{"id":353,"date":"2017-01-10T20:14:12","date_gmt":"2017-01-10T20:14:12","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=353"},"modified":"2017-01-10T20:14:12","modified_gmt":"2017-01-10T20:14:12","slug":"generelt","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/generelt\/","title":{"rendered":"Generelt"},"content":{"rendered":"<ul>\n<li>Starten af den kolde krig(1945-1989\/91)<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Muren falder i 89<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Sovjet falder i 91<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Blev kaldt den kolde krig, fordi der ikke blev brugt v\u00e5ben, blev aldrig til en \u201dvarm krig\u201d<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>USA<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>USA stod tilbage som de st\u00e6rkeste m\u00e5lt p\u00e5 produktion, handel og investering<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Desuden stod de ikke over for at skulle genopbygge deres produktionsanl\u00e6g igen, som de is\u00e6r de europ\u00e6iske lande skulle<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>St\u00e6rkt milit\u00e6r, monopol p\u00e5 atombomben<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>USA\u2019s produktion svarede til halvdelen af verdens samlede produktion<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Sovjet<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Verdens st\u00f8rste h\u00e6r<\/li>\n<li>Men havde lidt store tab<\/li>\n<li>Stod over for en n\u00e6sten uoverskuelig genopbygning, de st\u00f8rste slag havde v\u00e6ret p\u00e5 sovjetisk grund<\/li>\n<li>Stod i en elendig \u00f8konomisk situation<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Sovjet og USA stod tilbage som de i s\u00e6rklasse st\u00e6rkeste stater, h\u00e6vet over de andre stater magtm\u00e6ssigt<\/p>\n<p>Tyskland og Japans nederlag var med til at styrke USA og sovjets position som supermagter, efter 1945 havde Asien og Europa ikke l\u00e6ngere supermagter<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>England<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Den eneste af de gamle europ\u00e6iske supermagter der kom ud af krigen som sejrherre<\/li>\n<li>Men var st\u00e6rkt sv\u00e6kkede<\/li>\n<li>Afh\u00e6ngig af st\u00f8tte fra USA til genopbygning<\/li>\n<li>Havde sejret sig til d\u00f8de<\/li>\n<li>Fik en mindre betydning i verdenspolitik<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Frankrig<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Stod i samme situation som England<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Alliancen mellem USA, England og Sovjet<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>USA og Sovjets alliance under krigen var kun opst\u00e5et pga. den milit\u00e6re n\u00f8dvendighed og deres f\u00e6lles fjende Hitler. Da de ellers havde to rivaliserende ideologier der udelukkede hinanden.<\/li>\n<li>Dog fungerede samarbejdet overraskende godt<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Dog var der uenigheder, is\u00e6r mellem England og Sovjetunionen<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Efterkrigstiden<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>De var enige om at hindre opkomsten af et nyt st\u00e6rkt Tyskland<\/li>\n<li>Men derudover havde de ingen f\u00e6lles m\u00e5ls\u00e6tninger<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Sovjetunionens m\u00e5l<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Ville have at Tyskland skulle betale store krigsskadeerstatninger<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>At forhindre at de \u00f8steurop\u00e6iske stater nogensinde igen skulle kunne blive gennemmarchomr\u00e5de for en fremmed stormagts invasion af Sovjetunionen &#8211; dette var det vigtigste m\u00e5l<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>USA\u2019s m\u00e5l<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Etablere en ny demokratisk