Golfkrigen<\/b><\/p>\n
Den Anden Golfkrig<\/b><\/p>\n
Side 22<\/b><\/p>\n
Mellem\u00f8sten efter den kolde krig<\/b><\/p>\n Saddam tog vestlige gidsler<\/p>\n Saddam angreb Israel med misiler, i h\u00e5bet om at de ville svare igen, ville g\u00f8re det til en krig mellem Israelere og arabere, og arabere kan ikke lide Israelere, men USA pressede Israel til ikke at svare igen (gav dem v\u00e5ben og penge), s\u00e5 Saddams plan virkede ikke<\/p>\n Oliekriser, 1973 og 1979<\/p>\n <\/p>\n Side 23 <\/b><\/p>\n Sammen med Storbritannien, Frankrig og en r\u00e6kke andre lande heriblandt mange arabiske lande, opbyggede USA en massiv milit\u00e6r styrke i Saudi Arabien. Da Irak ikke reagerede p\u00e5 FN\u2019s ultimatum om tilbagetr\u00e6kning indledtes d. 16 januar 1991 en voldsom luftoffensiv mod Irak.<\/p>\n Man havde sat 100 timer af til krigen, 4 dage<\/p>\n Saddam fors\u00f8gte at g\u00f8re krigen til en konflikt mellem muslimer og det imperialistiske Vesten-Dette lykkedes ikke.<\/p>\n Efter mere end en m\u00e5neds luftangreb m\u00e5tte Irak acceptere en v\u00e5benhvile. De skulle opgive deres masse\u00f8del\u00e6ggelses v\u00e5ben og lade FN\u2019s v\u00e5beninspekt\u00f8r kontrollere det.<\/p>\n Sejren over Irak blev fejret af Bush som en indledning til en ny \u00e6re hvor \u201den ny verdensorden\u201d ville komme til at herske. Den skulle kendetegne st\u00f8rre sikkerhed og fastere retsprincipper end verden tidligere havde kendt til.<\/p>\n Det var jo ganske \u00e5benlyst at USA aldrig havde iv\u00e6rksat en s\u00e5 omfattende milit\u00e6raktion blot for at forsvare et lille folks suver\u00e6nitet, hvis der ikke havde v\u00e6ret meget betydeligere interesser p\u00e5 spil \u2013 i dette tilf\u00e6lde olie.<\/p>\n Aftaler i Pal\u00e6stina-konflikten<\/b><\/p>\n PLO kom til den opfattelse at den eneste m\u00e5de at opn\u00e5 en pal\u00e6stinensisk stat p\u00e5 var at n\u00e6rme sig USA. Man havde etableret diplomatiske kontakter til USA. Der tegnede sig en mulighed for en pal\u00e6stinensisk stat p\u00e5 Vestbredden og i Gaza.<\/p>\n Jordan gjorde ikke l\u00e6ngere krav p\u00e5 Vestbredden.<\/p>\n I november 1991 indledtes p\u00e5 amerikansk initiativ fredskonference hvor Israels regering forhandlede med Syrien og Jordan og repr\u00e6sentanter for Pal\u00e6stinenserne i de besatte omr\u00e5der. Sidel\u00f8bende med de officielle fredsforhandler blev der etableret et hemmelig kontakt mellem PLO og Israel via den norske regering, og i 1993 f\u00f8rte disse kontakter til et opsigtsv\u00e6kkende gennembrud i Pal\u00e6stina-sp\u00f8rgsm\u00e5let. Der blev undertegnet en forel\u00f8big aftale mellem Israel og PLO om pal\u00e6stinensisk selvstyre i Gaza og i omr\u00e5det omkring byen Jeriko.<\/p>\n De lavede hemmelige aftaler i Oslo<\/p>\n <\/p>\n Side 126<\/b><\/p>\n 1994: aftalen mellem Israel og PLO blev langsomt f\u00f8rt ud i livet<\/p>\n Den islamiske ren\u00e6ssance<\/b><\/p>\n Anti-vestlige bev\u00e6gelser<\/p>\n Hvilen verdensorden<\/b><\/p>\n USA – Verdens politibetjent<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n <\/p>\n Side 128 \/ 25<\/b><\/p>\n En del af forklaringen p\u00e5 fundamentalisternes fremmarch er uden tvivl at finde i nord-syd problematikken<\/p>\n – De muslimske fundamentalister lover et