{"id":355,"date":"2017-01-10T20:15:59","date_gmt":"2017-01-10T20:15:59","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=355"},"modified":"2017-01-10T20:15:59","modified_gmt":"2017-01-10T20:15:59","slug":"gamle-stormagter-bipolar-verden-s-139-146","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/gamle-stormagter-bipolar-verden-s-139-146\/","title":{"rendered":"Gamle stormagter i en bipolar verden s. 139 – 146"},"content":{"rendered":"
    \n
  1. hvad var \u00e5rsagerne til, at kolonifrig\u00f8relsen for alvor startede efter 2.verdenskrig?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

    Kolonimagterne, Storbritannien, Frankrig osv. var \u00f8konomisk alvorligt sv\u00e6kkede efter krigen, og deres prestige havde lidt et alvorligt kn\u00e6k.<\/p>\n

     <\/p>\n

    Ville i det lange l\u00f8b ikke kunne fastholde kontrollen(havde ikke r\u00e5d til at yde modstand mod opr\u00f8r osv.).<\/p>\n

     <\/p>\n

    Spanien, Portugal osv. var ligeledes sv\u00e6kkede(de havde dog ikke deltaget i krigen)<\/p>\n

     <\/p>\n

    Var sv\u00e6rt for Spanien og Portugal at afgive kolonierne, da de ikke havde deltaget i krigen, og ikke havde demokratisk styreform<\/p>\n

    \u00a0<\/b><\/p>\n

    \u00a0<\/b><\/p>\n

    \u00a0<\/b><\/p>\n

      \n
    1. hvorfor blev de britiske kolonier i de fleste tilf\u00e6lde afviklet relativt hurtigt og fredeligt?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

      De havde indset at de i l\u00e6ngden ikke ville kunne fastholde kontrollen med dem, ville ikke have r\u00e5d til at yde modstand.<\/p>\n

       <\/p>\n

      En fredelig afvikling gjorde, at de kunne opretholde et godt handelssamarbejde.<\/p>\n

       <\/p>\n

      Oprettede Commonwealth.<\/p>\n

      \u00a0<\/b><\/p>\n

      \u00a0<\/b><\/p>\n

      \u00a0<\/b><\/p>\n

      \u00a0<\/b><\/p>\n

        \n
      1. I Frankrig var der derimod generelt stor modstand mod afkoloniseringen, hvilket gav sig udslag i to langvarige\/kostbare kolonikrige i henholdsvis <\/b><\/li>\n<\/ol>\n

        Indokina 1945 \u2013 1954<\/b><\/p>\n

        samt<\/b><\/p>\n

        Algeriet 1954 \u2013 1962<\/b><\/p>\n

        \u00a0<\/b><\/p>\n

          \n
        1. hvorfor betragtede Frankrig tabet at Algeriet som et st\u00f8rre tab end tabet af Indokina, som reelt gav et langt st\u00f8rre udbytte \u00f8konomisk set?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

          I Frankrig betragtede man ikke Algeriet som en koloni, men som en del af Frankrig.<\/p>\n

          Grunden til dette var at der befandt sig 1.000.000 franskm\u00e6nd i Algeriet, dvs. knap 10% af Algeriets befolkning.<\/p>\n

          \u00a0<\/b><\/p>\n

          \u00a0<\/b><\/p>\n

            \n
          1. trods h\u00e5rd fransk bes\u00e6ttelsespolitik fortsatte befrielseskampene i Algeriet \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

            redeg\u00f8r for hvordan opr\u00f8rerne var i stand til at forts\u00e6tte kampen?<\/b><\/p>\n

            Kampene fortsatte med hj\u00e6lp fra andre arabiske lande, bl.a. \u00c6gypten.<\/p>\n

            \u00a0<\/b><\/p>\n

            \u00a0<\/b><\/p>\n

              \n
            1. hvordan reagerede de franske kolonister, da forhandlingerne indledtes mellem den franske regering og opr\u00f8rerne?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

