{"id":357,"date":"2017-01-10T21:25:42","date_gmt":"2017-01-10T21:25:42","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=357"},"modified":"2017-01-10T21:25:42","modified_gmt":"2017-01-10T21:25:42","slug":"spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-130-133","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-130-133\/","title":{"rendered":"Sp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet: \u201cTerrorbalance og afsp\u00e6ndingsfors\u00f8g\u201d p.130-133"},"content":{"rendered":"
    \n
  1. Redeg\u00f8r for den oprindelige betydning af begrebet imperialisme<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

    Ordet imperialisme er en betegnelse for i-landenes \u00f8konomiske udbytning af ulandene.<\/p>\n

    Dvs. at i-landene henter r\u00e5verer og afs\u00e6tter f\u00e6rdigvarer i u-landene.<\/p>\n

    Fors\u00f8ger at fastholde u-landene p\u00e5 et lavt udviklingstrin.<\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

      \n
    1. p\u00e5 hvilken m\u00e5de adskiller den sovjetiske form for imperialisme sig fra ovenn\u00e6vnte opfattelse?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

      USSR var ikke en imperialistisk magt<\/p>\n

      Tv\u00e6rtimod st\u00f8ttede USSR moderniseringen og industriudviklingen i Europa<\/p>\n

       <\/p>\n

      De \u00f8konomiske forbindelser mellem Comecon landene svarede heller ikke til det g\u00e6ngse imperialistiske m\u00f8nster, hvor i-landet henter r\u00e5varer og afs\u00e6tter f\u00e6rdigvarer i u-landet<\/p>\n

      Tv\u00e6rtimod eksporterede USSR mange r\u00e5varer til og importerede f\u00e6rdigvarer fra Tjekkoslovakiet, DDR og Polen.<\/p>\n

       <\/p>\n

      Comecon. Sovjets modsvar til de \u00f8konomiske samarbejder (frihandel osv.) i Vesteuropa samt til Marshallhj\u00e6lpen<\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

        \n
      1. hvilken dominans over for deres interesseomr\u00e5der prioriterede Sovjet h\u00f8jest: den politiske eller \u00f8konomiske?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

        Den dominans som Sovjetunionen prioriterede var politisk.<\/p>\n

         <\/p>\n

        Sovjet-imperialisme, den politiske kontrol var det centrale faktor<\/p>\n

        De \u00f8steurop\u00e6iske stater skulle bevare deres t\u00e6tte udenrigspolitiske tilknytning til USSR.(blive i Warszawa-pagten)<\/p>\n

        Ville forhindre afvigelser med magtanvendelse.<\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

          \n
        1. p\u00e5 hvilken m\u00e5de kom dette valg til udtryk i Sovjets forhold til de socialistiske stater i \u00d8steuropa?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

          De \u00f8steurop\u00e6iske stater var bundet til at f\u00f8lge den sovjetiske udviklingsmodel. De skulle bevare deres t\u00e6tte udenrigspolitiske tilknytning til USSR, dvs. forblive i Warszawa-pagten, de nationale kommunistpartier skulle bevare deres dominerende positioner, og hovedtr\u00e6kkene i det plan\u00f8konomiske system skulle fastholdes.<\/p>\n

           <\/p>\n

          Plan\u00f8konomi = styring af \u00f8konomien, markedskr\u00e6fterne sat ud af spil<\/p>\n

           <\/p>\n

            \n
          1. hvilke forholdsregler var Sovjet villig til at tage i anvendelse i tilf\u00e6lde af, at et \u00f8stland afveg fra den af Sovjet bestemte linie?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

            Afvigelser herfra var Kreml parat til at forhindre – om n\u00f8dvendigt med magtanvendelse.<\/p>\n

            \u00a0<\/b><\/p>\n

            Allerede i 1953 havde man opr\u00f8r i DDR. Dette blev dog nedk\u00e6mpet. Opstanden skyldes at man i BRD oplevede wirtschaftswunder, mens tingene i DDR s\u00e5 helt anderledes ud.<\/p>\n

             <\/p>\n

              \n
            1. redeg\u00f8r i forbindelse med opstanden i Polen i oktober 1956 for:<\/b>\n
                \n
              1. \u00e5rsagerne til opstanden<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                Baggrunden for uroen i \u00d8steuropa i 1956 var f\u00f8rst og fremmeste en forh\u00e5bning om, at Kreml nu ville give de \u00f8steurop\u00e6iske stater friere t\u00f8jler. Is\u00e6r Khrusjtjovs forsoning med Jugoslavisen gav indtryk af, at USSR ville acceptere en mere selvst\u00e6ndig linje i de enkelte lande.<\/p>\n

                Khrusjtjov havde afl\u00f8st Stalin.<\/p>\n

                 <\/p>\n

                  \n
                1. hvor startede opstanden<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                  I byen Poznan, arbejderdemonstrationer som udviklede sig til opstand<\/p>\n