verdensorden omkring FN organisationen, dette skulle garantere international fred og sikkerhed, national selvbestemmelse og demokratiske samfundsformer<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Var i strid med sovjets m\u00e5l<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p>Stor uenighed<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Konferencer i Teheran, Jalta og Potsdam<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Teheran: man besk\u00e6ftigede sig kun skitsem\u00e6ssig med den politiske fremtid, hvilket var naturligt nok, da krigen endnu var langt fra sin ende<\/li>\n<li>Jalta: man besluttede at Tykland efter en tysk kapitulation skulle opdeles i fire zoner, ligesom at Berlin ogs\u00e5 skulle det. Desuden skulle bes\u00e6ttelsespolitikken koordineres for hele Tyskland. Der blev ikke fundet nogen l\u00f8sning p\u00e5 problemet om krigsskadeerstatning<\/li>\n<li>Potsdam: fandt sted efter krigens afslutning, besk\u00e6ftigede sig med Tyskland-sp\u00f8rgsm\u00e5let, mods\u00e6tningerne var \u00f8get, da der ikke l\u00e6ngere var behov for milit\u00e6rt samarbejde<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>FN<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>Id\u00e9en opstod i 1941<\/li>\n<li>F\u00f8rste konference fandt sted i San Francisco fra april til juni 1945<\/li>\n<li>FN pagten tr\u00e5dte i kraft 24. oktober 1945<\/li>\n<li>Form\u00e5let med FN var at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed, ved hj\u00e6lp af f\u00e6lles regler og ved at bek\u00e6mpe en eventuel fjende i f\u00e6llesskab<\/li>\n<li>\u00d8konomisk, social, kulturel og humanit\u00e6r samarbejde<\/li>\n<li>Medlemstallet er vokset kraftigt siden FN\u2019s tilblivelse<\/li>\n<li>Der er i dag overvejende flertal af tredjeverdens lande i FN<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b> 27-40:<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Den kommunistiske magtovertagelse af Tjekkoslovakiet<\/b> sendte chokb\u00f8lger gennem Vesteuropa og USA, da der s\u00e5s paralleller med M\u00fcnchenaftalen 10 \u00e5r tidligere, som var blevet starten p\u00e5 Tjekkoslovakiets undergang, og en optakt til anden verdenskrig.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>I december 1947 fandt de sidste firemagtforhandlinger sted. Og det eneste som m\u00f8det reelt drejede sig om for b\u00e5de USA og Sovjet, var at l\u00e6gge skylden for det uundg\u00e5elige forhandlingssammenbrud over p\u00e5 den anden part.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Ved de n\u00e6ste forhandlinger i 1948 var Sovjetunionen ikke med, og der blev nu arbejdet p\u00e5 oprettelsen af en samlet vesttysk stat. Det skete p\u00e5 trods af, at beslutningen stred mod Potsdamaftalerne.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Forhandlingerne om en samlet stat var koblet sammen med forhandlinger om en forsvarsalliance mellem England, Frankrig og Beneluxlandene.<\/p>\n<p>&#8211; Frankrigs \u00f8nske ved forsvarsalliancen, var at f\u00e5 del i Marshallhj\u00e6lpen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Alliancen var ogs\u00e5 en reaktion p\u00e5 begivenhederne i Tjekkoslovakiet, beregnet p\u00e5 at im\u00f8deg\u00e5 en evt. Sovjetisk milit\u00e6r trussel mod Vesteuropa.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Ligesom Alliancen ogs\u00e5 var en glidende overgang til forhandlinger med USA om et mere omfattende \u201datlantisk\u201d alliancesystem.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Berlinblokaden 23. juni 1948 &#8211; 12. maj 49:<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>D. 23. juni 1948 lukkede Sovjetunionen for elforsyningen til Berlins vestlige sektorer og sp\u00e6rrede Vestmagternes adgangsveje til Berlin, der l\u00f8b gennem den sovjetiske zone.