{"id":343,"date":"2017-01-10T19:34:39","date_gmt":"2017-01-10T19:34:39","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=343"},"modified":"2017-01-10T19:34:51","modified_gmt":"2017-01-10T19:34:51","slug":"sovjetunionen-1917-1941","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/sovjetunionen-1917-1941\/","title":{"rendered":"Sovjetunionen 1917 – 1941"},"content":{"rendered":"
    \n
  1. der var i tiden frem til <\/b>revolutionerne<\/i><\/b> i februar og oktober 1917 masser af politiske grupper vendt mod det enev\u00e6ldige Zar-styre \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

    \u00a0 <\/b><\/p>\n

      \n
    1. n\u00e6vn de to vigtigste grupper samt redeg\u00f8r for disse to gruppers opfattelse af det fremtidige russiske samfund<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

      De liberale og bolsjevikkerne.<\/p>\n

      De liberale \u00f8nskede en demokratisk styreform efter det vesteurop\u00e6iske m\u00f8nster.<\/p>\n

      Bolsjevikkerne, kommunisterne, \u00f8nskede en socialistisk revolution.<\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

        \n
      1. hvordan forholdt bondestanden dvs. 80% af landets befolkning sig til uoverensstemmelserne mellem oppositionsgrupperne og Zaren?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

        De var hverken liberale eller bolsjevikker, og helt indtil verdenskrigen,\u00a0 respekterede de zaren.<\/p>\n

        \u00a0<\/b><\/p>\n

          \n
        1. I februar 1917 m\u00e5tte Zar Nikolaj d. 2 n\u00f8dtvunget tr\u00e6kke sig tilbage \u2013<\/li>\n<\/ol>\n

           <\/p>\n

            \n
          1. hvad var \u00e5rsagen til, at dette skridt blev n\u00f8dvendigt p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

            Modstanden mod zaren voksede, og der opstod revolution.<\/p>\n

            Bl.a. pga. de store tab den russiske h\u00e6r havde lidt, og den katastrofale varemangel.<\/p>\n

             <\/p>\n

              \n
            1. hvem overtog i f\u00f8rste omgang den politiske magt i Rusland?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

              De liberale kr\u00e6fter blev dominerende<\/p>\n

               <\/p>\n

                \n
              1. hvilken betydning fik ovenn\u00e6vnte udvikling for kommunisterne og deres leder i eksil Lenin?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                Lenin kunne vende hjem.<\/p>\n

                Kommunisterne var p\u00e5 mange omr\u00e5der uenige med de liberale, bl.a. om hvorvidt man skulle forts\u00e6tte kampen mod Tyskland(de liberale ville forts\u00e6tte).<\/p>\n

                 <\/p>\n

                Nye russiske nederlag f\u00f8rte til, at kommunisterne kunne overtage magten.<\/p>\n

                 <\/p>\n

                 <\/p>\n

                  \n
                1. Redeg\u00f8r for v\u00e6sentlige forskelle hos de liberale og kommunisterne i opfattelsen af det fremtidige russiske samfund<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                  Kommunisterne ville stoppe krigen, og lave en landbrugsreform, hvor man tog jorden fra godsejerne. Ville have diktatur.<\/p>\n

                   <\/p>\n

                  De liberale ville forts\u00e6tte krigen, og lave en landbrugsreform hvor godsejerne fik erstatning for deres jord. Ville have demokrati.<\/p>\n

                   <\/p>\n

                   <\/p>\n

                  Kommunisterne ville have fred, br\u00f8d, jord og al magt til sovjetterne.<\/p>\n

                   <\/p>\n

                  De liberale var kun til dels enig i at der var behov for en jordreform. Men mente at godsejerne skulle have erstatning(de var jo tilh\u00e6ngere af den private ejendomsret).<\/p>\n

                   <\/p>\n

                  De liberale ville forts\u00e6tte krigen, det ville kommunisterne ikke.<\/p>\n

                   <\/p>\n

                   <\/p>\n

                    \n
                  1. Den 7.okt. 1917 ( efter vor tidsregning 7\/11 1917) overtog kommunisterne magten fra de liberale \u2013hvad er den vigtigste forklaring til denne udvikling? \u2013 s\u00e6t dette i relation til oktoberrevolutionens relative ublodige forl\u00f8b.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                    Den vigtigste forklaring var de nye russiske nederlag i krigen.<\/p>\n

                     <\/p>\n

                     <\/p>\n

                      \n
                    1. Umiddelbart efter deres magtovertagelse indgik kommunisterne en fredsaftale med Tyskland -hvilke konsekvenser havde fredsaftalen for den unge Sovjetstat?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                      De skulle afst\u00e5 de omr\u00e5der der sidenhen blev til Finland og Polen.<\/p>\n

