{"id":339,"date":"2017-01-10T19:33:16","date_gmt":"2017-01-10T19:33:16","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=339"},"modified":"2017-01-10T19:33:16","modified_gmt":"2017-01-10T19:33:16","slug":"imperialismen-1870-1914","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/imperialismen-1870-1914\/","title":{"rendered":"Imperialismen 1870 – 1914"},"content":{"rendered":"

(p.33-38)<\/p>\n

\n

Imperialisme: n\u00e5r de industrialiserede lande udnytter ulandene<\/p>\n

\n

    \n
  1. Hvilke faktorer ligger til grund for stormagternes \u00f8nske om at underl\u00e6gge sig kolonier \u2013 se p.33 s\u00e5vel som p.38!!<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

    I starten var det \u00f8konomisk motiveret.<\/p>\n

    Sidenhen blev det et sp\u00f8rgsm\u00e5l om national prestige.<\/p>\n

    \n

    En ting var det \u00f8konomiske i det. Der var penge at tjene(Asien var \u00f8konomisk mere interessant end Afrika).<\/p>\n

    \n

    Men det var vel ogs\u00e5 et \u00f8nske om at udvide sit land. En konkurrence om at komme f\u00f8rst. Og blive st\u00f8rst.<\/p>\n

    Dvs. det blev politisk.<\/p>\n

    \n

    Det var Storbritannien der startede imperialismen.<\/p>\n

    De havde brug for et sted at afs\u00e6tte deres varer.<\/p>\n

    \n

    \n

      \n
    1. med udgangspunkt i Jules Verne`s roman \u201dJorden rundt p\u00e5 80 dage\u201d skal du\/I redeg\u00f8re for de kulturelle, teknologiske samt medicinske faktorer, som ligger til grund for muligheden for imperialismens gennemf\u00f8relse<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

      Romanen giver et billede af de tr\u00e6k der kendetegner imperialismen.<\/p>\n

      De var milit\u00e6rt overlegne i forhold til de lande de underlagde sig.<\/p>\n

      Og s\u00e5 var transporten, dampskibe, jernbaner, ting som Suez-kanalen osv. med til at g\u00f8re det nemmere at rejse til andre dele af verden.<\/p>\n

      \u00a0<\/span><\/p>\n

      \u00a0<\/span><\/p>\n

        \n
      1. hvad adskilte 1500-tallets imperialisme fra 1870`ernes imperialisme?<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

        Det nye var at de etablerede deciderede koloniriger i stedet for blot handelsstationer.<\/p>\n

        Samt at nu fik de konkurrence fra de nye stormagter USA og Japan.<\/p>\n

        \n

        \n

          \n
        1. krigen mellem Japan og Rusland 1904-05 er et af mange eksempler p\u00e5, at magtforholdet \u00e6ndrede sig i verden \u2013<\/span>\n
            \n
          1. hvad var \u00e5rsagen til ovenn\u00e6vnte konflikt \u2013 kom herunder ind p\u00e5 hvem, som vandt konflikten<\/span><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

            Rusland byggede den transsibiriske jernbane, men da den gik ned i omr\u00e5der hvor Japan havde interesser(grundet r\u00e5stoffer, de havde nemlig ikke ret mange i deres eget land), dermed kom det til en konflikt.<\/p>\n

            Det endte med et russisk nederlag.<\/p>\n

            \n

            Den transsibiriske jernbane skulle sikre Rusland en dominerende stilling i Det Fjerne \u00d8sten.<\/p>\n

            \n

            \n

              \n
            1. hvad var det mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige ved de efterf\u00f8lgende fredsforhandlinger?<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

              Det fandt sted uden deltagelse af de traditionelle europ\u00e6iske stormagter England og Frankrig.<\/p>\n

              Det var i stedet USA der stod for det.<\/p>\n

              \n

              \n

                \n
              1. hvad var indholdet i den s\u00e5kaldte Monroe-doktrin, og hvorn\u00e5r blev den forfattet?<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

                Den blev forfattet af pr\u00e6sident Monroe(USA) i 1823.<\/p>\n

                I den fastslog den amerikanske regering, at den ikke ville blande sig i europ\u00e6iske forhold(til geng\u00e6ld ville de ikke acceptere at europ\u00e6ere blandede sig i forhold p\u00e5 den sydlige halvkugle).<\/p>\n

                \n

                Amerikanere for amerikanere(nordamerikanere)<\/p>\n

                Den holdt til 1947, (Truman-doktrinen)<\/p>\n

                Trumandoktrinen betragtes som starten p\u00e5 den kolde krig, og den gik ud p\u00e5, at USA ville hj\u00e6lpe Gr\u00e6kenland og Tyrkiet for at undg\u00e5 kommunistisk indflydelse.<\/p>\n

                \n

                \n

                  \n
                1. USA var i princippet en anti-imperialistisk stat \u2013 men reelt er USA`s historie et eksempel p\u00e5 \u00e8n lang erobringshistorie \u2013 giv eksempler herp\u00e5!<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

                  De tvang Spanien til at s\u00e6lge Florida.<\/p>\n

                  Erobrede Californien og Texas fra Mexico. – slaget ved Alamo vigtigt.<\/p>\n

                  Erobrede Filippinerne, Guam og Hawaii.<\/p>\n

                  Tog Panama som protektorat.<\/p>\n

                  Gjorde Puerto Rico og Cuba til amerikanske interesseomr\u00e5der(de tilh\u00f8rte Spanien)<\/p>\n

