{"id":319,"date":"2017-01-10T19:15:04","date_gmt":"2017-01-10T19:15:04","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=319"},"modified":"2017-01-10T19:15:04","modified_gmt":"2017-01-10T19:15:04","slug":"spoergsmaal-kapitel-12-besaettelsestiden-p-212-225","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-kapitel-12-besaettelsestiden-p-212-225\/","title":{"rendered":"Sp\u00f8rgsm\u00e5l til kapitel 12 Bes\u00e6ttelsestiden p.212-225"},"content":{"rendered":"
    \n
  1. Redeg\u00f8r for den danske regerings (dvs. Soc.+Rad. V.) holdning til Danmarks udenrigs-og forsvarsm\u00e6ssige position i slutningen af 30`erne \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

    kom herunder ind p\u00e5 hvilke konsekvenser denne opfattelse fik for det danske forsvars st\u00f8rrelse samt arbejdsopgaver.<\/b><\/p>\n

    Man fors\u00f8gte at holde sig neutral, og h\u00e5bede dermed at man kunne holde sig uden for krigen. Et milit\u00e6rt forsvar af Danmark var alligevel umuligt.<\/p>\n

     <\/p>\n

    Dermed var deres opgave blot at konstatere neutralitetskr\u00e6nkelser, hvis fremmede magter s\u00f8gte at kr\u00e6nke dansk territorium.<\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

      \n
    1. Hvilke konsekvenser fik omtalte holdning for det danske milit\u00e6r i dagene op til bes\u00e6ttelsen d.09.04.1940?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

      Man havde ikke forbedret forsvarsstillingerne i dagene op til den 9. april.<\/p>\n

      Man havde inden den 9. april f\u00e5et advarsler. Der var nemlig motorlarm p\u00e5 den anden side af den tyske gr\u00e6nse(fra milit\u00e6rk\u00f8ret\u00f8jer), og \u00f8get tysk skibsfart i de danske farvande.<\/p>\n

       <\/p>\n

        \n
      1. Kl.4.15 d.09.04.1940 overskred tyske tropper den danske gr\u00e6nse ved Krusaa samtidigt som en r\u00e6kke andre m\u00e5l i Danmark ligeledes blev besat \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

        \u00a0<\/b><\/p>\n

          \n
        1. Hvilke m\u00e5l gjaldt det for tyskerne at f\u00e5 besat s\u00e5 hurtigt som muligt og hvorfor?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

          K\u00f8benhavn, Kors\u00f8r, Nyborg, Lilleb\u00e6ltsbroen og Aalborg lufthavn. Disse steder var vigtige.<\/p>\n

          Nyborg og Kors\u00f8r da det var f\u00e6rgebyer, Lilleb\u00e6ltsbroen var vigtig da den forbandt Danmark, og Aalborg pga. flyvepladsen.<\/p>\n

          \u00a0<\/b><\/p>\n

            \n
          1. Hvor blev der k\u00e6mpet d.09.04.1940?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

            I S\u00f8nderjylland og ved Amalienborg<\/p>\n

            Og ved V\u00e6rl\u00f8se lufthavn<\/p>\n

             <\/p>\n

              \n
            1. Hvilke midler tog tyskerne i brug for at gennemtvinge et stop for kampene, og hvorn\u00e5r blev dette m\u00e5l n\u00e5et?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

              Tyskland overfl\u00f8j K\u00f8benhavn med bombemaskiner, og truede med at bombe byen. Kampene blev stoppet kl. 08.<\/p>\n

               <\/p>\n

                \n
              1. Hvad var egentlig den reelle \u00e5rsag til den tyske bes\u00e6ttelse af Danmark?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                Danmark var \u201dbroen\u201d til Norge, som tyskerne \u00f8nskede at kontrollere.<\/p>\n

                 <\/p>\n

                De norske fjorde var velegnede som baser for ub\u00e5dsfremst\u00f8d i Nordatlanten. Og krigsvigtig malm fra Sverige blev transporteret til Tyskland gennem norske havne.<\/p>\n