                       <\/p>\n

                      Der udbrud borgerkrig mellem de r\u00f8de og de hvide(liberale og zar-tilh\u00e6ngere)<\/p>\n

                       <\/p>\n

                       <\/p>\n

                        \n
                      1. kort tid efter opstod der borgerkrig (1918-1921) mellem kommunisterne (de R\u00f8de) og deres modstandere (de Hvide) <\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                         <\/p>\n

                          \n
                        1. hvem udgjorde sidstn\u00e6vnte gruppe?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                          De liberale og zar-tilh\u00e6ngere<\/p>\n

                           <\/p>\n

                            \n
                          1. de Hvide fik samtidigt en vis hj\u00e6lp fra udenlandske magter – redeg\u00f8r for \u00e5rsagerne til denne udenlandske indblanding i borgerkrigen<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                            De(USA, England, Frankrig og Japan) var imod det nye kommunistiske styre. Blev opfattet som en kilde til international uro.<\/p>\n

                            Et andet motiv var at bolsjevikkerne n\u00e6gtede at betale zarens udlandsg\u00e6ld.<\/p>\n

                             <\/p>\n

                            De hvide var st\u00e6rkest, men var internt uenige, derfor tabte de.(alts\u00e5 de liberale og zar-tilh\u00e6ngerne var uenige om hvem der skulle sidde p\u00e5 magten, zaren eller demokrati).<\/p>\n

                             <\/p>\n

                             <\/p>\n

                            Zar-familien blev dr\u00e6bt.<\/p>\n

                             <\/p>\n

                             <\/p>\n

                              \n
                            1. Efter borgerkrigens afslutning i 1921 stod kommunisterne tilbage som den eneste magtfaktor af betydning, men stod samtidigt over for den uhyrlige opgave at p\u00e5 et og samme tidspunkt at skulle opbygge et socialistisk samfund samt omforme et tilbagest\u00e5ende landbosamfund til en h\u00f8jtindustrialiseret stat \u2013hvilke faktorer var med til at vanskeligg\u00f8re denne proces? <\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                              De kommunistiske ledere havde ikke overvejet, hvad der skulle ske efter en revolution.<\/p>\n

                              Desuden var Rusland et u-land, der netop havde overst\u00e5et 7 \u00e5rs krigstilstand.<\/p>\n

                              Industrien var \u00f8delagt. Og der var hungersn\u00f8d.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                               <\/p>\n

                                \n
                              1. Den s\u00e5kaldte <\/b>NEP-periode<\/i><\/b> (1921-1927) er kendetegnet ved, at man fra kommunistisk side:<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                \u00a0<\/b><\/p>\n

                                  \n
                                1. p\u00e5 det politiske omr\u00e5de f\u00f8rte en meget stram linie \u2013redeg\u00f8r for \u00e5rsagerne hertil samt konsekvenserne heraf<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                  Man f\u00f8rte en stram linje, for at sikre at man kunne holde magten.<\/p>\n

                                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                                    \n
                                  1. p\u00e5 det \u00f8konomiske omr\u00e5de bevidst valgte en langt mere liberal politik \u2013redeg\u00f8r ogs\u00e5 her for \u00e5rsagerne hertil samt konsekvenser heraf.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                    Man ville g\u00e5 forsigtigt frem.<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                      \n
                                    1. NEP-perioden skulle set ud fra et kommunistisk synspunkt kun v\u00e6re en midlertidig overgangsfase til et h\u00f8jtindustrialiseret socialistisk samfund \u2013 <\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                      i denne udvikling skulle kollektiviseringen inden for landbrugssektoren komme til at spille en afg\u00f8rende rolle \u2013<\/b><\/p>\n

                                       <\/p>\n

                                        \n
                                      1. redeg\u00f8r for hvorfor kommunisterne mod b\u00f8ndernes \u00f8nsker gennemtvang en kollektivisering.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                        Man havde brug for et h\u00f8jt udbytte i landbruget.<\/p>\n

                                        De penge som landbruget tjente, skulle man bruge til investeringer i industrien.<\/p>\n

                                         <\/p>\n

                                          \n
                                        1. sp\u00f8rgsm\u00e5let om forceret (hurtig) kollektivisering eller ej vakte heftig debat i kommunistpartiets forskellige fl\u00f8je \u2013redeg\u00f8r for de forskellige opfattelser samt \u00e5rsagen til deres holdning<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                          Venstrefl\u00f8jen ville have en forceret industrialisering, hvor sv\u00e6rindustrien fik f\u00f8rsteprioritet. Repr\u00e6senteret af Stalin.<\/p>\n

