{"id":321,"date":"2017-01-10T19:17:31","date_gmt":"2017-01-10T19:17:31","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=321"},"modified":"2017-01-10T19:17:45","modified_gmt":"2017-01-10T19:17:45","slug":"spoergsmaal-afsnittet-s-28-32-politiske-ideologier","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-afsnittet-s-28-32-politiske-ideologier\/","title":{"rendered":"Sp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet s. 28 &#8211; 32 &#8220;politiske ideologier&#8221;"},"content":{"rendered":"<p><b>Liberalismen<\/b><\/p>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p>Liberalisme er den vigtigste af de borgerlige ideologier \u2013<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>n\u00e6vn de vigtigste liberale national\u00f8konomer, som var virksomme i perioden 1770-1830<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Adam Smith, Thomas Malthus og David Ricardo. Alle tre var briter.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>n\u00e6vn deres f\u00e6llestr\u00e6k p\u00e5 det \u00f8konomiske s\u00e5vel som p\u00e5 det politiske omr\u00e5de<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>De skabte\u00a0 det teoretiske grundlag for den klassiske liberalisme.<\/p>\n<p>De besk\u00e6ftigede sig med problemer i tilknytning til den \u00f8konomiske v\u00e6kst.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Den frie konkurrence uden regeringens indblanding.<\/p>\n<p>Gik ind for privat ejendomsret.<\/p>\n<p>Enhver er sin egen lykkes smed.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>p\u00e5 hvilket afg\u00f8rende omr\u00e5de var ovenn\u00e6vnte personer uenige og med hvilke begrundelser?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>De s\u00e5 forskelligt p\u00e5 fremtiden.<\/p>\n<p>Adam Smith s\u00e5 positivt p\u00e5 fremtiden, mens Thomas Malthus og David Ricardo s\u00e5 mere dystert p\u00e5 den.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Adam Smith mente at bare regeringen ikke ville blande sig skulle det nok g\u00e5.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Thomas Malthaus mente at den stigende produktion ville blive opslugt af den stigende befolkningstilv\u00e6kst. Ricardo byggede videre p\u00e5 Malthaus teori.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvem fik ret i sin antagelse og hvorfor?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Adam Smith fik ret. Malthaus og Ricardo overs\u00e5 nemlig to afg\u00f8rende forhold, de undervurderede landbrugets muligheder for at for\u00f8ge produktionen, og den stigende levestandard f\u00f8rte ikke til st\u00f8rre familie, f\u00f8dselshyppigheden faldt tv\u00e6rtimod(det var nemlig ikke l\u00e6ngere n\u00f8dvendigt med til at fors\u00f8rge for\u00e6ldrene)<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>fra hvilken socialgruppe tog liberalismen egentlig sit udgangspunkt?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Muligvis de rige, da de jo g\u00e5r ind for en s\u00e5 lille regering som muligt.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>\u00a0<\/b><\/p>\n<p><b>Socialismen<\/b><\/p>\n<p><b>Karl Marx (1818-1883) samt Friedrich Engells (1820-1895) udgav 1848 det teoretiske grundlag for socialisme\/kommunisme i form af den lille publikation: \u201dDet Kommunistiske Manifest\u201d<\/b><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvilket tr\u00e6k var if\u00f8lge Marx det mest grundl\u00e6ggende tr\u00e6k i den historiske udvikling?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>If\u00f8lge Marx var konflikter det mest fremtr\u00e6dende tr\u00e6k i den historiske udvikling, idet samfund, med undtagelse af et fjernt ur samfund, til alle tider havde v\u00e6re pr\u00e6get af mods\u00e6tninger mellem forskellige klasser.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>redeg\u00f8r for, hvad der ligger i begrebet \u201dfeudalstyre\u201d<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Kongen og den jordejende adel havde magten<\/p>\n<p>Forholdet mellem godsejerne og b\u00f8nder var den dominerende mods\u00e6tning<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvilken samfundsm\u00e6ssig udvikling ligger til grund for, at feudalstyret efterh\u00e5nden i 1800-tallet afl\u00f8stes af det kapitalistiske system?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Industrialiseringsprocessen bet\u00f8d afg\u00f8rende \u00e6ndringer i produktionsm\u00e5den<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvad forstod Marx ved begrebet \u201dden borgerlige revolution\u201d ?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Overgangen fra feudalsamfund til det kapitalistiske samfund<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>10) hvorfor m\u00e5tte den borgerlige revolution if\u00f8lge Marx pr. automatik f\u00f8re\u00a0 <\/b><\/p>\n<p><b>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 til en socialistisk arbejderrevolution?<\/b><\/p>\n<p>Der var indbygget krisetendens i de kapitalistiske samfund<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Kapitalisterne var tvunget til at investere, s\u00e5 de kunne producere billigere. Dette ville g\u00f8re at de sm\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rksmestre og mindre fabrikanter ville bukke under. Behovet for arbejdskraft blev ogs\u00e5 mindre, og der blev skabt en h\u00e6r af arbejdsl\u00f8se. Arbejdernes l\u00f8nninger blev holdt nede, og de blev henvist til et liv under d\u00e5rlige vilk\u00e5r.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>\u00a0hvilke rolle foruds\u00e5 Marx, at staten ville komme til at spille i et kommunistisk samfund \u2013 og fik Marx ret i denne antagelse?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Der ville ikke l\u00e6ngere v\u00e6re brug for en statsmagt til at opretholde samfundsordenen.<\/p>\n<p>Det fik han ikke ret i.