Man fik nu kredsmandater og till\u00e6gsmandater<\/li>\n<\/ul>\n21) hvilke forklaringer giver bogen for, at der i slutningen af 1800-tallet skete store forbedringer af kvindens vilk\u00e5r?<\/b><\/p>\n
Den forklarer at det moderne samfund ikke byggede p\u00e5 familien som hidtil, men p\u00e5 det enkelte individ. Arbejdsdelingen flyttedes ogs\u00e5 gradvist, og flere og flere funktioner forsvandt ud af familien. Ting som opdragelse og uddannelse, som skolen nu tog sig af.<\/p>\n
Og s\u00e5 blev samfundet generelt mere demokratisk.<\/p>\n
Repetitionssp\u00f8rgsm\u00e5l til kapitel 11\u00a0 p.185 – 211<\/p>\n
Verdenskrig og Verdenskrise 1914-1939<\/p>\n
Danmark fra oldtid til nutid.<\/p>\n
1) hvad forst\u00e5r man ved udtrykket realpolitiker \u2013 og hvorfor spiller dette begreb en vigtig rolle for Danmark under 1. verdenskrig?<\/b><\/p>\n
De ville holde f\u00f8lelser, sympatier osv. udenfor politik.<\/p>\n
De forholdt sig neutrale.<\/p>\n
De tilpassede sig efter forholdene.<\/p>\n
Eric Scavenius<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
2) hvilket l\u00f8fte afgav den danske regering til Tyskland ved krigens udbrud \u2013 kom herunder ind p\u00e5, hvorledes den danske regering helt konkret im\u00f8dekom den tyske regering.<\/b><\/p>\n
Regeringen fors\u00f8gte at berolige Tyskland ved at erkl\u00e6re: Danmark vil i intet tilf\u00e6lde tilslutte sig Tysklands fjender.<\/p>\n
Derudover accepterede man Tysklands krav om at l\u00e6gge miner ud i Storeb\u00e6lt.<\/p>\n
3) lederen af det danske mindretal i Slesvig H.P. Hansen argumenterede for, at unge<\/b><\/p>\n
m\u00e6nd skulle blive i Tyskland og aftjene deres v\u00e6rnepligt \u2013 ogs\u00e5 under verdenskrigen \u2013<\/b><\/p>\n
med hvilken begrundelse? \u2013 kom herunder ind p\u00e5 konsekvenserne af denne anbefaling!<\/b><\/p>\n
Han aftjente selv sin v\u00e6rnepligt. Da andre danskere i Nordslesvig har gjort deres pligt, b\u00f8r de ogs\u00e5 g\u00f8re dette nu, og aftjene deres v\u00e6rnepligt.<\/p>\n
Det bet\u00f8d at 30.000 danskere deltog i krigen. Af disse mistede 6.000 livet, mens mange blev h\u00e5rdt s\u00e5ret, og den \u00f8vrige befolkning led h\u00e5rdt under sygdom og underern\u00e6ring.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
S\u00e5 de optr\u00e5dte som loyale tyske borgere og til geng\u00e6ld forlange politiske rettigheder p\u00e5 linje med den \u00f8vrige befolkning<\/p>\n
Under krigen har danskerne i Nordslesvig, som det gentagne gange er bleven anerkendt fra h\u00f8jeste sted, gjort deres pligt. Vi venter nu, at de ogs\u00e5 ret snart opfylder deres pligt, nemlig at fjerne undtagelsesloven og forskelsbehandling, som den danske befolkning var underkastet.<\/p>\n
30.000 deltag i krigen, HP. Hansen s\u00f8n var i blandt og blev h\u00e5rdt s\u00e5ret. 6.000 d\u00f8de<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
4) under henvisning til hvilket krav kr\u00e6vede H.P.Hansen ved krigens afslutning en endelig afg\u00f8relse p\u00e5 det nordslesvigske sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 kom herunder ind p\u00e5 hvilken m\u00e5de denne afg\u00f8relse skulle finde sin l\u00f8sning samt resultatet heraf!!<\/b><\/p>\n
Udgangspunktet for kravet var den amerikanske pr\u00e6sident Wilsons fredsplan, der havde folkenes selvbestemmelsesret som sit grundlag.<\/p>\n
B\u00e5de Tyskland og Danmark mente at det var folket der skulle bestemme.<\/p>\n