              De franske kolonister ville under ingen omst\u00e6ndigheder acceptere \u00e6ndringer i status quo, og med st\u00f8tte fra franske styrker i Algeriet, gjorde de opr\u00f8r mod regeringen i Paris.<\/p>\n

               <\/p>\n

              \u00a0<\/b><\/p>\n

                \n
              1. hvilken indflydelse fik begivenhederne i Algeriet p\u00e5 den indenrigspolitiske udvikling i Frankrig?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                Frankrig befandt sig p\u00e5 kanten af et milit\u00e6rkup, da de franske styrker i Frankrig, ogs\u00e5 kunne t\u00e6nkes at st\u00f8tte opr\u00f8rerne.<\/p>\n

                \u00a0<\/b><\/p>\n

                \u00a0<\/b><\/p>\n

                  \n
                1. hvilken ny regeringsleder blev sat til at rede tr\u00e5dene ud, og hvilke magtbef\u00f8jelser fik han?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                  General Charles De Gaulle der havde v\u00e6ret leder for det frie Frankrig under 2. verdenskrig, blev udn\u00e6vnt til regeringschef.<\/p>\n

                  Han fik delvis diktatoriske bef\u00f8jelser.<\/p>\n

                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                    \n
                  1. hvilke initiativer tog den nye statsleder s\u00e5vel udenrigs- som indenrigspolitisk, og hvilken betydning fik disse initiativer?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                    Han udarbejdede en ny forfatning og valgordning der styrkede pr\u00e6sidentens rolle og skaffede hans eget parti flertallet.<\/p>\n

                    (i overensstemmelse med denne blev han senere selv valgt til pr\u00e6sident).<\/p>\n

                     <\/p>\n

                    Indledte en politik der i 1962 endte med fuldst\u00e6ndig selvst\u00e6ndighed til Algeriet.<\/p>\n

                    De Gaulle havde indset, at en fortsat kolonikrig ville v\u00e6re for belastende for Frankrig.<\/p>\n

                     <\/p>\n

                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                      \n
                    1. hvad var \u00e5rsagen til Suez-krigens opst\u00e5en \u2013 kom herunder ind p\u00e5 hvorfor GB og Frankrig reagerede s\u00e5 aggressivt p\u00e5 den \u00e6gyptiske statsleder Nassers initiativ.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                      Egypten nationaliserede Suez-kanalsen<\/p>\n

                      GB og Frankrig var bange for at hvis Egypten fik succes,<\/p>\n

                      ville det inspirere andre nationer rundt om i verden til at g\u00f8re det samme, og GB og Frankrigs investeringer rundt om i verden ville dermed v\u00e6re truede<\/p>\n

                       <\/p>\n

                      Frankrig ville ogs\u00e5 give Nasser en l\u00e6restreg, da han havde st\u00f8ttet opr\u00f8ret i Algeriet<\/p>\n

                       <\/p>\n

                      \u00a0<\/b><\/p>\n

                        \n
                      1. hvordan skulle en f\u00e6lles britisk- fransk indgriben i \u00c6gypten retf\u00e6rdigg\u00f8res?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                        Man fik Israel til at angribe Egypten, og s\u00e5 skulle Frankrig og Storbritannien rykke ind som fredsbevarende styrker.<\/p>\n

                        Og de kunne s\u00e5 bes\u00e6tte kanalzonen.<\/p>\n

                        \u00a0<\/b><\/p>\n

                        \u00a0<\/b><\/p>\n

                          \n
                        1. hvordan reagerede de to supermagter p\u00e5 den fransk-britiske indsats?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                          USSR truede med at bombe London og Paris. USSR kunne med krisen lede opm\u00e6rksomheden v\u00e6k fra deres invasion af Ungarn.<\/p>\n