                                           <\/p>\n

                                          H\u00f8jrefl\u00f8jen ville have en langsommere men mere rolig udvikling. Kollektiviseringen skulle ske ad frivillighedens vej. Repr\u00e6senteret af Bulkarin.<\/p>\n

                                          Vil overbevise b\u00f8nnerne om, at det er vigtigt at sl\u00e5 sig sammen.<\/p>\n

                                           <\/p>\n

                                           <\/p>\n

                                          10) Efter Lenins d\u00f8d i 1924 opstod der en heftig intern magtkamp i partiet, som\u00a0 <\/b><\/p>\n

                                          \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Stalin i 1928 endegyldigt havde afgjort til hans fordel \u2013<\/b><\/p>\n

                                           <\/p>\n

                                            \n
                                          1. redeg\u00f8r for hvilke \u00e5rsager, der kan ligge til grund for, at Stalin, som<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                            oprindeligt havde tilsluttet sig h\u00f8jrefl\u00f8jens opfattelse af kollektiviseringstempoet, i 1928 sl\u00e5r ind p\u00e5 venstrefl\u00f8jens krav om en forcering<\/b><\/p>\n

                                            Han udnytter forslaget om hurtig\/langsom kollektivisering, til at skille sig af med sine modstandere(Trotski og Bulkarin).<\/p>\n

                                             <\/p>\n

                                            Han kan have f\u00f8lt sig presset af sine egne tilh\u00e6ngere, da der i partiet var utilfredshed med NEP-politikken.<\/p>\n

                                            Desuden f\u00f8lte de sig omgivet af fjendtlige stater. Og inds\u00e5 at h\u00e5bet om en verdensrevolution var umulig.<\/p>\n

                                            \u00a0<\/b><\/p>\n

                                              \n
                                            1. hvordan reagerede bondebefolkning p\u00e5 tvangskollektiviseringen?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                              De foretog masseslagtninger af deres husdyr og destruerede afgr\u00f8der i protest.<\/p>\n

                                               <\/p>\n

                                                \n
                                              1. hvori bestod Stalins modforholdsregler over for de opr\u00f8rske b\u00f8nder, og hvilke konsekvenser fik dette initiativ for den unge Sovjetstat \u00f8konomisk\/socialt set?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                Der blev sat tropper ind, og mange landm\u00e6nd blev fragtet til arbejdslejre i Sibirien.<\/p>\n

                                                Herefter faldt landbrugsproduktionen. Og da det mad der var, blev f\u00f8rt ind til byerne, var der is\u00e6r p\u00e5 landet, hungersn\u00f8d, og omkring 5 millioner d\u00f8de heraf.<\/p>\n

                                                 <\/p>\n

                                                  \n
                                                1. p\u00e5 grund af ovenn\u00e6vnte uheldige udvikling m\u00e5tte Stalin n\u00f8dtvunget indg\u00e5 et af hans sj\u00e6ldne kompromisser \u2013 hvad indebar dette kompromis for bondebefolkningen?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                  Han m\u00e5tte acceptere at hver bonde kunne disponere over sit eget lille private jordlod inden for kollektivbrugene.<\/p>\n

                                                  Og produkterne derfra kunne de frit s\u00e6lge til markedspriser.<\/p>\n

                                                   <\/p>\n

                                                    \n
                                                  1. s\u00e5 sent som i 1985 var stadig 25% af arbejdsstyrken i Sovjet besk\u00e6ftiget ved landbruget, mens tallet i Danmark max. androg ca. 4-5 % hvad er din\/jeres eventuelle forklaring p\u00e5 denne store forskel?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                    Danmark blev hurtigere industrialiseret\/udviklet.<\/p>\n

                                                    Desuden var Danmark ikke en kommunistisk stat.<\/p>\n

                                                     <\/p>\n

                                                     <\/p>\n

                                                    11) Samtidigt med den forcerede kollektivisering i landbruget gennemf\u00f8rte Stalin i 1928 ogs\u00e5 den f\u00f8rste \u201d<\/b>fem-\u00e5rsplan<\/i><\/b>\u201d med udgangspunkt i plan\u00f8konomien <\/b><\/p>\n

                                                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                      \n
                                                    1. a) redeg\u00f8r for forskellen mellem markeds\u00f8konomi og omtalte plan\u00f8konomi<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                      Plan\u00f8konomi: Myndighederne planl\u00e6gger og bestemmer produktionens st\u00f8rrelse og sammens\u00e6tning, hvem der skal producere hvad osv.<\/p>\n

                                                       <\/p>\n

                                                      Ved markeds\u00f8konomi blander staten sig i princippet ikke. Udbud og eftersp\u00f8rgsel.<\/p>\n