                 <\/p>\n

                 <\/p>\n

                  \n
                1. Redeg\u00f8r for<\/b>\n
                    \n
                  1. De tyske fordele ved at samarbejde med Danmark<\/b><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                    Samarbejdspolitikken gav dem mulighed for at opretholde kontrollen med Danmark med anvendelse af sm\u00e5 troppestyrker, samtidig med at Danmarks produktionsapparat kunne udnyttes i den tyske krigs\u00f8konomi.<\/p>\n

                    Og Danmark kunne fremstilles som et godt eksempel.<\/p>\n

                    Danmark holdt liv i 7-8 millioner tyskere(10% af befolkningen), med deres forsyninger til Tyskland.<\/p>\n

                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                      \n
                    1. De danske fordele ved samarbejdspolitikken<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                      Bes\u00e6ttelsen blev sk\u00e5nsom for befolkningen.<\/p>\n

                       <\/p>\n

                       <\/p>\n

                        \n
                      1. Redeg\u00f8r for samlingsregeringens sammens\u00e6tning og kom med din\/jeres vurdering af, hvorfor det var n\u00f8dvendigt at have s\u00e5 mange partier med som muligt.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                        Den bestod af de Radikale, Konservative, Venstre, og Socialdemokratiet. Jo flere partier man havde med, jo mere af Danmark havde man vel ogs\u00e5 med.<\/p>\n

                         <\/p>\n

                         <\/p>\n

                          \n
                        1. Redeg\u00f8r for Scavenius` karriere f\u00f8r og under 2. verdenskrig \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                          kom herunder ind p\u00e5 nogle af hans karakteristiske grundholdninger.<\/b><\/p>\n

                          Han var udenrigsminister under f\u00f8rste verdenskrig, og blev det igen i anden verdenskrig. Da Stauning s\u00e5 d\u00f8de i 1942, blev han ikke lang tid efter Statsminister.<\/p>\n

                          Han lod ikke sine standpunkter p\u00e5virke af holdninger og f\u00f8lelser. Han \u00f8nskede en aktiv dansk tilpasningspolitik, fordi det s\u00e5 ud til at Tyskland ville vinde krigen, og dermed ville det v\u00e6re i Danmarks interesse, at indrette sig efter Tyskland.<\/p>\n

                           <\/p>\n

                           <\/p>\n

                            \n
                          1. Redeg\u00f8r for samarbejdspolitikkens problematik.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                            De skulle im\u00f8dekomme Tysklands krav, samtidig med at de skulle passe p\u00e5 med at fremst\u00e5 som tyske marionetter, og dermed blive upopul\u00e6re blandt befolkningen.<\/p>\n

                             <\/p>\n

                             <\/p>\n

                              \n
                            1. Redeg\u00f8r for bes\u00e6ttelsens forskelligartede konsekvenser for dagligdagen.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                              Man skulle have m\u00f8rkl\u00e6gningsgardiner, der var ingen gadelys om natten osv. for at vanskelligg\u00f8re luftangreb. Og fordi de allierede brugte det som navigering, fx kunne de flyve til Odense, og dreje og flyve ned til Hamborg og Kiel osv. og smide deres bomber.<\/p>\n

                              En r\u00e6kke varer blev rationeret eller forsvandt helt. Bl.a. blev benzin forbeholdt for specielle k\u00f8ret\u00f8jer. Det var ogs\u00e5 sm\u00e5t med kul.<\/p>\n

                              Der var mangel p\u00e5 t\u00f8j, da det var sv\u00e6rt at f\u00e5 importeret bomuld og uld.<\/p>\n

                              S\u00e6be, kaffe, te, tobak – mangelvarer<\/p>\n

                               <\/p>\n

                              Man m\u00e5tte sk\u00e6re ned p\u00e5 forbruget, v\u00e6re sparsommelig<\/p>\n

                              B\u00f8rnetallet steg(da m\u00f8rkl\u00e6gningen fik folk til at s\u00f8ge det erotiske i mangel p\u00e5 bedre at give sig til)<\/p>\n

