Den store koalition<\/b><\/li>\n<\/ol>\nEfter valget i 1966 dannedes en koalitionsregering af de to partier CDU og SPD. Denne kaldte man for den store koalition.<\/p>\n
<\/p>\n
CDU var et borgerlig parti.<\/p>\n
SPD var et tidligere socialistisk arbejderparti men nu socialliberalt parti.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
SPD tilf\u00f8rte CDU og deres borgerlige antikommunistiske politik nogle nye konstruktive visioner. Den vigtigste af disse blev den nye \u00f8stpolitik(man ville skabe et bedre forhold til \u00f8stlandene ved, startede med diplomatiske forbindelser).<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
Hovedpersonen var Willy Brandt.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n\n- Willy Brandt og \u00d8stpolitikken<\/b><\/li>\n<\/ol>\n
Willy Brandt(formand for SPD) var vicekansler og udenrigsminister i koalitionsregeringen.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n\n- \u00d8stpolitikken gik ud p\u00e5, at man ville skabe et bedre forhold til \u00f8stlandene ved. Man ville s\u00e5 starte med diplomatiske forbindelser med Rum\u00e6nien og Jugoslavien(noget som Hallstein-doktrinen ellers sagde de ikke m\u00e5tte), se evt. Hallsteindoktrinen l\u00e6ngere nede<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Efter valget i 1969 fik SPD og FDP magten, og der kunne nu tages nye initiativer i forbindelse med \u00f8stpolitikken. Udgangspunktet var nu forhandlinger med Sovjetunionen om principperne for aftaler mellem Vesttyskland og de \u00d8steurop\u00e6iske lande.<\/li>\n<\/ul>\n
\n- I 1970 indgik man s\u00e5 en traktat, hvor man garanterede opretholdelsen af de nuv\u00e6rende gr\u00e6nser.<\/li>\n<\/ul>\n
\n- N\u00e6ste skridt var s\u00e5 anerkendelsen af DDR, man mente at forhandling og samarbejde var den eneste vej til genforening af DDR og BRD<\/li>\n<\/ul>\n
\n- 1972, en grundtraktat blev godkendt, hvori det hed, at de to Tysklande var stater af \u00e9n nation, alts\u00e5 var der nu en s\u00e6rlig forbindelse mellem de to i realiteten selvst\u00e6ndige lande. Dvs. traktaten \u00e5bnede for et \u00f8konomisk samarbejde.<\/li>\n<\/ul>\n
Hallsteindoktrinen<\/b>, vesttysk udenrigspolitisk doktrin, opkaldt efter Walter Hallstein (1901-82), der var departementschef i det vesttyske udenrigsministerium. Hallsteindoktrinen fremlagdes i en regeringserkl\u00e6ring i 1955 og indf\u00f8rte som det b\u00e6rende princip i vesttysk Tysklandspolitik, at kun Vesttyskland kunne repr\u00e6sentere Tyskland folkeretsligt. Vesttyskland ville herefter ikke indg\u00e5 eller opretholde diplomatiske forbindelser med stater, der anerkendte DDR. Undtaget var Sovjetunionen, som man samme \u00e5r havde indg\u00e5et diplomatiske forbindelser med.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n\n- Ungdoms- og studenteropr\u00f8ret – herunder fremkomsten af terrorbev\u00e6gelsen Rote Armee Fraktion<\/b>\n
\n- Ungdomsopr\u00f8ret, en bev\u00e6gelse der var kritisk over for forsoningspolitikken over for de \u00f8steurop\u00e6iske lande<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n
\n- Var spredt over det meste af verden, men havde de californiske universiteter som dets centrum<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Opr\u00f8rets foruds\u00e6tninger var en voldsom v\u00e6kst i antallet af studerende, som spr\u00e6ngte de traditionelle universitetsmilj\u00f8er, og samtidig bredte der sig blandt de unge en protest mod for\u00e6ldregenerationens ensidige str\u00e6ben efter h\u00f8jere forbrug<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Var utilfredse med universiteternes udemokratiske ledelse, og den generelle samfundsudvikling<\/li>\n<\/ul>\n
