{"id":361,"date":"2017-01-10T21:27:04","date_gmt":"2017-01-10T21:27:04","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=361"},"modified":"2017-01-10T21:27:04","modified_gmt":"2017-01-10T21:27:04","slug":"spoergsmaal-terrorbalance-afspaending-p-133-138","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-terrorbalance-afspaending-p-133-138\/","title":{"rendered":"Sp\u00f8rgsm\u00e5l til \u201cterrorbalance & afsp\u00e6nding\u201d p.133-138"},"content":{"rendered":"
    \n
  1. redeg\u00f8r for <\/b>\n
      \n
    1. Monroe-doktrinens indhold<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

      Fra 1823<\/p>\n

      James Monroe<\/p>\n

      USA tillod ikke indblanding fra andre stater i Latinamerika, da man opfattede Latinamerika som USA\u2019s interesseomr\u00e5de<\/p>\n

       <\/p>\n

      Ville til geng\u00e6ld ikke blande sig i Europas anliggender samt acceptere allerede eksisterende kolonier<\/p>\n

       <\/p>\n

      Havde oprindeligt til form\u00e5l at holde europ\u00e6iske stater fra at intervenere, kolonisere eller blande sig i de nye selvst\u00e6ndige amerikanske nationers aff\u00e6rer<\/p>\n

      Dvs. Nord- og Sydamerika skulle v\u00e6re fri for ydre politisk indblanding<\/p>\n

      \u00a0<\/b><\/p>\n

        \n
      1. de midler, som USA tog i brug for at leve op til intentionerne i Monroe-doktrinen<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

        De foretog mellem 1898 og 1932 omkring 34 milit\u00e6re interventioner i forskellige lande, dog prim\u00e6rt i Mellemamerika og Caribien.<\/p>\n

         <\/p>\n

        Bestikkelse<\/p>\n

         <\/p>\n

        Hemmelige operationer<\/p>\n

         <\/p>\n

        Lod CIA yde finansiel st\u00f8tte og ekspertbistand til kupmagere, s\u00e5ledes at u\u00f8nskede regeringer kunne v\u00e6ltes, skete fx i Guatemala i 1954.<\/p>\n

         <\/p>\n

        \u00a0<\/b><\/p>\n

        \u00a0<\/b><\/p>\n

          \n
        1. 1959 blev der foretaget en revolution p\u00e5 Cuba –<\/b>\n
            \n
          1. hvem tog magten? <\/b><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

            Fidel Castro<\/p>\n

            V\u00e6ltede Batista<\/p>\n

             <\/p>\n

            Bonus:<\/p>\n

            Rub\u00e9n Fulgencio Batista y Zald\u00edvar (f\u00f8dt 16. januar 1901 i Banes p\u00e5 Cuba, d\u00f8d 6. august 1973 i Guadalmina i Spanien) var Cubas de facto leder fra 1933 til 1940. I 1940 stilede han op til pr\u00e6sidentvalget og vandt. Ved valget i 1944 vandt Ram\u00f3n Grau, men trak sig i 1948 og overlod pr\u00e6sidentembedet til Carlos Pr\u00edo, der blev styrtet af Batista ved et statskup i 1952, kun tre m\u00e5neder f\u00f8r der skulle udskrives valg.<\/p>\n

            Batista var diktator fra statskuppet til 1. januar 1959, hvor han blev styrtet af Fidel Castros 26. juli-bev\u00e6gelsen og dens allierede.<\/p>\n

            \u00a0<\/b><\/p>\n

              \n
            1. hvorfor kom det nye styre hurtigt p\u00e5 kollisionskurs med USA?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

              Grundet det nye styres socialistiske politik og socialistiske reformer, ville nationalisere ting som fx sukkerproduktionen<\/p>\n

              Og<\/p>\n

              USA havde interesser p\u00e5 \u00f8en, kontrollerede fx sukkerproduktionen<\/p>\n

               <\/p>\n

                \n
              1. redeg\u00f8r for hvordan Sovjet kom til at spille stadig st\u00f8rre rolle for Cuba<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                Castro indledte forhandlinger med USSR om \u00f8konomisk bistand<\/p>\n