socialt retf\u00e6rdigt samfund uden korruption, og de vender sig mod Vesten, der efter deres opfattelse udbytter den tredje verden \u00f8konomisk og p\u00e5tvinger den sin kultur og sine normer<\/p>\n Den muslimske<\/b> fundamentalisme<\/b> afviser dekadente vestlige kulturformer;<\/p>\n – P\u00e5kl\u00e6dning, underholdning, alkohol, k\u00f8nsmoral, og kvindesyn. -> Dermed forkaster hele Vestens v\u00e6rdiggrundlag som i \u00e5rtier for ikke at sige \u00e5rhundreder har bredt sig over verden og dannet grundlag for det internationale samfund.<\/p>\n ———————————————————————————————————————————————–<\/p>\n Efter Sovjetunionens sammenbrud finder der kun en supermagt og verdensmagt nemlig USA.<\/p>\n – USA har v\u00e5benteknologien, kommunikationsteknologien, transportfaciliteterne, fl\u00e5destyrke, og luftv\u00e5ben<\/p>\n – Kun USA r\u00e5der over et n\u00e6sten verdensomsp\u00e6ndende net af milit\u00e6rbaser til st\u00f8tte for milit\u00e6r aktivitet p\u00e5 verdensplan.<\/p>\n – USA er kun villig til at involveres milit\u00e6rt, hvis der er vigtige amerikanske interesser trues.<\/p>\n P\u00e5 det \u00f8konomiske omr\u00e5de er USA dominans slet ikke s\u00e5 fremtr\u00e6dende som p\u00e5 det milit\u00e6re<\/p>\n – De vesteurop\u00e6iske lande og Japan har siden 1960’erne begyndelse udviklet sig til n\u00e6sten j\u00e6vnbyrdig partnere og konkurrenter med det i 1950’erne helt dominerende USA.<\/p>\n Ved midten af 1990’erne er der stor tvivl om USA’s rolle i den internationale politik.<\/p>\n -> Pr\u00e6sidenten Bush\u2019 vision om en ny retf\u00e6rdighedens vogter er falmet, og den demokratiske pr\u00e6sident, Bill Clinton der overtog embedet i 1993, har ikke fremlagt nogen ny overordnet strategi for USA’s udenrigspolitik.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Obs.<\/p>\n F\u00f8rste golfkrig = 1990\/91<\/p>\n Anden golfkrig = 2004<\/p>\n <\/p>\n Anden Golfkrig, 28\/2 1991<\/p>\n Personer<\/p>\n Vigtigt<\/p>\n Islam<\/p>\n F\u00f8rste Golfkrig<\/p>\n \u00c5rsager<\/p>\n Problemerne<\/p>\n Kurderne, \u00f8nsker en selvst\u00e6ndig stat, bor i 4-5 forskellige stater<\/p>\n Selve krigen<\/p>\n <\/p>\n \u00c5rsagen til v\u00e5benhvilen. Mikhail Gorbatjov var under pres i Moskva. Hvis Bagdad blev lagt i ruiner, kunne det udg\u00f8re et p\u00e5skud for Gorbatjovs modstandere i KGB og milit\u00e6ret til at v\u00e6lte ham. Det \u00f8nskede Bush ikke.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Kristendommen<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Den tredje Golfkrig<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Rwanda<\/b><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n Det umenneskelige menneske\/Folkedrabet i Rwanda<\/b><\/p>\n Anthony Storr:det umenneskelige menneske <\/b>\u2013 den psykiske grobund for<\/p>\n grusomhed, forf\u00f8lgelse og folkedrab<\/p>\n Hans Reitzel 1995 p.87-101<\/p>\n sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/b><\/p>\n Redeg\u00f8r for\/eksemplificer \u00e5rsagerne til denne us\u00e6dvanlige destruktive adf\u00e6rd over for ens egen art \u2013 understreget af, at der i perioden 1820-1945 alene er blevet dr\u00e6bt over 59 millioner mennesker i forbindelse med konflikter over den ganske verden \u2013<\/b><\/p>\n sp\u00f8rgsm\u00e5let er meget omfangsrigt og findes spredt over hele artiklen \u2013 s\u00e5 giv dig\/jer god tid!!