{"id":323,"date":"2017-01-10T19:18:38","date_gmt":"2017-01-10T19:18:38","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=323"},"modified":"2017-01-10T19:18:38","modified_gmt":"2017-01-10T19:18:38","slug":"industrialiseringsprocessen-s-12-27","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/industrialiseringsprocessen-s-12-27\/","title":{"rendered":"Industrialiseringsprocessen s. 12 – 27"},"content":{"rendered":"
    \n
  1. n\u00e6vn kendetegnene for det f\u00f8rindustrielle samfund = det feudale samfund<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

    Det var \u00f8konomisk set n\u00e6rmest stillest\u00e5ende.<\/p>\n

    En langt overvejende del er besk\u00e6ftiget i landbruget, og bybefolkningen udg\u00f8r derfor en lille andel af den samlede befolkning.<\/p>\n

    F\u00e5 redskaber og maskiner, meget blev lavet\/forarbejdet med h\u00e5ndkraft.<\/p>\n

    Hovedparten af befolkningen p\u00e5 landet lever i en selvforsynings\u00f8konomi.<\/p>\n

    Man fik mange b\u00f8rn. H\u00f8j b\u00f8rned\u00f8delighed. Derfor lav befolkningsv\u00e6kst.<\/p>\n

    Statisk \u00f8konomi<\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

      \n
    1. redeg\u00f8r for \u00e5rsagerne til at det mere statiske (stillest\u00e5ende) bondesamfund langsomt, men sikkert overalt i den vestlige verden i l\u00f8bet af 1800-tallet fik alvorlig konkurrence fra et pulserende industrisamfund som det vigtigste erhverv<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

      Det skyldtes is\u00e6r forbedringer i landbruget, befolkningsudviklingen(befolkningen voksede pga. af faldende d\u00f8delighed) og dampmaskinen som gjorde produktion af en masse ting mulige.<\/p>\n

       <\/p>\n

      James Watt opfandt en dampmaskine, hvor effekten var s\u00e5 meget h\u00f8jere end man puttede ind i den, at man rent faktisk kunne bruge den. James Watts maskine udnyttede ca. 50% af den energi man puttede ind i den. Inden da var det kun omkring 5-10%.<\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

        \n
      1. hvorfor fandt den industrielle revolution f\u00f8rst sted i Storbritannien?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

        Det skyldtes bl.a. at man i England havde s\u00e5 mange r\u00e5stoffer, meget kul og jern osv.<\/p>\n

        S\u00e5 havde de ogs\u00e5 st\u00e6rke h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssige traditioner.<\/p>\n

        Og s\u00e5 udgjorde det Britiske \u00f8rige et frit indre marked uden toldgr\u00e6nser mellem de forskellige landsdele.<\/p>\n

        Og s\u00e5 var England jo den f\u00f8rende kolonimagt, kapitalen fra kolonierne kunne bruges til at investere i fabrikker, teknologi osv.<\/p>\n

        Dvs. det var dem der havde pengene til det.<\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

          \n
        1. dampmaskinen medf\u00f8rte i l\u00f8bet af det 18.\u00e5rh. vigtige forbedringer af det enkelte lands infrastruktur dvs. den nationale som internationale samhandel \u2013 hvordan?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

          Det gjorde det nemmere og hurtigere at fragte varer og rejse, i forhold til hvis man skulle transportere varer med hest.<\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n

            \n
          1. hvilke konsekvenser fik industrialiseringen for :<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

             <\/p>\n

              \n
            1. den gamle landadel<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

              De m\u00f8dte konkurrence fra de nye fabriksgrupper, der var i stand til at samle sig kolossale formuer.<\/p>\n

               <\/p>\n

                \n
              1. arbejderklassen set i relation til <\/b>\n
                  \n
                1. arbejdsforhold<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                  D\u00e5rlige forhold, meget lange arbejdsdage, elendig l\u00f8n, der blev ikke t\u00e6nkt p\u00e5 den arbejdernes sikkerhed og helbred, og der var ingen fagforeninger til at tage sig af dem n\u00e5r de blev fyret, fik arbejdsskabe eller lignende<\/p>\n

                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                    \n
                  1. levestandard<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                    De boede t\u00e6t i overbefolkede lejligheder. Hverken ordentlig kloakering eller rent vand. Dvs. de levede under meget d\u00e5rlige forhold.<\/p>\n