                           <\/p>\n

                          USA truede med \u00f8konomiske sanktioner mod de to lande. USA kunne ikke tillade at Frankrig og Storbritannien fors\u00f8gte at opretholde deres gamle position som stormagter.<\/p>\n

                          \u00a0<\/b><\/p>\n

                          \u00a0<\/b><\/p>\n

                          \u00a0<\/b><\/p>\n

                          \u00a0<\/b><\/p>\n

                            \n
                          1. hvordan reagerede GB og Frankrig p\u00e5 supermagternes indblanding \u2013 kom herunder ind p\u00e5 hvordan de to landes forskelligartede reaktion i forholdet til USA kom til udtryk<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                            England valgte at acceptere og tilpasse sig den nye situation.<\/p>\n

                            Milit\u00e6rteknologisk gjorde man sig fx afh\u00e6ngige af raketudstyr fra USA.<\/p>\n

                            Dvs. England \u00f8gede samarbejdet med USA<\/p>\n

                             <\/p>\n

                            Frankrig \u00f8nskede at markere sin selvst\u00e6ndighed, s\u00e5 de p\u00e5begyndte i 1960 et atomprogram.<\/p>\n

                            I 1966 trak de deres h\u00e6r ud af NATO, kom dog fuldbyrdet med igen i 2009<\/p>\n

                            Frankrig lagde afstand til USA.<\/p>\n

                             <\/p>\n

                            \u00a0<\/b><\/p>\n

                              \n
                            1. hvilken betydning fik ovenn\u00e6vnte forhold til USA bl.a. p\u00e5 den \u00f8konomiske udvikling i Europa?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                              Vesteuropa blev splittet \u00f8konomisk set.<\/p>\n

                              Storbritannien var ikke med i Rom-traktaten i 1957(den dannede grundlag for EF)<\/p>\n

                               <\/p>\n

                               <\/p>\n

                              9) Hvad var den direkte \u00e5rsag til oprettelsen af Kul & St\u00e5l-unionen i 1952?<\/b><\/p>\n

                              N\u00e5r den krigsvigtige st\u00e5lindustri var bragt under f\u00e6lles kontrol, var grundlaget for v\u00e6bnede konflikter mellem de gamle arvefjender fjernet.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                               <\/p>\n

                              10) med underskrivelsen af Rom-traktaten i 1957 blev\u00a0 grundlaget for det nuv\u00e6rende EU (dav\u00e6rende EF = Europ\u00e6iske F\u00e6llesskaber) lagt \u2013<\/b><\/p>\n

                              \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/b><\/p>\n

                                \n
                              1. hvilke lande var med fra starten?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                Frankrig, Vesttyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg.<\/p>\n

                                \u00a0<\/b><\/p>\n

                                \u00a0<\/b><\/p>\n

                                  \n
                                1. redeg\u00f8r for de efterf\u00f8lgende udvidelser af EU (s\u00e5 langt som bogen\/viden nu r\u00e6kker!)<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                  Danmark kom med i 1973 sammen med Irland, Storbritannien<\/p>\n

                                  I 1981 og 1986 blev Gr\u00e6kenland (1981) og Spanien og Portugal (1986) medlem.<\/p>\n

                                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                                  28 lande er medlem af EU i dag<\/p>\n

                                   <\/p>\n

                                  Spanien og Portugal blev hurtigt optaget i EU. Dette skyldes at man ville sikre deres forbindelse til demokratiet, s\u00e5ledes at der ikke igen kunne opst\u00e5 diktatur i disse lande.<\/p>\n

                                   <\/p>\n

                                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                                    \n
                                  1. hvilke punkter koncentrerede EF-samarbejdet sig om i f\u00f8rste omgang?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                    EF-samarbejdet, skulle \u00f8konomisk set afb\u00f8de tabet af kolonierne, omfatter en toldunion samt en f\u00e6lles landbrugspolitik.<\/p>\n