\n- S\u00e5 de s\u00f8gte at genfinde nogle oprindelige livskvaliteter som solidaritet, milj\u00f8bevidsthed og kontrol med den kapitalistiske \u00f8konomi<\/li>\n
- I 1967 blev en demonstrant skudt under en konfrontation mellem demonstranter og politi(grundet et bes\u00f8g fra en diktator fra Iran), han blev martyr, studenteropr\u00f8ret bredte sig nu yderligere<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Rudi Dutschke, tysker, var en ledende figur\/studenterleder, blev skudt i hovedet i 1968 men overlevede, blev n\u00e6gtet indrejse i mange lande, men blev ansat ved \u00c5rhus universitet, efter attentatfors\u00f8get p\u00e5 Rudi blev demonstrationerne voldsommere, og bev\u00e6gelsens metoder blev mere radikaliseret<\/li>\n<\/ul>\n
\n- P\u00e5 grund af angst for opr\u00f8ret, blev der vedtaget nogle undtagelseslove, der gav regeringen lov til at se bort fra borgernes grundlovssikrede rettigheder, n\u00e5r det gjaldt regeringens sikkerhed<\/li>\n<\/ul>\n
\n- I l\u00f8bet af for\u00e5ret 1968 bredte studenteropr\u00f8ret sig til K\u00f8benhavn og Paris<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Faren for statens sikkerhed kom fra terrororganisationer skabt af ungdomsopr\u00f8rerne, den mest kendte hed Rote Armee Fraktion<\/b>, der specialiserede sig i kidnapninger, mord og sabotage<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Ungdomsopr\u00f8ret resulterede i et nyt kulturm\u00f8nster<\/li>\n<\/ul>\n<\/ol>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
\n- Oliekrisen(1973) og dens betydning for BRD<\/b>\n
\n- Oliekrisen var en f\u00f8lge af krigen mellem Israel og en lang r\u00e6kke arabiske lande.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n
\n- OPEC(olieproducerende lande, hovedsageligt arabiske) h\u00e6vede oliepriserne, og der blev indf\u00f8rt leveringsstop over for USA og Holland<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Skidt for Europa, da de var afh\u00e6ngige af olien<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Is\u00e6r skidt da det meste af Europas olie blev leveret til de store olieraffinaderier i Rotterdam<\/li>\n<\/ul>\n<\/ol>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n\n- Magtkampen mellem SPD og CDU\/CSU 1973-1983<\/b>\n
\n- Frem til og med 1983 har vi Socialdemokratiet og FDP. 1983\u00a0 Willy Brandt tvunget til at g\u00e5 af, fordi hans h\u00f8jre h\u00e5nd, BRD\u2019s n\u00e6st vigtigste person, viser sig at v\u00e6re en Stasi agent.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n
\n- (Tyskerne oplever for f\u00f8rste gang (efter 2. Verdenskrig) \u00f8konomisk krise.<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Samarbejde mellem SPD og FDP, oph\u00f8rte i 1982, efter at der var stillet et konstruktivt mistillidsvotum til Helmut Schmidt til fordele for valget af SDU\u2019s leder Helmuth Kohl. Han dannede derefter en koalitionsregering af CDU\/CSU og FDP. \u00c5ret efter udskrev Kohl valg og regering blev parlamentarisk styrket.<\/li>\n<\/ul>\n<\/ol>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n\n- Genforeningens baggrund\/udvikling<\/b>\n
\n- Efter murens fald(1989) voksede kravet om en genforening, og samtidig kom en borgerlig regering til magten<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n
\n- Af frygt for massiv udvandring efter murens fald, gennemf\u00f8rte man i juli 1990 en valutarisk, \u00f8konomisk og social union mellem BRD og DDR<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Den 3. oktober 1990 blev DDR s\u00e5 opdelt i fem delstater og optaget i Vesttyskland.<\/li>\n