Der blev afholdt folkeafstemning i Nordslesvig. Den blev afholdt i to zoner, og i zone 1, den nordlige zone var der dansk flertal, mens der i zone 2(hvor bl.a. Flensborg l\u00e5), var der overv\u00e6ldende tysk flertal. I zone 1 stemte man under \u00e9t, i zone 2 var det kommunevis.<\/p>\n
Zone 1: 75% stemte dansk<\/p>\n
Zone 2: 75% stemte tysk<\/p>\n
Der var byer som S\u00f8nderborg , H\u00f8jre og T\u00f8nder, hvor der var tysk flertal, da disse var garnisonsbyer, hvor der dermed var meget tysk personel<\/p>\n
Derfor kom gr\u00e6nsen til at g\u00e5 mellem f\u00f8rste og anden zone.<\/p>\n
5) hvad var \u201dFlensborgbev\u00e6gelsen\u201d?<\/b><\/p>\n
De mente at Danmark skulle kr\u00e6ve en sydligere gr\u00e6nse, og at man som minimum skulle have Flensborg, trods det tyske flertal. De fik dog ikke \u00e6ndret noget.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
det danske samfund og verdenskrigen<\/b><\/p>\n
6) hvilke konsekvenser fik verdenskrigen for de fattige\/rige grupper i Danmark?<\/b><\/p>\n
De fattige blev fattigere, mange blev arbejdsl\u00f8se og arbejdernes reall\u00f8n faldt. Og mod krigens slutning levede mange p\u00e5 sultegr\u00e6nsen.<\/p>\n
Men landbruget, industrien og skibsfarten derimod, tjente.<\/p>\n
Dette var bl.a. pga. priserne der steg kraftigt. Og det skete p\u00e5 trods af at produktionen faldt, og at rederierne mistede mange skibe.<\/p>\n
Og s\u00e5 var der gullasch baronerne. (der leverede mad i ringe kvalitet til tyskerne, men som tjente godt p\u00e5 det).<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
Bonus: Socialdemokratiet voksede og en del af den danske arbejderbev\u00e6gelse blev mere yderligtg\u00e5ende.<\/p>\n
De fattigere blev fattigere og de rige blev rigere.<\/p>\n
Mod krigens slutning levede mange mennesker p\u00e5 sultegr\u00e6nsen. Selv om industriens produktion faldt, voksede profitterne, fordi de krigsf\u00f8rendes eftersp\u00f8rgsel sendte priserne p\u00e5 himmelflugt. Rederierne skovlede penge ind.<\/p>\n
L\u00f8nnen falder med 15%<\/p>\n
Produktion falder med 30 %<\/p>\n
7) hvem var \u201dsyndikalisterne\u201d og hvad var deres krav?<\/b><\/p>\n
Syndikalistisk mente at socialdemokratiet var alt for tilb\u00f8jeligt til at acceptere det borgerligt \u2013 kapitalistiske samfund. Den kritik fik s\u00e6rlig n\u00e6ring, da socialdemokratiet i 1916 i lighed med Venstre og Det konservative Folkeparti accepterede at lade sig repr\u00e6sentere i regeringen med en s\u00e5kaldt kontrolminister.<\/p>\n
Syndikalisterne \u00f8nskede at fremprovokere en revolution\u00e6r situation, hvor arbejderne kunne tage magten.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
8) redeg\u00f8r for begreberne \u201dmaksimalpriser\u201d samt \u201drationeringsm\u00e6rker\u201d \u2013<\/b><\/p>\n
kom herunder ind p\u00e5, hvorfor ovenn\u00e6vnte i slutningen af krigen f\u00f8rte til yderligere politiske kontroverser mellem p\u00e5 den ene side Radikale Venstre\/Socialdemokratiet og p\u00e5 den anden side Venstre\/Konservative Folkeparti (tidl. H\u00f8jre)?<\/b><\/p>\n
Staten fik lov til at opk\u00f8be visse varer, og fasts\u00e6tte maksimalpriser.<\/p>\n
Der blev indf\u00f8rt rationering af varer. Rationering = begr\u00e6nsning p\u00e5 hvor meget hver enkelt m\u00e5 f\u00e5. Der blev s\u00e5 handlet sort med disse m\u00e6rker(som man skulle bruge til at k\u00f8be fx et rugbr\u00f8d, eller sm\u00f8r eller lignende).<\/p>\n
Fattige familier, der ikke havde r\u00e5d til k\u00f8d og sm\u00f8r, solgte deres m\u00e6rker til mere velstillede.<\/p>\n
Den bedre stillede del af samfundet, var naturligvis ikke glade for dette.<\/p>\n
