\u201dVerdenskrig og verdenskrise 1914-1939\u201d<\/p>\n
p.185-193<\/p>\n
1) hvilken holdning pr\u00e6gede forsvars- og udenrigspolitikken s\u00e5vel forud for 1. verdenskrigs udbrud samt efter?<\/b><\/p>\n
De ville holde f\u00f8lelser, sympatier osv. udenfor politik.<\/p>\n
De forholdt sig neutrale.<\/p>\n
De tilpassede sig efter forholdene.<\/p>\n
2a) hvorfor kunne den tyske regering frygte, at Danmark ville tilslutte sig GB i en alliance vendt imod Tyskland?<\/b><\/p>\n
Fordi de kunne t\u00e6nkes at ville vinde Nordslesvig tilbage.<\/p>\n
<\/p>\n
Regeringen fors\u00f8gte at berolige dem ved at erkl\u00e6re: Danmark vil i intet tilf\u00e6lde tilslutte sig Tysklands fjender.<\/p>\n
<\/p>\n
3) hvad kunne ligge til grund for, at s\u00e5vel GB som Tyskland m\u00e5tte acceptere, at Danmark handlede med begge parter under krigen?<\/b><\/p>\n
Hvis de ikke accepterede det, ville Danmark nok tilslutte sig den anden part. Og begge lande var afh\u00e6ngige af landbrugsvarer.<\/p>\n
<\/p>\n
4a) p\u00e5 hvilken m\u00e5de s\u00f8gte den tyske stat at \u201dgermanisere\u201d Nordslesvig i tiden op til 1. verdenskrig?<\/b><\/p>\n
De forb\u00f8d undervisning i dansk p\u00e5 offentlige skoler, pressede dansksindede til at udvandre til Danmark, og opmuntrede tyskere til at k\u00f8be jord i S\u00f8nderjylland. De pressede de unge danskere med v\u00e6rnepligt(som var 2 \u00e5r dengang).<\/p>\n
<\/p>\n
Man aftjente sin v\u00e6rnepligt i Tyskland, i stedet for at udvandre til Danmark. Dermed beholdt de deres danske statsborgerskab. H.P.Hansen stod i spidsen for dette.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
5) hvorfor\/hvordan argumenterede p\u00e5g\u00e6ldende person for, at de dansksindede S\u00f8nderjyder skulle forblive i Nordslesvig og aftjene deres v\u00e6rnepligt trods krigsudbruddet d.1\/8-1914, og hvad blev resultatet af denne holdning?<\/b><\/p>\n
Han aftjente selv sin v\u00e6rnepligt. Da andre danskere i Nordslesvig har gjort deres pligt, b\u00f8r de ogs\u00e5 g\u00f8re dette nu, og aftjene deres v\u00e6rnepligt.<\/p>\n
Det bet\u00f8d at 30.000 danskere deltog i krigen. Af disse mistede 6.000 livet, mens mange blev h\u00e5rdt s\u00e5ret, og den \u00f8vrige befolkning led h\u00e5rdt under sygdom og underern\u00e6ring.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
6) d.23.okt. 1918, da det stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, rejstes kravet om \u201dretf\u00e6rdighed\u201d imod danskerne i Nordslesvig \u2013 underforst\u00e5et \u00f8nsket om et dansk tilh\u00f8rsforhold \u2013 hvad var udgangspunktet for dette krav?<\/b><\/p>\n
Den amerikanske pr\u00e6sident Wilsons fredsplan, der havde folkenes selvbestemmelsesret som sit grundlag.<\/p>\n
<\/p>\n
7) hvordan forholdt henholdsvis den tyske og danske regering sig til ovenn\u00e6vnte krav?<\/b><\/p>\n
B\u00e5de Tyskland og Danmark mente at det var folket der skulle bestemme.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
8) hvordan skulle den fremtidige gr\u00e6nsedragning mellem Tyskland og Danmark afg\u00f8res, og hvad blev resultatet heraf?<\/b><\/p>\n
Der blev afholdt folkeafstemning i Nordslesvig. Den blev afholdt i to zoner, og i zone 1, den nordlige zone var der dansk flertal, mens der i zone 2(hvor bl.a. Flensborg l\u00e5), var der overv\u00e6ldende tysk flertal. I zone 1 stemte man under \u00e9t, i zone 2 var det kommunevis.<\/p>\n
Der var byer som S\u00f8nderborg og T\u00f8nder, hvor der var tysk flertal, da disse var garnisonsbyer, hvor der dermed var meget tysk personel<\/p>\n
Derfor kom gr\u00e6nsen til at g\u00e5 mellem f\u00f8rste og anden zone.<\/p>\n
<\/p>\n
9) hvad \u00f8nskede Flensborg-bev\u00e6gelsen, og hvad blev resultatet af deres bestr\u00e6belser?<\/b><\/p>\n
De mente at Danmark skulle kr\u00e6ve en sydligere gr\u00e6nse, og at man som minimum skulle have Flensborg, trods det tyske flertal. De fik dog ikke \u00e6ndret noget.<\/p>\n
<\/p>\n
10) redeg\u00f8r i hovedtr\u00e6k for s\u00e5vel de lavere- som bedrestillede lag i det danske samfund.<\/b><\/p>\n
De fattige blev fattigere, mange blev arbejdsl\u00f8se og arbejdernes reall\u00f8n faldt. Og mod krigens slutning levede mange p\u00e5 sultegr\u00e6nsen.<\/p>\n
Men landbruget, industrien og skibsfarten derimod, tjente.<\/p>\n
Dette var bl.a. pga. priserne der steg kraftigt. Og det skete p\u00e5 trods af at produktionen faldt, og at rederierne mistede mange skibe.<\/p>\n