<\/b><\/p>\n <\/p>\n Indbyrdes forskelle mellem mennesker, fx hudfarve, lugt og fysisk fremtoning, kan fremh\u00e6ves og bruges som propaganda. Det er lettere sl\u00e5 folk ihjel p\u00e5 afstand.<\/p>\n At folk, fral\u00e6gger sig ansvar, og uden h\u00e6mninger blot adlyder autoriteter, ogs\u00e5 selvom disse beder dem beg\u00e5 selv de v\u00e6rste forbrydelser, er ogs\u00e5 en \u00e5rsag. Dette sikrer orden, og man undg\u00e5r kaos. Man undg\u00e5r anarki.<\/p>\n Anarki = alle er lige, alle skal v\u00e6re enige n\u00e5r der tr\u00e6ffes beslutninger.<\/p>\n P\u00e5 Christiania har man mere eller mindre anarki.<\/p>\n <\/p>\n N\u00e5r b\u00f8rn bliver mishandlet, har de en tendens til ogs\u00e5 at mishandle, n\u00e5r de bliver voksne.<\/p>\n Shaken disease.<\/p>\n Man kommer til at mangle empati, l\u00e6rer at vold er en normal m\u00e5de at l\u00f8se problemer p\u00e5.<\/p>\n <\/p>\n Religion.<\/p>\n Fordi nogle mennesker anser andre mennesker som underlegne. Etnocentristisk betragtningsm\u00e5de.<\/p>\n Kulturrelativistisk holdning = man accepterer alle andre kulturer som ligev\u00e6rdige. Der findes ingen kulturelativister, da man altid er uenig i nogle ting ved andre kulturer.<\/p>\n Bruger stereotyper til at placere folk i kasser, s\u00e5 vi bedre kan forst\u00e5 os selv.<\/p>\n Manglende kulturforst\u00e5else.<\/p>\n I dyreverdenen signalerer en taber ofte sin overgivelse ved at pr\u00e6sentere en s\u00e5rbar kropsdel over for vinderen. Herefter d\u00e6mpes angrebslysten for vinderen, og taberen f\u00e5r normalt lov til at slippe uden yderligere men.<\/p>\n Dette er blandt andet med til at sikre arternes overlevelse.<\/p>\n <\/p>\n I menneskeverden derimod torturerer og ydmyger mennesker ofte deres besejrede fjender.<\/p>\n <\/p>\n Milgrams eksperiment handler om man s\u00e6tter almindelige folk til at udf\u00f8re et eksperiment hvor de skal s\u00e6tte str\u00f8m til en elev (skuespiller som ikke f\u00e5r str\u00f8m) og kan v\u00e6lge mellem 15 til 450 volt hver gang de laver en fejl. Her fortsatte mange helt op til 450 volt selvom de vidste at det kunne bringe elev i fare, og at eleven r\u00e5bte om at komme fri. Ca. 60-70% fortsatte til 450 volt.<\/p>\n Folk der var med i folkedrab osv. sagde at de bare fulgte ordrer og adl\u00f8d selvom de ikke mente det var det rigtige at g\u00f8re. Og det er Milgrams eksperiment et godt bevis herp\u00e5.<\/p>\n \u201dBortfaldet af ansvarsf\u00f8lelsen er den mest vidtr\u00e6kkende konsekvens af underkastelse under autoriteten. \u201d<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u201dMennesket er d\u00f8mt til frihed\u201d. Jean-Paul Sartre.<\/p>\n Mennesket har frihed til at tr\u00e6ffe sine egne valg, og har altid mere end \u00e9t valg. Nogle af valgene er forf\u00e6rdelige. Vi st\u00e5r til ansvar for egne handlinger.<\/p>\n <\/p>\n De fik at vide, at de var udvalgt til at blive medlemmer af en elitegruppe, der skulle udf\u00f8re vigtige opgaver for f\u00e6drelandet.<\/p>\n Herefter bliver de manipuleret med, og opdraget p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at de til sidst ender med at kunne sl\u00e5 folk ihjel.<\/p>\n De bliver nedbrudt, og herefter bygget op som man gerne vil have dem.