Venstre og Konservative vendte sig imod dette, mens Socialdemokratiet st\u00f8ttede det (fordi det var en fordel for de svage). Desuden fik centralstaten mere at skulle have sagt.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
9) hvad ligger til grund for den s\u00e5kaldte \u201dP\u00e5skekrise\u201d \u2013 flere \u00e5rsager!!!<\/b><\/p>\n
Der var blevet arbejdet ih\u00e6rdigt p\u00e5 at f\u00e5 v\u00e6ltet den radikale regering.<\/p>\n
Venstre og Konservative \u00f8nskede regeringens afgang og udskrivelse af valg, da de f\u00f8lte sig sikre p\u00e5 at kunne vinde. Da der i samfundet var stor modvilje mod reguleringspolitikken og de sociale foranstaltninger.<\/b><\/p>\n
Ogs\u00e5 Flensborgbev\u00e6gelsen \u00f8nskede regeringens afgang.<\/p>\n
Situationen p\u00e5 arbejdsmarkedet var d\u00e5rlig<\/p>\n
Kong Chr. Den 10. afskedigede den radikale regering selvom den ikke var kommet i mindretal i folketinget, hermed overtr\u00e5dte han de uskrevne spilleregler der var blevet fulgt siden parlamentarismens indf\u00f8relse i 1901.<\/p>\n
10) hvordan blev krisen l\u00f8st? \u2013 kom herunder ind p\u00e5 hvilken l\u00e6re kongehuset drog af omtalte P\u00e5skekrise!<\/b><\/p>\n
Efter store demonstrationer(og frygt fra kongen) valgte kongen at afskedige det nye ministerie(Otto Liebe), og i stedet udn\u00e6vne en ny forel\u00f8big regering, som partpolitisk var neutral.<\/p>\n
De l\u00e6rte at man ikke skal blande sig i politik.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
Bonus: resultatet af valget = De radikale led et knusende nederlag. Venstre og Konservative fik sammen et flertal, og vi fik en venstreregering med Konservative som st\u00f8tteparti.<\/p>\n
11) hvorfor opstod der hurtigt en \u00f8konomisk krise i Europa efter verdenskrigens afslutning? \u2013 kom herunder ind p\u00e5 denne krises konsekvenser for Danmark!<\/b><\/p>\n
Man havde visioner om hvordan K\u00f8benhavn skulle blive centrum for handlen i \u00d8sters\u00f8en, og der blev oprettet handelsselskaber og investeret i varelagre, der skulle afs\u00e6ttes i de krigsh\u00e6rgede \u00d8sters\u00f8lande, n\u00e5r freden kom.<\/p>\n
I stedet ramtes n\u00e6sten hele Europa af en \u00f8konomisk krise, der bl.a. hang sammen med de urolige politiske forhold i det nyoprettede Sovjetunionen og i Tyskland.<\/p>\n
Priserne faldt generelt med over 20% i 1921-22, og landbrugets priser faldt med hele 40%.<\/p>\n
Store handelsselskaber gik konkurs og mange industrivirksomheder, der var blevet bygget op under de beskyttede forhold under krigen, m\u00e5tte lukke.<\/p>\n
Det var generelt set bankernes skyld<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
12) hvad bet\u00f8d \u201dLandmandsbankens\u201d krak i 1922 for befolkningens holdning til bankverdenen?<\/b><\/p>\n
Landsmandsbankens krakkede fordi bankerne har v\u00e6ret for letsindige med at udl\u00e5ne penge ud. Samfundet blev rystet over at landmandsbanken lukkede. Skandalen omkring banken kom til at symbolisere den gr\u00e5dige, letsindige kapitalisme.<\/p>\n
Landmandsbanken = Danske Bank<\/p>\n
13) hvad l\u00e5 der i udtrykket \u201den \u00e6rlig krone\u201d, og hvilke uheldige konsekvenser havde denne politik for dansk \u00f8konomi i midttyverne?<\/b><\/p>\n
Man fors\u00f8gte at undg\u00e5 hyperinflation ligesom i Tyskland<\/p>\n
Kronens v\u00e6rdi var garanteret ved at den kunne indl\u00f8ses med guld(og helst i samme forhold som f\u00f8r krigen).<\/p>\n