\n<ul>\n<li>Sovjet s\u00f8gte at tvinge til Vestberlin til at blive en den \u00f8stlige bes\u00e6ttelseszone<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>\u00c5rsag:\n<ul>\n<li>Det var meningen at de fire bes\u00e6ttelseszoner skulle styres i f\u00e6llesskab, men det viste sig meget snart, at forskellene mellem de vestlige systemer og det kommunistiske sovjetiske var for store til at man kunne enes om en f\u00e6lles politik for bes\u00e6ttelsesomr\u00e5derne.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>Efter forhandlingssammenbrud med Sovjetunionen i 1947 besluttede de tre vestlige allierede samt Tysklands naboer, Luxembourg, Belgien og Nederlandene ved Londonkonferencen i juni 1948 at st\u00f8tte dannelsen af en vesttysk, demokratisk stat. Dette var en kilde til sovjetisk vrede, men en udl\u00f8sende faktor til den sovjetiske blokade kom med indf\u00f8relsen af en ny m\u00f8ntenhed, D-Marken, i de vestlige omr\u00e5der den 20. juni 1948.<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Vest-Berlin havde kun br\u00e6ndsels og f\u00f8devarer ressourcer til en m\u00e5ned.\n<ul>\n<li>Vestmagterne fl\u00f8j en masse forsyninger ind til dem, ad luftvejene, der som det eneste ikke var blokeret. Luftbroen.\n<ul>\n<li>Allerede den 25. juni befalede General Clay starten p\u00e5 luftbroen til Berlin. Den 26. juni 1948, to dage efter starten p\u00e5 blokaden, landede den f\u00f8rste amerikanske Douglas C-54-maskine med f\u00f8devarer i Flughafen Tempelhof.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<ul>\n<li>I Luftbroens start havde man kunnet levere 750 tons fragt om dagen, allerede i slutningen af juli var man n\u00e5et op p\u00e5 imponerende 2000 tons, og der landede et fly med fragt hvert tredje minut.<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Tre muligheder for at Berlinblokaden kunne udvikle sig til en v\u00e6bnet konflikt mellem sovjetiske og vestlige milit\u00e6re styrker:\n<ul>\n<li>Hvis Sovjet fors\u00f8gte at stoppe den vestlige lufttrafik.<\/li>\n<li>Hvis Sovjet fors\u00f8gte at etablere milit\u00e6r kontrol i hele Berlin.<\/li>\n<li>Hvis USA gjorde fors\u00f8g p\u00e5 at bryde blokaden af landevejene til Berlin.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Berlinblokaden blev det f\u00f8rste eksempel p\u00e5 en konflikt p\u00e5 n\u00e6r-krig niveau mellem de to supermagter, men med politisk form\u00e5l.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Blokaden var Stalins fors\u00f8g p\u00e5 at tvinge vestmagterne tilbage til forhandlingsbordet i Tysklandssp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Dannelsen af de to tyske stater og Atlantpagten 1949:<\/b><\/p>\n<ul>\n<li>D. 12. maj 1949 oph\u00e6vede Sovjetunionen blokaden af Berlin, uden at have n\u00e5et sit m\u00e5l.<\/li>\n<li>Samme dag godkendte de tre vestlige milit\u00e6re guvern\u00f8rer den nye vesttyske grundlov, som oprettede Forbundsrepublikken Tyskland.<\/li>\n<li>Og 7. Oktober 1949 oprettes DDR s\u00e5, som et sovjetisk modtr\u00e6k til Forbundsrepublikken Tyskland(BRD)<\/li>\n<li>En ting Berlinblokaden ogs\u00e5 havde st\u00e6rk indflydelse p\u00e5 var oprettelsen af Atlanterhavsalliancen(Nato), og den 4. April 1949 blev traktaten om oprettelsen af\u00a0 Atlanterhavspagten underskrevet, og alliancen var nu en realitet.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Dermed var en opdeling af Europa i fjendtlige magtblokke(b\u00e5de \u00f8konomisk, politisk, ideologisk og milit\u00e6rt) en realitet.\n<ul>\n<li>Dog var der indtil videre ikke dannet nogen f\u00e6lles milit\u00e6ralliance(Warzawapagten) i Sovjet, og deres \u00f8konomisk samarbejde(Comecon) fungerede ikke s\u00e6rligt godt.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Magtforholdene i Middelhavet <\/b><\/p>\n<p>Det nordlige Iran var besat af Sovjetunionen, og den sydlige del var under Britisk bes\u00e6ttes.<\/p>\n<p>Begge lande skulle if\u00f8lge en aftale forlade Iran i marts 1946.<\/p>\n<p>Dette skete p\u00e5 grund af frygt for tysk indflydelse i det vigtige olieproducerende land.<\/p>\n<p>England \u00f8nskede at kontrollere forbindelseslinjerne til imperiet og Rusland \u00f8nskede adgang til havet. Disse interesser var uforenelige.