramt, deres b\u00f8rn fik slemme skavanker<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Heller ikke den sydvietnamesiske regering interesserede sig for at vinde landbefolkningens loyalitet<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Vietcong opsatte f\u00e6lder, ofte skulle de blot s\u00e5re amerikanerne, p\u00e5 lang sigt gjorde det nemlig mere skade p\u00e5 USA end hvis amerikaneren d\u00f8de. De vidste at amerikanerne ikke ville efterlade en s\u00e5ret soldat.\n<ul>\n<li>Eksempel p\u00e5 f\u00e6lde, de gravede et hul, satte bambusspyd med aff\u00f8ring derned, og n\u00e5r amerikaneren tr\u00e5dte p\u00e5 den, fik han et s\u00e5r som \u00f8jeblikkeligt blev inficeret af aff\u00f8ringen<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>USA begik den fejl, at de mand de havde derovre, ikke var der ret l\u00e6nge, f\u00f8r de blev sendt hjem, og der kom nye til, dvs. n\u00e5r de endelig var blevet gode til\/vant til junglekrig, s\u00e5 blev de sendt hjem, og erstattet af nogle nye<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Vietcong torturerede amerikanerne<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Amerikanerne var ogs\u00e5 slemme<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>FNL\u2019erne\n<ul>\n<li>Havde st\u00f8rre mulighed for at finde beskyttelse end Sydvietnam\/USA<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>De amerikanske ressourcer blev anvendt forkert\n<ul>\n<li>Brugte mange ressoucer p\u00e5 at lede efter fjenden nord for den 17. breddegrad\n<ul>\n<li>I stedet for at bek\u00e6mpe fjenden i Sydvietnam<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Forsyningerne fra Nordvietnam spillede en stor rolle for krigen i Syd\n<ul>\n<li>Men virkningen stod ikke m\u00e5l med antallet af ressourcer der blev sat in<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Den amerikanske regering havde en klar m\u00e5ls\u00e6tning i Vietnamkrigen\n<ul>\n<li>Man \u00f8nskede at sikre sydvietnamesiske regering forblev anti-kommunistisk<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>\u00d8nskede at besejre Nordvietnam<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Omkring 1965 var det ikke klart hvad USA \u00f8nskede <b>\u00a0<\/b>\n<ul>\n<li>Derfor brugte de mange af deres ressourcer p\u00e5 at forf\u00f8lge et m\u00e5l som ikke var af vital betydning\n<ul>\n<li>Spildet var s\u00e5 stort at de kunne sikre sit oprindelige vitale m\u00e5l<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p><b>(s. 243)<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Stort ressourcespil, med til at USA kunne ikke sikre sine m\u00e5l (Sydvietnam forblev ikke-kommunistisk)<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Ansvaret for fiaskoen placeres ved milit\u00e6ret og efterretningstjenesten, politikerne tog ansvaret for den manglende m\u00e5ls\u00e6tning<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Der opstod en str\u00e6k anti-krigsstemning i USA, fordi amerikanerne kunne f\u00f8lge med i fiaskoen, i tv\u2019et.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Den amerikanske general Westmoreland udtalte sig optimistisk om krigens gang, i virkeligheden var den amerikanske Saigon-ambassade besat af fjendtlige styrker(Med til at \u00f8ge anti-krigsstemningen i USA)<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Til sidste var det den amerikanske opinion og et pres fra indenrigspolitikerne, der fik Johnson og andre politikere til at overveje, om der var andre l\u00f8sninger end de milit\u00e6re p\u00e5 Vietnamkrigen<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>F\u00f8rste del ( s. 244)<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li><b>Maj 1968: forhandlinger i Paris om en afslutning af krigen<\/b> mellem USA og Sydvietnam &#8211; Nordvietnam og FNL\n<ul>\n<li>USA indstillede luftbombardementer<\/li>\n<li>Sydvietnam fortsatte p\u00e5 landjorden<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Gik langsomt (tr\u00e6gt)<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>November 1968: Nixon vandt pr\u00e6sidentvalget\n<ul>\n<li>Ville skabe \u201dfred med \u00e6re\u201d i Vietnam<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Konkret udspil i juli 1969 = <b>Nixondoktrin afl\u00f8ser Johnson<\/b>\n<ul>\n<li>Krig i Vietnam skulle overtages af sydvietnameserne \u201dkrigen skulle vietnameseres\u201d = <b>Amerikansk tilbagetr\u00e6kning fra Sydvietnam<\/b><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>1969: pr\u00e6get af omfattende demonstrationer mod krigen\n<ul>\n<li>vietnamveteranerne kastede krigsmedaljer foran Det Hvide Hus<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li><b>Nixons nye politik <\/b>(amerikansk tilbagetr\u00e6kning fra Sydvietnam) <b>skabte problemer <\/b>\n<ul>\n<li>Politiske plan: USA&#8217;s trov\u00e6rdighed som allieret p\u00e5 spil\n<ul>\n<li>Nixondoktrinen opfattes som