{"id":359,"date":"2017-01-10T21:26:29","date_gmt":"2017-01-10T21:26:29","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=359"},"modified":"2017-01-10T21:26:29","modified_gmt":"2017-01-10T21:26:29","slug":"spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-125-130","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-125-130\/","title":{"rendered":"Sp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet: \u201dTerrorbalance og afsp\u00e6ndingsfors\u00f8g\u201d p.125-130"},"content":{"rendered":"<ol>\n<li><b>hovedsageligt hvilke lande dannede ved konferencen i Bandung 1955 det nye alternativ: de alliancefri lande &#8211; som alternativ til konflikten mellem \u00f8st-vest?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Lande fra stater i Asien og Afrika<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>\u00c6gypten, Indien, Indonesien, Jugoslavien var blandt de ledende<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>den alliancefri blok valgte at f\u00f8lge, hvad man kan kalde aktiv\u00a0\u00a0 neutralisme &#8211; definer begrebets indhold<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>De fors\u00f8gte bevidst at spille stormagterne ud mod hinanden, for derved at h\u00e6vde egne interesser.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvordan forholdt de to supermagter sig til den nye blok, og hvilke betydning fik denne holdning for forholdet til de alliancefri lande?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>USA: Udenrigsminister Foster Dulles mente at det var umoralsk ikke at v\u00e6lge side<\/p>\n<p>S\u00e5 de stater der ikke ville alliere sig med USA, blev automatisk opfattet som modstandere<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Sovjet: Anlagde en mere fleksibel linje, fors\u00f8gte at vinde sympati blandt de nye stater, ved fx at yde \u00f8konomisk og milit\u00e6r bistand.<\/p>\n<p>Bet\u00f8d at sovjets globale prestige steg.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>Ved Lenins d\u00f8d i 1924 overtog Stalin magten for ved sin d\u00f8d i 1953 at blive efterfulgt af Khrustjov &#8211; redeg\u00f8r for evt. ligheder\/forskelle mellem de tre ledere i deres opfattelse af forholdet mellem socialisme og kapitalisme.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Krustjov:<\/p>\n<ul>\n<li>Indgik aftaler med vesten<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><i>Talte om fredelig sameksistens mellem \u00f8st og vest<\/i><\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Mente at kernev\u00e5ben ville g\u00f8re en krig s\u00e5 omkostningsfuld, at den ikke ville gavne nogen, systemerne m\u00e5tte derfor respektere hinanden<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Mente ikke at man skulle indrette skulle indrette samfundet som en tro kopi af det sovjetiske, for at blive anerkendt som en socialistisk stat af Kreml.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Stalin:<\/p>\n<ul>\n<li>Interesserede sig ikke for u-lande<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Stalin talte om socialisme i et land<\/li>\n<li><i>Krig mellem \u00f8st og vest var uundg\u00e5elig<\/i><\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Lenin:<\/p>\n<ul>\n<li><i>Mente at de socialistiske og kapitalistiske verdener var uforenelige<\/i><\/li>\n<li>Talte om en verdensrevolution<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvilken forklaringsmodel l\u00e5 til grund for Khrustjovs \u201cindf\u00f8relse\u201d af begrebet \u201cterrorbalance\u201d mellem de to supermagter?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>De to supermagter USSR og USA<\/p>\n<p>Terrorbalancen er en situation hvor begge supermagter gensidigt kunne udslette hinanden.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Et massivt oprustningsprogram blev igangsat, og i l\u00f8bet af kort tid var amerikanerne foran b\u00e5de kvantitativt og kvalitativt. Men de amerikanske anstrengelser kunne ikke \u00e6ndre ved det forhold, at USSR nu var i stand til at ramme USA direkte og man tale derfor om terrorbalancen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>If\u00f8lge Khrustjov s\u00e5 skulle det fremtidige kapl\u00f8b mellem de to super-<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p><b>\u00a0\u00a0\u00a0 magter alts\u00e5 ikke mere afg\u00f8res via en milit\u00e6r konflikt &#8211;<\/b><\/p>\n<ol>\n<li><b>p\u00e5 hvilket omr\u00e5de s\u00e5?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Det skulle forg\u00e5 via rumkapl\u00f8b. USSR og USA havde t\u00e6t kapl\u00f8b omkring raketter og USA i gangsatte rumprogrammer for at genskabe den tabte amerikanske prestige.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvad var \u00e5rsagerne til Khrustjovs velbegrundede optimisme i slutningen af 1950`erne?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>USSR havde den strategiske fordel ved at de er i stand til at ramme USA fra baser hele vejen rundt om det sovjetiske magtomr\u00e5de.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>De havde haft sendt en satellit op, Sputnik<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>redeg\u00f8r via politiske initiativer hvordan Khrustjov p\u00e5 det udenrigspolitiske omr\u00e5de f\u00f8rte en mere moderat politik ens sin forg\u00e6nger.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Khrusjov talte om en fredelig sameksistens mellem \u00f8st og vest. Sovjetledelsens rejseaktivitet og villighed til at indg\u00e5 aftaler med vesten var forbl\u00f8ffende.