{"id":363,"date":"2017-01-10T21:27:47","date_gmt":"2017-01-10T21:27:47","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=363"},"modified":"2017-01-10T21:27:47","modified_gmt":"2017-01-10T21:27:47","slug":"korea-krigen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/korea-krigen\/","title":{"rendered":"Korea krigen"},"content":{"rendered":"<p><b>NSC-68 og indd\u00e6mningspolitikken<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>NSC-68 har v\u00e6ret tilg\u00e6ngelig for offentligheden sider 1975 og anses i dag for at v\u00e6re en af de vigtigste kilder til belysning af USA&#8217;s politik under den kolde krig.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I dokumentet blev det taget for givet, at der eksisterede en reel fare for krig med Sovjetunionen, det var kun manglende ressourcer der afholdte Sovjet fra at fors\u00f8ge sig med direkte aggression.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Man ans\u00e5 1954 som v\u00e6rende sandsynlig for et krigsudbrud da Sovjetunionens kernev\u00e5ben her ville v\u00e6re operationsklare.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Det var kun en storstilet udbygning af USA&#8217;s og dets allieredes milit\u00e6re styrke kunne afholde Sovjetunionen fra at provokere en krig. N\u00f8dvendig med en tredobling af forsvarsbudgettet.<\/li>\n<li>Risikabel og give afkald p\u00e5 at v\u00e6re den f\u00f8rste til at anvende kernev\u00e5ben<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Stor v\u00e6gt p\u00e5 begrebet prestige ved NSC-68.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Sv\u00e6kkelse i USA&#8217;s position i verden ville v\u00e6re liges\u00e5 \u00f8del\u00e6ggende for landets internationale prestige som reelle tilbageslag af store dimensioner.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Liges\u00e5 vigtig for hvordan virkeligheden kunne opfattes for USA&#8217;s regering, som virkeligheden selv.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Indd\u00e6mningspolitikken: lanceret f\u00f8rste gang med Trueman doktrinen i 1947\n<ul>\n<li>Forskellige opfattelser i regeringskredse om hvor omfattende m\u00e5ls\u00e6tningen med denne politik skulle v\u00e6re, og hvilke midler der skulle prioriteres h\u00f8jest.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I NSC-68 blev USA&#8217;s sikkerhedsinteresser betragtet som verdensomsp\u00e6ndende og milit\u00e6re betragtninger havde f\u00e5et absolut f\u00f8rsteprioritet.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Koreakrigen 1950-1953<\/b><\/p>\n<p><b>1949-1950 var den internationale sp\u00e6nding<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Bet\u00f8d at automatisk blev der \u00f8get risiko for konflikter mellem stormagterne i Det Fjerne \u00d8sten.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Magtforholdene i omr\u00e5det var mere flydende end i Europa<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Korea var ved verdenskrigens afslutning besat af b\u00e5de amerikanske og sovjetiske styrker, &#8220;<b>Med den 38. breddegrad som delingslinie&#8221; <\/b><\/li>\n<li>Nord og Sydkorea havde vidt forskellige holdninger\u00a0 fra starten af<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I <b>1945 <\/b>havde Nordkorea allerede oprettet et kommunistisk styre, under diktatoren <b>Kim Il Sung, <\/b>som havde en st\u00e6rk sovjetisk indflydelse.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I <b>1948<\/b> lykkes det den konservative og vestligt orienterede Syngman Rhee, at blive valgt til pr\u00e6sident i Sydkorea<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Valgene som man havde, var overv\u00e5get af FN, da man var i midlertidigt pr\u00e6get af valgsvindel.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>FN havde fastsl\u00e5et at situationen i Sydkorea var et skridt p\u00e5 vejen til et samlet Korea, men i virkeligheden var der opst\u00e5et to koreanske stater.