                               <\/p>\n

                               <\/p>\n

                                \n
                              1. Samarbejdspolitikken m\u00e5tte n\u00e6rmest pr. automatik f\u00f8re til en tilsides\u00e6ttelse af Grundloven og de demokratiske rettigheder \u2013 specielt tydeliggjort ved Tysklands angreb p\u00e5 Sovjet d. 22.06.1941 \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                redeg\u00f8r for hvilke initiativer den danske regering i denne forbindelse mere eller mindre blev tvunget til at iv\u00e6rks\u00e6tte \u2013<\/b><\/p>\n

                                kom herunder ind p\u00e5 de indenrigs- og udenrigspolitiske konsekvenser disse \u201dinitiativer\u201d fik for Danmark.<\/b><\/p>\n

                                Man blev n\u00f8dt til at forbyde kommunistpartiet, og en r\u00e6kke ledende kommunister blev arresteret(bl.a. Aksel Larsen). En del danske kommunister kom i Horser\u00f8dlejren, og efterf\u00f8lgende i tysk koncentrationslejr, hvor de d\u00f8de.<\/p>\n

                                Danmark m\u00e5tte ogs\u00e5 acceptere oprettelsen af Frikorps Danmark, som blev sat ind i kampen mod sovjet, den bestod af 9.000 danske statsborgere, hvoraf 4.000 d\u00f8de.<\/p>\n

                                 <\/p>\n

                                Antikominternpagten(staves).<\/p>\n

                                oprettedes i 1936 af det nazistiske Tyskland og Japan for at bek\u00e6mpe Sovjetunionen og de kommunistiske partier verden over, der var sluttet sammen i Kommunistiske Internationale (Komintern).<\/p>\n

                                Danmark medlem i 1941<\/p>\n

                                 <\/p>\n

                                Spirende modstand p.219-220<\/b><\/p>\n

                                 <\/p>\n

                                10) Eksemplificer p\u00e5 hvilke m\u00e5der danskere, befindende sig i udlandet d.09.04.1940 ydede deres bidrag i kampen mod nazismen \u2013 kom herunder ind p\u00e5 din\/jeres vurdering af, hvilke initiativer spillede st\u00f8rst rolle for de allierede.<\/b><\/p>\n

                                En del danskerne i udlandet sluttede sig til de allierede. En del gik i Engelsk krigstjeneste.<\/p>\n

                                N\u00e6sten alle handelsskibe i internationalt farvand begav sig mod engelske\/amerikanske havne, og kom s\u00e5 til at sejle for de allierede. (6.000 danske s\u00f8folk omkom i krigen).<\/p>\n

                                Danmark lod USA anl\u00e6gge baser p\u00e5 Gr\u00f8nland. S\u00f8ndrestr\u00f8mfjord basen.(hvilket var det vigtigste)<\/p>\n

                                 <\/p>\n

                                 <\/p>\n

                                  \n
                                1. Hvordan forl\u00f8b modstandskampen i Danmark.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                  I Danmark var modstandskampen l\u00e6nge meget sporadisk\/lille.<\/p>\n

                                  Men sidenhen blev den illegale presse mere udbredt. Og i 1942 begyndte man p\u00e5 sabotageaktioner. Der blev ogs\u00e5 skabt forbindelse til Storbritannien, hvorfra modstandsbev\u00e6gelsen modtog spr\u00e6ngstoffer og v\u00e5ben.<\/p>\n

                                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                                    \n
                                  1. Redeg\u00f8r for henholdsvis Christmas M\u00f8llers og regeringens argumenter for\/imod sabotage.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                    Hans bekymring var, at Danmark skulle blive betragtet som medl\u00f8ber, dette var et argument for sabotage.<\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                     <\/p>\n

                                      \n
                                    1. Hvad l\u00e5 til grund for den efterh\u00e5nden stigende modstandsvilje i den danske befolkning?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                      Krigslykken vendte for tyskerne. Danskerne ville ikke st\u00e5 p\u00e5 den tabende side.<\/p>\n