                                    Der skulle dannes et frit marked for alle varer med en f\u00e6lles toldmur udadtil og mindstepriser til landbrugets produkter.<\/p>\n

                                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                                      \n
                                    1. hvilke intentioner ligger der inden for rammerne af det fremtidige EU-samarbejde?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                      Man forestillede sig at samarbejdet gradvis ville brede sig til andre omr\u00e5der, og at retten til at beslutte efterh\u00e5nden skulle overdrages fra de enkelte medlemslande til overnationale organer. Nogle talte endda om et Europas forenede stater, der skulle h\u00e6vde sig over for USA.<\/p>\n

                                      \u00a0<\/b><\/p>\n

                                      \u00a0<\/b><\/p>\n

                                        \n
                                      1. hvori ligger EU` store \u00f8konomiske problemer?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                        Et problem var at n\u00e5 til enighed om principperne for medlemslandenes indbetalinger til det f\u00e6lles budget, hvor de dyre landbrugsordninger slugte broderparten. De garanterede mindstepriser til landm\u00e6ndene f\u00f8rte til en overskudsproduktion, som EF m\u00e5tte l\u00e6gge p\u00e5 lager eller s\u00e6lge til lave priser p\u00e5 verdensmarkedet.<\/p>\n

                                        \u00a0<\/b><\/p>\n

                                        Det store problem er…<\/p>\n

                                         <\/p>\n

                                         <\/p>\n

                                          \n
                                        1. Redeg\u00f8r i hovedtr\u00e6k for EU`s administrative opbygning<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                          Kommissionen: Er EF\u2019s ud\u00f8vende organ. De store lande har 2 medlemmer, sm\u00e5 lande har 1. alle forslag til beslutninger udarbejdes af kommissionen.<\/p>\n

                                           <\/p>\n

                                          Ministerr\u00e5det: Er EF\u2019s besluttende organ hvor landene har et medlem hver, typisk den relevante fagminister.<\/p>\n

                                           <\/p>\n

                                          Domstolen: Er EF\u2019s d\u00f8mmende myndighed, der kan d\u00f8mme i alle sager der falder ind over EF\u2019s regler. Dens afg\u00f8relser kan ikke ankes.<\/p>\n

                                           <\/p>\n

                                          Parlamentet: repr\u00e6senterer befolkningen i de enkelte medlemslande. Har ikke en egentlig besluttende myndighed, men skal h\u00f8res i alle sager, og skal godkende EU\u2019s budget.<\/p>\n

                                           <\/p>\n

                                           <\/p>\n

                                            \n
                                          1. hvorfor er EF-pakken fra 1986 et vigtigt skridt for samarbejdet i Unionen?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                            Man g\u00e5r fra \u00f8konomisk samarbejde til politisk samarbejde.<\/p>\n

                                             <\/p>\n

                                            11) som et modtr\u00e6k til EF oprettedes p\u00e5 GB`s og Sveriges initiativ handels-<\/b><\/p>\n

                                            \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 organisationen EFTA \u2013<\/b><\/p>\n

                                              \n
                                            1. hvilke lande var medlem?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                              Danmark, Sverige, Norge, Finland, Portugal, \u00d8strig og Schweiz.<\/p>\n

                                              England og Sverige var hovedinitiativtagere.<\/p>\n

                                               <\/p>\n

                                                \n
                                              1. hvori l\u00e5 forskellen til EF \u2013 her findes bl.a. forklaringen p\u00e5, hvorfor GB ikke \u00f8nskede optagelse i EF fra starten<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                EF var et \u00f8konomisk samarbejde som havde en f\u00e6lles toldunionen og en f\u00e6lles landbrugspolitik. EFTA drejede sig udelukkende om industrivarer og skulle ikke betale told mellem medlemslandene, og kunne selv betale tolden overfor andre lande. GB ville ikke med i EF fra starten, da beslutningskompetancen for britiske miner, ikke skulle ligge hos overnationale organer p\u00e5 kontinentet, og landbrugsordningerne gjorde at briterne ikke kunne forts\u00e6tte med at importere billigere landbrugsvarer fra deres gamle kolonier (Commonwealth-landene)<\/p>\n

