Velstandsrevolution og kulturrevolution<\/p>\n
1953-1973 (p.232-243)<\/p>\n
<\/p>\n
Velstandsstigningen (p.232-236)<\/p>\n
<\/p>\n
1) aldrig f\u00f8r i historien er danskernes levevilk\u00e5r blevet s\u00e5 forbedret som i perioden 1950-1973 \u2013<\/b><\/p>\n
redeg\u00f8r for \u00e5rsagerne til denne velstandsstigning, ligesom der \u00f8nskes en forklaring p\u00e5, hvordan denne forbedring kom til udtryk i danskernes \u00e6ndrede forbrugsm\u00f8nster.<\/b><\/p>\n
\u00d8konomisk opsving.<\/p>\n
Skabt af en stigning i produktionen.<\/p>\n
Arbejdsl\u00f8sheden n\u00e6sten lig 0 i 60\u2019erne.<\/p>\n
Reall\u00f8nnen fordoblet.<\/p>\n
Kvinderne kom ud p\u00e5 arbejdsmarkedet, dvs. familierne fik to indkomster.<\/p>\n
<\/p>\n
Dette bet\u00f8d at folk fik flere penge til ting som st\u00f8rre bolig, bil, ferier, vaske- og opvaskemaskiner, frysere, centralvarme osv.<\/p>\n
Man begyndte at tage p\u00e5 charterrejser.<\/p>\n
Flere og flere parcelhuse(typehuse) sk\u00f8d frem(skyldes is\u00e6r at man kunne tr\u00e6kke renteudgifter fra i skat).<\/p>\n
Der kommer g\u00e6stearbejdere(Tjekkiet og Jugoslavien).<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
2) redeg\u00f8r for \u00e6ndringerne af landets erhvervsstruktur i perioden 1950-1970 og kom herunder ind p\u00e5 hvilken betydning denne \u00e6ndring fik for Danmark.<\/b><\/p>\n
Danmark blev forvandlet fra et landbrugsland til et industrisamfund, og var s\u00e5gar p\u00e5 vej til at blive et servicesamfund.<\/p>\n
Det medf\u00f8rte jo s\u00e5 den forn\u00e6vnte positive produktionsudvikling.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
3) i 1930`erne samt 1940`erne oprettedes der et utal af husmandsbrug for at afholde folk fra at s\u00f8ge ind til byerne, hvor der p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt ikke var arbejde at f\u00e5.<\/b><\/p>\n
som vi har set i det foreg\u00e5ende sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 gennemgik landbruget i denne periode dog en s\u00e5 kraftig udvikling, at besk\u00e6ftigelsesgraden i landbruget set i forhold til den samlede danske befolkning faldt fra 23% (1950) til 11% (1970) \u2013<\/b><\/p>\n
forklar \u00e5rsagerne til denne udvikling og kom herunder ind p\u00e5 landbrugets \u00f8konomiske situation i selvsamme periode.<\/b><\/p>\n
Landbruget blev i perioden mekaniseret. Alts\u00e5 skulle der nu bruges f\u00e6rre folk i landbruget. Produktiviteten blev kraftigt forbedret(faktisk femdoblet).<\/p>\n
Og flere landbrug blev lagt sammen.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
Dette skete p\u00e5 grund af landbrugets \u00f8konomiske situation, hvor priserne var stagnerende mens l\u00f8nningerne steg. Dermed var man n\u00f8dt til at mekanisere.<\/p>\n
<\/p>\n
I slutningen af 50\u2019erne tjente landm\u00e6ndene betydeligt mindre end industriarbejderne.<\/p>\n
Fra 1961 fik de statsst\u00f8tte(et h\u00e5rdt slag for de liberalistiske landm\u00e6nd).<\/p>\n
Landbruget var ikke l\u00e6ngere dominerende.<\/p>\n
<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
4) hvilke konsekvenser fik afvandringen\/urbaniseringen for landsbysamfundet?<\/b><\/p>\n
Der blev f\u00e6rre detailforretninger og h\u00e5ndv\u00e6rkere i landsbyerne, da kundegrundlaget mindskedes.<\/p>\n