                  \n

                  Slaget ved Alamo<\/span> var et slag mellom Mexico og oppr\u00f8rske texanske styrker ved Alamo misjonsstasjon i San Antonio, Texas i februar\u2013mars 1836. Den tretten dager lange beleiringen endte 6. mars med at de meksikanske styrkene erobret misjonsstasjonen og at nesten alle de texanske forsvarerne d\u00f8de med unntak av noen f\u00e5 slaver, kvinner og barn. Til tross for nederlaget f\u00f8rte forsvaret av Alamo gjennom tretten dager til at Sam Houston kunne samle tropper og forsyninger for sitt senere vellykkede slag ved San Jacinto.<\/p>\n

                  \n

                  \n

                  \n

                    \n
                  1. omkring 1890 p\u00e5begyndte USA for alvor en imperialistisk udenrigspolitik \u2013<\/span>\n
                      \n
                    1. i hvilken geografisk retning gik denne ekspansion <\/span><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                      Mellemamerika, det caribiske omr\u00e5de(og dels stillehavsomr\u00e5det).<\/p>\n

                      \n

                      \n

                        \n
                      1. hvad l\u00e5 til grund for denne prioritering?<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

                        Det l\u00e5 t\u00e6ttest p\u00e5.<\/p>\n

                        \n

                        \n

                          \n
                        1. der findes to former for imperialisme :<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

                          den formelle samt den uformelle \u2013<\/span><\/p>\n

                            \n
                          1. redeg\u00f8r for forskellen mellem de to former<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

                            Den formelle imperialisme: erobring af overs\u00f8iske omr\u00e5der som g\u00f8res til kolonier, som bliver underlagt i-landets direkte kontrol.<\/p>\n

                            Den uformelle imperialisme: her bevarer u-landet p\u00e5 papiret sin uafh\u00e6ngighed, og stormagterne sikrede s\u00e5 deres krav ved hj\u00e6lp af bestikkelse og lejlighedsvise milit\u00e6re interventioner(trusler).<\/p>\n

                            \n

                            \n

                              \n
                            1. forklar hvorfor den formelle is\u00e6r blev anvendt i Afrika, mens den uformelle imperialisme hovedsageligt blev anvendt i Asien<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

                              I Afrika fandtes der ikke egentlige stater som man kunne forhandle med. En erobring var derfor eneste mulighed med at f\u00e5 kontrol over et omr\u00e5de.<\/p>\n

                              \n

                              Derimod kunne man i fx Kina forhandle med staten(presse dem).<\/p>\n

                              \n

                              \n

                                \n
                              1. hvordan reagerede lokalbefolkningen oftest p\u00e5 den hvide mands indtr\u00e6ngen? \u2013 inddrag billedmateriale p.37-38<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

                                I fx Kina reagerede befolkningen voldsomt og angreb udl\u00e6ndige<\/p>\n

                                Men opr\u00f8rerne blev naturligvis nedk\u00e6mpet<\/p>\n

                                Der var ogs\u00e5 opr\u00f8r i fx Indien<\/p>\n

                                \n

                                \n

                                  \n
                                1. hvilke afg\u00f8rende konsekvenser fik kolonikapl\u00f8bet for stormagtsforholdet?<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

                                  Det bidrog til mistilliden mellem de industrialiserede stormagter, der opstod et sp\u00e6ndingsfyldt klima.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                                  (p.33-38) Imperialisme: n\u00e5r de industrialiserede lande udnytter ulandene Hvilke faktorer ligger til grund for stormagternes \u00f8nske om at underl\u00e6gge sig kolonier \u2013 se p.33 s\u00e5vel som p.38!! I starten var det \u00f8konomisk motiveret. Sidenhen blev det et sp\u00f8rgsm\u00e5l om national prestige. En ting var det \u00f8konomiske i det. Der var penge at tjene(Asien var \u00f8konomiskL\u00e6s mere omImperialismen 1870 – 1914<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":337,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nImperialismen 1870 - 1914 - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/imperialismen-1870-1914\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Imperialismen 1870 - 1914 - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"(p.33-38) Imperialisme: n\u00e5r de industrialiserede lande udnytter ulandene Hvilke faktorer ligger til grund for stormagternes \u00f8nske om at underl\u00e6gge sig kolonier \u2013 se p.33 s\u00e5vel som p.38!! I starten var det \u00f8konomisk motiveret. Sidenhen blev det et sp\u00f8rgsm\u00e5l om national prestige. En ting var det \u00f8konomiske i det. Der var penge at tjene(Asien var \u00f8konomiskL\u00e6s mere omImperialismen 1870 – 1914[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/imperialismen-1870-1914\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"4 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/imperialismen-1870-1914\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/imperialismen-1870-1914\/\",\"name\":\"Imperialismen 1870 - 1914 - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T19:33:16+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T19:33:16+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/imperialismen-1870-1914\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/imperialismen-1870-1914\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/imperialismen-1870-1914\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"1. + 2. Verdenskrig\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/1-2-verdenskrig\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Imperialismen 1870 – 1914\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/339"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=339"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/339\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":340,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/339\/revisions\/340"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/337"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=339"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}