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>trods Marx`s forventninger om socialistiske revolutioner i det h\u00f8jtindustrialiserede Vesteuropa, s\u00e5 skete noget s\u00e5danne ikke \u2013 hvorfor ikke?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Samfundsklassedelingen blev ikke s\u00e5 skarp som Marx havde forventet.<\/p>\n<p>Arbejdsgiverne havde brug for mere kvalificerede arbejdere<\/p>\n<p>Mindre virksomheder kunne lettere klare sig i konkurrencen, idet elmotoren ikke p\u00e5 samme m\u00e5de forudsatte stordrift som dampmaskinen<\/p>\n<p>Marx inspirerede folk til at danne arbejderorganisationer, for at st\u00e5 st\u00e6rkt over for kapitalejerne<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>\u00a0Udeblivelsen af omtalte arbejderrevolutioner medf\u00f8rte en opsplitning af arbejderbev\u00e6gelsen i to retninger \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvilke to retninger<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Revolutionstilh\u00e6ngere og reformister\/revisionister.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvori ligger forskellen mellem de to retninger?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>Reformister\/revisionister s\u00f8gte at \u00e6ndre samfundet gennem reformer.<\/p>\n<p>Revolutionstilh\u00e6ngere mente at en revolution var den eneste mulighed.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>interessen for arbejderklassens elendige vilk\u00e5r bredte sig efterh\u00e5nden ogs\u00e5 til visse dele af det liberale borgerskab \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvad kaldes denne del af liberalismen<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>De socialliberale<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>redeg\u00f8r bl.a. med udgangspunkt i forholdet til statsmagten, hvordan denne retning adskiller sig fra den rendyrkede liberalisme<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p>De socialliberale mente ikke at velstanden burde overlades til markedskr\u00e6fterne alene.<\/p>\n<p>Dvs. omfordeling af penge<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ol>\n<li><b>hvilken liberalisme er fremtr\u00e6dende i det danske politiske system &#8211;<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<p><b>sp\u00f8rgsm\u00e5let findes ikke i teksten, men skulle gerne v\u00e6re almen viden!!!!!!<\/b><\/p>\n<p>Socialliberalisme.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Liberalismen \u00a0 Liberalisme er den vigtigste af de borgerlige ideologier \u2013 &nbsp; n\u00e6vn de vigtigste liberale national\u00f8konomer, som var virksomme i perioden 1770-1830 Adam Smith, Thomas Malthus og David Ricardo. Alle tre var briter. &nbsp; &nbsp; n\u00e6vn deres f\u00e6llestr\u00e6k p\u00e5 det \u00f8konomiske s\u00e5vel som p\u00e5 det politiske omr\u00e5de De skabte\u00a0 det teoretiske grundlag for den<a class=\"moretag\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-afsnittet-s-28-32-politiske-ideologier\/\"><span class=\"screen-reader-text\">L\u00e6s mere omSp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet s. 28 &#8211; 32 &#8220;politiske ideologier&#8221;<\/span>[&#8230;]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":296,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v16.5 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Sp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet s. 28 - 32 &quot;politiske ideologier&quot; - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-afsnittet-s-28-32-politiske-ideologier\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Sp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet s. 28 - 32 &quot;politiske ideologier&quot; - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Liberalismen \u00a0 Liberalisme er den vigtigste af de borgerlige ideologier \u2013 &nbsp; n\u00e6vn de vigtigste liberale national\u00f8konomer, som var virksomme i perioden 1770-1830 Adam Smith, Thomas Malthus og David Ricardo. Alle tre var briter. &nbsp; &nbsp; n\u00e6vn deres f\u00e6llestr\u00e6k p\u00e5 det \u00f8konomiske s\u00e5vel som p\u00e5 det politiske omr\u00e5de De skabte\u00a0 det teoretiske grundlag for denL\u00e6s mere omSp\u00f8rgsm\u00e5l til afsnittet s. 28 &#8211; 32 &#8220;politiske ideologier&#8221;[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-afsnittet-s-28-32-politiske-ideologier\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2017-01-10T19:17:45+00:00\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"4 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-afsnittet-s-28-32-politiske-ideologier\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-afsnittet-s-28-32-politiske-ideologier\/\",\"name\":\"Sp\\u00f8rgsm\\u00e5l til afsnittet s. 28 - 32 \\\"politiske ideologier\\\" - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T19:17:31+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T19:17:45+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-afsnittet-s-28-32-politiske-ideologier\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-afsnittet-s-28-32-politiske-ideologier\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-afsnittet-s-28-32-politiske-ideologier\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Danmark 1848 &#8211; 1945\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Sp\\u00f8rgsm\\u00e5l til afsnittet s. 28 &#8211; 32 &#8220;politiske ideologier&#8221;\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/321"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=321"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/321\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":322,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/321\/revisions\/322"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/296"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=321"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}