- Kort forinden havde Sovjet accepteret at det genforenede Tyskland kunne forts\u00e6tte i Nato, FN og EF<\/li>\n<\/ul>\n<\/ol>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n\n- Genforeningens problemer<\/b>\n
\n- Genforeningen var mere problematisk end Kohl-regeringen havde med. Det tidligere DDR var nemlig mindre konkurrencedygtigt end man havde forventet. Efter genforening steg arbejdsl\u00f8sheden til 15 %. Og man fik kendskab til Stasi-arkiverne(hemmelig politi) og fandt dermed ud af hvad den enkelte DDR-borger havde v\u00e6ret udsat for. Der blev ogs\u00e5 afsl\u00f8ret at nogle kendte oppositionsfolk havde samarbejdet med Stasi. De tidligere ledere og gr\u00e6nsebetjente blev retsforfulgt.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ol>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Den nye verden – DDR – 1961-1973<\/b><\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Den nye verden \u2013 DDR<\/p>\n
Mellem sovjet og vesten 1961-1973:<\/b><\/p>\n\n- Bygning af muren ->en ny fase i forholdet mellem de to Tyskland\n
\n- Dermed en dimension i de to landes funktion som frontstater\n
\n- -> i henholdsvis\u00a0 en vestlig, atlantisk kapitalistisk aff\u00e6re og et \u00f8steurop\u00e6isk, sovjetisk kommunistisk forbund<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- \u00c5rsag til murens bygning var Vesttysklande bedre levestandard og friere politiske og kulturelle milj\u00f8<\/li>\n
- Sovjetunionens ultimatum til de tre vestlige kontrolr\u00e5dsmedlemmer (USA, Frankrig, England)\n
\n- Krav – Berlin omdannet til en afmilitariseret\u00a0 fristad<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n
\n- Vest-magterne ville ikke give indr\u00f8mmelser \u2013 Sovjetunionen fulgte ikke sit ultimatum op, og\u00a0 m\u00e5tte derfor s\u00f8ge en anden l\u00f8sning p\u00e5 flygtningeproblemet<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n
\n- I 1961- 207.026 DDR \u2013borgere flygtede til Vesttyskland<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Efter\u00e5ret 1960 n\u00e6gtede de \u00f8sttyske myndigheder vestberlinere adgang til DDR(\u00f8st tysk.)\n
\n- ->Vest Tyskland opsiger en netop indg\u00e5et handelstraktat<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Efter Topm\u00f8det i Wien stod det klart at en mur, var den eneste l\u00f8sning, hvis den \u00f8sttyske bonde- og arbejderstat skulle have en chance for at overleve<\/li>\n
- Efter M\u00f8det i Moskva, blev byggeriet af muren p\u00e5begyndt<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Muren skabte uro:<\/b><\/p>\n
Bygningen af muren var en demonstration af DDR\u2019s afmagt. S\u00e5dan blev det opfattet i b\u00e5de \u00d8st og Vest, selvom forklaringen p\u00e5 byggeriets n\u00f8dvendighed var forskellige.<\/p>\n
\n- I Vesten<\/b> blev muren symbolet p\u00e5 de kommunistiske landes tvangsregimente(betyder at man har et styre, som man ikke selv kan bestemme over).<\/li>\n
- I \u00d8sten<\/b> mente de at muren blev bygget, da det var n\u00f8dvendigt at beskytte DDR mod kriminelle menneskehandlerorganisationer og trusler om milit\u00e6r aggression.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Tysklands genforening er i en uvis fremtid<\/i><\/b>, og mange tyske familier m\u00e5tte med sorg erkende at de ikke l\u00e6ngere kunne bes\u00f8ge hinanden.<\/p>\n\n- Enkelte fors\u00f8gte at flygte over muren, men mange blev skudt.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
I \u00f8sttyske oppositionskredse var der forh\u00e5bninger om, at muren ville give myndighederne anledning til at tillade en friere kulturpolitik<\/b>.<\/p>\n\n- Det lykkedes ikke, tv\u00e6rtimod strammede man censuren p\u00e5 kulturomr\u00e5det.<\/li>\n