                                      \u00a0<\/b><\/p>\n

                                      \u00a0<\/b><\/p>\n

                                        \n
                                      1. Hvilket krav , som tyskerne stillede i august 1943 for at im\u00f8deg\u00e5 den stigende sabotageb\u00f8lge, hverken kunne eller ville den danske samlingsregering acceptere, hvorfor den tr\u00e5dte tilbage d.29.08.1943 \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                        kom herunder ind p\u00e5 et begrundet svar, hvorfor man ikke kunne acceptere det tyske krav.<\/b><\/p>\n

                                        Tyskerne kr\u00e6vede, at det skulle erkl\u00e6res undtagelsestilstand, og at der skulle indf\u00f8res d\u00f8dsstraf for sabotage og besiddelse af v\u00e5ben.<\/p>\n

                                         <\/p>\n

                                        En dansk regering kan ikke henrette en dansk statsborger der blot g\u00f8r modstand mod en udefrakommende bes\u00e6tter af Danmark.<\/p>\n

                                        Dvs. han k\u00e6mper for Danmark, og som straf for det henretter den danske regering ham.<\/p>\n

                                         <\/p>\n

                                         <\/p>\n

                                          \n
                                        1. Kom ind p\u00e5 de umiddelbare konsekvenser af begivenhederne d.29.08.1943.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                          Regeringen var s\u00e5 n\u00f8dt til at g\u00e5 af. Tyskerne tog magten i landet. Det danske milit\u00e6r blev afv\u00e6bnet. I fladen s\u00e6nkede man skibe, inden tyskerne kunne n\u00e5 at overtage dem.<\/p>\n

                                          Tyskerne begyndte nu ogs\u00e5 at sende danske j\u00f8der til Kz-lejre. Man lod dog oplysninger om aktionen slippe ud, og n\u00e6ste alle danske j\u00f8der kunne derfor n\u00e5 at flygte til Sverige.<\/p>\n

                                           <\/p>\n

                                           <\/p>\n

                                            \n
                                          1. Kom ind p\u00e5 eventuelle forklaringer p\u00e5, hvorfor Werner Best \u2013 den tyske \u00f8verstkommanderende i Danmark \u2013 samt den tyske v\u00e6rnemagt henholdsvis advarede\/forholdt sig passiv ved j\u00f8deaktionen d.02.10.1943 \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                            bem\u00e6rk:\u00a0 svaret findes ikke i bogen \u2013 brug jeres logiske sans \u2026ha..ha..ha!!<\/b><\/p>\n

                                            Det var dobbeltspil, for at tilfredsstille alle. B\u00e5de tyskerne og danskerne.<\/p>\n

                                             <\/p>\n

                                             <\/p>\n

                                              \n
                                            1. Hvad blev egentlig det tyske \u201dudbytte\u201d af denne j\u00f8deaktion?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                              Det blev meget lille.<\/p>\n

                                              Nogle f\u00e5 blev sendt til KZ-lejre.<\/p>\n

                                              De fik fanget en 400-500 stykker.<\/p>\n

                                               <\/p>\n

                                                \n
                                              1. 16.september 1943 dannedes en form for dansk undergrundsregering, nemlig Frihedsr\u00e5det \u2013 hvilke m\u00e5l satte Frihedsr\u00e5det sig?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                At f\u00e5 Danmark anerkendt som allieret, s\u00e5 man kunne st\u00e5 p\u00e5 den rigtige side, n\u00e5r Tysklands nederlag var en kendsgerning.<\/p>\n

                                                Ville selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 have demokrati.<\/p>\n

                                                 <\/p>\n

                                                I maj 1944 erkl\u00e6rede USA og England desuden at de opfattede Danmark som en allieret.<\/p>\n