<\/p>\n<p>Tyrkisksovjetisk forsvar, men USA og England var bange for at miste kontrol.<\/p>\n<p>Et andet problem var de tyrkiske str\u00e6der mellem Sortehavet og Middelhavet, som Sovjet i \u00e5rhundreder havde fors\u00f8gt at f\u00e5 gennemsejlingstilladelse til(uden at de skulle sp\u00f8rge om lov).<\/p>\n<p>En grund til de ville have adgang til Middelhavet var bl.a. at de ville have adgang til Suezkanalen.<\/p>\n<p>I Gr\u00e6kenland var der under krigen to modstandsbev\u00e6gelser. En kommunistisk og en royalistisk-konservativ(de borgerlige). Ved procentaftalen havde England\/Churchill sikret sig Stalins tilslutning til at England skulle have en dominerende indflydelse p\u00e5 Gr\u00e6kenland. Herefter foretog England en invasion af Gr\u00e6kenland.<\/p>\n<p>Efter krigen blev der afholdt valg, ligesom ogs\u00e5 monarkiet blev genindf\u00f8rt. Men pga. dybe \u00f8konomiske og sociale skel, br\u00f8d borgerkrigen ud igen.<\/p>\n<p>Efter krigen var Englands \u00f8konomi s\u00e5 katastrofal, at de m\u00e5tte opgive nogle af deres kolonier s\u00e5som Indien og Pal\u00e6stina, ligesom ogs\u00e5 Gr\u00e6kenland projektet m\u00e5tte droppes.<\/p>\n<p>I Indien f\u00f8rte det til borgerkrig, mellem de to store religioner Muslimer og Hinduer. Det endte med at Muslimerne forlod landet.<\/p>\n<p>I Pal\u00e6stina f\u00f8rte det ligeledes til borgerkrig.<\/p>\n<p>Efter England trak sig ud af Gr\u00e6kenland kunne man have forventet at Sovjet ville have hjulpet kommunisterne i den gr\u00e6ske borgerkrig. Det gjorde de dog ikke, hvilket kunne skyldes procentaftalen. Dog kunne det ogs\u00e5 skyldes at Jugoslavien(Tito), allerede st\u00f8ttede de gr\u00e6ske kommunister med v\u00e5ben, og Stalin hadede Tito, grundet Titos m\u00e5de at udbrede kommunismen.<\/p>\n<p>Bonus om Tito:<\/p>\n<ul>\n<li>I 1948 opstod der svare uenigheder mellem Tito og Stalin, og det kom efterf\u00f8lgende til et brud mellem Jugoslavien og Sovjetunionen, hvorved den jugoslaviske nationalkommunisme f\u00f8dtes. Herefter fungerede Tito fra 13. januar 1953 som Jugoslaviens pr\u00e6sident indtil 1980<\/li>\n<\/ul>\n<p>Bonus:<\/p>\n<ul>\n<li>Rusland fik atombomben i 1949, bl.a. pga. spionage under Manhattanprojektet.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Indd\u00e6mningspolitikken <\/b><\/p>\n<p>USA: Det republikanske parti f\u00e5r flertal i begge kamre, en klar sejr for dem der kr\u00e6vede en h\u00e5rd kurs over for sovjet.<\/p>\n<p>Synspunkterne i \u201ddet lange telegram\u201d im\u00f8dekom Trumanregeringens \u00f8nske om at finde en f\u00e6llesn\u00e6vner for de talrige uoverensstemmelser med Sovjetunionen, og bidrog i h\u00f8j grad til formuleringen af grunds\u00e6tningerne i en ny amerikansk politik, der fik navnet indd\u00e6mningspolitikken.<\/p>\n<p>USA skulle f\u00f8re en politik, der ikke tillod sovjet at brede sig ud over de eksisterende gr\u00e6nser.<\/p>\n<p>Sovjet betragtede den internationale situation ud fra det marxistisk-leninistiske dogme om en uundg\u00e5elig verdensomsp\u00e6ndende konflikt mellem socialistiske og kapitalistiske stater. Ledetr\u00e5den i den sovjetiske udenrigspolitik var derfor at s\u00f8ge sikkerhed gennem ekspansion.<\/p>\n<p><b>Trumandoktrinen 1947 <\/b><\/p>\n<p>Trumans problem blev l\u00f8st ved en fjendtlig kongres ved en st\u00e6rk forenkling og Ideologisering af det konkrete udenrigspolitiske problem.<\/p>\n<p>Amerikanerne ville traditionelt ikke blande sig i noget uden for USA. I Monroedoktrinen havde USA ogs\u00e5 skrevet under p\u00e5, at de ikke ville blande sig i europ\u00e6iske anliggender, til geng\u00e6ld ville EU ikke blande sig i hvad der skete i USA.<\/p>\n<p>Truman Kongressen fortalte USA at deres sikkerhed var i fare. Hvis udviklingen i Gr\u00e6kenland resulterede i en kommunistiske magtovertagelse, kunne det s\u00e6tte en k\u00e6dereaktion i gang som skulle true andre ustabile lande.