                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                      \n
                    1. den industrielle udvikling i Storbritannien havde det indbyggede paradoks (dvs. mods\u00e6tning), at den dels virkede h\u00e6mmende dels fremmende for den \u00f8konomiske udvikling i andre europ\u00e6iske lande \u2013 forklar denne mods\u00e6tning.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                      P\u00e5 den ene side bet\u00f8d Englands f\u00f8rerstilling, at de andre lande havde sv\u00e6rt ved at konkurrere med hensyn til forarbejdning af varer osv.<\/p>\n

                      P\u00e5 den anden side fungerede England som lokomotiv for den \u00f8konomiske udvikling i andre lande.<\/p>\n

                       <\/p>\n

                       <\/p>\n

                      7) Industrialiseringen frem til 1914 kan opdeles i 2 faser :<\/b><\/p>\n

                       <\/p>\n

                        \n
                      1. den tidsm\u00e6ssige afgr\u00e6nsning?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                        Industrialiseringen frem til 1870 kaldtes f\u00f8rste fase, og fra 1870 til 1. verdenskrig var s\u00e5 anden fase<\/p>\n

                         <\/p>\n

                          \n
                        1. forskelle<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                          I f\u00f8rste fase var England n\u00e6sten totaldominerende.<\/p>\n

                          I anden fase var Tyskland og USA p\u00e5 niveau med England og p\u00e5 nogle omr\u00e5der foran.<\/p>\n

                           <\/p>\n

                          I f\u00f8rste fase bestod de teknologiske nybrud af forbedringer af allerede eksisterende teknik. Og det var ofte ikke videnskabsm\u00e6nd, men opfindertyper fra det praktiske liv, der stod bag fremskridtene.<\/p>\n

                          I anden fase foregik den teknologiske udvikling mere systematisk og planlagt. Der kom nye produkter, og nye brancher der blev dominerende.<\/p>\n

                           <\/p>\n

                           <\/p>\n

                          8) inden udbruddet af 1. verdenskrig d. 1\/8 1914 havde USA indtaget positionen som den dominerende industrimagt i verden –\u00a0\u00a0 <\/b><\/p>\n

                           <\/p>\n

                            \n
                          1. hvad var den vigtigste foruds\u00e6tning for denne udvikling <\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                            Den vigtigste foruds\u00e6tning var den kolossale befolkningstilv\u00e6kst.<\/p>\n

                             <\/p>\n

                              \n
                            1. forklar \u00e5rsagen til ovenn\u00e6vnte faktors eksplosive v\u00e6kst i perioden 1850-1920<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                              Ca. en tredjedel skyldes indvandringen fra is\u00e6r Europa.<\/p>\n

                              Der kom ogs\u00e5 mange indvandrere fra Kina(kineserne vaskede t\u00f8j og byggede jernbaner, hovedsageligt).<\/p>\n

                               <\/p>\n

                              Fra Europa kom de is\u00e6r fra Irland(der bor i dag flere irere i USA end der g\u00f8r i Irland), Norge og Sverige.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                              \u00a0\u00a0\u00a0 9) redeg\u00f8r kort for de indbyrdes forskelle mellem Nord og Syd i perioden forud for udbruddet af den amerikanske borgerkrig 1861 (1861-1865)<\/b><\/p>\n

                              I nord var der i vest et landbrugsomr\u00e5de, mens de nord\u00f8stlige stater gennemgik en kraftig industrialisering.<\/p>\n

                              I syden producerede man bomuld i stor stil. Og i bomuldsplantagerne benyttede man slaver. Og en tredjedel af befolkningen i syd var sorte, som stort set alle var slaver.<\/p>\n

                              I nord derimod havde man afskaffet slaveriet, og kun 1% af befolkningen var negre.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                              I nord \u00f8nskede man desuden h\u00f8je toldsatser, for at beskytte den indenlandske industriproduktion, mens man i syd var afh\u00e6ngige af eksport, og derfor gik ind for frihandel.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                              \u00a0 10) hvilke konsekvenser fik den amerikanske borgerkrig for udvikling i henholdsvis Nord og Syd?<\/b><\/p>\n

                              Udviklingen gik n\u00e6rmest i st\u00e5 i syd. \u00d8konomien fra plantagedrift var \u00f8delagt. Slaverne var frie. Desuden opstod Ku Klux Klan.<\/p>\n

                              I nord fortsatte den industrielle udvikling i hastigt tempo. Is\u00e6r den teknologiske udvikling gik hurtigt.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                              \u00a0 11) knyt egen kommentar til billedet p.19!<\/b><\/p>\n