                                                 <\/p>\n

                                                 <\/p>\n

                                                  \n
                                                1. Hvori bestod Schalburg-korpsets opgave?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                  De udf\u00f8rte terrordrab\/henrettelser og spr\u00e6ngninger af danske bygninger. Et modtr\u00e6k fra tyskernes side til modstandsbev\u00e6gelsen(man kan vel kalde det en terrororganisation).<\/p>\n

                                                  Drabet p\u00e5 Kaj Munk var et af de mest opsigtsv\u00e6kkende drab.<\/p>\n

                                                   <\/p>\n

                                                   <\/p>\n

                                                    \n
                                                  1. Redeg\u00f8r for begivenhederne forud for samt forl\u00f8bet af Folkestrejken i K\u00f8benhavn d.26.06.1944.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                    Det var Schalburg-korpsets spr\u00e6ngninger og tyskernes henrettelser der f\u00f8rte til strejken, hvor folk p\u00e5 alle st\u00f8rre arbejdspladser i K\u00f8benhavn gik hjem. Der blev bygget barrikader og t\u00e6ndt b\u00e5l i gaderne, hvor tyske patruljer besk\u00f8d folk. P\u00e5 f\u00e5 dage blev 100 dr\u00e6bt samt 600 s\u00e5ret.<\/p>\n

                                                    P\u00e5 frihedsr\u00e5dets opfordring blev strejken dog stoppet.<\/p>\n

                                                     <\/p>\n

                                                    Tyskerne havde ogs\u00e5 indf\u00f8rt undtagelsestilstand, der sagde at man skulle v\u00e6re inden d\u00f8re fra kl 20. Det var midt om sommeren. Derfor strejkede man.<\/p>\n

                                                     <\/p>\n

                                                      \n
                                                    1. Hvad var if\u00f8lge din\/jeres opfattelse den vigtigste forklaring p\u00e5, at tyskerne efterkom de danske krav, n\u00e5r de s\u00e5 let som ingenting kunne have bombet K\u00f8benhavn tilbage til stenalderen?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                      S\u00e5 havde de vel f\u00e5et hele den danske befolkning imod dem.<\/p>\n

                                                       <\/p>\n

                                                       <\/p>\n

                                                       <\/p>\n

                                                      Befrielse og retsopg\u00f8r p.222-225<\/b><\/p>\n

                                                       <\/p>\n

                                                        \n
                                                      1. Hvad var \u00e5rsagen til, at tyskerne d.19.09.1944 anholdt det danske politi, og hvad blev de umiddelbare konsekvenser heraf?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                        Det var af frygt for, at politiet ved en evt. invasion ville falde tyskerne i ryggen.<\/p>\n

                                                        Det bet\u00f8d s\u00e5 at tyskerne nu var ene om at bek\u00e6mpe sabotagen.<\/p>\n

                                                         <\/p>\n

                                                         <\/p>\n

                                                          \n
                                                        1. Man havde fra dansk side forudset\/frygtet mulighederne for kampe i forbindelse med Danmarks befrielse\u00a0 \u2013 nu overgav de tyske tropper sig uden kamp d.05.05.1945 \u2013 hvori l\u00e5 s\u00e5 is\u00e6r de danske politikeres bekymring i de tidlige maj dage 1945, og hvad blev resultatet af denne bekymring?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                          De danske politikere var bekymrede for, hvordan modstandsgrupperne ville forholde sig ved befrielsen, da landet jo hverken havde h\u00e6r eller politi til at styre dem. Frygtede at de ville s\u00e6tte sig p\u00e5 magten.<\/p>\n

                                                           <\/p>\n

                                                          Man havde s\u00e5gar en dansk brigade klar i Sverige, som skulle rykke over sundet og st\u00f8tte en ny lovlig regering<\/p>\n

                                                           <\/p>\n

                                                          Der var ingen grund til deres bekymring, da modstandsbev\u00e6gelsen indgik kompromis med politikkerne om en samarbejdsregering.<\/p>\n