                \u00a0<\/b><\/p>\n

                  \n
                1. hvem har efter din\/jeres mening skylden for denne udvikling og hvorfor?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                  Dels USA, da de indf\u00f8rte \u00f8konomiske sanktioner mod Cuba, og fx indf\u00f8rte importstop for sukker, hvilket var h\u00e5rdt for Cubas \u00f8konomi, og derved havde Cuba brug for den \u00f8konomiske bistand fra USSR<\/p>\n

                   <\/p>\n

                  Men Castro har ogs\u00e5 en stor del af skylden, da det var han socialistiske nationaliseringspolitik, der f\u00f8rte til, at USA indf\u00f8rte sanktioner.<\/p>\n

                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                    \n
                  1. redeg\u00f8r for intentionerne med Svinebugtsaff\u00e6ren samt for forl\u00f8bet\/konsekvenser af denne begivenhed<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                    Cubanske flygtninge i USA iv\u00e6rksatte en invasion af Svinebugten<\/p>\n

                    Fik st\u00f8tte af CIA<\/p>\n

                    De havde forventet st\u00f8tte fra Cubas befolkning, og bred modstand mod Castro p\u00e5 Cuba, men det skete ikke, de blev sl\u00e5et tilbage, og invasionen blev en fiasko<\/p>\n

                     <\/p>\n

                    Ekstra:<\/p>\n

                    Invasionen i Svinebugten var et amerikansk planlagt og finansieret invasionsfors\u00f8g p\u00e5 med bev\u00e6bnede eksilcubanere i det sydvestlige Cuba at v\u00e6lte Fidel Castro-regeringen i 1961. Invasionsfors\u00f8get markerede et klimaks for anti-cubanske aktioner foretaget af USA. Invasionsfors\u00f8get mislykkedes dog fuldst\u00e6ndigt og viste sig at blive en stor international pinlig aff\u00e6re for John F. Kennedy-administrationen.<\/p>\n

                     <\/p>\n

                     <\/p>\n

                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                      \n
                    1. efter erfaringerne med Cuba \u00f8nskede USA at forhindre yderligere sovjetisk indflydelse i Latinamerika –<\/b>\n
                        \n
                      1. hvilken ny politik slog USA ind p\u00e5 for at forhindre yderligere sovjetisk infiltration i omr\u00e5det?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                        De \u00f8gede deres udviklingsbistand, og Kennedy erkl\u00e6rede, at reformer var velkomne<\/p>\n

                         <\/p>\n

                        Kennedy omformulerede USA\u2019s holdning til landene i den tredje verden<\/p>\n

                        \u00a0<\/b><\/p>\n

                          \n
                        1. hvilke mods\u00e6tningsforhold l\u00f8b denne politik hurtigt ind i?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                          Mods\u00e6tninger var store i de latinamerikanske stater, USA-orienterede magthavere og yderligtg\u00e5ende oppositioner<\/p>\n

                           <\/p>\n

                          Og desuden ville en reformpolitik ville n\u00e6sten uundg\u00e5eligt ber\u00f8re USA\u2019s \u00f8konomiske interesser, da disse var meget omfattende<\/p>\n

                          \u00a0<\/b><\/p>\n

                            \n
                          1. hvilken politik m\u00e5tte USA derfor se sig n\u00f8dsaget til at sl\u00e5 ind p\u00e5 i sit forhold til de latinamerikanske lande?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                            Milit\u00e6r hj\u00e6lp og ekspertbistand til regeringer der bek\u00e6mpede guerillabev\u00e6gelser<\/p>\n

                             <\/p>\n

                            Blev i nogle tilf\u00e6lde n\u00f8dt til at hj\u00e6lpe diktatur regeringer<\/p>\n

                             <\/p>\n

                            Ved et par lejligheder s\u00e5 man sig n\u00f8dsaget til indgriben<\/p>\n

                            \u00a0<\/b><\/p>\n

                              \n
                            1. hvilket resultat opn\u00e5ede USA ved at f\u00f8re denne politik?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                              Det lykkedes at hindre flere revolutioner, og Cuba forblev derfor et isoleret tilf\u00e6lde<\/p>\n