                              Det viser amerikanerne drage vestp\u00e5. Samtidig jager de s\u00e5 indianerne v\u00e6k. De bygger jernbaner osv. Og s\u00e5 ses frihedsgudinden der f\u00f8lger dem.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                               <\/p>\n

                              \u00a0 12) redeg\u00f8r kort for Taylors \u201dvidenskabelige virksomhedsledelse\u201d \u2013 kom herunder ind p\u00e5 konsekvenserne af hans teori for s\u00e5vel produktion som arbejdsvilk\u00e5r<\/b><\/p>\n

                              Taylor var teoretikeren bag samleb\u00e5ndsproduktion. Alts\u00e5 produktion hvor id\u00e9en er, at materialerne f\u00f8res frem til arbejderen i et j\u00e6vnt tempo, der er afpasset maskinernes form\u00e5en.<\/p>\n

                              Det f\u00f8rte bl.a. til at Henry Ford i 1913 kunne indf\u00f8re samleb\u00e5ndssystemet p\u00e5 sine bilfabrikker. Dette f\u00f8rte fx til et fald i produktionen af bilens understel fra 12,5 til 1,5 time.<\/p>\n

                              Det skyldtes jo s\u00e5, at den enkelte arbejders produktivitet blev \u00f8get markant.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                               <\/p>\n

                              industrialisering i Rusland\/Japan <\/b>(p.24 \u2013 27)<\/p>\n

                               <\/p>\n

                              \u00a0\u00a0 13) redeg\u00f8r kort for Ruslands position anno 1800 sammenlignet med situationen anno 1900<\/b><\/p>\n

                              Omkring \u00e5r 1800 var de blandt Europas st\u00e6rkeste stater. Omkring \u00e5r 1900 var landet politisk og \u00f8konomisk underudviklet.<\/p>\n

                              En kolos p\u00e5 lerf\u00f8dder.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                               <\/p>\n

                              \u00a0\u00a0 14) hvilken befolkningsgruppe \u00f8nskede at reformere det russiske samfund s\u00e5vel \u00f8konomisk som politisk?<\/b><\/p>\n

                              Det var medlemmer af regeringsapparatet, alts\u00e5 folk der var h\u00f8jtst\u00e5ende.<\/p>\n

                              Det bedre borgerskab.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                               <\/p>\n

                              \u00a0\u00a0 15) hvem modarbejdede de reformivrige kr\u00e6fter og med hvilken begrundelse?<\/b><\/p>\n

                              Godsejerne og zaren. De \u00f8nskede ikke at opgive landsbyf\u00e6lleskabet(men det var vel fordi de ville beholde magten?)<\/p>\n

                              De m\u00f8dte modstand fra godsejerne og fra b\u00f8nderne. De fleste af disse var traditionelt indstillede uden \u00f8nske om at opgive landsbyf\u00e6llesskabet.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                               <\/p>\n

                              16) i forbindelse med industrialiseringen af Storbritannien og USA blev kapitalen\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 hentet fra et stigende effektiviseret landbrug \u2013 hvorfor kom landbruget i Rusland aldrig til at spille en tilsvarende rolle?<\/b><\/p>\n

                              Strukturen i Rusland var h\u00e6mmende for udviklingen af det russiske landbrug.<\/p>\n

                              Problemet var at da b\u00f8nderne blev frie, havde de ikke kapital til at k\u00f8be jord. Derfor havde de kun lige nok jord til at de kunne overleve.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                              \u00a0 17) n\u00e5r pengene til Ruslands industrialisering ikke kom via landbruget, hvordan fik man s\u00e5 finansieret opbygningen af en lille, men h\u00f8jteknologisk industri i Rusland?<\/b><\/p>\n

                              De optog store l\u00e5n i udlandet, og ved at g\u00f8re det attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i landet, fx ved at love dem monopol p\u00e5 det russiske marked, eller ved at s\u00e6nke skatter og afgifter for dem<\/p>\n

                              Frankrig og England investerede meget i Rusland<\/p>\n

                               <\/p>\n

                               <\/p>\n

                              \u00a0 18) redeg\u00f8r for de politiske, sociale forhold i Rusland i perioden op til udbruddet af 1.verdenskrig aug. 1914 \u2013 kom herunder ind p\u00e5 hvilke konsekvenser disse faktorer fik for udviklingen i Rusland i 1917<\/b><\/p>\n