                                                           <\/p>\n

                                                           <\/p>\n

                                                            \n
                                                          1. Hvordan blev den procentuelle sammens\u00e6tning af befrielsesregeringen \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                            kom herunder ind p\u00e5, hvorfor politikkerne blev tvunget til at acceptere ovenn\u00e6vnte, ligeledes som socialdemokraten Vilhelm Buhl n\u00f8dtvunget m\u00e5tte acceptere modstandsbev\u00e6gelsens krav om, at Scavenius og hans inderkreds ikke m\u00e5tte v\u00e6re repr\u00e6senteret i befrielsesregeringen \u2013<\/b><\/p>\n

                                                            bem\u00e6rk: ved sidstn\u00e6vnte sp\u00f8rgsm\u00e5l vil du\/I igen lede forg\u00e6ves i bogen efter et svar, men igen: h\u00f8 h\u00f8 brug din\/jeres logiske sans!!<\/b><\/p>\n

                                                            Befrielsesregeringen bestod af lige mange ministre fra Frihedsr\u00e5det og fra de fire store, gamle partier.<\/p>\n

                                                            Scavenius havde f\u00f8rt en form for samarbejdsvillig politik over for tyskerne, derfor var modstandsbev\u00e6gelsen naturligvis ikke interesseret i at have ham med.<\/p>\n

                                                             <\/p>\n

                                                             <\/p>\n

                                                              \n
                                                            1. Samlingsregeringen holdt kun til oktober 1945 \u2013 s\u00e5 var bes\u00e6ttelsen meget typisk for danskerne allerede tr\u00e6ngt i baggrunden til fordel for de \u00f8konomiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvorfor der blev udskrevet valg \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                              hvad blev resultatet af dette valg?<\/b><\/p>\n

                                                              Det gamle politiske m\u00f8nster fra f\u00f8r krigen var stort set intakt. Dog fik Kommunistpartiet stor tilslutning, p\u00e5 bekostning af Socialdemokratiet.<\/p>\n

                                                               <\/p>\n

                                                              Venstre dannede en mindretalsregering under ledelse af Knud Kristensen.<\/p>\n

                                                               <\/p>\n

                                                                \n
                                                              1. I majdagene 1945 blev ca. 40.000 personer anholdt for p\u00e5st\u00e5et v\u00e6rnemageri dvs. samarbejde med tyskerne \u2013 heraf blev 13.000 d\u00f8mt \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                                 <\/p>\n

                                                                  \n
                                                                1. hvad siger antallet af anholdte og antallet af faktisk d\u00f8mte dig\/jer?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                                  De fleste blev arresteret uden grund<\/p>\n

                                                                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                                                                    \n
                                                                  1. hvori best\u00e5r det paradoksale i den danske befolknings holdning til retsopg\u00f8ret og dets strafudm\u00e5ling, efterh\u00e5nden som tiden gik.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                                    De der havde beg\u00e5et det v\u00e6rste\/de store, deres sager var omfattende og trak ud, og da de s\u00e5 endelig kom for en dommer, fik de mildere straffe, fordi h\u00e6vnt\u00f8rsten d\u00e6mpedes<\/p>\n

                                                                     <\/p>\n

                                                                    Lidt over 70 blev skudt, nogle og 40 blev rent faktisk henrettet<\/p>\n

                                                                     <\/p>\n

                                                                    Straffene var s\u00e5 h\u00e5rde, da man var bange for at befolkningen skulle tage sagen i egen h\u00e5nd, og henrette de hvis straf var for mild, dvs. selvt\u00e6gt<\/p>\n

                                                                     <\/p>\n

                                                                      \n
                                                                    1. Hvilke juridiske\/grundlovsm\u00e6ssige problemstillinger l\u00e5 der i der efterf\u00f8lgende retsopg\u00f8r med v\u00e6rnemagerne dvs. danskere, der p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de havde samarbejdet med tyskerne?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                                       <\/p>\n

