1) umiddelbart efter krigsafslutningen i nov. 1918 kom der en h\u00f8jkonjunktur over hele den industrialiserede verden \u2013<\/b><\/p>\n
hvorfor kom denne h\u00f8jkonjunktur, og hvad bet\u00f8d denne udvikling for arbejderklassens vilk\u00e5r?<\/b><\/p>\n
Under f\u00f8rste verdenskrig producerede man v\u00e5ben og ikke dagligvarer, s\u00e5 der var stor eftersp\u00f8rgsel efter dagligvarer.<\/p>\n
Priserne p\u00e5 disse steg.<\/p>\n
Arbejdsl\u00f8sheden forsvandt stort set.<\/p>\n
Men reall\u00f8nnen faldt ogs\u00e5, da priserne p\u00e5 varerne jo steg.<\/p>\n
<\/p>\n
Herhjemme fik man desuden d\u00f8gnets 3-deling(8*8*8)<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
2) opsvinget varede dog kun til 1920 \u2013 s\u00e5 kom den \u00f8konomiske nedtur \u2013<\/b><\/p>\n
forklar \u00e5rsagen til denne nedtur samt konsekvenserne heraf.<\/b><\/p>\n
Det eftersp\u00f8rgselspres krigen havde skabt forsvandt.<\/p>\n
Priserne faldt til det halve, det bet\u00f8d at mange virksomheder m\u00e5tte lukke.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
3) hvorfor besatte Frankrig og Belgien i 1923 Rhinlandet, og hvordan reagerede s\u00e5vel Tyskland som Storbritannien p\u00e5 denne invasion?<\/b><\/p>\n
Fordi Tyskland ikke betalte de krigsskadeerstatninger de skulle, besatte Frankrig Rhinlandet for at sikre sine tilgodehavender.<\/p>\n
Tyskland havde i forvejen f\u00e5et en uds\u00e6ttelse af betalingerne.<\/p>\n
England var imod det, fordi en Fransk bes\u00e6ttelse af Ruhr-omr\u00e5det ville betyde en styrkelse af Frankrig internationalt.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Ugel\u00f8nnen for en arbejder\u00a0\u00a0\u00a0 Prisen p\u00e5 1 kg fars<\/p>\n
Juli 1914\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 44M\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1,70M<\/p>\n
Oktober 1914\u00a0\u00a0\u00a0 353M<\/p>\n
Januar 1922\u00a0\u00a0\u00a0 562M<\/p>\n
Oktober 1922\u00a0\u00a0\u00a0 5365M<\/p>\n
Januar 1923\u00a0\u00a0\u00a0 27.646M<\/p>\n
September 1923\u00a0\u00a0\u00a0 717.000.000M<\/p>\n
November 1923\u00a0\u00a0\u00a0 3.000.000.000.000M\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 5.600.000.000.000M<\/p>\n
<\/p>\n
M = Mark<\/p>\n
<\/p>\n
4) hvorfor bet\u00f8d bes\u00e6ttelsen af is\u00e6r Ruhr-omr\u00e5det en yderligere forv\u00e6rring af den tyske \u00f8konomi?<\/b><\/p>\n
Tyskland finansierede den passive modstand mod den franske bes\u00e6ttelse med en for\u00f8get seddelproduktion. Konsekvensen heraf blev hyperinflation(priserne steg s\u00e5 hurtigt, at l\u00f8nninger udbetalt den ene dag, ikke var noget v\u00e6rd den n\u00e6ste).<\/p>\n
Man gik over til at bytte varer.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
5) hvilken socialgruppe i Tyskland blev is\u00e6r h\u00e5rdt ramt af denne udvikling \u2013 kom herunder ind p\u00e5, hvilken uheldig betydning dette fik for den politiske udvikling i den unge tyske demokratiske Weimar-republik.<\/b><\/p>\n
Den tyske middelstand, der havde deres penge p\u00e5 bankb\u00f8ger eller i obligationer blev h\u00e5rdt ramt.<\/p>\n
Folk mistede tilliden til staten.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
6) vinteren 1923\/24 kom den tyske \u00f8konomi langsomt igen til kr\u00e6fter \u2013<\/b><\/p>\n