                              Zaren havde stadig magten i landet, men havde store problemer med at holde sammen p\u00e5 det kolossale rige. Og der blev mere og mere kaos. Lokale bondeopr\u00f8r plyndrede godser og br\u00e6ndte dem ned. Og byerne var plaget af strejker. Der var brug for reformer.<\/p>\n

                              Kaosset f\u00f8rte til styrets fald.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                              Men i stedet udbyggede zaren det hemmelige politi.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                              I forhold til det sociale s\u00e5 havde man p\u00e5 den ene side den primitive landbrugssektor, og den h\u00f8jmoderne industrisektor.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                               <\/p>\n

                              \u00a019) 1904-05 kom der til en konflikt mellem Rusland og Japan pga. imperialistiske <\/b><\/p>\n

                              \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 interessemods\u00e6tninger mods\u00e6tninger i det syd\u00f8stasiatiske omr\u00e5de \u2013<\/b><\/p>\n

                              \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 hvorfor vakte konfliktens udfald global furore?<\/b><\/p>\n

                              Fordi Rusland var en europ\u00e6isk stormagt, og de var netop blevet besejret af en asiatisk stat.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                              Grunden til konflikten mellem dem var, at den transsibiriske jernbane havde et \u201dsidespor\u201d der k\u00f8rte ned til Korea, hvor Japan havde store interesser.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                               <\/p>\n

                              20) Japan var i 1853 blevet tvunget til at \u00e5bne landets gr\u00e6nser \u2013<\/b><\/p>\n

                              \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 hvilket land gennemtrumfede dette og med hvilken begrundelse?<\/b><\/p>\n

                              Det gjorde USA, fordi det japanske marked var interessant, og fordi man havde brug for havnefaciliteter.<\/p>\n

                              De gennemtvang det med en fl\u00e5deaktion.<\/p>\n

                               <\/p>\n

                              21) 1867 gennemtvang lavadel-gruppen \u2013 de s\u00e5kaldte samuraier \u2013 et kup i Japan \u2013<\/b><\/p>\n

                               <\/p>\n

                                \n
                              1. hvorfor netop Samuraierne?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                Fordi samuraierne(der oprindeligt var en krigerklasse) i 200 \u00e5r havde blot v\u00e6ret afl\u00f8nnet af de afgifter b\u00f8nderne betalte til staten, og de ejede dermed ikke selv noget jord<\/p>\n

                                De ejede ikke selv jord, s\u00e5 det gik ikke ud over dem.<\/p>\n

                                 <\/p>\n

                                  \n
                                1. b) hvem blev \u201dgenindsat\u201d p\u00e5 posten som Japans m\u00e6gtigste person \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                  \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 kom herunder ind p\u00e5 hvilken position p\u00e5g\u00e6ldende person fik i det japanske <\/b><\/p>\n

                                  \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 samfund samt betydningen heraf <\/b><\/p>\n

                                  Der gjorde kejseren. Han fik jo s\u00e5 magten over landet.<\/p>\n

                                  Ham der blev afsat var shogunen(som var den \u00f8verste h\u00e6rf\u00f8rer, og havde reelt magten i Japan, kejseren var s\u00e5 blot en \u201dkransekagefigur\u201d f\u00f8r han blev \u201dgenindsat\u201d)<\/p>\n

                                   <\/p>\n

                                   <\/p>\n

                                    \n
                                  1. hvad var hensigten med dette kup?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                    At afs\u00e6tte shogun\u2019en og skabe en moderne industristat, s\u00e5 den udenlandske trussel kunne afv\u00e6rges.<\/p>\n

                                    Man ville ikke have at lande som USA skulle blande sig.<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                    22) hvad var \u00e5rsagerne til Japans store industrielle succes?<\/b><\/p>\n

                                    Der var bl.a. ingen gammel godsejerklasse som frygtede industrialiseringen.<\/p>\n

                                    Derudover var de selv i stand til at skaffe den n\u00f8dvendige kapital til investeringer og import.<\/p>\n

                                    Og s\u00e5 var den guddommelige dyrkelse af kejseren med til at skabe politisk ro.<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                    Desuden rejste de ogs\u00e5 rundt i den vestlige verden og samlede \u201dinformation\u201d og lod sig inspirere.<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                    23) trods den hurtige modernisering af det japanske samfund bibeholdtes kontakten til gamle japanske dyder \u2013 p\u00e5 hvilken m\u00e5de fik dette indflydelse p\u00e5 forholdet arbejdstager\/arbejdsgiver, og hvilken konsekvens fik det for fagbev\u00e6gelsen?<\/b><\/p>\n