<\/p>\n Blev afstraffet hver gang de n\u00e6gtede, eller viste tegn p\u00e5 medlidenhed osv.<\/p>\n De kom fra landet, havde ikke en s\u00e6rlig h\u00f8j uddannelse, og var lettere at manipulere.<\/p>\n <\/p>\n M\u00e5den man uddanner j\u00e6gersoldater p\u00e5 i dag, minder om dette.<\/p>\n <\/p>\n P\u00e5 kommando kan man udvikle sig til morder.<\/p>\n <\/p>\n Folk g\u00f8r blot deres pligt. B\u00f8jer sig for autoriteter. Bortfaldet af ansvarsf\u00f8lelse er den mest vidtr\u00e6kkende konsekvens af underkastelse under autoriteten.<\/p>\n S\u00e5 er folk vel ogs\u00e5 bange for autoriteter, samt bange for selv at d\u00f8.<\/p>\n N\u00e5r man tager en beslutning der f\u00e5r vidtr\u00e6kkende konsekvenser, s\u00e5 kan man ikke g\u00f8re den god igen<\/p>\n Bettelheims forklaring:<\/p>\n Man skyder sine f\u00f8lelsesm\u00e6ssige reaktioner til side, for i stedet at p\u00e5tage sig en opgave. N\u00e5r f\u00f8rst man har gjort dette \u00e9n gang, s\u00e5 er man fanget i et net, der strammer til for hvert nyt skridt man tager, indtil det til sidst er umuligt at bryde ud.<\/p>\n Derfor m\u00e5 man tage sine oplevelser alvorligt alt efter sine v\u00e6rdier.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n Efter WW2 flygtede mange nazister til Argentina, blandt andet Eichmann og Josef Mengele<\/p>\n Mengele druknede i 70\u2019erne i en badeulykke<\/p>\n Eichmann blev genkendt og bortf\u00f8rt af Israelske agenter<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n Milgram h\u00e6vder, at menneskets evne til at opgive sin menneskeligheden, n\u00e5r det under l\u00e6gger sig en institutionel struktur, i realiteten udg\u00f8r en trussel mod artens overlevelse.<\/p>\n Citat:<\/b><\/p>\n Dette er en sk\u00e6bnesvanger svaghed, som naturen har nedlagt i os, og som i det lange l\u00f8b kun giver vor art en beskeden chance for overlevelse. Det er sk\u00e6bnes ironi at egenskaber som loyalitet, disciplin og selvopofrelse, som vi s\u00e6tter s\u00e5 h\u00f8jt hos den enkelte, netop er de egenskaber, der skaber de destruktive krigsmaskiner og binder mennesker fast til ildesindede autoritestssystemer.<\/p>\n <\/p>\n I Indien har man p\u00e5 den ene side omvandrende underholdere sp\u00e5m\u00e6nd og \u2013koner, prostituerede; p\u00e5 den anden garvere l\u00e6derarbejder og slagtere, der kan sammenlignes med den gruppe, fordi de er urene, diskriminerende imod i Indien.<\/p>\n De kastel\u00f8se i Indien, har gjort noget skidt i et tidligere liv<\/p>\n Et eksempel p\u00e5 en paria-gruppe er Burakuminerne i Japan. Disse kan kun skelnes fra det japanske flertal i kraft af deres f\u00f8dested og bop\u00e6l, ikke ved fysiske kendetegn. De betragtes ikke desto mindre som \u201dmentalt underlegne, uden evne til moralsk adf\u00e6rd, aggressive, impulsive og uden forst\u00e5else for hygiejne og gode manerer.<\/p>\n Alts\u00e5 personer man ser ned p\u00e5, kan skubbe problemer\/skylden over p\u00e5<\/p>\n I Danmark kan man til dels mene, at man bruger flygtninge, kontanthj\u00e6lpsmodtagere osv. som paria-grupper<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Folkedrabet i Rwanda:<\/b><\/p>\n til folkedrabet i Rwanda.<\/b><\/p>\n Der var sp\u00e6ndinger mellem Tutsierne og hutuerne, da belgierne mente at tutsierne var en overlegen race som var ment til at dominere over hutuerne.