Desuden var det sv\u00e6rt for dem at sl\u00e5 de stordriftsfordele, som byernes virksomheder kunne drage nytte af.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
Sovelandsbyer opstod ogs\u00e5. Landsbyer hvor der boede folk som arbejdede i byerne, og derfor ofte ogs\u00e5 foretog deres indk\u00f8b i byerne.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
Den anden industrielle revolution (p.237-243)<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
5) i 1950`erne og 1960`erne genneml\u00f8b Danmark sin anden industrielle revolution \u2013 s\u00e5ledes steg antallet af industriarbejdere i perioden 1947 til 1972 fra 212.000 til 315.000 \u2013<\/b><\/p>\n
kom ind p\u00e5 \u00e5rsagerne til denne udvikling, ligesom du\/I skal redeg\u00f8re for, hvorfor denne udvikling specielt havde uheldige konsekvenser for de ufagl\u00e6rte<\/b><\/p>\n
V\u00e6ksten skyldes is\u00e6r effektivisering\/\u00f8get produktivitet. Denne \u00f8gede produktivitet blev opn\u00e5et ved automatisering, investeringer i moderne produktionsudstyr og opsplitning af arbejdsprocessen.<\/p>\n
<\/p>\n
For de ufagl\u00e6rte bet\u00f8d det h\u00e5rdere og mere monotont(ensformigt) arbejde.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
Produktivitetsfremmende l\u00f8nsystemer vandt frem og akkordarbejde blev almindeligt.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
6) a) hvilke industrigrene ekspanderede mest?<\/b><\/p>\n
Jern- og metalindustrien. Den mere end femdoblede sin produktion fra 1947 til 1970, og besk\u00e6ftigede op mod 40% af industriarbejderne.<\/p>\n
<\/p>\n
Den der besk\u00e6ftigede n\u00e6st mest var levnedsmiddelindustrien.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 kom med eksempler p\u00e5 industriforetagender, der medvirkede til denne udvikling<\/b><\/p>\n Eksporten kom til at spille en langt st\u00f8rre rolle.<\/p>\n I 1960 eksporteredes 25% af produktionen, i 1970 var det 37%.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n Virksomheder som Danfoss, Grundfos og Lego, som voksede kraftigt, var medvirkende til denne \u00f8gede eksport.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 vi taler om st\u00f8rrelse? \u2013 kom herunder ind p\u00e5 fordele\/ulemper ved dette<\/b><\/p>\n Hovedparten var sm\u00e5 og mellemstore.<\/p>\n Gennemsnitsst\u00f8rrelsen var i 1972 45 medarbejdere.<\/p>\n <\/p>\n Fordele: en mindre virksomhed kan lettere omstille sig\/omstille produktionen efter skiftende markedsvilk\u00e5r. Desuden rammer det ikke samfundet s\u00e5 h\u00e5rdt n\u00e5r en lille virksomhed lukker.<\/p>\n <\/p>\n Ulemper: De kan ikke magte produktudvikling samt markedsf\u00f8ring p\u00e5 internationalt plan\/marked.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 7) hvilke intentioner l\u00e5 der i egnsudviklingsloven fra 1958? \u2013<\/b><\/p>\n \u00a0\u00a0\u00a0 kom herunder ind p\u00e5 hvilke andre faktorer end offentlig st\u00f8tte, som i denne periode <\/b><\/p>\n \u00a0\u00a0\u00a0 fremmede industrialiseringen i yderzonerne<\/b><\/p>\n Egnsudviklingsloven: man ville udligne forskellene i velstand og arbejdsl\u00f8shed mellem \u00d8stdanmark og Vestdanmark.<\/p>\n <\/p>\n Noget andet der fremmede industrialiseringen i yderzonerne var tilstedev\u00e6relsen af lokal arbejdskraft, der b\u00e5de var mere stabil samt billigere end i hovedstadsomr\u00e5derne.