                              \u00a0<\/b><\/p>\n

                                \n
                              1. USA`s holdning til udviklingen i Latinamerika kom tydeligt til udtryk, da Chile i 1973 valgte en socialistisk pr\u00e6sident – redeg\u00f8r kort for udviklingen i Chile frem til og med kuppet i 1973 samt vurder USA`s rolle i denne begivenhed.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                Salvador Allende kom i konflikt med amerikanske firmaer, da han nationaliserede banker og kobberminer<\/p>\n

                                Resultatet blev omfattende kapitalflugt, arbejdsl\u00f8shed, vareknaphed og h\u00f8j inflation<\/p>\n

                                CIA hjalp med at planl\u00e6gge en transportstrejke, der lammede transportsystemet<\/p>\n

                                I efter\u00e5ret 1973 slog milit\u00e6ret s\u00e5 til, Allende blev myrdet, og der blev indf\u00f8rt milit\u00e6rdiktatur under Augusto Pinochets ledelse<\/p>\n

                                \u00a0<\/b><\/p>\n

                                  \n
                                1. 14.oktober 1962 opdagede USA, at Sovjet var i f\u00e6rd med at bygge atomare raketbaser p\u00e5 Cuba –<\/b>\n
                                    \n
                                  1. hvordan reagerede pr\u00e6sident Kennedy i f\u00f8rste omgang p\u00e5 nyheden, og hvorfor valgte han mon denne fremgangsm\u00e5de?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                                    Han besluttede at nyheden skulle hemmeligholdes, man havde brug for tid til at beslutte sig for, hvordan man ville reagere<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                    Og s\u00e5 ville en offentligg\u00f8relse af nyheden vel sprede frygt blandt befolkningen<\/p>\n

                                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                                      \n
                                    1. det indkaldte ekspertpanel havde vidt forskellige holdninger til rakettruslen fra Cuba – redeg\u00f8r for disse forskellige holdninger samt baggrunden for deres holdning<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                      Nogle mente truslen mod USA ikke var \u00f8get, da USSR i forvejen allerede kunne ramme alle m\u00e5l i USA med langtr\u00e6kkende raketter direkte fra russisk territorium<\/p>\n

                                      Men andre mente at raketter p\u00e5 Cuba kunne ramme mere pr\u00e6cist og at varslingstiden blev nedsat<\/p>\n

                                       <\/p>\n

                                        \n
                                      1. hvorfor var eksperterne trods uenighed om raketternes \u201cfarlighed\u201d s\u00e5 enige om, at raketterne n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte fjernes, og hvori bestod deres anbefalinger til pr\u00e6sident Kennedy?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                        De skulle fjernes, da USA grundet tab af prestige, ikke kunne tillade opstillingen af raketterne<\/p>\n

                                        Man var is\u00e6r bekymret for virkningen i de latinamerikanske stater<\/p>\n

                                         <\/p>\n

                                        Og raketterne kom p\u00e5 et ubelejligt tidspunkt, da man var midt en valgkamp til midtvejsvalget<\/p>\n

                                         <\/p>\n

                                        Man overvejede at bombe de russiske installationer p\u00e5 Cuba, men bestemte sig i stedet for en blokade af \u00f8en<\/p>\n

                                         <\/p>\n

                                        En bombning ville sandsynligvis ogs\u00e5 betyde d\u00f8dsofre blandt russiske milit\u00e6reksperter p\u00e5 \u00f8en, og det var man ikke interesseret i<\/p>\n

                                        \u00a0<\/b><\/p>\n

                                        \u00a0<\/b><\/p>\n

                                          \n
                                        1. 22.oktober 1962 gik Kennedy p\u00e5 sk\u00e6rmen for at fort\u00e6lle den amerikanske befolkning om rakettruslen og de amerikanske modforholdsregler –<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                          \u00a0<\/b><\/p>\n

                                            \n
                                          1. hvilken fremgangsm\u00e5de valgte den amerikanske regering ?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                            Man ville tvinge russerne til at fjerne raketterne<\/p>\n

                                            \u00a0<\/b><\/p>\n

                                              \n
                                            1. hvorfor valgte man denne fremgangsm\u00e5de?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                              Vel for ikke at tabe prestige<\/p>\n