n\u00e6vn <\/b>\u00e5rsagerne<\/i><\/b> til denne udvikling.<\/b><\/p>\n
Man indf\u00f8rte en ny mark, hvor bytteforholdet var 1 til 1 billion(af den gamle mark).<\/p>\n
Frankrig trak sine tropper ud af Rhur-omr\u00e5det.<\/p>\n
Man begyndte forhandlinger om at neds\u00e6tte Tysklands g\u00e6ld.(forhandlinger med Frankrig, England og USA). G\u00e6lden blev mindre og tidsfristen blev l\u00e6ngere.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
7) hvad forst\u00e5s ved betegnelsen <\/b>\u201dde br\u00f8lende tyvere\u201d?<\/i><\/b><\/p>\n
Den \u00f8konomiske fremgang i 20\u2019erne.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
8) hvilke industrigrene m\u00e5 betegnes som f\u00f8rende i 1920`ernes USA? \u2013<\/b><\/p>\n
kom herunder ind p\u00e5 eksempler i fremstillingsprocessen\/afs\u00e6tningen, som var fremmende for den stigende eftersp\u00f8rgsel.<\/b><\/p>\n
Bilindustrien i USA fungerede som dynamo for opsvinget.<\/p>\n
Fords samleb\u00e5nd, der bredte sig til andre fabrikker, gjorde at man kunne producere bilerne hurtigere og billigere, og nye befolkningsgrupper fik derved r\u00e5d til en bil.<\/p>\n
<\/p>\n
Ogs\u00e5 underholdningsindustrien gik frem.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
9) i slutningen af oktober 1929 krakkede b\u00f8rsen p\u00e5 Wall Street i New York \u2013<\/b><\/p>\n
hvilke \u00f8konomiske problemer l\u00e5 til grund for denne udvikling?<\/b><\/p>\n
Man havde oplevet kursstigninger der var h\u00f8jere end de egentlig var berettiget til at v\u00e6re.<\/p>\n
Og s\u00e5 var der problemer med landbruget, hvor der var overproduktion og prisfald, som blev kompenseret med endnu mere produktion, som f\u00f8rte til yderligere prisfald. Herefter r\u00f8g mange g\u00e5rde p\u00e5 tvangsauktion.<\/p>\n
Formindsket k\u00f8beevne, afs\u00e6tningsmuligheder.<\/p>\n
<\/p>\n
Kursstigning samtidig med at v\u00e6ksten i den amerikanske \u00f8konomi stagnerede.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
10) hvorfor bredte krisen sig til hele det amerikanske samfund?<\/b><\/p>\n
Det bredte sig til bankerne, hvor folk h\u00e6vede deres penge. S\u00e5 m\u00e5tte bankerne indskr\u00e6nke deres kreditgiven, og det gik ud over vareproduktionen\/erhvervslivet.<\/p>\n
<\/p>\n
N\u00e5r arbejdsl\u00f8sheden steg faldt forbruget,\u00a0 og s\u00e5 faldt arbejdsl\u00f8sheden yderligere osv.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
11) hvorfor bredte krisen sig derefter til Europa\/\u00f8vrige verden?<\/b><\/p>\n
Fordi USA var s\u00e5 stor en spiller p\u00e5 det internationale marked. 40% af verdens industriproduktion foregik i 1929 i USA.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
12) hvordan s\u00f8gte den enkelte nation at beskytte sig mod krisens konsekvenser, og hvad bet\u00f8d dette for den internationale samhandel?<\/b><\/p>\n
De indf\u00f8rte toldmure for at beskytte deres egen produktion. Det blev h\u00e6mmende for den internationale handel.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
13) hvilken holdning havde den dav\u00e6rende amerikanske pr\u00e6sident <\/b>Hoover <\/i><\/b>(1929-33) til krisen? \u2013 kom herunder ind p\u00e5, hvilken \u00f8konomisk \u201dlov\u201d han st\u00f8ttede sig til.<\/b><\/p>\n