                   <\/p>\n

                    \n
                  1. hvordan reagerede de polske myndigheder i f\u00f8rste omgang<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                    Myndighederne greb resolut ind med mange d\u00f8dsofre blandt opr\u00f8rerne som resultat.<\/p>\n

                     <\/p>\n

                      \n
                    1. hvilken l\u00f8sning blev foretrukket i anden omgang samt hvorfor<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                      Partiet valgte at g\u00e5 oppositionen i m\u00e5de, f\u00f8rst og fremmest ved personudskiftninger i toppen.<\/p>\n

                      Man mente, at den nye leder, Wladyslaw Gomulka, kunne samle b\u00e5de kommunister og ikke-kommunister. (han havde v\u00e6ret generalsekret\u00e6r for partiet efter krigen, men havde siddet i f\u00e6ngsel side 1951, grundet at han var tilh\u00e6nger af en mere national-kommunistisk linje.<\/p>\n

                       <\/p>\n

                        \n
                      1. hvordan Sovjet reagerede p\u00e5 udviklingen i Polen<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                        Personudskiftningerne vakte bekymring i Moskva.<\/p>\n

                        M\u00e5ske var USSR\u2019s forbindelse vej til DDR truede.<\/p>\n

                        Og uroen kunne brede sig til de andre \u00f8steurop\u00e6iske lande.<\/p>\n

                         <\/p>\n

                        De russiske tropper i Polen blev sat i beredskab.<\/p>\n

                        Khrusjtjov rejste til Warszawa for at forhandle med den nye regeringsleder.<\/p>\n

                         <\/p>\n

                          \n
                        1. hvad konsekvenserne af opstanden blev for det polske samfund<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                          Censuren blev lettet<\/p>\n

                          Den katolske kirke fik en mere selvst\u00e6ndig stilling i forhold til staten<\/p>\n

                          Kollektiviseringen blev oph\u00e6vet, s\u00e5 det polske landbrug fortrinsvis kom til at best\u00e5 af privatejede, ofte meget sm\u00e5 brug<\/p>\n

                           <\/p>\n

                           <\/p>\n

                            \n
                          1. Opstanden i Ungarn 1956<\/b>\n
                              \n
                            1. redeg\u00f8r for \u00e5rsagen til opstanden<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                              Startede som en stor demonstration i Budapest til st\u00f8tte for Polen. Demonstrationen udviklede sig til en konfrontation med sikkerhedspolitiet og til opt\u00f8jer, hvorunder en k\u00e6mpestatue af Stalin blev v\u00e6ltet.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                                \n
                              1. hvori ligger ligheden \/forskellene p\u00e5 udviklingen i Polen og Ungarn?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                Ligheder: der er demonstrationer, med konfrontation med politiet<\/p>\n

                                 <\/p>\n

                                Forskelle: Da der kommer udskiftning i regeringen, bliver der ro i polen og det gjorde der ikke i Ungarn<\/p>\n

                                 <\/p>\n

                                  \n
                                1. hvordan reagerede Sovjet i dette tilf\u00e6lde samt hvorfor?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                  Det fik USSR til at gribe ind milit\u00e6rt. Russiske enheder nedk\u00e6mpede opr\u00f8rende med h\u00e5rd h\u00e5nd.<\/p>\n

                                   <\/p>\n

                                    \n
                                  1. hvilken sk\u00e6bne undergik den politiske ledelse i Ungarn, og hvad tyder de forskelligartede sk\u00e6bner p\u00e5?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                    Nagy blev arresteret og henrettet to \u00e5r senere, mens Kadar beholdt sin post som leder af kommunistpartiet.<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                    Kadar havde samarbejdet med Sovjet<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                    Der blev oprettet en revolutionsgruppe, der ville melde sig ud af Warszawa-pagten, og have indf\u00f8rt demokrati<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                      \n
                                    1. hvordan kom udviklingen til at forl\u00f8be i Ungarn efter opstanden?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                      For samtiden fremstod Kadar som den mand, der havde anmodet russerne om bistand til at nedk\u00e6mpe opstanden. Da f\u00f8rst roen var genoprettet, indledte Kadar imidlertid en langsom liberaliseringspolitik med det resultat, at Ungarn efterh\u00e5nden fremstod som det mest reformivrige land i \u00f8stblokken<\/p>\n

                                       <\/p>\n

                                       <\/p>\n

                                        \n
                                      1. Warzawa-pagten blev oprettet i 1955<\/b>\n
                                          \n
                                        1. hvad var den officielle begrundelse for organisationens oprettelse?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                                          Den skulle v\u00e6re et modtr\u00e6k til Vesttysklands optagelse i NATO.<\/p>\n

                                           <\/p>\n

                                            \n
                                          1. hvad var Warzawa-pagtens reelle funktion?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                            Var m\u00e5ske f\u00f8rst og fremmest set som et kontrolinstrument overfor \u00d8steuropa.<\/p>\n