                                              \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                \n
                                              1. hvordan reagerede den sovjetisk statsleder Khrustjov officielt og in officielt (i sidstn\u00e6vnte tilf\u00e6lde spiller Danmark en mindre, men vigtig rolle) p\u00e5 pr\u00e6sident Kennedy`s tale?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                Khrustjov beskyldte USA for at drive s\u00f8r\u00f8veri i internationalt farvand<\/p>\n

                                                 <\/p>\n

                                                Men han meddelte de russiske skibe, at de skulle vende om, inden de kom i kontakt med de amerikanske krigsskibe<\/p>\n

                                                 <\/p>\n

                                                I Danmark kunne man meddele USA, at de russiske skibe i \u00d8sters\u00f8en, satte farten ned, efter blokaden blev indf\u00f8rt, dvs. de ville uds\u00e6tte en direkte konfrontation<\/p>\n

                                                 <\/p>\n

                                                  \n
                                                1. hvorfor mon dog denne forskel i holdning?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                  Udadtil ville han ikke vise tegn p\u00e5, at han helst ville undg\u00e5 en konfrontation, da dette ville betyde tab af prestige, man fors\u00f8gte i Sovjet at fremst\u00e5 st\u00e6rk<\/p>\n

                                                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                    \n
                                                  1. redeg\u00f8r for forl\u00f8bet omkring Khrustjovs to breve til Kennedy –\u00a0 kom herunder ind p\u00e5 hvorfor USA ikke kunne acceptere de sovjetiske krav i brev nr.2, samt hvordan krisen s\u00e5 blev l\u00f8st?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                    Det f\u00f8rste brev var mere personligt, fremh\u00e6vede at en krig m\u00e5tte undg\u00e5s, foreslog en handel, USSR fjernede sine raketter, og USA oph\u00e6vede blokaden<\/p>\n

                                                     <\/p>\n

                                                    Det andet brev var mere formelt, og her kr\u00e6vede USSR yderligere, at USA ogs\u00e5 skulle fjerne sine raketter i Tyrkiet<\/p>\n

                                                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                    USA valgte at svare p\u00e5 det f\u00f8rste, og lade som om, de ikke havde modtaget den andet<\/p>\n

                                                    USSR accepterede, og krisen(de 13 dage i oktober) var overst\u00e5et<\/p>\n

                                                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                      \n
                                                    1. hvem var efter din\/jeres mening tabere\/vindere af Cuba-krisen samt hvorfor?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                      Verdensfreden er vinderen<\/p>\n

                                                      Men ikke nogen entydig vinder USA\/USSR<\/p>\n

                                                      \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                      USA opn\u00e5r at raketterne bliver fjernet, men m\u00e5 acceptere at Cuba forbliver socialistisk<\/p>\n

                                                      USSR opn\u00e5ede at Cuba blev socialistisk, men m\u00e5tte acceptere at raketterne skulle fjernes<\/p>\n

                                                      \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                        \n
                                                      1. Verden stod i forbindelse med Cuba-krisen \u00e5benbart n\u00e6rmere en supermagts-konfrontation end nogensinde f\u00f8r – men alligevel viser initiativer fra begge sider under Cuba-krisen, at hverken USA eller Sovjet \u00f8nskede en konfrontation p\u00e5 Cuba-sp\u00f8rgsm\u00e5let – redeg\u00f8r for disse initiativer fra begge sider.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                        Da USA indf\u00f8rte blokaden, satte USSR\u2019s skibe i \u00d8sters\u00f8en farten ned, for at uds\u00e6tte direkte konfrontation<\/p>\n

                                                         <\/p>\n

                                                        Dette fik USA af vide, men valgte ikke at offentligg\u00f8re det, da det ville v\u00e6re et tegn p\u00e5 svaghed i USSR, hvilket ville tvinge USSR til at optrappe<\/p>\n

                                                         <\/p>\n

                                                        Omkostningerne ved en krig var uoverskuelige<\/p>\n

                                                         <\/p>\n

                                                         <\/p>\n

                                                          \n
                                                        1. hvad mener faktisk mange eksperter, at s\u00e5vel Sovjet som USA brugte Cuba-krisen\u00a0 til?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                          De mener at begge parter s\u00f8gte at afpr\u00f8ve modpartens reaktioner i en krisesituation, uden at man egentlig var interesseret i en v\u00e6bnet konflikt.<\/p>\n