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Man mente, at snart vil der forekommer et mindre milit\u00e6r sammenst\u00f8d i gr\u00e6nseegnene med begge parter som initiativtagere.<\/li>\n<li>Korea beholdt dermed bes\u00e6ttelsesstyrkerne i perioden fra <b>December 1948 til Juni 1949.<\/b><\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Krigens udbrud<\/b><\/p>\n<ul>\n<li><b>Den 25 Juni 1950 <\/b>lavede Nordkorea et overraskende angreb ind over den <b>38. breddegrad. <\/b><\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Tale om en regul\u00e6r invasion<\/li>\n<\/ul>\n<p>Invasion = Angreb, Attack, Modoffensiv, Modangreb<\/p>\n<ul>\n<li>En Nordkoreansk panserdivision og syv infanteridivisioner deltog i invasionen, som blev st\u00f8ttet af fly og artilleri.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&#8211; Bet\u00f8d at de Sydkoreanske styrker blevet drevet p\u00e5 flugt<\/p>\n<ul>\n<li>Selv om krigsudbruddet i Korea som s\u00e5 mange andre krigsudbrud, som har givet en diskussioner, om hvor ansvaret skulle placeres.<\/li>\n<\/ul>\n<p><i>\u00a0<\/i><\/p>\n<p><b>USA og FN griber ind<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Inden det nordkoreanske angreb havde USA forholdt sig passivt i forhold til asienpolitikken, men efter det nordkoreanske angreb greb USA ind med f\u00f8lgende:\n<ul>\n<li>Samme dag: Amerikanske luft- og fl\u00e5destyrker (for at st\u00f8tte Sydkorea)<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>5 dage senere: Amerikanske landstyrker sat ind imod Nordkorea. (30. juni 1950)<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Samtidig i FN p\u00e5 f\u00f8rstedag af krigen, valgte sikkerhedsr\u00e5det, at ford\u00f8mme den nordkoreanske invasion. (p\u00e5 opfordring fra USA)\n<ul>\n<li>2 dage senere: valgte sikkerhedsr\u00e5det at opfordre medlemslandene til at st\u00f8tte Sydkorea milit\u00e6rt.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>D. 7. juli: Oprettede FN en FN-h\u00e6r som skulle f\u00f8re Nordkorea tilbage over den 38. breddegrad.<\/li>\n<li>Her blev den amerikanske milit\u00e6rintervention til en hel FN aktion.<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p>(dog var 90 % af styrken stadig amerikansk)<\/p>\n<ul>\n<li>Her blev McArthur \u00f8verstkommanderende under den amerikanske pr\u00e6sident, Truman.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Dette var f\u00f8rste og sidste gang FN kom i aktion p\u00e5 denne m\u00e5de\n<ul>\n<li>Det skyldtes udelukkende at USSR havde boykottet sikkerhedsr\u00e5det.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>I midten af september 1950 gik store amerikanske styrker i land ved Inchon, n\u00e6r Seoul og d. 38. breddegrad.\n<ul>\n<li>Det blev et vendepunkt for krigen.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>D. 30. september var de Nordkoreanske styrker tilbagetrukket over linjen mellem syd- og Nordkorea.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>FN\u2019s m\u00e5l var hermed opfyldt, men McArthur ville videre op i Nordkorea.<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Efter videre rykningen op i Nordkorea, blev koreakrigen endnu v\u00e6rre.\n<ul>\n<li>Da Kina greb ind imod FN og forsvarede Nordkorea.<\/li>\n<li>(da de betragtede det som en trussel mod landets sikkerhed)<\/li>\n<li>Da McArthur n\u00e6rmede sig Yalufloden, gr\u00e6nsen mellem Kina og Korea, blev de angrebet af Kinesiske styrker.<\/li>\n<li>Her blev FN styrkerne drevet tilbage over den 38. breddegrad.<\/li>\n<li>Og her gik det op for USA af man havde n\u00e5et til en skillevej.