                                                      \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                        \n
                                                      1. hvilke omr\u00e5der blev opprioriteret i den sovjetiske \u00f8konomi, og hvilke resultater opn\u00e5ede man p\u00e5 disse omr\u00e5der?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                        Sv\u00e6rindustrien(energiforsyning, transportnet, v\u00e5ben osv.) blev prioriteret. Indenfor dette omr\u00e5de n\u00e5ede man forbl\u00f8ffende resultater.<\/p>\n

                                                        Men det gik ud over andre omr\u00e5der, som fx boligbyggeri og produktionen af forbrugsvarer.<\/p>\n

                                                         <\/p>\n

                                                          \n
                                                        1. hvad kan forklare den bevidste prioritering af sv\u00e6rindustrien?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                          Det var n\u00f8dvendigt for at skabe en industristat.<\/p>\n

                                                           <\/p>\n

                                                            \n
                                                          1. hvilke omr\u00e5der blev til geng\u00e6ld nedprioriteret, og hvilke konsekvenser fik det for den almene sovjetiske borger? <\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                            Det gik ud over andre omr\u00e5der, som fx boligbyggeri og produktionen af forbrugsvarer.<\/p>\n

                                                            Det begr\u00e6nsede befolkningens forbrugsmuligheder\/boligmuligheder.<\/p>\n

                                                             <\/p>\n

                                                             <\/p>\n

                                                            12) Ved udgangen af 1930`erne havde Stalin f\u00e5et opbygget et personligt diktatur med en veludbygget kontrol over den sovjetiske befolkning \u2013<\/b><\/p>\n

                                                             <\/p>\n

                                                              \n
                                                            1. hvad menes at have v\u00e6ret Stalins form\u00e5l med dette terrorregime?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                              Han ville skabe en s\u00e5dan frygt, at det enkelte individ f\u00f8lte sig isoleret og kun knyttet til nationens leder.<\/p>\n

                                                               <\/p>\n

                                                                \n
                                                              1. i hvilket andet europ\u00e6isk land skete der samtidigt noget tilsvarende <\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                                blot med modsat fortegn politisk set – dvs. p\u00e5 den yderste h\u00f8jrefl\u00f8j?<\/b><\/p>\n

                                                                Tyskland. Nazismen.<\/p>\n

                                                                 <\/p>\n

                                                                  \n
                                                                1. hvilke forklaringer ligger til grund for, at den sovjetiske befolkning<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                                  affandt sig med Stalins terroregime?<\/b><\/p>\n

                                                                  De havde aldrig v\u00e6ret vandt til andet.<\/p>\n

                                                                  Desuden kunne de med begejstring f\u00f8lge den industrialisering der foregik.<\/p>\n

                                                                  Man havde det bedre end i zar-styret.<\/p>\n

                                                                   <\/p>\n

                                                                  Som man ser det i Nordkorea i dag.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                                                                  der var i tiden frem til revolutionerne i februar og oktober 1917 masser af politiske grupper vendt mod det enev\u00e6ldige Zar-styre \u2013 \u00a0 n\u00e6vn de to vigtigste grupper samt redeg\u00f8r for disse to gruppers opfattelse af det fremtidige russiske samfund De liberale og bolsjevikkerne. De liberale \u00f8nskede en demokratisk styreform efter det vesteurop\u00e6iske m\u00f8nster. Bolsjevikkerne,L\u00e6s mere omSovjetunionen 1917 – 1941<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":337,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nSovjetunionen 1917 - 1941 - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/sovjetunionen-1917-1941\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Sovjetunionen 1917 - 1941 - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"der var i tiden frem til revolutionerne i februar og oktober 1917 masser af politiske grupper vendt mod det enev\u00e6ldige Zar-styre \u2013 \u00a0 n\u00e6vn de to vigtigste grupper samt redeg\u00f8r for disse to gruppers opfattelse af det fremtidige russiske samfund De liberale og bolsjevikkerne. De liberale \u00f8nskede en demokratisk styreform efter det vesteurop\u00e6iske m\u00f8nster. Bolsjevikkerne,L\u00e6s mere omSovjetunionen 1917 – 1941[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/sovjetunionen-1917-1941\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2017-01-10T19:34:51+00:00\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"7 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/sovjetunionen-1917-1941\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/sovjetunionen-1917-1941\/\",\"name\":\"Sovjetunionen 1917 - 1941 - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T19:34:39+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T19:34:51+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/sovjetunionen-1917-1941\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/sovjetunionen-1917-1941\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/sovjetunionen-1917-1941\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"1. + 2. Verdenskrig\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Sovjetunionen 1917 – 1941\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/343"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=343"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/343\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":344,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/343\/revisions\/344"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/337"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=343"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}