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 8) hvilke former for industrivirksomheder var det hovedsagelig, som placerede sig i henholdsvis udkants-Danmark og hovedstadsomr\u00e5det\/st\u00f8rre provinsbyer?<\/b><\/p>\n Udkants Danmark: De l\u00f8ntunge virksomheder med megen ufagl\u00e6rt arbejdskraft(fx tekstil).<\/p>\n Hovedstadsomr\u00e5det: virksomheder der var afh\u00e6ngige af avanceret teknologi og videnskab.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 9) hvilke konsekvenser fik den anden industrielle revolution i Danmark for henholdsvis h\u00e5ndv\u00e6rk og detailhandel?<\/b><\/p>\n H\u00e5ndv\u00e6rkerne n\u00f8d godt af den, da den voksende industri havde brug for h\u00e5ndv\u00e6rksvirksomhedernes servicefunktioner.<\/p>\n <\/p>\n Men det gik skidt for detailhandlen, der blev udkonkurreret af store supermarkeder med selvbetjening.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 10) redeg\u00f8r for \u00e5rsagerne til den meget kraftige v\u00e6kst hos serviceerhvervene.<\/b><\/p>\n Industrien efterspurgte en r\u00e6kke serviceydelser, s\u00e5som fx advokater, reklamebureauer, revisionsfirmaer osv.<\/p>\n Desuden voksede den offentlige sektor ogs\u00e5. Der blev brugt flere penge p\u00e5 is\u00e6r sundheds- og uddannelsesv\u00e6senet.<\/p>\n <\/p>\n Der blev bygget flere uddannelsesinstitutioner. Hospitalsv\u00e6senet voksede. Der kom hjemmehj\u00e6lp til de gamle osv.<\/p>\n <\/p>\n Der blev pludselig brug for mekanikere, elektrikere osv.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Kapitel 13 \u201dFra velstand til velf\u00e6rd\u201d (p.247-255)<\/p>\n <\/p>\n 1) redeg\u00f8r for hvad Socialdemokratiet forstod\/forst\u00e5r ved begrebet velf\u00e6rdsstat.<\/b><\/p>\n Det offentlige skulle ikke alene tage ansvaret for, at ingen led direkte n\u00f8d, men ogs\u00e5 for at, alle havde en anst\u00e6ndig og menneskev\u00e6rdig levestandard, og at alle havde lige adgang til sundhedsv\u00e6sen og uddannelse .<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 2) det blev det offentliges opgave at f\u00e5 gennemf\u00f8rt velf\u00e6rdsstaten \u2013<\/b><\/p>\n <\/p>\n Midlerne var en skattepolitik, der belastede de store indt\u00e6gter st\u00e6rkere end de mindre, en socialpolitik, der hjalp de svagere.<\/p>\n Progressiv skat.<\/p>\n En sundhedspolitik der stillede ydelserne gratis til r\u00e5dighed for befolkningen og en uddannelsespolitik ,der muliggjorde at ogs\u00e5 fattigfolks b\u00f8rn kunne tage langvarige uddannelser.<\/p>\n <\/p>\n \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 indkomsten?<\/b><\/p>\n – Udviklingen af servicesamfundet og velf\u00e6rdsstaten bet\u00f8d, at det offentlige lagde beslag p\u00e5 en stadigt stigende del af nationalindkomsten – fra 24 % i 1955 til 44 % i 1975<\/p>\n Det v\u00e6sentlige, det neden under er bare information, hvis han sp\u00f8rger.<\/p>\n <\/p>\n – I 1972 – 73 brugte det offentlige fire gange s\u00e5 meget pr. indbygger p\u00e5 sociale og sundhedsm\u00e6ssige form\u00e5l som\u00a0 i 1958-59.<\/p>\n – Samlede udgifter udgjorde 26 % af nationalindkomsten, mens de i 1958-59 havde v\u00e6ret p\u00e5 14 %.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 3) redeg\u00f8r for hvilke reformer af det sociale omr\u00e5de i dav\u00e6rende periode, som du\/I synes er af afg\u00f8rende betydning for velf\u00e6rdsstatens gennemf\u00f8relse \u2013 husk at begrunde dine\/jeres valg!!!