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p><b>Konflikten mellem Truman og MacArthur <\/b><\/p>\n<ul>\n<li>MacArthur forlangte en optrapning af krigsf\u00f8relsen, direkte rettet mod Kina:\n<ul>\n<li>Luftbombardement af baser og forsyningslinier p\u00e5 den kinesiske side af yalufloden<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Fl\u00e5deblokade af Kinas Kyster<\/li>\n<li>Lands\u00e6tning af Jian Jieshis(Chiang Kai-shek) styrker p\u00e5 kinesisk land\n<ul>\n<li>Chiang Kai-shek, en person med st\u00e6rke antikommunistiske holdninger, var en af lederne af det nationalistiske parti Guomindang<\/li>\n<li>Taiwan<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>MacArthur mente at en direkte amerikansk invasion af kinesisk territorium kunne blive n\u00f8dvendigt<\/li>\n<li>Truman \u00f8nskede en kompromisl\u00f8sning\n<ul>\n<li>Krigsf\u00f8relsen i Nordkorea havde v\u00e6ret en afvigelse af indd\u00e6mningspolitikken, det var et fors\u00f8g p\u00e5 at maksimale politiske fordele med lave milit\u00e6re omkostninger\n<ul>\n<li>Dette mislykkedes<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Nu \u00f8nskede han at understrege krigens begr\u00e6nsede karakter.<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>MacArthurs linie kunne f\u00f8re til en storkrig i Asien\n<ul>\n<li>Og sp\u00f8rgsm\u00e5let var hvor l\u00e6nge man kunne undg\u00e5 direkte sovjetisk indblanding<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Og modaktioner i Europa.<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Forslaget om at inddrage Jiang Jieshis styrker i kampen mod Kina var uoverskueligt\n<ul>\n<li>Det samme som at genoptage den kinesiske borgerkrig<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Helt uacceptable for Truman og hans regering, og for USA&#8217;s allierede i Europa\n<ul>\n<li>MacArthur blev afskediget<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I Korea blev fronten stabiliseret omkring den 38 breddegrad\n<ul>\n<li>Der skulle g\u00e5 2 \u00e5r med forhandlinger, milit\u00e6re sammenst\u00f8d og amerikanske bombardementer af Nordkorea f\u00f8r v\u00e5bentilstand kunne indg\u00e5s<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>F\u00f8lgerne af Koreakrigen<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Krigen fik vidtr\u00e6kkende f\u00f8lger i international politik i\n<ul>\n<li>Europa<\/li>\n<li>Det Fjerne \u00f8sten<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Inden krigen havde der i USA v\u00e6ret en tilb\u00f8jelighed til at anerkende det nye kommunistiske styre i Kina og opgive forbindelsen med Jiang Jieshi styret p\u00e5 Taiwan\n<ul>\n<li>Dette var ikke l\u00e6ngere muligt<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>S\u00e5dan blev det ikke i fremtiden\n<ul>\n<li>Al tale om diplomatisk anerkendelse var tabu i USA, der r\u00e5dede totalt handelsboykot<\/li>\n<li>Det lykkedes for USA i 20 \u00e5r at holde Kina ude af FN og bevare Taiwans plads som permanent medlem af sikkerhedsr\u00e5det<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Koreakrigen havde \u00f8get amerikansk st\u00f8tte til Frankrigs krig i Indokina<\/li>\n<li>Begivenhederne i Koreakrigen var med til at l\u00e6gge grunden til vietnamkrigen i 1960\u2019erne og 70\u2019erne<\/li>\n<li>P\u00e5 kort sigt bet\u00f8d koreakrigen et \u00f8get amerikansk engagement i Europa\n<ul>\n<li>Fire nye divisioner blev sendt til Europa<\/li>\n<li>Der blev oprettet en st\u00e5ende overkommando for alle atlantpagtens v\u00e6bnede styrker<\/li>\n<li>General Eisenhower<\/li>\n<li>USA insisterede p\u00e5 en vesttysk genoprustning<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Det f\u00f8rte og til en endelig godkendelse af NSC-68\n<ul>\n<li>Retningsgivende for USA\u2019s sikkerhedspolitik og lettede vedtagelsen af den tredobling af forsvarsudgifterne som var anbefalet i denne bet\u00e6nkning<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Korea-krigens f\u00f8lger <\/b><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Korea-krigen kr\u00e6vede flere millioner d\u00f8dsofre.<\/li>\n<li>Krigen var den f\u00f8rste \u201dvarme\u201d krig inden for den kolde krigs rammer, og den viste tydligt, hvor sv\u00e6rt det var for supermagterne ikke at blive indblandet i lokale konflikter.