<\/p>\n<p>Forsonede sig med Jugoslavien<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>Som sagt d\u00f8de Stalin i 1953 &#8211; men ligesom han f\u00f8rst i 1928 havde <\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p><b>\u00a0\u00a0\u00a0 sikret sin magtposition i 1928, s\u00e5 sad Khrustjov f\u00f8rst sikker i sadlen<\/b><\/p>\n<p><b>\u00a0\u00a0\u00a0 l958 (styrtet 1964) &#8211;<\/b><\/p>\n<ol>\n<li><b>hvilken magtfuld opposition m\u00e5tte han k\u00e6mpe imod?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Tilh\u00e6ngerne af stalinismen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>i denne magtkamp spillede hans tale fra den 20. partikongres i 1956 en stor rolle hvad var indholdet af talen, og hvad var det sandsynlige form\u00e5l med talen?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Khrusjov angreb Stalins person i en 6 timer lang tale. Han fortalte op de opdigtede anklager under moskvaprocesserne, om Stalins fejlgreb under krigen og hans tiltagende sindsforvirring og storhedsvanvid.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<ol>\n<li><b>hvor langt turde Khrustjov g\u00e5 i sit opg\u00f8r med fortiden?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Han kritiserede Stalin og hans politik, og fik gradvist fjernet de politikere der var tilh\u00e6ngere af den politik Stalin stod for.<\/p>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<ol>\n<li><b>hvilken senere sovjetisk partisekret\u00e6r s\u00e5 at sige fuldf\u00f8rte Khrustjovs politik?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Gorbatjov<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>Normalt var taler fra de sovjetiske partikongresser hemmelige &#8211;<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<ol>\n<li><b>hvad er den sandsynlige \u00e5rsag til, at s\u00e5vel den sovjetiske befolkning\u00a0\u00a0 som vesten alligevel fik kendskab til talens indhold?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Talen var et led i Khrusjtjov kamp for at sikre sig magten over partiet i et opg\u00f8r med tro Stalinistiske tilh\u00e6ngere.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvordan reagerede de vestlige kommunistpartier p\u00e5 talen?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>De var i tvivl om hvordan de skulle forholde sig til den. Hidtil havde man trofast forsvaret USSR og afvist alle beskyldninger om uhyrligheder i Stalin tiden, men nu kom kritikken fra den sovjetiske partitop.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvordan reagerede USA?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Usikkerhed og irritation.<\/p>\n<p>Det gjorde det vanskeligt at fastholde det entydige trusselsbillede af USSR som en aggressiv magt, der med alle midler s\u00f8gte at fremelske voldelige revolutioner.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Sovjets prestige i den tredje verden bekymrede amerikanerne<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Foster Dulles h\u00e6vdede dog at der reelt ikke var sket \u00e6ndringer i USSR, og at det blot var en ny taktik, hvor USSR havde til hensigt at sv\u00e6kke forsvarslinjen i vesten.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Men det var ogs\u00e5 sv\u00e6rt for USA at afvise sovjets forslag om forhandlinger<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvorfor f\u00f8lte USA sig mod sin overbevisning alligevel n\u00f8dsaget til at indlede forhandlinger med Sovjet?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Det var vanskeligt at afvise sovjetiske forslag om forhandlinger<\/p>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<ol>\n<li><b>med hvilken indstilling gik USA s\u00e5ledes ind til forhandlingerne i Geneve 1955, og hvad blev resultatet af forhandlingerne?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>De mente at de deltog fra en styrkeposition.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>Opsendelsen af Sputnik i 1957 forandrede p\u00e5 afg\u00f8rende vis det<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p><b>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 milit\u00e6re forhold mellem de to supermagter &#8211;<\/b><\/p>\n<ol>\n<li><b>p\u00e5 hvilken m\u00e5de?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Det viste at nu var Sovjet i stand til at ramme USA direkte fra russisk territorium.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvilket begreb var det nu Khrustjov indf\u00f8rte i den anledning?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Khrustjov forestillede sig en teknologisk kappestrid, hvor systemerne s\u00f8gte at demonstrere deres overlegenhed ved hj\u00e6lp af deres teknologiske og \u00f8konomiske form\u00e5en.<\/p>\n<p><i>Terrorbalancen<\/i>.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvordan reagerede USA p\u00e5 den sovjetiske udfordring?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Man igangsatte ambiti\u00f8se rumprogrammer for at genskabe den tabte amerikanske prestige.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>og hvad blev resultatet heraf?