<\/b><\/p>\n Dette har jo s\u00e5 gjort at staten havde flere penge at bruge og derfor kunne de give mere velf\u00e6rd.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 4) p\u00e5 baggrund af ovenn\u00e6vnte udvikling steg udgifterne p\u00e5 det sociale- og sundheds-<\/b><\/p>\n m\u00e6ssige omr\u00e5de eksplosivt fra 14% (1958\/59) af nationalindkomsten til 26% (1972\/73) \u2013redeg\u00f8r for det paradoksale i denne stigning, n\u00e5r man tager i betragtning, at gennemsnitsdanskeren i selvsamme periode oplevede en l\u00f8nstigning som aldrig f\u00f8r set og derfor egentlig ikke burde have s\u00e5 store behov for hj\u00e6lp fra det offentlige \u2013 et paradoks, som desv\u00e6rre eksisterer den dag i dag!<\/b><\/p>\n Det er fordi at velf\u00e6rdspolitikkens ambitionsniveau var j\u00e6vnt stigende, og befolkningens krav og forventninger til det offentlige steg i takt hermed.<\/p>\n <\/p>\n Med egne ord:<\/p>\n Jo mere man f\u00e5r, jo mere mener man at man har krav p\u00e5. Derfor vil udgifter j\u00e6vnt stige fordi folk rager til sig.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 5) den dav\u00e6rende generalsekret\u00e6r for OECD Thorkild Kristensen udtalte i 1961: <\/b><\/p>\n \u201duddannelse, der giver viden til stadig flere mennesker, er et af de mest virkningsfulde midler til \u00f8konomisk v\u00e6kst\u201d \u2013<\/b><\/p>\n for Danmarks vedkommende kr\u00e6vede noget s\u00e5dan dog en r\u00e6kke forbedringer af skolesystemet \u2013 redeg\u00f8r for hvilke initiativer man foretog sig fra is\u00e6r Socialdemokratiets side for at f\u00e5 b\u00f8rn fra d\u00e5rligere sociale lag til at tage en l\u00e6ngerevarende uddannelse.<\/b><\/p>\n Undervisningspligten var indtil 1973 p\u00e5 7 \u00e5r.<\/p>\n <\/p>\n I 1960\u00b4erne skete der en radikal \u00e6ndring i l\u00e6reres og for\u00e6ldres opfattelse af skolegangens l\u00e6ngde.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n I 1959 forlod 53% af eleverne skolen efter undervisningspligtens oph\u00f8r<\/p>\n <\/p>\n Kun 10 \u00e5r enere var det lidt under 7% der n\u00f8jedes med 7 \u00e5rs skolegang<\/p>\n Da undervisningspligten i 1973 forl\u00e6ngedes til 9 \u00e5r var der reelt en formel lovf\u00e6stelse af en eksisterende praksis.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n Uddannelsesreform.<\/p>\n HF-uddannelser osv.<\/p>\n SU.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 6) kommenter i hvor h\u00f8j grad <\/b><\/p>\n <\/p>\n Tendensen til l\u00e6ngere skolegang viste sig ogs\u00e5 i en kraftig v\u00e6kst i antallet af gymnasielever. I 1975 gik 20% af en ungdoms\u00e5rgang i gymnasiet mod 6 % i \u00e5r 1955.<\/p>\n <\/p>\n Adgangen til uddannelse forsat sk\u00e6v. Mange unders\u00f8gelser fra slutningen af 1960\u00b4erne og op gennem 1970\u00b4erne belyste de sociale barrierer i uddannelsessystemet, som det var sv\u00e6rt af f\u00e5 brudt ned.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Kvindernes fremmarch \u2013 et nyt kulturm\u00f8nster (p.249-253)<\/p>\n <\/p>\n 7) som det fremg\u00e5r af tabellen p\u00e5 p.250 s\u00e5 steg erhvervsfrekvensen eksplosivt for s\u00e5vel gifte som ugifte kvinder i perioden 1960 til 1970 \u2013<\/b><\/p>\n kom ind p\u00e5 de <\/b>forskellige <\/i><\/b>\u00e5rsager til denne stigning.