et skridt v\u00e6k fra Trumandoktrinens forpligtelse om altid at yde assistance til en nation, der blev truet af kommunismen\n<ul>\n<li>USA forpligtet til at st\u00f8tte Sydvietnam<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Milit\u00e6rt plan: opfattes som en reel opgivelse af Sydvietnam\n<ul>\n<li>Tvivlsomt, om det sydvietnamesiske milit\u00e6r kunne udbygges og udrustes til at modst\u00e5 presset fra FNL og Nordvietnam<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Fredsforhandlinger i Paris: langstrakt aff\u00e6re med <b>flere<\/b> <b>forhandlingssammenbrud<\/b><\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Begyndende amerikansk tilbagetr\u00e6kning fra Sydvietnam i overensstemmelse med Nixons politik<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Ultimo 1971: kun 140.000 amerikanske tropper i Sydvietnam (540.000 ultimo 1968)\n<ul>\n<li>Sydvietnamesiske h\u00e6r fik st\u00f8rre ansvar for landkrigen<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Nixon endte med at tr\u00e6kke sig grundet Watergate sagen<\/p>\n<p>Om sagen:<\/p>\n<p>Watergate-skandalen refererer til en r\u00e6kke begivenheder i \u00e5rene fra 1972 til 1975, som fik deres navn fra det indbrud i hovedkvarteret for Demokraternes Nationalkomit\u00e9, der befandt sig i Watergate-bygningskomplekset i Washington, D.C.. Indbrudstyvene viste sig at have forbindelse til CIA, til Komiteen for genvalg af pr\u00e6sidenten og til pr\u00e6sidentens n\u00e6rmeste medarbejdere. Den dav\u00e6rende pr\u00e6sident Richard Nixon (republikaner), der efter to \u00e5rs stadigt stigende juridisk og politisk pres, med udgangspunkt i, at han havde modarbejdet sagens opklaring, nedlagde sit embede 9. august 1974, da han stod over for en rigsretssag. Nixon blev dermed den eneste amerikanske pr\u00e6sident, som har nedlagt sit embede.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Geneveaftalerne 1954<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Laos og Cambodia blev selvst\u00e6ndige stater<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Laos og Cambodia<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Begge lande gr\u00e6nsede op til Vietnam, og <b>blev benyttet som base og forsyningsvej til Vietnam<\/b> <b>af<\/b> <b>FNL<\/b><\/li>\n<li>Indre strid i begge lande<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Laos<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Pr\u00e6get af rivalisering mellem en provestlig, en neutral og en kommunistisk gruppe<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>USA havde st\u00f8ttet kampen mod de prokommunistiske partisaner(de s\u00e5kaldte Pathet Lao-styrker) i borgerkrigen<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I 1971 optrappede USA sin indsats, \u00f8gede bombardementer af Ho Chi Minhs forsyningsvej, ville p\u00e5virke udviklingen i Vietnam<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Cambodia<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Ledet af fyrst Sihanouk<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Han i 1960\u2019erne at f\u00f8re en balancepolitik b\u00e5de indadtil og i Vietnamsp\u00f8rgsm\u00e5let<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Der var en st\u00e6rk kommunistisk modstandsbev\u00e6gelse, de r\u00f8de Khmerer\n<ul>\n<li>Kom ikke til et \u00e5bent opg\u00f8r mellem disse og regeringen s\u00e5 l\u00e6nge Sihanouk var ved magten<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Sihanouk kunne ikke forhindre at FNL brugte landet som base i kampen i Sydvietnam<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Sihanouk styrtet ved <b>kup<\/b> <b>i<\/b> <b>1970<\/b> af den provestlige general Lon Nol\n<ul>\n<li>Dette f\u00f8rte hurtigt til <b>borgerkrig<\/b><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>April 1970, Amerikanske og sydvietnamesiske styrker invaderer Cambodia i et fors\u00f8ge p\u00e5 at \u00f8del\u00e6gge de nordvietnamesiske baser og st\u00f8tte Lon Nol\n<ul>\n<li>Interventionen skete uden Kongressens samtykke\/accept, dette blev kraftigt kritiseret af den amerikanske opinion og Kongressen<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>I l\u00f8bet af sommeren 1970 b\u00f8jede Nixon sig for kritikken, og de amerikanske tropper blev trukket tilbage<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Parisaftalerne 1973<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Nordvietnam blev udsat for voldsomme amerikanske angreb<\/li>\n<li>Da Nordvietnam i 1972 gennemf\u00f8rte omfattende angreb i Sydvietnam\n<ul>\n<li>USA svarede igen ved massive bombninger af milit\u00e6re anl\u00e6g i Nordvietnam<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Og minering af havnene\n<ul>\n<li>Dette var et fors\u00f8g p\u00e5 at standse forsyningerne fra Kina og Sovjetunionen<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I forhandlingernes sidste fase\n<ul>\n<li>USA