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>De blev den 20. juli 1969 (m\u00e5ske 21.) de f\u00f8rste til at s\u00e6tte en mand p\u00e5 m\u00e5nen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>Som i Sovjet i midten af 1950`erne med Khrustjovs magtovertagelse bet\u00f8d ogs\u00e5 et personskifte p\u00e5 pr\u00e6sidentposten i USA i starten af 1960`erne et afg\u00f8rende holdningsskift til den anden supermagt &#8211;<\/b>\n<ol>\n<li><b>hvilken pr\u00e6sident hentydes der til?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n<ol>\n<li>F. Kennedy<\/li>\n<\/ol>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvilken lighed samt forskelle p\u00e5 det udenrigspolitiske omr\u00e5de var der mellem Eisenhowers administration og dens afl\u00f8ser?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Nu begyndte USA at anerkende USSR som en supermagt.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>I praksis fors\u00f8gte Eisenhower-administrationen sig aldrig med befrielsespolitik.<\/p>\n<p>Men USA beholdte deres anti-kommunisme forestilling.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Kennedy-administrationen formulerede ogs\u00e5 nye synspunkter i forhold til det milit\u00e6r-strategiske.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Ny \u00e6ndrede USA forestillingen om massiv geng\u00e6ldelse i tilf\u00e6lde af et angreb mod dem. Nu ville de i stedet svare angrebet med en niveaulignende angreb, som var tilpasset arten og st\u00f8rrelsen af angrebet.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvilke forklaringer ligger til grund for disse forskelle?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Tanken var at g\u00f8re den amerikanske afskr\u00e6kkelse mere realistisk, id\u00e9t det ikke l\u00e6ngere var trov\u00e6rdigt at true med massiv geng\u00e6ldelse over for mindre sovjetiske fremst\u00f8d, eftersom at USA selv ville kunne blive udsl\u00e6ttet af sovjetiske atombomber.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>Gav Sovjets og USA`s \u00e5benbare mere moderate udenrigspolitik st\u00f8rre frihed for deres interesseomr\u00e5der i henholdsvis \u00d8steuropa og Latinamerika?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Nej Sovjet og USA gav ikke \u00e5benbare, ang\u00e5ende udenrigspolitik og st\u00f8rre frihed for deres interesseomr\u00e5der.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>hovedsageligt hvilke lande dannede ved konferencen i Bandung 1955 det nye alternativ: de alliancefri lande &#8211; som alternativ til konflikten mellem \u00f8st-vest? Lande fra stater i Asien og Afrika &nbsp; \u00c6gypten, Indien, Indonesien, Jugoslavien var blandt de ledende &nbsp; &nbsp; den alliancefri blok valgte at f\u00f8lge, hvad man kan kalde aktiv\u00a0\u00a0 neutralisme &#8211; definer begrebets<a class=\"moretag\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-125-130\/\"><span class=\"screen-reader-text\">L\u00e6s mere omSp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet: \u201dTerrorbalance og afsp\u00e6ndingsfors\u00f8g\u201d p.125-130<\/span>[&#8230;]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":351,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v16.5 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Sp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet: \u201dTerrorbalance og afsp\u00e6ndingsfors\u00f8g\u201d p.125-130 - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-125-130\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Sp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet: \u201dTerrorbalance og afsp\u00e6ndingsfors\u00f8g\u201d p.125-130 - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"hovedsageligt hvilke lande dannede ved konferencen i Bandung 1955 det nye alternativ: de alliancefri lande &#8211; som alternativ til konflikten mellem \u00f8st-vest? Lande fra stater i Asien og Afrika &nbsp; \u00c6gypten, Indien, Indonesien, Jugoslavien var blandt de ledende &nbsp; &nbsp; den alliancefri blok valgte at f\u00f8lge, hvad man kan kalde aktiv\u00a0\u00a0 neutralisme &#8211; definer begrebetsL\u00e6s mere omSp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet: \u201dTerrorbalance og afsp\u00e6ndingsfors\u00f8g\u201d p.125-130[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-125-130\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"6 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-125-130\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-125-130\/\",\"name\":\"Sp\\u00f8rgsm\\u00e5l til afsnittet: \\u201dTerrorbalance og afsp\\u00e6ndingsfors\\u00f8g\\u201d p.125-130 - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T21:26:29+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T21:26:29+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-125-130\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-125-130\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-125-130\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Den kolde krig\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Sp\\u00f8rgsm\\u00e5l til afsnittet: \\u201dTerrorbalance og afsp\\u00e6ndingsfors\\u00f8g\\u201d p.125-130\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/359"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=359"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/359\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":360,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/359\/revisions\/360"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/351"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=359"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}