<\/b><\/p>\n 60\u2019ernes opsving medf\u00f8rte et \u00f8get behov for arbejdskraft.<\/p>\n <\/p>\n Desuden var almindelige l\u00f8nmodtagerfamilier i stand til at l\u00f8fte levestandarden betydeligt, hvis begge \u00e6gtef\u00e6ller arbejdede.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n Og s\u00e5 blev husholdningsopgaverne gjort meget lettere i 60\u2019erne, da man fik vaskemaskiner, husholdningsmaskiner, halvfabrikata.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 8) redeg\u00f8r for p\u00e5 hvilke m\u00e5der 60`erne \u00e6ndrede danskernes syn p\u00e5 kernefamilien, samliv og seksualitet.<\/b><\/p>\n Kernefamilien \u00e6ndrede sig s\u00e5ledes at det nu blev acceptabelt at blive skilt.<\/p>\n Papirl\u00f8se forhold blev langt mere almindeligt. Og det blev nu ogs\u00e5 okay at f\u00e5 b\u00f8rn uden for \u00e6gteskabet.<\/p>\n Folk fik ogs\u00e5 f\u00e6rre b\u00f8rn end tidligere. To-b\u00f8rnsfamilien blev normen.<\/p>\n Flere enlige fors\u00f8rgere.<\/p>\n Begrebet n\u00f8gleb\u00f8rn opstod(havde selv en n\u00f8gle, fordi for\u00e6ldrene var p\u00e5 arbejde).<\/p>\n <\/p>\n Det blev ogs\u00e5 almindeligt at have samleje f\u00f8r \u00e6gteskab, noget som f\u00f8r var ilde set.<\/p>\n P-pillen spillede en vigtig rolle i den seksuelle frig\u00f8relse.<\/p>\n Den frivillige seksualundervisning.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Bonus:<\/p>\n Omkring 1970 tog kvindebev\u00e6gelserne et st\u00e6rkt opsving. R\u00f8dstr\u00f8mperne.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 9) hvilke konsekvenser fik ovenn\u00e6vnte udvikling for antallet af nyf\u00f8dte?<\/b><\/p>\n Fra 1966 til 1970 skete der et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt fald i f\u00f8dselstallet fra 89.000 til 71.000. i midten af 60\u2019erne blev der \u00e5rligt f\u00f8dt ca. 18 b\u00f8rn pr. 1000 indbyggere, dette tal faldt til 14 i begyndelsen af 70\u2019erne.<\/p>\n <\/p>\n P-pillen og abort er nogle af oversagerne til dette, men ogs\u00e5 kvindernes l\u00e6ngere uddannelsestid og \u00f8gede erhvervsarbejde har ogs\u00e5 haft en v\u00e6sentlig rolle.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 10) kvindebev\u00e6gelsen, som for alvor br\u00f8d igennem i starten af 1970`erne anvendte slogans som \u201dkvinder er st\u00e6rke\u201d samt \u201dkvinde kend dit v\u00e6rd\u201d \u2013<\/b><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Slogans: <\/b><\/p>\n De gamle k\u00f8nsroller skulle nedbrydes og kvinden skulle ikke l\u00e6ngere prim\u00e6rt anskues som seksualobjekt for manden.<\/p>\n <\/p>\n Kvindebev\u00e6gelsen:<\/b><\/p>\n Dens m\u00e5l var at bevidstg\u00f8re kvinderne om mekanismerne i deres undertrykkelse som et skridt p\u00e5 vejen til at afskaffe den<\/p>\n <\/p>\n Der blev sat fokus p\u00e5 privatlivet, hvor kvindeundertrykkelsen havde sit arnested.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Det kom til udtryk i p\u00e5kl\u00e6dningen, hvor den batikfarvede undertr\u00f8je erstattede BH og bluse, den plisserede nederdel blev erstattet af overalls, makeup\u2019en blev smidt i skraldespanden.<\/p>\n <\/p>\n De startede i 1971 fem\u00f8lejren hvor kun kvinder havde adgang, samme \u00e5r blev det f\u00f8rste kvindekrisecenter oprettet<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Betydning om at der blev mere ligestilling mellem mand og kvinde.