- I l\u00f8bet af 1960\u2019erne blev enkelte sovjetiske film og b\u00f8ger forbudt af censuren.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
I 1965 blev der gennemf\u00f8rt en ny skolelov<\/b>, som indf\u00f8rte en 10-\u00e5rige enhedsskole, hvorfra eleverne ud fra en vurdering af deres evner kunne g\u00e5 videre i erhvervsuddannelser eller et bogligt gymnasium.<\/p>\n\n- 3% af de bedst teoretisk begavede\u00a0 b\u00f8rn blev optaget p\u00e5 eliteskoler for henholdsvis matematik, sprog og andre specialfag. (skolesystemet blev kaldt = polyteknik)<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Med hensyn til kvaliteten af skolen<\/b>, havde Vesten de langt bedst fungerende skoler i de kommunistiske lande.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
\u00d8konomiske reformer:<\/b><\/p>\n
Murens bygning resulterede i en vis liberalisering p\u00e5 det \u00f8konomisk omr\u00e5de.\u00a0 I 1963 blev det nye \u00f8konomiske planl\u00e6gnings- og ledelsessystem reform vedlagt, og reformen d\u00f8bes med navnet N\u00d6S. Den var inspireret af sjovetiske reformtanker.<\/p>\n
N\u00d6S reformens form\u00e5l, var at bevare planl\u00e6gning og styring m\u00e5lt p\u00e5 l\u00e6ngere sigt. Hvor de kortsigtede m\u00e5l, blev overladt til brancheforeningerne. I l\u00f8bet af 1960erne blev mange af produktionsm\u00e5lene n\u00e5et, selvom levestandarden aldrig tiln\u00e6rmelsesvis n\u00e5et op p\u00e5 Vesttysklandsniveau.\u00a0 I 1970 var DDR(\u00f8st Tyskland) verdens tiende st\u00f8rste industrination.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Invasionen i Tjekkoslovakiet 1968:<\/b><\/p>\n
I 1956 var forholdene i Polen og Ungarn stabile, og det hemmelige politi holdt oppositionen i skak, men i 1968 lykkes det at f\u00e5 valgt en ny ledelse. Alexander Dubcek var den nye f\u00f8rstesekret\u00e6r og var en popul\u00e6r reformkommunist. Hans m\u00e5l var nemlig at give kommunismen et menneskelig ansigt. Forfatterforbundet udsendte et reformkrav, som der var med til at overbevise Warszawa-pagtlandene om, at det tjekkoslovakiske eksperiment var farligt og m\u00e5tte bremses. Det skete med en ublodig milit\u00e6r invasion i august 1968. Dubcek blev erstattet af den moskvatro Gustav Husak, og kommunisterne bevarede magten indtil fl\u00f8jrevolutionen i 1989.<\/p>\n
<\/p>\n
DDR og \u00d8steuropa 1973-1985: FREDE<\/b><\/p>\n\n- I l\u00f8bet af 1960\u2019erne havde DDR ledelsen opgivet h\u00e5bet om en tysk genforening.<\/li>\n
- Og man mente samtidig at det var lykkedes at skabe en stabil \u00f8sttysk stat, med en ny mennesketype, som var indstillet p\u00e5 at arbejde og indordne sig.<\/li>\n
- Problemet var at de, grundet den lettere medieadgang, ikke blot skulle m\u00e5le sig med andre \u00f8steurop\u00e6iske\u00a0 stater, men ogs\u00e5 med de vestlige lande.<\/li>\n
- Og for s\u00e5 at f\u00f8lge denne konkurrence, satsede de p\u00e5 en kortsynet udnyttelse af naturressourcerne, hvilket s\u00e5 medf\u00f8rte at forureningsproblemerne og utilfredsheden med dette blandt befolkningen voksede .<\/li>\n
- Derfor var det tilsyneladende n\u00f8dvendigt med en opposition der kunne kanalisere utilfredsheden frem til beslutningstagerne.<\/li>\n
- S\u00e5 derfor indgik man i 1978 en aftale med den protestantiske kirke, som lovede at st\u00f8tte staten, til geng\u00e6ld for at f\u00e5 lov til at arbejde for reformer. Den blev s\u00e5 den eneste ikke statsstyrede organisation, og kom til at danne rammen om de oppositionelle bev\u00e6gelser(det bet\u00f8d at her kunne den pacifistiske fredsbev\u00e6gelse, som var forbudt, arbejde sammen med andre oppositionsgrupper, og arbejde for milj\u00f8forbedringer, demokratisering osv.).<\/li>\n