                                                                      Regeringen havde selv opfordret til det.<\/p>\n

                                                                      Det de havde gjort, var tidligere lovligt.<\/p>\n

                                                                       <\/p>\n

                                                                        \n
                                                                      1. Der blev ogs\u00e5 nedsat en kommission, der skulle unders\u00f8ge politikkernes rolle under bes\u00e6ttelsen \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                                         <\/p>\n

                                                                          \n
                                                                        1. hvordan l\u00e5 det med denne kommissions forventede upartiskhed?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                                          Medlemmerne af kommissionen var selv folketingspolitikkere, og var derfor medlemmer af de partier hvis politikkere blev unders\u00f8gt.<\/p>\n

                                                                           <\/p>\n

                                                                           <\/p>\n

                                                                            \n
                                                                          1. hvad blev kommissionens konklusion?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                                            Ingen politikere eller embedsm\u00e6nd kunne drages til ansvar.<\/p>\n

                                                                             <\/p>\n

                                                                             <\/p>\n

                                                                              \n
                                                                            1. Og hvad var begrundelsen for denne konklusion?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                                              De gjorde det blot for at sk\u00e5ne Danmark.<\/p>\n

                                                                               <\/p>\n

                                                                                \n
                                                                              1. kom med din\/jeres forklaring p\u00e5, hvorfor kommissionens\u00a0 resultat f\u00f8rst forel\u00e5 i 1953!!<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                                                                                S\u00e5 havde befolkningens vrede mod dem m\u00e5ske lagt sig.<\/p>\n

                                                                                Tingene var p\u00e5 det tidspunkt sikkert ved at v\u00e6re gode igen.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                                                                                Redeg\u00f8r for den danske regerings (dvs. Soc.+Rad. V.) holdning til Danmarks udenrigs-og forsvarsm\u00e6ssige position i slutningen af 30`erne \u2013 kom herunder ind p\u00e5 hvilke konsekvenser denne opfattelse fik for det danske forsvars st\u00f8rrelse samt arbejdsopgaver. Man fors\u00f8gte at holde sig neutral, og h\u00e5bede dermed at man kunne holde sig uden for krigen. Et milit\u00e6rt forsvarL\u00e6s mere omSp\u00f8rgsm\u00e5l til kapitel 12 Bes\u00e6ttelsestiden p.212-225<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":296,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nSp\u00f8rgsm\u00e5l til kapitel 12 Bes\u00e6ttelsestiden p.212-225 - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-kapitel-12-besaettelsestiden-p-212-225\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Sp\u00f8rgsm\u00e5l til kapitel 12 Bes\u00e6ttelsestiden p.212-225 - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Redeg\u00f8r for den danske regerings (dvs. Soc.+Rad. V.) holdning til Danmarks udenrigs-og forsvarsm\u00e6ssige position i slutningen af 30`erne \u2013 kom herunder ind p\u00e5 hvilke konsekvenser denne opfattelse fik for det danske forsvars st\u00f8rrelse samt arbejdsopgaver. Man fors\u00f8gte at holde sig neutral, og h\u00e5bede dermed at man kunne holde sig uden for krigen. Et milit\u00e6rt forsvarL\u00e6s mere omSp\u00f8rgsm\u00e5l til kapitel 12 Bes\u00e6ttelsestiden p.212-225[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-kapitel-12-besaettelsestiden-p-212-225\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"11 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-kapitel-12-besaettelsestiden-p-212-225\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-kapitel-12-besaettelsestiden-p-212-225\/\",\"name\":\"Sp\\u00f8rgsm\\u00e5l til kapitel 12 Bes\\u00e6ttelsestiden p.212-225 - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T19:15:04+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T19:15:04+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-kapitel-12-besaettelsestiden-p-212-225\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-kapitel-12-besaettelsestiden-p-212-225\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/spoergsmaal-kapitel-12-besaettelsestiden-p-212-225\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Danmark 1848 – 1945\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Sp\\u00f8rgsm\\u00e5l til kapitel 12 Bes\\u00e6ttelsestiden p.212-225\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/319"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=319"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/319\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":320,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/319\/revisions\/320"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/296"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=319"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}