Man formindskede pengem\u00e6ngden og indskr\u00e6nkede mulighederne for at l\u00e5ne penge(ved at nationalbanken h\u00e6vede renten(diskontoen som er deres udl\u00e5nsrente til andre pengeinstitutter), derfor havde folk s\u00e5 ikke r\u00e5d til at l\u00e5ne).<\/p>\n
Kronens stigende v\u00e6rdi gjorde dansk eksport dyrere, og der blev s\u00e5 ogs\u00e5 lagt en d\u00e6mper p\u00e5 den indenlandske \u00f8konomiske aktivitet.<\/p>\n
De vanskelige vilk\u00e5r p\u00e5 verdensmarkedet fik arbejdsgiverne til at kr\u00e6ve l\u00f8nneds\u00e6ttelser og arbejdstidsforl\u00e6ngelser.<\/p>\n
Men dette f\u00f8rte jo s\u00e5 til arbejdskampe, som var med til at l\u00e6gge en d\u00e6mper p\u00e5 den \u00f8konomiske v\u00e6kst.<\/p>\n
Reddet af international h\u00f8jkonjunktur fra 1925 til 1929<\/p>\n
14) hvorfor medf\u00f8rte \u201dWallstreet-krakket\u201d d.29.oktober 1929 en verdensomsp\u00e6ndende \u00f8konomisk krise? – kom herunder ind p\u00e5, hvorfor Danmark f\u00f8rst blev ramt i 1931, ligesom du\/I skal redeg\u00f8re for de \u00f8konomiske konsekvenser af dette sammenbrud!<\/b><\/p>\n
Krisen skyldes i h\u00f8j grad spekulation<\/p>\n
De kriseramte amerikanske banker trak deres penge hjem fra Europa, som is\u00e6r gik ud over den tyske og britiske \u00f8konomi.<\/p>\n
Wall-Street krakket er i h\u00f8j grad \u00e5rsagen til at Hitler kom til magten<\/p>\n
Og s\u00e5 spillede de en stor politisk rolle internationalt<\/p>\n
De enkelte lande indf\u00f8rte bl.a. toldmure og eksportrestriktioner. Dette lammede den internationale handel. Skibsindustrien(som transporterede varerne) blev ramt f\u00f8rst.<\/p>\n
Danmark<\/b> blev f\u00f8rst ramt efter priserne p\u00e5 landbrugsvarer p\u00e5 det engelske og tyske marked faldt.<\/p>\n
I starten faldt f\u00e6rdigvareprisen, men r\u00e5stofprisen faldt endnu mere, og derfor tjente man indtil 1931 p\u00e5 det.<\/p>\n
Landm\u00e6ndene fors\u00f8gte i f\u00f8rste omgang blot at \u00f8ge produktionen.<\/p>\n
Landm\u00e6ndenes indtjening faldt, mens skatter, afgifter og renter osv. p\u00e5 g\u00e6ld l\u00e5 fast.<\/p>\n
Det endte med at mange g\u00e5rdejere og husm\u00e6nd m\u00e5tte g\u00e5 fra hus og hjem.<\/p>\n
Byerhvervene var afh\u00e6ngige af landm\u00e6ndenes k\u00f8bekraft, og arbejdsl\u00f8sheden i byerne faldt.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
15) p\u00e5 hvilke omr\u00e5der \u00e6ndrede Socialdemokratiets nye formand i 1910 Thorvald Stauning til et mere \u201dim\u00f8dekommende\u201d parti?<\/b><\/p>\n
Han var arbejderbarn og havde vokset op i det indre K\u00f8benhavn. Hans baggrund i arbejderklasse og fagbev\u00e6gelsen var afg\u00f8rende.<\/p>\n
Var villig til at indg\u00e5 i samarbejde med andre partier (ofte de radikale)<\/p>\n
Tredivernes krisepolitik<\/b><\/p>\n
16) hvorfor blev det i 1931 n\u00f8dvendigt at oph\u00e6ve kronens guldindl\u00f8selighed?<\/b><\/p>\n
Fordi krisen fik folk til at ombytte pengesedlerne med guld, og nationalbankens reserver slap snart op.<\/p>\n
Guld skulle bruges til handel<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
17) i 1932 oprettedes Valutacentralen \u2013 hvad var form\u00e5let med denne organisation? <\/b><\/p>\n
At valutaen blev brugt til import der ans\u00e5s for n\u00f8dvendigt og samfundsgavnligt.<\/p>\n
Der oprettedes en valutacentral(VC) der organiseredes af\u00a0 Nationalbanken<\/p>\n
Man skulle have deres godkendelse f\u00f8r man kunne f\u00e5 r\u00e5dighed over fremmed valuta.<\/p>\n
Helfabrikata(f\u00e6rdigvarer) m\u00e5tte ikke importeres.<\/p>\n