- Pacifist = pr\u00f8ver at undg\u00e5 krig, tager principielt afstand til vold, derfor udbredt blandt fredsbev\u00e6gelser<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- Mens dette skete kunne DDR borgerne kigge mod andre \u00f8steurop\u00e6iske lande som Polen og Ungarn, som jo ikke l\u00e5 bag noget jernt\u00e6ppe(ligesom Vesteuropa gjorde), og her kunne man se de fremskridt og reformer der blev lavet i disse lande.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- I Polen<\/b> fx, var det lykkedes at danne en fagforening kaldet Solidaritet<\/b>, som n\u00e5ede op p\u00e5 et medlemstal p\u00e5 hele 10 millioner, og som dermed rummede hovedparten af alle oppositionelle bev\u00e6gelser i landet. Dermed kunne de forhandle med regeringen som en samlet politisk opposition, frem for blot som en fagbev\u00e6gelse.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- Dette var naturligvis et problem for DDR-ledelsen, og de arbejdede derfor med planer om at opfordre Warszawa-pagten til at gribe milit\u00e6rt ind. Det blev dog aldrig til noget, og i stedet greb Polens kommunistparti under ledelse af general Jaruzelski ind, og erkl\u00e6rede i 1981 milit\u00e6r undtagelsestilstand, hvorefter 6.000 ledende Solidaritetsfolk blev interneret(indesp\u00e6rret).<\/li>\n
- Denne kamp mellem den kommunistiske regering og Solidaritet varede helt frem til 1989, hvor der efter en konference mellem de stridende parter, blev afholdt delvist frie valg, som Solidaritet vandt overbevisende.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- Samtidig fors\u00f8gte man i Ungarn<\/b> at liberalisere dele af plan\u00f8konomien, ved at lade nogle mindre privatejede virksomheder \u00e5bne for konkurrence mellem de statsejede. Men befolkningen var langt fra tilfreds med reformtempoet, og i 1988 m\u00e5tte deres leder Janos Kadar tr\u00e6kke sig, hvorefter kommunistpartiet gik i opl\u00f8sning.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- P\u00e5 trods af begivenhederne i Polen og Ungarn fastholdt DDR-ledelsen sin politik, og f\u00f8lte sig ikke truet af oppositionsgrupperne i \u00d8sttyskland(da disse var b\u00e5de svage og spredte).<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
DDR og \u00d8steuropa(1973-1985)<\/b><\/p>\n\n- I l\u00f8bet af 1960\u2019erne havde DDR ledelsen opgivet h\u00e5bet om en tysk genforening.<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Og man mente samtidig at det var lykkedes at skabe en stabil \u00f8sttysk stat, med en ny mennesketype, som var indstillet p\u00e5 at arbejde og indordne sig.<\/li>\n
- Problemet var at de, grundet den lettere medieadgang, ikke blot skulle m\u00e5le sig med andre \u00f8steurop\u00e6iske\u00a0 stater, men ogs\u00e5 med de vestlige lande.<\/li>\n<\/ul>\n
\n- Og for s\u00e5 at f\u00f8lge denne konkurrence, satsede de p\u00e5 en kortsynet udnyttelse af naturressourcerne, hvilket s\u00e5 medf\u00f8rte at forureningsproblemerne og utilfredsheden med dette blandt befolkningen voksede .<\/li>\n
- Derfor var det tilsyneladende n\u00f8dvendigt med en opposition der kunne kanalisere utilfredsheden frem til beslutningstagerne.<\/li>\n