<\/li>\n<li>Begge supermagter havde en tilbageholde optr\u00e6den.<\/li>\n<li>USSR leverede v\u00e5ben b\u00e5de til Nordkorea og Kina, men man undlod omhyggeligt at blive direkte inddraget, og man benyttede heller ikke lejligheden til et fremst\u00f8d i Europa f.eks. i Berlin<\/li>\n<li>Ogs\u00e5 USA fastholdt, at krigen skulle begr\u00e6nses. Kineserne skulle s\u00e5ledes bek\u00e6mpes udelukkende p\u00e5 koreansk jord, selv om det bet\u00f8d, at USA ikke kunne gennemf\u00f8re m\u00e5ls\u00e6tningen om et samlet, vestlig orienteret Korea.<\/li>\n<li>For at MacArthur kunne f\u00e5 sikker sig en sejr \u00f8nskede han en optrapning af indsatsen og en udvidelse af krigsskuepladsen til det kinesiske fastland, eventuelt med atombomber. MacArthur skabte usikkerhed om USA&#8217;s holdning, s\u00e5 pr\u00e6sident Truman til sidst s\u00e5 sig selv n\u00f8dsagt til at fyre ham.<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Oprustning og allianceopbygning <\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Selv om supermagterne var tilbageholdene blev resultatet betydelig sk\u00e6rpelse af konflikten mellem \u00f8st og vest.<\/li>\n<li>I Washington f\u00f8lte man, at man var blevet taget p\u00e5 sengen ved krigsudbruddet; fremover gjaldt det om ikke at havne i samme situation.<\/li>\n<li>Et af midlerne var en forceret oprustning b\u00e5de hjemme og hos de allierede. USA kr\u00e6vede s\u00e5ledes at NATO blev styrket.<\/li>\n<li>Alliancen skulle udvides med nye medlemmer: Gr\u00e6kenland. Tyrkiet og Vesttyskland. En f\u00e6lles NATO \u2013 kommando blev oprettet.<\/li>\n<li>Is\u00e6r i Frankrig vakte USA&#8217;s krav om en genoprustning af Vesttyskland modstand. Man blev derfor enige om visse begr\u00e6nsninger i de vesttyske arsenalende is\u00e6r med hensyn til v\u00e5bentyper og disse aftaler dannede grunde for Vesttysklands optagelse i NATO i 1955<\/li>\n<li>I USSR foregik der en betydelig oprustning.<\/li>\n<li>I 1949 pr\u00f8vespr\u00e6ngte USSR sin f\u00f8rste atombombe. I 1952 havde USA en brintbombe og mindre et \u00e5r efter havde Russerne ogs\u00e5 en<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>USA havde via sit alliancesystem adgang til baser t\u00e6t p\u00e5 sovjetisk territorium hvorfra man kunne n\u00e5 alle m\u00e5l i USSR.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Allianceopbygningen var en vigtig foruds\u00e6tning for doktrinen om en massiv geng\u00e6ldelse, som blev formuleret af Foster Dulles.<\/li>\n<li>Dulles gik ind for tilbagerulning eller befrielsespolitik, dvs. et omr\u00e5de under kommunistisk styre skulle befries, n\u00e5r en gunstig lejlighed b\u00f8d sig<\/li>\n<li>Koreakrigen var et eksempel p\u00e5 dette, som dog ikke faldt heldigt ud.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Indd\u00e6mningspolitikken blev lagt til rette under Truman-administrationen<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Truman-administrationen formulerede sig i mere diplomatiske vendinger end Eisenhower-administrationen gjorde det<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Belejringsmentaliteten<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>I begge blokke vandt belejringsmentaliteten frem grundet de sk\u00e6rpede mods\u00e6tningsforhold.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>I l\u00f8bet af den kolde krig blev Stalins forestilling om, at han havde fjender overalt, v\u00e6rre og v\u00e6rre. Det skabte utryghed i hans parti.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Han blev mere og mere indelukket.<\/li>\n<li>Iv\u00e6rksatte hyppigt udrensninger og deporteringer, der tilsyneladende helt tilf\u00e6ldigt ramte funktion\u00e6rer i stats- og partiapparatet.