<\/p>\n<p>N\u00e6sten alle nationer er n\u00f8dsaget til at v\u00e6lg mellem to forskellige m\u00e5der at leve p\u00e5.<\/p>\n<p>Den ene livsform er baseret p\u00e5 flertallets styre og udm\u00e6rker sig ved frie institutioner, repr\u00e6sentativt styre, frie valg, tale og religionsfrihed og frihed for politisk undertrykkelse.<\/p>\n<p>Den anden er baseret p\u00e5 en minoritets vilje, som er blevet p\u00e5tvunget flertallet. Den hviler p\u00e5 terror og undertrykkelse, en kontrolleret presse og radio, manipulerede valg og undertrykkelse af personlig frihed.<\/p>\n<p>USA\u00b4s bidrag til den gr\u00e6ske regering blev afg\u00f8rende for det endelige udfald af den gr\u00e6ske borgerkrig.<\/p>\n<p>Bonus om den gr\u00e6ske borgerkrig:<\/p>\n<ul>\n<li>Den gr\u00e6ske borgerkrig var en borgerkrig i Gr\u00e6kenland, udk\u00e6mpet 1946-49 mellem kommunister (hovedparten af den tidligere modstandsbev\u00e6gelse (E.L.A.S.) mod Tyskland-Italien-Bulgarien) p\u00e5 den ene side og Gr\u00e6kenlands v\u00e6bnede styrker st\u00f8ttet af Storbritannien og USA p\u00e5 den anden side. Den endte med kommunisternes nederlag i 1949 da Titos Jugoslavien, efter afbrydelsen af forbindelserne med Moskva, lukkede gr\u00e6nsen for den gr\u00e6ske guerillabev\u00e6gelse, hvis politiske gren, KKE definerede sig selv som Moskva-tro.<\/li>\n<\/ul>\n<p><b>Marshallplanen<\/b><\/p>\n<p>Efter krigen var Europas \u00f8konomi meget sv\u00e6kket.<\/p>\n<p>George Marshalls (USA\u2019s udenrigsminister) personlig indtryk var at Stalin n\u00e6rmest betragtede de \u00f8konomiske problemer i Tyskland, og Vesteuropa som helhed, som en fordel for sovjetiske interesser.<\/p>\n<p>Dette m\u00e5tte USA reagere p\u00e5.<\/p>\n<p>Igangsatte Marshallplanen. Der skulle yde bistand til Europa, hvor der var knaphed p\u00e5 blandt andet f\u00f8devarer og olie.<\/p>\n<p>Deltagerlandene i planen skulle enedes om \u00f8get frihandel(til gavn for USA).<\/p>\n<p>Mente at verden m\u00e5tte vende tilbage til normal \u00f8konomisk sundhed, uden hvilken der ikke kunne v\u00e6re nogen \u00f8konomisk stabilitet og ingen sikker fred.<\/p>\n<p>USA ville med aftalen ogs\u00e5, udelukke og modarbejde regeringer og partier der ikke arbejde med marshallplanens m\u00e5l. Desuden ville USA selv f\u00e5 \u00f8konomisk gavn af aftalen.<\/p>\n<p>Tilbuddet om hj\u00e6lp blev givet til alle lande, s\u00e5gar ogs\u00e5 sovjet(de afslog). Planen endte med at blive et rent vesteurop\u00e6isk anl\u00e6ggende.<\/p>\n<p>Planen endte med at forl\u00f8be sig til 12 milliarder dollars i alt.<\/p>\n<p><b>Trumandoktrinen, Marshallplanen og Sovjetunionens politik <\/b><\/p>\n<p>Marshallplanen truede med at \u00e5bne Sovjetunionens indflydelsessf\u00e6re for modparten. S\u00e5ledes betragtet var det snarere Marshallplanen end Trumandoktrinen der udl\u00f8ste den kolde krig.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Berlinkrisen 1958<\/b><\/p>\n<p>Berlin fungerede som seismograf under den kolde krig, og det var her man tog bestik af situationen(forholdet mellem Sovjet og USA). Og efter oprettelsen af DDR, blev situationen i byen yderligere kompliceret, da \u00d8stberlin nu ikke l\u00e6ngere blot var en Sovjetisk bes\u00e6ttelseszone, men en suver\u00e6n stat. Og indbyggerne i Berlin var nu ikke l\u00e6ngere berlinere. De var enten borgere i DDR eller Vesttyskland.<\/p>\n<p>Og DDR var i problemer, da det kun var de \u00d8steurop\u00e6iske lande samt Sovjets allierede, der anerkendte den(dette var ydmygende for Sovjet). Desuden gav det ogs\u00e5 diplomatiske problemer, da den manglende anerkendelse udelukkede landet fra deltagelse i visse internationale organisationer, hvilket gjorde at Sovjet m\u00e5tte varetage DDR\u2019s borgeres interesser. Og s\u00e5 gav det handelsproblemer.