                                                          \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                          \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                            \n
                                                          1. Cuba-krisen medf\u00f8rte en \u00f8get oprustning hos s\u00e5vel USA som Sovjet, men bet\u00f8d ogs\u00e5 en r\u00e6kke forbedringer i forholdet mellem de to supermagter – redeg\u00f8r for disse forbedringer (bogen omtaler 3 stk.)<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                            Se boksen p\u00e5 side 138<\/p>\n

                                                             <\/p>\n

                                                            1963<\/p>\n

                                                            Den varme linje, direkte telefonforbindelse mellem det hvide hus og Kreml<\/p>\n

                                                            Aftale om en lang r\u00e6kke forbud mod atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger blev indg\u00e5et<\/p>\n

                                                            Tiltr\u00e5dt af en lang r\u00e6kke lande<\/p>\n

                                                             <\/p>\n

                                                            1968<\/p>\n

                                                            Forbud mod spredning af kernev\u00e5ben, m\u00e5tte ikke hj\u00e6lpe andre stater med at skaffe kernev\u00e5ben, og m\u00e5tte ikke selv anskaffe nye kernev\u00e5ben<\/p>\n

                                                            Underskrevet af 80 lande<\/p>\n

                                                             <\/p>\n

                                                            1972 – SALT I<\/p>\n

                                                            1979 – SALT II<\/p>\n

                                                            Aftaler om en begr\u00e6nsning af de langtr\u00e6kkende v\u00e5ben mellem USA og USSR<\/p>\n

                                                            \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                             <\/p>\n

                                                             <\/p>\n

                                                            Da Gorbatjov kom til magten i 1985, begyndte nedrustningsforhandlinger, p\u00e5 dette tidspunkt var Ronald Reagan pr\u00e6sident i USA<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                                                            redeg\u00f8r for Monroe-doktrinens indhold Fra 1823 James Monroe USA tillod ikke indblanding fra andre stater i Latinamerika, da man opfattede Latinamerika som USA\u2019s interesseomr\u00e5de   Ville til geng\u00e6ld ikke blande sig i Europas anliggender samt acceptere allerede eksisterende kolonier   Havde oprindeligt til form\u00e5l at holde europ\u00e6iske stater fra at intervenere, kolonisere eller blande sigL\u00e6s mere omSp\u00f8rgsm\u00e5l til \u201cterrorbalance & afsp\u00e6nding\u201d p.133-138<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":351,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nSp\u00f8rgsm\u00e5l til \u201cterrorbalance & afsp\u00e6nding\u201d p.133-138 - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-terrorbalance-afspaending-p-133-138\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Sp\u00f8rgsm\u00e5l til \u201cterrorbalance & afsp\u00e6nding\u201d p.133-138 - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"redeg\u00f8r for Monroe-doktrinens indhold Fra 1823 James Monroe USA tillod ikke indblanding fra andre stater i Latinamerika, da man opfattede Latinamerika som USA\u2019s interesseomr\u00e5de   Ville til geng\u00e6ld ikke blande sig i Europas anliggender samt acceptere allerede eksisterende kolonier   Havde oprindeligt til form\u00e5l at holde europ\u00e6iske stater fra at intervenere, kolonisere eller blande sigL\u00e6s mere omSp\u00f8rgsm\u00e5l til \u201cterrorbalance & afsp\u00e6nding\u201d p.133-138[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-terrorbalance-afspaending-p-133-138\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"8 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-terrorbalance-afspaending-p-133-138\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-terrorbalance-afspaending-p-133-138\/\",\"name\":\"Sp\\u00f8rgsm\\u00e5l til \\u201cterrorbalance & afsp\\u00e6nding\\u201d p.133-138 - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T21:27:04+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T21:27:04+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-terrorbalance-afspaending-p-133-138\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-terrorbalance-afspaending-p-133-138\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-terrorbalance-afspaending-p-133-138\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Den kolde krig\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Sp\\u00f8rgsm\\u00e5l til \\u201cterrorbalance & afsp\\u00e6nding\\u201d p.133-138\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/361"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=361"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/361\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":362,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/361\/revisions\/362"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/351"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=361"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}