Han mente at systemet fungerede, og at krisen ville g\u00e5 over af sig selv.<\/p>\n
Hoover fulgte Says lov, der siger at enhver produktion skaber sin egen afs\u00e6tning.<\/p>\n
<\/p>\n
If\u00f8lge denne kan der kun forekomme kriser, der kunne henf\u00f8res til specielle brancher, og der egentlige afs\u00e6tningskriser er derfor umulige.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
14) i 1936 fremlagde den britiske \u00f8konom <\/b>Keynes<\/i><\/b> en ny revolutionerende \u00f8konomisk teori \u2013 hvad var s\u00e5ledes if\u00f8lge Keynes forklaringen p\u00e5 den dav\u00e6rende \u00f8konomiske krise, og hvilke forslag havde han til l\u00f8sning p\u00e5 krisen?<\/b><\/p>\n
Keynes mente at der var en indbygget krisetendens i de rige kapitalistiske samfund<\/p>\n
Han mente at staten skulle s\u00f8rge for, at den samlede eftersp\u00f8rgsel var tilstr\u00e6kkelig stor. Staten kunne igangs\u00e6tte offentlige investeringer eller lignende.<\/p>\n
<\/p>\n
15) hvilken amerikansk pr\u00e6sident sympatiserede allerede f\u00f8rend Keynes` teori udkom i bogform i 1936 med dennes \u00f8konomiske teorier? \u2013 p\u00e5 hvilket punkt ville den amerikanske pr\u00e6sident dog i starten ikke f\u00f8lge Keynes teori?<\/b><\/p>\n
Det var Roosevelt.<\/p>\n
Han havde dog sv\u00e6rt ved at slippe den traditionelle m\u00e5ls\u00e6tning om et balanceret statsbudget. Dvs. han ikke ville foretage de mange offentlige investeringer der var n\u00f8dvendige if\u00f8lge Keynes.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
16) hvad kaldte den amerikanske pr\u00e6sident (1933-45) sit handlingsprogram, og p\u00e5 hvilke punkter br\u00f8d det afg\u00f8rende med hidtidig amerikansk opfattelse?<\/b><\/p>\n
New-deal.<\/p>\n
Den br\u00f8d vel med liberalismen. Fordi han lave en sociallovgivning, samt gav st\u00f8tte til landbruget.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
17) hvordan forholdt det <\/b>\u201detablerede\u201d<\/i><\/b> dvs. det rige USA sig til dette hj\u00e6lpeprogram?<\/b><\/p>\n
De var imod det, det lykkedes dem at f\u00e5 noget af det d\u00f8mt til at v\u00e6re forfatningsstridigt.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
18) hvilken begivenhed skulle der til, f\u00f8rend den amerikanske pr\u00e6sident gav los p\u00e5 sine principper ang\u00e5ende det amerikanske statsbudget og nu 100% fulgte anbefalingerne fra Keynes?<\/b><\/p>\n
Det var da oprustningskonjunkturen kom i \u00e5rene f\u00f8r 2. verdenskrig. Her gav han los med offentlige udgifter.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
19) den \u00f8konomiske krise satte ogs\u00e5 sit pr\u00e6g p\u00e5 den politiske udvikling \u2013<\/b><\/p>\n
n\u00e6vn de to hovedtendenser i 30`ernes politiske udvikling og kom herunder ind p\u00e5 forskelle, men ogs\u00e5 f\u00e6llestr\u00e6k mellem de to retninger.<\/b><\/p>\n
Den autorit\u00e6re vej: st\u00e6rke ledere<\/p>\n
Den demokratiske: st\u00e6rke ledere<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
De fire diktatorer i 30\u2019erne: Hitler, Mussolini(Italien), Franco(Spanien) og lederen af Sovjet<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Kaj Munk, vigtig dansk person, henrettet af tyskerne<\/p>\n
<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"