                                                 <\/p>\n

                                                 <\/p>\n

                                                  \n
                                                1. hvorfor s\u00f8gte GB s\u00e5 alligevel allerede i 1961 om optagelse i EF?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                  De s\u00f8gte da det befolkningsm\u00e6ssigt var et v\u00e6sentligt st\u00f8rre marked end EFTA.<\/p>\n

                                                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                    \n
                                                  1. hvorfor blev GB p\u00e5 trods af en s\u00e5 tidlig ans\u00f8gning som 1961 s\u00e5 f\u00f8rst medlem i 1973?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                    Fordi Frankrigs pr\u00e6sident Charles de Gaulle var imod at optage GB, da han mente at de var t\u00e6t knyttet til USA, og at en optagelse derfor indirekte ville styrke USA\u2019s indflydelse i Europa<\/p>\n

                                                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                      \n
                                                    1. e) eksisterer EFTA som organisation i dag ? \u2013 almen viden (m\u00e5ske<\/b>!??)<\/li>\n<\/ol>\n

                                                      Frihandelsorganisationen, EFTA, eksisterer den dag i dag, hvor de vil fremme \u00f8konomisk udvikling gennem firhandel og fair konkurrence. Medlemslandene er: Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Det er en mellemstatslig organisation, hvor EU jo som alle ved\u2026 er en overstatslig organisation.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                                                      hvad var \u00e5rsagerne til, at kolonifrig\u00f8relsen for alvor startede efter 2.verdenskrig? Kolonimagterne, Storbritannien, Frankrig osv. var \u00f8konomisk alvorligt sv\u00e6kkede efter krigen, og deres prestige havde lidt et alvorligt kn\u00e6k.   Ville i det lange l\u00f8b ikke kunne fastholde kontrollen(havde ikke r\u00e5d til at yde modstand mod opr\u00f8r osv.).   Spanien, Portugal osv. var ligeledes sv\u00e6kkede(deL\u00e6s mere omGamle stormagter i en bipolar verden s. 139 – 146<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":351,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nGamle stormagter i en bipolar verden s. 139 - 146 - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/gamle-stormagter-bipolar-verden-s-139-146\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Gamle stormagter i en bipolar verden s. 139 - 146 - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"hvad var \u00e5rsagerne til, at kolonifrig\u00f8relsen for alvor startede efter 2.verdenskrig? Kolonimagterne, Storbritannien, Frankrig osv. var \u00f8konomisk alvorligt sv\u00e6kkede efter krigen, og deres prestige havde lidt et alvorligt kn\u00e6k.   Ville i det lange l\u00f8b ikke kunne fastholde kontrollen(havde ikke r\u00e5d til at yde modstand mod opr\u00f8r osv.).   Spanien, Portugal osv. var ligeledes sv\u00e6kkede(deL\u00e6s mere omGamle stormagter i en bipolar verden s. 139 – 146[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/gamle-stormagter-bipolar-verden-s-139-146\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"7 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/gamle-stormagter-bipolar-verden-s-139-146\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/gamle-stormagter-bipolar-verden-s-139-146\/\",\"name\":\"Gamle stormagter i en bipolar verden s. 139 - 146 - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T20:15:59+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T20:15:59+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/gamle-stormagter-bipolar-verden-s-139-146\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/gamle-stormagter-bipolar-verden-s-139-146\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/gamle-stormagter-bipolar-verden-s-139-146\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Den kolde krig\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Gamle stormagter i en bipolar verden s. 139 – 146\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/355"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=355"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/355\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":356,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/355\/revisions\/356"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/351"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=355"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}