- S\u00e5 derfor indgik man i 1978 en aftale med den protestantiske kirke, som lovede at st\u00f8tte staten, til geng\u00e6ld for at f\u00e5 lov til at arbejde for reformer. Den blev s\u00e5 den eneste ikke statsstyrede organisation, og kom til at danne rammen om de oppositionelle bev\u00e6gelser(det bet\u00f8d at her kunne den pacifistiske fredsbev\u00e6gelse, som var forbudt, arbejde sammen med andre oppositionsgrupper, og arbejde for milj\u00f8forbedringer, demokratisering osv.).<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- Mens dette skete kunne DDR borgerne kigge mod andre \u00f8steurop\u00e6iske lande som Polen og Ungarn, som jo ikke l\u00e5 bag noget jernt\u00e6ppe(ligesom Vesteuropa gjorde), og her kunne man se de fremskridt og reformer der blev lavet i disse lande.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- I Polen fx, var det lykkedes at danne en fagforening kaldet Solidaritet, som n\u00e5ede op p\u00e5 et medlemstal p\u00e5 hele 10 millioner, og som dermed rummede hovedparten af alle oppositionelle bev\u00e6gelser i landet. Dermed kunne de forhandle med regeringen som en samlet politisk opposition, frem for blot som en fagbev\u00e6gelse.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- Dette var naturligvis et problem for DDR-ledelsen, og de arbejdede derfor med planer om at opfordre Warszawa-pagten til at gribe milit\u00e6rt ind. Det blev dog aldrig til noget, og i stedet greb Polens kommunistparti under ledelse af general Jaruzelski ind, og erkl\u00e6rede i 1981 milit\u00e6r undtagelsestilstand, hvorefter 6.000 ledende Solidaritetsfolk blev interneret.<\/li>\n
- Denne kamp mellem den kommunistiske regering og Solidaritet varede helt frem til 1989, hvor der efter en konference mellem de stridende parter, blev afholdt delvist frie valg, som Solidaritet vandt overbevisende.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- Samtidig fors\u00f8gte man i Ungarn at liberalisere dele af plan\u00f8konomien, ved at lade nogle mindre privatejede virksomheder \u00e5bne for konkurrence mellem de statsejede. Men befolkningen var langt fra tilfreds med reformtempoet, og i 1988 m\u00e5tte deres leder Janos Kadar tr\u00e6kke sig, hvorefter kommunistpartiet gik i opl\u00f8sning.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
\n- P\u00e5 trods af begivenhederne i Polen og Ungarn fastholdt DDR-ledelsen sin politik, og f\u00f8lte sig ikke truet af oppositionsgrupperne i \u00d8sttyskland(da disse var b\u00e5de svage og spredte).<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Berlinkrisen 1958<\/b><\/p>\n
Berlin fungerede som seismograf under den kolde krig, og det var her man tog bestik af situationen(forholdet mellem Sovjet og USA). Og efter oprettelsen af DDR, blev situationen i byen yderligere kompliceret, da \u00d8stberlin nu ikke l\u00e6ngere blot var en Sovjetisk bes\u00e6ttelseszone, men en suver\u00e6n stat. Og indbyggerne i Berlin var nu ikke l\u00e6ngere berlinere. De var enten borgere i DDR eller Vesttyskland.<\/p>\n
Og DDR var i problemer, da det kun var de \u00d8steurop\u00e6iske lande samt Sovjets allierede, der anerkendte den(dette var ydmygende for Sovjet). Desuden gav det ogs\u00e5 diplomatiske problemer, da den manglende anerkendelse udelukkede landet fra deltagelse i visse internationale organisationer, hvilket gjorde at Sovjet m\u00e5tte varetage DDR\u2019s borgeres interesser. Og s\u00e5 gav det handelsproblemer.<\/p>\n
Et andet problem for DDR var, at det var fattigere og at udviklingen gik langt langsommere end i Vesttyskland. Dette s\u00e5s blandt andet i Berlin, hvor man af propagandam\u00e6ssige grunde fra vestlig side pumpede penge i Vestberlin. Dermed var levestandarden i DDR noget lavere end i BRD. Det bet\u00f8d s\u00e5, at op mod 2,2 millioner \u00f8sttyskere frem til 1958 forlod DDR og flygtede til BRD. Og da gr\u00e6nsen mellem \u00f8st og vest var \u00e5ben i Berlin, var det at flygte ikke sv\u00e6rt. Man kunne frit rejse frem og tilbage, og der var s\u00e5gar \u00f8stberlinere der havde arbejde i Vestberlin.<\/p>\n