fors\u00f8gte gennem det s\u00e5kaldte julebombardement af civilbefolkningen at f\u00e5 Nordvietnam til at skrive under<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Parisaftalen blev underskrevet d. 23. januar 1973 af de 4 parter<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>If\u00f8lge aftalerne\n<ul>\n<li>Der skulle v\u00e6re en v\u00e5benhvile den 27. januar<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>USA skulle tr\u00e6kke sig ud af Sydvietnam (inden 2 m\u00e5neder)<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Der skulle udveksles krigsfanger<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Der skulle oprettes en koalitionsregering i Sydvietnam\n<ul>\n<li>P\u00e5 grundlag af frie valg<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Afg\u00f8rende for Nordvietnam var at USA skulle tr\u00e6kke sig tilbage, og at de milit\u00e6re styrker forblev ved v\u00e5bentilstandslinjen<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Nordvietnam var sikret en milit\u00e6r tilstedev\u00e6relse i Sydvietnam\n<ul>\n<li>Dette kunne blive afg\u00f8rende hvis bestemmelserne om dannelse af en koalitionsregering ikke blev til noget<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Det vigtigset for USA var at komme ud af krigen og f\u00e5 deres krigsfanger frigivet<\/li>\n<li>USA havde formelt ikke svigtet sine allierede<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Reelt havde USA svigtet Sydvietnam\n<ul>\n<li>Politisk samarbejde mellem nord- og syd- Vietnam\u00a0 som ikke var til stede og ikke kunne realiseres<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Der var lagt op til en fornyelse af kamphandlingerne s\u00e5 snart de politiske forhandlinger br\u00f8d sammen<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>1973-aftalerne blev ikke overholdt\n<ul>\n<li>\u00a0V\u00e5benhvilen holdt ikke<\/li>\n<li>De politiske forhandlinger f\u00f8rte ikke til noget resultat<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I 1974 gik parterne definitivt fra hinanden og kamphandlingerne startede igen\n<ul>\n<li>Af Nordvietnam<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>December 1974 indledte FNL en ny offensiv\n<ul>\n<li>Hvilket Saigon-styret viste en overraskende ringe evne til at d\u00e6mme op for<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Krigens sidste fase blev s\u00e5ledes pr\u00e6get af kaos og panikagtigt flugt<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>De sidste amerikanere blev evakueret fra Saigon-ambassaden den 30. april 1975<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Vietnam var efter 30 \u00e5rs krig igen forenet<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Ho Chi Minhs arvtagere havde f\u00e5et det land han gik glip af\n<ul>\n<li>FNL f\u00e5r ikke noget at skulle have sagt<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Samtidigt sejrede de r\u00f8de Khmerer i Cambodia<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I maj 1975 overtog Pathet Laostyrkerne kontrollen i Laos<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Landene i Syd\u00f8stasien ved at falde i kommunisternes h\u00e6nder som dominobrikker<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>De \u00f8vrige stater i regionen var Thailand og Filippinerne\u00a0 knyttet til USA<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Burma var neutralt<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Indonesien, Malaysia og Singapore var vestligt orienteret<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>De kommende \u00e5r viste at indre stridigheder og staternes indbyrdes mods\u00e6tningsforhold skulle blive mere afg\u00f8rende for regionens udvikling end fors\u00f8gene p\u00e5 at udbedre kommunismen til hele regionen.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Syd\u00f8stasien efter 1975<\/b><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Den amerikanske tilbagest\u00e6kning af tropper i Vietnam, medf\u00f8rte en \u00e6ndring i Syd\u00f8stasiens rolle i den internationale politik.<\/p>\n<ul>\n<li>I de kommende \u00e5r blev de lokale opg\u00f8r som dominerede.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>P\u00e5 trods af Sovjetunionens og Kinas uoverensstemmelser gav mulighed for inddrage af politik.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Kampuchea\/Cambodia: Pol Pot indledte en af historiens mest radikale revolutioner.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Han gennemf\u00f8rte massehenrettelser.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Pol Pot tvang folk ud til landdistrikterne &#8211; de skulle v\u00e6re selvforsynende.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Kinesiske k\u00f8bm\u00e6nd ville ikke integrere i den socialistiske \u00f8konomi.\n<ul>\n<li>Blev n\u00f8dt til at flygte<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Nogle til Kina med b\u00e5d (b\u00e5dflygtninge).