<\/p>\n<p>Et andet problem for DDR var, at det var fattigere og at udviklingen gik langt langsommere end i Vesttyskland. Dette s\u00e5s blandt andet i Berlin, hvor man af propagandam\u00e6ssige grunde fra vestlig side pumpede penge i Vestberlin. Dermed var levestandarden i DDR noget lavere end i BRD. Det bet\u00f8d s\u00e5, at op mod 2,2 millioner \u00f8sttyskere frem til 1958 forlod DDR og flygtede til BRD. Og da gr\u00e6nsen mellem \u00f8st og vest var \u00e5ben i Berlin, var det at flygte ikke sv\u00e6rt. Man kunne frit rejse frem og tilbage, og der var s\u00e5gar \u00f8stberlinere der havde arbejde i Vestberlin.<\/p>\n<p>De store forskelle og udvandringerne var naturligvis et problem for Sovjet, s\u00e5 i november 1958 fremsatte de en r\u00e6kke krav til USA om en l\u00f8sning p\u00e5 Berlinsp\u00f8rgsm\u00e5let. De ville have at hele Berlin enten skulle indlemmes i DDR, eller at hele Berlin skulle omdannes til en fristad(selvstyrende enhed uden nogen statstilknytning).<\/p>\n<p>Vestmagterne n\u00e6gtede dog at forhandle p\u00e5 grundlag af et ultimatum, som tilmed ville oph\u00e6ve Potsdamaftalerne(for hvilken vejaftalerne ans\u00e5s for v\u00e6rende en del, sk\u00f8nt de ikke var direkte n\u00e6vnt).<\/p>\n<p>I 1959 m\u00f8dtes man s\u00e5 til forhandlinger i Geneve. Her blev det klart at Sovjet ikke ville f\u00e5 deres Berlinl\u00f8sning, men ogs\u00e5 at USA ikke var parat til at tage en storkonflikt om Berlin.<\/p>\n<p>Efterf\u00f8lgende blev Khrusjtjov inviteret til USA, hvor man under Camp David samtalerne kunne ane bedring i forholdet mellem de to supermagter.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Starten af den kolde krig(1945-1989\/91) Muren falder i 89 Sovjet falder i 91 Blev kaldt den kolde krig, fordi der ikke blev brugt v\u00e5ben, blev aldrig til en \u201dvarm krig\u201d &nbsp; USA USA stod tilbage som de st\u00e6rkeste m\u00e5lt p\u00e5 produktion, handel og investering Desuden stod de ikke over for at skulle genopbygge deres produktionsanl\u00e6g<a class=\"moretag\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/generelt\/\"><span class=\"screen-reader-text\">L\u00e6s mere omGenerelt<\/span>[&#8230;]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":351,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v16.5 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Generelt - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/generelt\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Generelt - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Starten af den kolde krig(1945-1989\/91) Muren falder i 89 Sovjet falder i 91 Blev kaldt den kolde krig, fordi der ikke blev brugt v\u00e5ben, blev aldrig til en \u201dvarm krig\u201d &nbsp; USA USA stod tilbage som de st\u00e6rkeste m\u00e5lt p\u00e5 produktion, handel og investering Desuden stod de ikke over for at skulle genopbygge deres produktionsanl\u00e6gL\u00e6s mere omGenerelt[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/generelt\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"13 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/generelt\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/generelt\/\",\"name\":\"Generelt - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T20:14:12+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T20:14:12+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/generelt\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/generelt\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/generelt\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Den kolde krig\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/den-kolde-krig\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Generelt\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/353"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=353"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/353\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":354,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/353\/revisions\/354"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/351"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=353"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}