<\/p>\n Pr\u00e6sidenten og en kollega blev dr\u00e6bt i et flyangreb, og herefter gik voldsomme kampe i gang. (de var nok sure)<\/p>\n De herskende inds\u00e5 at de ikke kunne forts\u00e6tte med at herske og derfor ville de hellere se landet g\u00e5 i opl\u00f8sning end at miste deres magt og privilegier. De dr\u00e6bte muligvis deres egen pr\u00e6sident for at f\u00e5 et udbr\u00f8d af had og en undskyldning for at dr\u00e6be deres politiske modstandere og tutsibefolkningen.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n Man har ondt af dem, men kan ikke s\u00e6tte sig ind i deres situation, og kan ikke forst\u00e5 situationen.<\/p>\n Vi ser kun billeder, uden at f\u00e5 noget at vide om \u00e5rsager osv., og bliver derfor ikke klogere p\u00e5 situationen.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n Europ\u00e6iske stater is\u00e6r England, Frankrig, Tyskland, Belgien og Portugal men ogs\u00e5 Danmark – satte sig p\u00e5 de forskellige omr\u00e5der og s\u00e6rligt sydp\u00e5 begyndte europ\u00e6iske b\u00f8nder at dyrke jorden<\/p>\n De Europ\u00e6iske herskere\u00a0 har i h\u00f8j grad v\u00e6ret skyld\u00a0 i det moderne Afrikas mange problemer. De trak gr\u00e6nser og oprettede lande, hvor forskellige folkeslag med forskellige kulturer pludselige skulle leve sammen.<\/p>\n De indf\u00f8rte deres eget sprog med det resultat, at der stadig er engelsk og fransktalende lande i Afrika. Og de f\u00f8rte kristendommen med sig.<\/p>\n The white-man\u2019s-burden, man trak sin egen kultur ned over hovedet p\u00e5 dem.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n redeg\u00f8r for hvorfor og kom herunder ind p\u00e5, hvad der helt konkret er g\u00e5et galt!<\/b><\/p>\n I starten oplevede man \u00f8konomisk v\u00e6kst, folk begyndte at l\u00e6re at l\u00e6se og bek\u00e6mpe sygdomme osv.<\/p>\n Det gik galt grundet den eksplosive befolkningstilv\u00e6kst, der udhulede ressourcerne.<\/p>\n Og s\u00e5 var det vanskeligt at skabe et effektivt demokrati. Ofte overtog en enkelt stamme magten i landet, s\u00e5 en lille elite kunne leve et liv i luksus.<\/p>\n Diktatorer blev almindelige.<\/p>\n <\/p>\n 1962 blev Rwanda selvst\u00e6ndig, hvilket bet\u00f8d at 200.000 tutsier flygtede.<\/p>\n I de f\u00f8lgende \u00e5r syntes Rwanda dog at v\u00e6re et godt styret og stabilt land.<\/p>\n \u00d8konomiske fremskridt, landet steg fra det tredje p\u00e5 listen over verdens fattigste lande til nummer nitten.<\/p>\n Men man kunne ikke kommer overgrebene og diskriminationen mod tutsierne til livs, s\u00e5 de blev gradvist presset ud af alle jobs i Rwanda.<\/p>\n <\/p>\n P\u00e5 demokratisk vis kom hutu-flertallet til at dominere, og flere steder kom det til blodige angreb p\u00e5 tutsi-mindretallet.<\/p>\n <\/p>\n Han var Hutu og kom fra nord, s\u00e5 fra nu af blev hutuer fra dette omr\u00e5de foretrukket.<\/p>\n Han dannede sit eget parti, Den Nationale Revolution\u00e6re Bev\u00e6gelse for Udvikling, som kom til at dominere landet.<\/p>\n Tutsierne flygtede ud af landet, bl.a. til Uganda, hvor der i 1990 var omkring 700.000 tutsier.<\/p>\n Han gik ind for nepotisme, satte familie og gode venner p\u00e5 h\u00f8je poster.