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Ungdomsopr\u00f8ret (p.253-255)<\/p>\n <\/p>\n 11) en af ungdomsopr\u00f8rets centrale figurer Peter Duelund er ophavsmand til f\u00f8lgende citat\u201dvi er den generation, som har haft st\u00f8rst frihed. Men hvad skal vi med friheden, n\u00e5r den verden, vi skal bruge friheden i, er os meningsl\u00f8s og uden indhold\u2026..Der er ikke nogen, som kan vise os vejen. Vi har ikke anden udvej end selv at s\u00f8ge\u2026.<\/i><\/b>\u201d-<\/p>\n s\u00e6t dette citat i relation til ungdomsopr\u00f8rets kritik af det dav\u00e6rende samfund!<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 12) ungdomsopr\u00f8ret havde sit udspring i studenteropr\u00f8ret fra 1968 med udgangspunkt i sloganet \u201dforskning for folket og ikke for profitten<\/i><\/b>\u201d \u2013<\/p>\n redeg\u00f8r for s\u00e5vel de kortsigtede som langsigtede perspektiver ved studenteropr\u00f8ret \u2013<\/p>\n kom herunder ind p\u00e5 din \/jeres vurdering af, i hvor h\u00f8j grad disse m\u00e5l blev opn\u00e5et \u2013 ret omfattende sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 tag jer tid!!<\/p>\n <\/p>\n lidt hj\u00e6lp : de kortsigtede m\u00e5l har noget med universitetets egen verden at g\u00f8re, mens<\/p>\n de langsigtede har mere udadvendte form\u00e5l<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Det frie marked<\/p>\n (p.243-246)<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 1) i perioden 1945-1973 sad Socialdemokratiet ved magten i 20 ud af 28 \u00e5r \u2013 dvs. at mulighederne for at s\u00e6tte sit fingeraftryk p\u00e5 det danske samfund i allerh\u00f8jeste grad var til stede \u2013<\/p>\n et af disse \u201dfingeraftryk\u201d skulle have v\u00e6ret \u201ddemokratisk plan\u00f8konomi\u201d<\/b> \u2013 redeg\u00f8r for hvad der l\u00e5 i dette begreb og kom samtidigt ind p\u00e5 \u00e5rsagsforklaringer, hvorfor initiativet faldt til jorden samt Socialdemokratiets reaktion p\u00e5 denne udvikling.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 3) hvad var OEEC for en organisation, og hvorfor fik den stor betydning for samhandlen mellem de vestlige lande \u2013 herunder ogs\u00e5 Danmark?<\/b><\/p>\n Var en organisation der forpligtede medlemslandene til gradvist at afvikle importrestriktionerne.<\/p>\n Dette \u00f8gede naturligvis samhandlen.<\/p>\n For Danmark bet\u00f8d det, at dansk industri fik nye muligheder for at eksportere.<\/p>\n Og da priserne p\u00e5 eksportvarer viste sig at stige mere end priserne p\u00e5 importvarer, blev situationen gunstig for Danmark.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 4) i 1957 dannede BRD, Italien, Frankrig samt Benelux-landene via Rom-traktaten de Europ\u00e6iske F\u00e6llesskaber (EF) \u2013<\/b><\/p>\n hvad var form\u00e5let med EF? og forklar, hvorfor Danmark i f\u00f8rste omgang ikke kom med i dette samarbejde.<\/b><\/p>\n EF skulle v\u00e6re et vidtg\u00e5ende \u00f8konomisk og politisk samarbejde.<\/p>\n Bl.a. dannede EF en toldunion, hvor told mellem medlemslandene gradvist blev afskaffet. Alts\u00e5 fri handel.<\/p>\n <\/p>\n Den frie handel gjaldt b\u00e5de industri og landbrugsvarer.