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><b>L\u00e6geprocessen<\/b>: vakte stor opm\u00e6rksomhed, handlede om at en stor m\u00e6ngde velanskrevne sovjetiske l\u00e6ger blev anklaget for at ville myrde h\u00f8jt placerede ledere i sovjetstaten, mindede om de store Moskvaprocesser i 30\u2019erne, men havde det s\u00e6rlige tr\u00e6k, at alle anklagede var j\u00f8der, processen stoppede da Stalin d\u00f8de i marts 1953<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Ogs\u00e5 i USA kunne man opleve udslag i belejringsmentaliteten.<\/li>\n<li>1947, Truman bestemte at alle statsansatte skulle have deres forhold unders\u00f8gt med henblik p\u00e5 at finde skjulte kommunister.<\/li>\n<li>Havde man tidligere haft socialistiske sympatier, kunne det f\u00e5 konsekvenser<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Mange filmarbejdere kom p\u00e5 den sorte liste<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>En vigtig person i denne jagt p\u00e5 kommunister var senator Joseph McCarthy, der h\u00e6vdede at have en liste med 205 personer i udenrigsministeriet(det var dog l\u00f8gn).<\/li>\n<li>McCarthyismen er et slags modstykke til den stalinistiske terror i USSR, dog blev ingen personer hverken henrettet eller deporteret i USA, det gjorde de derimod i USSR.<\/li>\n<li>Dog kunne de \u00f8konomiske og menneskelige konsekvenser v\u00e6re store for den enkelte familie, hvis man blev beskyldt for kommunisme.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Belejringsmentaliteten i de to supermagter medf\u00f8rte, at de fik stadig sv\u00e6rere ved s\u00e6tte sig ind i modpartens forestillingsverden. Derfor voksede mistilliden mellem de to supermagter.<\/li>\n<\/ul>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>NSC-68 og indd\u00e6mningspolitikken NSC-68 har v\u00e6ret tilg\u00e6ngelig for offentligheden sider 1975 og anses i dag for at v\u00e6re en af de vigtigste kilder til belysning af USA&#8217;s politik under den kolde krig. I dokumentet blev det taget for givet, at der eksisterede en reel fare for krig med Sovjetunionen, det var kun manglende ressourcer der<a class=\"moretag\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/korea-krigen\/\"><span class=\"screen-reader-text\">L\u00e6s mere omKorea krigen<\/span>[&#8230;]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":60,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v16.5 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Korea krigen - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/korea-krigen\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Korea krigen - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"NSC-68 og indd\u00e6mningspolitikken NSC-68 har v\u00e6ret tilg\u00e6ngelig for offentligheden sider 1975 og anses i dag for at v\u00e6re en af de vigtigste kilder til belysning af USA&#8217;s politik under den kolde krig. I dokumentet blev det taget for givet, at der eksisterede en reel fare for krig med Sovjetunionen, det var kun manglende ressourcer derL\u00e6s mere omKorea krigen[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/korea-krigen\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"9 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/korea-krigen\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/korea-krigen\/\",\"name\":\"Korea krigen - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T21:27:47+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T21:27:47+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/korea-krigen\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/korea-krigen\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/korea-krigen\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Korea krigen\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/363"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=363"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/363\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":364,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/363\/revisions\/364"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/60"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=363"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}