<\/p>\n <\/p>\n Da Rwanda blev sv\u00e6kket p\u00e5 grund af overbefolkning og faldende eksportindt\u00e6gter i form af kaffe, mente RDF at nu var deres bedste chance for at indfri deres m\u00e5l om at f\u00e5 sikret de tutsiske flygtninges tilbagevenden til Rwanda.<\/p>\n Angrebet kom som en overraskelse, og de n\u00e5ede forholdsvis langt ind i landet. Men de blev dog sl\u00e5et ned.<\/p>\n <\/p>\n Han benyttede situationen til at styrke sin stilling<\/b>, og bygge en ordentlig h\u00e6r op.<\/p>\n Men landet var fattigt, s\u00e5 han s\u00f8gte hj\u00e6lp hos Frankrig,<\/b> der betragtede det som vigtigt at bevare t\u00e6tte b\u00e5nd til afrikanske lande, og derved bevare den franske indflydelse i Afrika.<\/p>\n S\u00e5 Frankrig leverede v\u00e5ben, hjalp med uddannelse osv., og Rwanda h\u00e6r voksede fra 5.200 i 1990 til 50.000 i midten af 1992.<\/p>\n <\/p>\n Frankrig valgte at lukke \u00f8jnene for Rwandas regerings drab p\u00e5 tutsier.<\/p>\n <\/p>\n redeg\u00f8r for \u00e5rsagerne til denne holdnings\u00e6ndring, ligesom du\/I skal komme ind p\u00e5 de umiddelbare konsekvenser af denne aftale \u2013 se evt. 7-11<\/b><\/p>\n Rwandas \u00f8konomiske og politiske situation forv\u00e6rredes, kom Habyarimana under pres, for at udvide sin regering, s\u00e5 ogs\u00e5 andre partier og tutsierne kunne f\u00e5 del i magten.<\/p>\n Verdensbanken og Den Internationalevalutafond truede med at lade tildelingen af den desperat tiltr\u00e6ngte hj\u00e6lp v\u00e6re afh\u00e6ngig af, at der blev indf\u00f8rt demokrati i landet.<\/p>\n FN st\u00f8ttede aftalen ved at sende styrke p\u00e5 2.500 mand, de forende Nationers st\u00f8ttemission til landet.<\/p>\n Tankerne om demokrati skabte raseri blandt mange af Habyarimans tilh\u00e6ngere specielt i h\u00e6ren og interhamwe.<\/p>\n <\/p>\n Det var en enkelt befolkningsgruppe der var m\u00e5let for massakren, sammen med at det var en effektiv og brutal m\u00e5de, som drabene blev udf\u00f8rt p\u00e5. Derfor blev det kaldt et folkedrab.<\/p>\n Bonus:<\/p>\n Folkedrab d\u00e6kker over m\u00e5lbevidst udryddelse af et folkeslag udelukkende p\u00e5 baggrund af dets nationale, racem\u00e6ssige eller religi\u00f8se baggrund.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n Fra hovedstaden udsendte man ordrer til borgmestrene, om at organisere drabene p\u00e5 tutsierne i deres region.<\/p>\n Man udsendte Hutuernes 10 bud, som skulle skr\u00e6mme enhver der havde forbindelse med tutsierne. Mindede meget Nazisterne og j\u00f8derne i WW2.<\/p>\n Fortalte befolkningen at tutsierne ville slagte dem, og at man derfor m\u00e5tte komme dem i fork\u00f8bet.<\/p>\n Tvang hutuer til at dr\u00e6be tutsier(b\u00e5de naboer osv.), ved at true dem med, at de selv ville blive dr\u00e6bt, hvis ikke de adl\u00f8d.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Her var det nemt for Hutuerne at omringe flygtningene og planl\u00e6gge et angreb. Da de tutsieske flygtninge gemte sig i kirker eller hospitaler havde de sv\u00e6rt ved at flygte n\u00e5r de allerede var blevet omringet. Dette gjorde det nemt for hutuerne at myrde dem.<\/p>\n N\u00e5r de var samlet i kirkerne var det nemt for hutuerne at omringe og dr\u00e6be dem, uden tutsierne havde mulighed for at flygte<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n