<\/p>\n <\/p>\n Desuden indf\u00f8rte EF landbrugsordninger, der indebar mindstepriser for landbrugsvarerne.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n I Danmark overvejede man det, Venstre var for(is\u00e6r af hensyn til landbrugets interesser), men de \u00f8vrige partier var imod. Dette skyldes for og fremmest at de \u00f8vrige nordiske lande samt Storbritannien stod udenfor(og disse var nogle af dem man handlede mest med).<\/p>\n Storbritannien var DK\u2019s vigtigste eksportmarked med 26% af eksporten. De nordiske lande aftog 13%.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 9) pr\u00f8v at betragte skemaet ang\u00e5ende den danske befolknings opbakning\/modstand i forhold til NATO som det fremg\u00e5r af skemaet, kan du\/I se, at der altid har v\u00e6ret et relativt stort flertal bag Danmarks medlemskab af NATO, men der er klare \u201dkonjunktursvingninger\u201d, s\u00e5 pr\u00f8v i den grad det er dig\/jer muligt at forklare disse udsving ved at s\u00e6tte det i relation til udenrigspolitiske begivenheder i forbindelse med forl\u00f8bet af den kolde krig et sp\u00f8rgsm\u00e5l som virkeligt kr\u00e6ver sin kvinde\/mand!!!<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 1949-1957: Det ses at opbakningen til NATO(personer der er for NATO-medlemskab) faldt.<\/p>\n <\/p>\n 1957-1959: Opbakningen til NATO steg kraftigt, hvilket skyldes 2. Berlinkrise.<\/p>\n <\/p>\n 1959-1962: Opbakningen faldt, kan evt. skyldes at Fidel Castro tog magten p\u00e5 Cuba, til dels st\u00f8ttet af USA<\/p>\n <\/p>\n 1962-1965: Antallet af personer for NATO stiger, hvilket m\u00e5 skyldes Cuba-krisen, og evt. ogs\u00e5 Berlinmuren som blev opf\u00f8rt i 1961.<\/p>\n <\/p>\n 1965-1973: Opbakningen faldt.<\/p>\n <\/p>\n 1973-1993: Opbakningen steg st\u00f8dt frem til 1993(dog med visse udsving, op\/ned).<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Efterkrigstiden :n\u00f8jsomhedens \u00e5r (p228-229)<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 10) en unders\u00f8gelse fra 1949 viste, at ca. 25% af den danske befolkning p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt havde lyst til at udvandre \u2013 is\u00e6r til det forj\u00e6ttede land USA \u2013 illustreret ved at Danmark i perioden fra 1945-1953 havde den laveste \u00f8konomiske v\u00e6kst af alle vesteurop\u00e6iske lande redeg\u00f8r for, hvordan denne udvikling\/mangel p\u00e5 samme indvirkede p\u00e5 normaldanskerens hverdag.<\/b><\/p>\n <\/p>\n Der var mangel p\u00e5 en lang r\u00e6kke \u201dluksusvarer\u201d s\u00e5som kaffe, bananer, radioer osv. Disse varer blev derfor rationaliseret.<\/p>\n <\/p>\n Og da der ogs\u00e5 var mangel p\u00e5 br\u00e6ndstof, var der begr\u00e6nsninger p\u00e5 hvor meget man m\u00e5tte bruge sin bil. I 1949 fik man fx kun lov til at k\u00f8re i hele landet i 3 uger om \u00e5ret, ellers var bilen til lokal brug.<\/p>\n <\/p>\n Dog var det sv\u00e6rt bare at f\u00e5 en bil, for der var ogs\u00e5 mangel p\u00e5 valuta, og det var derfor ikke alle der fik lov til at k\u00f8be en bil.<\/p>\n <\/p>\n Manglen p\u00e5 valuta skyldes at Danmark eksporterede langt mindre end hvad der var n\u00f8dvendigt. Noget som s\u00e5 is\u00e6r skyldes at Danmarks to vigtigste handelspartnere, Tyskland og Storbritannien, var i store \u00f8konomiske problemer.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n