R\u00e5varer, som var n\u00f8dvendige, m\u00e5tte man godt importere.<\/p>\n
18) hvordan var situationen generelt i Danmark i 1932\/33?<\/b><\/p>\n
Det gik meget d\u00e5rligt. Man var bl.a. ved at l\u00f8be t\u00f8r for fremmed. Derfor oprettede man en Valutacentral som skulle godkende k\u00f8bet af fremmedvaluta for import. Man fik kun en godkendelse vis importen var yderst n\u00f8dvendig og samfundsgavnlig. (importregulering)<\/p>\n
Det gik ogs\u00e5 d\u00e5rligt for landbruget, fordi landsbrugpriserne faldt, dette medf\u00f8rte at 4.700 langbrug kom p\u00e5 tvangsaktion i 1932.<\/p>\n
200.000 arbejdsl\u00f8se.<\/p>\n
Folk mistede deres k\u00f8beevne og p\u00e5 grund af multiplikator virkningen blev det v\u00e6rre og v\u00e6rre.<\/p>\n
Lort<\/p>\n
19) hvilke partier deltog i det s\u00e5kaldte \u201dKanslergadeforlig\u201d \u2013 kom herunder ind p\u00e5 indholdet af dette forlig samt resultaterne af selvsamme!<\/b><\/p>\n
Socialdemokratiet og de Radikale fandt sammen med Venstre deltog<\/p>\n
Dermed var Konservative ikke med<\/p>\n
Det blev det mest omfattende kriseindgreb Danmark har set<\/p>\n
Det anses for v\u00e6rende det moderne Danmarks vigtigste forlig der er indg\u00e5et<\/p>\n
Det var opkaldt efter den gade i K\u00f8benhavn hvor Staunings(statsminister) lejlighed l\u00e5, og hvor de afg\u00f8rende forhandlinger fandt sted.<\/p>\n
En lov om u\u00e6ndret forl\u00e6ngelse af overenskomsterne gavnede arbejdernes reall\u00f8n.<\/p>\n
Kronens kurs blev s\u00e6nket i forhold til engelske pund, det gavnede landbruget, ligesom en s\u00e6nkning af landbrugets ejendomsskatter gjorde det.<\/p>\n
Man enedes ogs\u00e5 om igangs\u00e6ttelse af offentlige arbejdspladser, der skulle gavne besk\u00e6ftigelsen.<\/p>\n
Kameler:<\/p>\n
Staten skulle erhverve jord til oprettelse af husmandsbrug, indr\u00f8mmelse til de Radikale<\/p>\n
Socialreform, det blev starten p\u00e5 opbygningen af den danske velf\u00e6rdsstat.<\/p>\n
Alkohol<\/p>\n
20) hvilke partier p\u00e5 s\u00e5vel h\u00f8jre- som venstrefl\u00f8jen h\u00e6rgede i 1930`erne dansk politik \u2013 kom herunder ind p\u00e5, hvor de fandt deres v\u00e6lgerm\u00e6ssige opbakning, ligesom du\/I kort skal komme ind p\u00e5 de forskellige grupperingers politiske indhold.<\/b><\/p>\n
Arbejdsl\u00f8sheden og den sociale n\u00f8d gav det danske kommunistparti mulighed for at g\u00f8re sig g\u00e6ldende. Det havde i 1920\u2019erne v\u00e6ret en lille ubetydelig klub. der holdtes i live med st\u00f8tte fra Sovjetunionen, men under ledelse af Aksel Larsen fik det nu sit gennembrud i 1932, hvor det med 1,1% af stemmerne erobrede to mandater.<\/p>\n
Et dansk nazistparti stiftedes i 1930, og det fik i 1939 valgt tre medlemmer til folketinget. Fascismen og nazismen p\u00e5virkede de h\u00f8jreorienterede.<\/p>\n
21) kom ind p\u00e5, hvordan de forskellige socialklasser klarede sig gennem 1930`erne, ligesom du\/I kort skal komme ind p\u00e5, hvordan disse grupper betragtede hinanden!<\/b><\/p>\n
Dansk kommunistparti:<\/p>\n
De fik voksende indflydelse i fagbev\u00e6gelsen, hvor de udfordrede socialdemokraternes lederskab.<\/p>\n
Var aktive i organisering af protestmarcher og demonstrationer for arbejdsl\u00f8se.<\/p>\n
De fik ogs\u00e5 stor indflydelse i intellektuelle kredse, da mange akademikere og kunstnere sympatiserede med kommunistpartiet.<\/p>\n
Aksel Larsen var en dygtig leder<\/p>\n
Dansk nazistparti:<\/p>\n
De pegede p\u00e5 udlandet, udl\u00e6ndinge og j\u00f8der, som ansvarlige for det p\u00e5g\u00e6ldende lands \u00f8konomiske krise.<\/p>\n