De store forskelle og udvandringerne var naturligvis et problem for Sovjet, s\u00e5 i november 1958 fremsatte de en r\u00e6kke krav til USA om en l\u00f8sning p\u00e5 Berlinsp\u00f8rgsm\u00e5let. De ville have at hele Berlin enten skulle indlemmes i DDR, eller at hele Berlin skulle omdannes til en fristad(selvstyrende enhed uden nogen statstilknytning).<\/p>\n
Vestmagterne n\u00e6gtede dog at forhandle p\u00e5 grundlag af et ultimatum, som tilmed ville oph\u00e6ve Potsdamaftalerne(for hvilken vejaftalerne ans\u00e5s for v\u00e6rende en del, sk\u00f8nt de ikke var direkte n\u00e6vnt).<\/p>\n
I 1959 m\u00f8dtes man s\u00e5 til forhandlinger i Geneve. Her blev det klart at Sovjet ikke ville f\u00e5 deres Berlinl\u00f8sning, men ogs\u00e5 at USA ikke var parat til at tage en storkonflikt om Berlin.<\/p>\n
Efterf\u00f8lgende blev Khrusjtjov inviteret til USA, hvor man under Camp David samtalerne kunne ane bedring i forholdet mellem de to supermagter.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
BRD den nye verden – Vesttyskland 1961-1973 \u00a0 Wirtschaftswunder – \u201dden sociale markeds\u00f8konomi\u201d En betegnelse for den \u00f8konomiske v\u00e6kst som Vesttyskland oplevede, det var et \u00f8konomisk mirakel. Den \u00f8konomiske v\u00e6kst kom som f\u00f8lge af en politik der byggede p\u00e5 Prisstabilitet Fuld besk\u00e6ftigelse Social sikkerhed Desuden var et \u00f8konomisk samarbejde med Frankrig ogs\u00e5 vigtigt for denL\u00e6s mere omTyskland 1945 – 1990<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":60,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nTyskland 1945 - 1990 - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/tyskland-1945-1990\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Tyskland 1945 - 1990 - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"BRD den nye verden – Vesttyskland 1961-1973 \u00a0 Wirtschaftswunder – \u201dden sociale markeds\u00f8konomi\u201d En betegnelse for den \u00f8konomiske v\u00e6kst som Vesttyskland oplevede, det var et \u00f8konomisk mirakel. Den \u00f8konomiske v\u00e6kst kom som f\u00f8lge af en politik der byggede p\u00e5 Prisstabilitet Fuld besk\u00e6ftigelse Social sikkerhed Desuden var et \u00f8konomisk samarbejde med Frankrig ogs\u00e5 vigtigt for denL\u00e6s mere omTyskland 1945 – 1990[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/tyskland-1945-1990\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"15 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/tyskland-1945-1990\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/tyskland-1945-1990\/\",\"name\":\"Tyskland 1945 - 1990 - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T19:28:11+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T19:28:11+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/tyskland-1945-1990\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/tyskland-1945-1990\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/tyskland-1945-1990\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Tyskland 1945 – 1990\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/333"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=333"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/333\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":334,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/333\/revisions\/334"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/60"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=333"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}