<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Kina gjorde flygtningenes sag til deres, og hjalp dem.<\/li>\n<li>Forholdene blev herefter forv\u00e6rret mellem Vietnam og Kina.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Det nye Vietnam ville udvide sin magt og fors\u00f8gte at skabe et nyt Indokinesisk rige under Vietnams ledelse.\n<ul>\n<li>Ville beherske Cambodia.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Pol Pots r\u00e6dselsregime gav Vietnam et p\u00e5skud til at invadere landet.\n<ul>\n<li>Pol Pot blev styrtet i 1979<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Kina st\u00f8ttede Pol Pot, og Sovjetunionen st\u00f8ttede Vietnam.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I 1987 var situationen u\u00e6ndret.\n<ul>\n<li>Trods international ford\u00f8mmelse og opfordring til tilbagestr\u00e6kning, er der stadig vietnamesiske tropper i Kampuchea.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>Det 30-\u00e5rige opg\u00f8r mellem &gt;den vestlige imperialisme&lt; og de regionale stater, er blevet afl\u00f8st af en lokal &gt;vietnamesisk imperialisme&lt;.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Kina ender med at angribe Vietnam, da de var imod at Vietnam gik ind i Cambodia(Kina st\u00f8ttede Cambodia, da de begge steder fors\u00f8gte at oprette et kommunistisk landbrugssamfund, i Vietnam og Sovjet var det et kommunistisk arbejdersamfund)<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>I dag er forholdet mellem USA og Vietnam ganske udm\u00e6rket(dog har civilbefolkningen i Vietnam stadig et anstrengt forhold til USA, der d\u00f8r jo stadig folk i Vietnam grundet bomber der ikke er sprunget endnu, eftervirkninger af agent orange osv.)<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Konklusion: USA taber krigen, f\u00f8rste gang de har tabt en krig(i Korea blev det uafgjort)<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Vietnamkrigen starter Vigtigt: Indokina = Laos, Cambodia og Vietnam \u00a0 Vietnamkrigen(anden indokinakrig), varede fra sidste halvdel af 1950\u2019erne til 1973(parisaftalerne) \u00a0 (s. 238-239) Vietnamkrigen starter Efter Gen\u00e8ve aftalerne begyndte Ho Chi Minh, at opbygge en socialistisk stat i Nordvietnam.\u00a0 (Gode forbindelser til Sovjet og Kina) I Sydvietnam regerede Ngo Dinh Diem. Lykkedes ikke med at<a class=\"moretag\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/fjerne-oesten-vietnam-krigen\/\"><span class=\"screen-reader-text\">L\u00e6s mere omDet fjerne \u00f8sten &#8211; Vietnam krigen<\/span>[&#8230;]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":351,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v16.5 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Det fjerne \u00f8sten - Vietnam krigen - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/fjerne-oesten-vietnam-krigen\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Det fjerne \u00f8sten - Vietnam krigen - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Vietnamkrigen starter Vigtigt: Indokina = Laos, Cambodia og Vietnam \u00a0 Vietnamkrigen(anden indokinakrig), varede fra sidste halvdel af 1950\u2019erne til 1973(parisaftalerne) \u00a0 (s. 238-239) Vietnamkrigen starter Efter Gen\u00e8ve aftalerne begyndte Ho Chi Minh, at opbygge en socialistisk stat i Nordvietnam.\u00a0 (Gode forbindelser til Sovjet og Kina) I Sydvietnam regerede Ngo Dinh Diem. Lykkedes ikke med atL\u00e6s mere omDet fjerne \u00f8sten &#8211; Vietnam krigen[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/fjerne-oesten-vietnam-krigen\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"14 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/fjerne-oesten-vietnam-krigen\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/fjerne-oesten-vietnam-krigen\/\",\"name\":\"Det fjerne \\u00f8sten - Vietnam krigen - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T21:30:43+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T21:30:43+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/fjerne-oesten-vietnam-krigen\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/fjerne-oesten-vietnam-krigen\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/fjerne-oesten-vietnam-krigen\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Den kolde krig\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Det fjerne \\u00f8sten &#8211; Vietnam krigen\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/367"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=367"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/367\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":368,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/367\/revisions\/368"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/351"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=367"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}