P\u00e5pegede at den demokratiske, parlamentariske styreform havde bevist sin ineffektivitet<\/p>\n
J\u00f8derne har altid v\u00e6ret forfulgt, bl.a. af kristne, da det var j\u00f8derne der lod Jesus korsf\u00e6ste, derfor fik de tit skylden for ting, bl.a. for pesten<\/p>\n
I Tyskland var man misundelig p\u00e5 j\u00f8derne<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
22) hvorfor indf\u00f8rte myndighederne i 1933 et uniformeringsforbud for de politiske ungdomsorganisationer?<\/b><\/p>\n
For at undg\u00e5 slagsm\u00e5l.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
Konservativ ungdom oprettede uniformerede korps(stortropper), overtog den nazistiske hilsen og kaldte partilederen for f\u00f8rer.<\/p>\n
En del af Landbrugernes Sammenslutning(LS) stiftede Det Frie Bondeparti, hvis synspunkter l\u00e5 t\u00e6t op ad de nazistiske.<\/p>\n
Det blev omg\u00e5et, ved at man bare tog noget andet t\u00f8j p\u00e5, end det der var forbudt.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Repetitionssp\u00f8rgsm\u00e5l til kapitel 9 Folkestyre og nationalstat 1814-1870 Danmark fra oldtid til nutid p.134 \u2013 158 1) hvorfor gik Danmark statsbankerot i 1813? Danmark blev ufrivilligt blandet ind i Napoleonskrigene, og grundet milit\u00e6rudgifter, manglende toldindt\u00e6gter osv. gik landet i 1813 statsbankerot. Hvorfor st\u00f8ttede Danmark Napoleon, grundet Slaget p\u00e5 reden (endte ca. uafgjort), og K\u00f8benhavns bombardementL\u00e6s mere omEkstra<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":296,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nEkstra - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/ekstra\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Ekstra - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Repetitionssp\u00f8rgsm\u00e5l til kapitel 9 Folkestyre og nationalstat 1814-1870 Danmark fra oldtid til nutid p.134 \u2013 158 1) hvorfor gik Danmark statsbankerot i 1813? Danmark blev ufrivilligt blandet ind i Napoleonskrigene, og grundet milit\u00e6rudgifter, manglende toldindt\u00e6gter osv. gik landet i 1813 statsbankerot. Hvorfor st\u00f8ttede Danmark Napoleon, grundet Slaget p\u00e5 reden (endte ca. uafgjort), og K\u00f8benhavns bombardementL\u00e6s mere omEkstra[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/ekstra\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2021-05-27T03:55:10+00:00\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"29 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/ekstra\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/ekstra\/\",\"name\":\"Ekstra - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T19:20:18+00:00\",\"dateModified\":\"2021-05-27T03:55:10+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/ekstra\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/ekstra\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/ekstra\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Danmark 1848 – 1945\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Ekstra\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/325"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=325"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/325\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1944,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/325\/revisions\/1944"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/296"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=325"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}