                                    Arbejderne fik en t\u00e6t tilknytning til virksomhederne, da virksomhederne bl.a. tog sig af alderdomsunderst\u00f8ttelse, skole til dine b\u00f8rn osv. Et jobskifte ville s\u00e5 indeb\u00e6re tab af alle opn\u00e5ede rettigheder og midler.<\/p>\n

                                    Det gjorde det sv\u00e6rt at opbygge en effektiv fagbev\u00e6gelse.<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                    24) hvordan adskiller industrialiseringen i Japan sig afg\u00f8rende fra industrialiseringen\u00a0 i de andre lande, som vi har gennemg\u00e5et \u2013 kom herunder ind p\u00e5 \u00e5rsagen til denne forskel.<\/b><\/p>\n

                                    Industrialiseringen i fx USA og Storbritannien skete uden n\u00e6vnev\u00e6rdig statslig indblanding, alts\u00e5 en meget liberal udviklingsmodel. Mens den japanske industrialisering skete med en fremtr\u00e6dende statslig styring<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                    Staten spillede en st\u00f8rre rolle, jo senere et land kom i gang med industrialisering.<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                    Det foregik s\u00e5dan at hvis man ville starte en fabrik, s\u00e5 bestemte staten hvad man skulle producere.<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                    25) hvorfor er en industrialiseringsproces i dag vanskeligere at gennemf\u00f8re i et u-land sammenlignet med industrialiseringen af Vesteuropa i slutningen af 1800-tallet? <\/b><\/p>\n

                                    Fordi forskellen mellem industrilande og udviklingslande i dag er langt st\u00f8rre end den var dengang.<\/p>\n

                                    For det andet kom industrialiseringen i Europa p\u00e5 baggrund af en land udvikling der f\u00f8rte til industrialiseringen.<\/p>\n

                                    For det tredje er befolkningstilv\u00e6ksten i u-landende i dag langt st\u00f8rre end den var i Europa i 1800 tallet.<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                    26) hvorfor er en hurtig industrialisering af et u-land sj\u00e6ldent et gode for det p\u00e5g\u00e6ldende land? <\/b><\/p>\n

                                    Fordi der oven p\u00e5 en hurtig industrialiseringsproces opst\u00e5r store mods\u00e6tninger som f\u00f8rer konflikter og m\u00e5ske vold.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                                    n\u00e6vn kendetegnene for det f\u00f8rindustrielle samfund = det feudale samfund Det var \u00f8konomisk set n\u00e6rmest stillest\u00e5ende. En langt overvejende del er besk\u00e6ftiget i landbruget, og bybefolkningen udg\u00f8r derfor en lille andel af den samlede befolkning. F\u00e5 redskaber og maskiner, meget blev lavet\/forarbejdet med h\u00e5ndkraft. Hovedparten af befolkningen p\u00e5 landet lever i en selvforsynings\u00f8konomi. Man fikL\u00e6s mere omIndustrialiseringsprocessen s. 12 – 27<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":296,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nIndustrialiseringsprocessen s. 12 - 27 - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/industrialiseringsprocessen-s-12-27\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Industrialiseringsprocessen s. 12 - 27 - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"n\u00e6vn kendetegnene for det f\u00f8rindustrielle samfund = det feudale samfund Det var \u00f8konomisk set n\u00e6rmest stillest\u00e5ende. En langt overvejende del er besk\u00e6ftiget i landbruget, og bybefolkningen udg\u00f8r derfor en lille andel af den samlede befolkning. F\u00e5 redskaber og maskiner, meget blev lavet\/forarbejdet med h\u00e5ndkraft. Hovedparten af befolkningen p\u00e5 landet lever i en selvforsynings\u00f8konomi. Man fikL\u00e6s mere omIndustrialiseringsprocessen s. 12 – 27[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/industrialiseringsprocessen-s-12-27\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"10 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/industrialiseringsprocessen-s-12-27\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/industrialiseringsprocessen-s-12-27\/\",\"name\":\"Industrialiseringsprocessen s. 12 - 27 - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T19:18:38+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T19:18:38+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/industrialiseringsprocessen-s-12-27\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/industrialiseringsprocessen-s-12-27\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/industrialiseringsprocessen-s-12-27\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Danmark 1848 – 1945\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Industrialiseringsprocessen s. 12 – 27\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/323"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=323"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/323\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":324,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/323\/revisions\/324"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/296"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=323"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}