                                             <\/p>\n

                                             <\/p>\n

                                              \n
                                            1. Bresjnev-doktrinen blev lanceret efter\u00e5ret 1968<\/b>\n
                                                \n
                                              1. redeg\u00f8r for denne doktrins indhold samt form\u00e5l<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                                                If\u00f8lge doktrinen var det ikke udelukkende et anliggende for befolkningen i det enkelte land, hvis indre eller ydre kr\u00e6fter fors\u00f8gte at genindf\u00f8re det kapitalistiske system.<\/p>\n

                                                 <\/p>\n

                                                Blev formuleret som en retf\u00e6rdigg\u00f8relse af fem Warszawapagt-landes invasion af Tjekkoslovakiet<\/p>\n

                                                 <\/p>\n

                                                Formuleret af Leonid Bresjnev<\/p>\n

                                                \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                  \n
                                                1. hvilken indgriben fra Warzawapagtslandene skulle denne doktrin v\u00e6re med til at retf\u00e6rdigg\u00f8re?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                  Invasionen af Tjekkoslovakiet<\/p>\n

                                                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                    \n
                                                  1. hvordan adskilte udviklingen i 1968 sig fra begivenhederne i 1956?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                    I Tjekkoslovakiet havde kommunistpartiet et solidt greb om tingene.<\/p>\n

                                                    Med de indledte et reformprogram og afskaffede censuren.<\/p>\n

                                                     <\/p>\n

                                                    Deres m\u00e5ls\u00e6tning var \u201dsocialisme med et menneskeligt ansigt\u201d.<\/p>\n

                                                     <\/p>\n

                                                      \n
                                                    1. hvorfor ans\u00e5 Warzapagtlandene en indgriben for n\u00f8dvendig?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                      De(USSR) frygtede at kommunistpartiet i Tjekkoslovakiet som f\u00f8lge af reformerne p\u00e5 sigt ville miste sin dominerende rolle.<\/p>\n

                                                      Derfor greb man ind inden dette skete<\/p>\n

                                                      Frygtede ogs\u00e5 at det tjekkiske for\u00e5r ville brede sig<\/p>\n

                                                       <\/p>\n

                                                        \n
                                                      1. hvad blev resultatet af Warzawapagtlandenes invasion i CSSR 1968?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                        Den blev ublodig, tjekkoslovakkerne gjorde nemlig ikke v\u00e6bnet modstand<\/p>\n

                                                        Efter invasionen blev forholdene \u201dnormaliseret\u201d<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                                                        Redeg\u00f8r for den oprindelige betydning af begrebet imperialisme Ordet imperialisme er en betegnelse for i-landenes \u00f8konomiske udbytning af ulandene. Dvs. at i-landene henter r\u00e5verer og afs\u00e6tter f\u00e6rdigvarer i u-landene. Fors\u00f8ger at fastholde u-landene p\u00e5 et lavt udviklingstrin.     p\u00e5 hvilken m\u00e5de adskiller den sovjetiske form for imperialisme sig fra ovenn\u00e6vnte opfattelse? USSR var ikkeL\u00e6s mere omSp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet: \u201cTerrorbalance og afsp\u00e6ndingsfors\u00f8g\u201d p.130-133<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":351,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nSp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet: \u201cTerrorbalance og afsp\u00e6ndingsfors\u00f8g\u201d p.130-133 - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-130-133\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Sp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet: \u201cTerrorbalance og afsp\u00e6ndingsfors\u00f8g\u201d p.130-133 - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Redeg\u00f8r for den oprindelige betydning af begrebet imperialisme Ordet imperialisme er en betegnelse for i-landenes \u00f8konomiske udbytning af ulandene. Dvs. at i-landene henter r\u00e5verer og afs\u00e6tter f\u00e6rdigvarer i u-landene. Fors\u00f8ger at fastholde u-landene p\u00e5 et lavt udviklingstrin.     p\u00e5 hvilken m\u00e5de adskiller den sovjetiske form for imperialisme sig fra ovenn\u00e6vnte opfattelse? USSR var ikkeL\u00e6s mere omSp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet: \u201cTerrorbalance og afsp\u00e6ndingsfors\u00f8g\u201d p.130-133[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-130-133\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"5 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-130-133\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-130-133\/\",\"name\":\"Sp\\u00f8rgsm\\u00e5l til afsnittet: \\u201cTerrorbalance og afsp\\u00e6ndingsfors\\u00f8g\\u201d p.130-133 - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T21:25:42+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T21:25:42+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-130-133\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-130-133\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/spoergsmaal-afsnittet-terrorbalance-afspaendingsforsoeg-p-130-133\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Den kolde krig\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Sp\\u00f8rgsm\\u00e5l til afsnittet: \\u201cTerrorbalance og afsp\\u00e6ndingsfors\\u00f8g\\u201d p.130-133\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/357"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=357"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/357\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":358,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/357\/revisions\/358"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/351"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=357"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}