Og s\u00e5 var der gullasch baronerne. (der leverede mad i ringe kvalitet til tyskerne, men som tjente godt p\u00e5 det).<\/p>\n
<\/p>\n
11) hvad medf\u00f8rte de sk\u00e6rpede klassemods\u00e6tninger under 1. verdenskrig for<\/b><\/p>\n
arbejderbev\u00e6gelsen?<\/b><\/p>\n
Socialdemokratiet voksede og en del af den danske arbejderbev\u00e6gelse blev mere yderligtg\u00e5ende.<\/p>\n
<\/p>\n
12) kom ind p\u00e5 forskellene mellem det gamle arbejderparti Socialdemokratiet og den nye opkomling p\u00e5 den yderste venstrefl\u00f8j Syndikalisterne.<\/b><\/p>\n
Den yderste venstrefl\u00f8j var mere yderligtg\u00e5ende, og mente at socialdemokratiet var alt for tilb\u00f8jeligt til at acceptere det borgerligt-kapitalistiske samfund.<\/p>\n
Og det havde de vel ret i, da Socialdemokratiet st\u00f8ttede den radikale regering.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
13) da lederne af det syndikalistiske parti efter \u201dstormen p\u00e5 B\u00f8rsen\u201d var blevet id\u00f8mt strenge tugthusstraffe, blev syndikalisterne tr\u00e6ngt i baggrunden af et nyt arbejderparti ude p\u00e5 venstrefl\u00f8jen \u2013 Hvad hed dette parti, og hvem sympatiserede dette parti sig med i en grad, s\u00e5 man roligt kan fastsl\u00e5, at partiet havde stavnsbundet sig til dette land?<\/b><\/p>\n
Det var kommunistpartiet, der udsprang af kommunismen i Sovjet, og derfor sympatiserede med Sovjetunionen.<\/p>\n
<\/p>\n
14) p\u00e5 hvilken m\u00e5de og med hvilket resultat fors\u00f8gte regeringen under\u00a0 verdenskrigen at sikre vareforsyningen til alle, og hvilken betydning fik det for statsmagtens rolle?<\/b><\/p>\n
Staten fik lov til at opk\u00f8be visse varer, og fasts\u00e6tte maksimalpriser.<\/p>\n
Der blev indf\u00f8rt rationering af varer.<\/p>\n
Der blev s\u00e5 handlet sort med disse m\u00e6rker(som man skulle bruge til at k\u00f8be fx et rugbr\u00f8d, eller sm\u00f8r eller lignende).<\/p>\n
Fattige familier, der ikke havde r\u00e5d til k\u00f8d og sm\u00f8r, solgte deres m\u00e6rker til mere velstillede.<\/p>\n
Den bedre stillede del af samfundet, var naturligvis ikke glade for dette.<\/p>\n
Venstre og Konservative vendte sig imod dette, mens Socialdemokratiet st\u00f8ttede det.<\/p>\n
<\/p>\n
Dvs. markedsmekanismen sat ud af spil<\/p>\n
Staten havde her mere magt<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Kapitel 11 P\u00e5skekrisen + Kanslergadeforliget p.193-203<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
P\u00e5skekrisen p.193-195<\/b><\/p>\n
<\/p>\n
1) i p\u00e5sken 1920 l\u00f8b de sociale, politiske og nationale sp\u00e6ndinger sammen i den s\u00e5kaldte <\/b>P\u00e5skekrise<\/i><\/b> \u2013 redeg\u00f8r for hvad der l\u00e5 til grund for omtalte sp\u00e6ndinger i det danske samfund.<\/b><\/p>\n
Der var blevet arbejdet ih\u00e6rdigt p\u00e5 at f\u00e5 v\u00e6ltet den radikale regering.<\/p>\n
Venstre og Konservative \u00f8nskede regeringens afgang og udskrivelse af valg, da de f\u00f8lte sig sikre p\u00e5 at kunne vinde. Da der i samfundet var stor modvilje mod reguleringspolitikken og de sociale foranstaltninger.<\/p>\n
Ogs\u00e5 Flensborg-bev\u00e6gelsen \u00f8nskede regeringens afgang.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
2) hvordan l\u00f8stes P\u00e5skekrisen, og hvilken l\u00e6re drog det danske kongehus ad aff\u00e6ren?<\/b><\/p>\n
Efter store demonstrationer(og frygt fra kongen) valgte kongen at afskedige det nye ministerie, og i stedet udn\u00e6vne en ny forel\u00f8big regering, som partpolitisk var neutral.<\/p>\n
De l\u00e6rte at man ikke skal blande sig i politik.<\/p>\n
<\/p>\n
3) hvad blev resultatet af det udskrevne valg?<\/b><\/p>\n
De radikale led et knusende nederlag. Venstre og Konservative fik sammen et flertal, og vi fik en venstreregering med Konservative som st\u00f8tteparti.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Konjunkturernes rutschebane p.195-198<\/b><\/p>\n
<\/p>\n
4) <\/b><\/p>\n Man havde store forventninger, og havde bl.a. visioner om at K\u00f8benhavn skulle blive centrum for handlen i \u00d8sters\u00f8en. Oprettet handelsselskaber og indk\u00f8bt varelager(men de var k\u00f8bt under f\u00f8rste verdenskrig til en h\u00f8j pris, og for penge de ikke havde og som var l\u00e5nt i banken)<\/p>\n <\/p>\n Stort set hele Europa blev ramt af \u00f8konomisk krise. \u00c5rsagen til dette var bl.a. de politiske uroligheder i Sovjetunionen og i Tyskland<\/p>\n Priserne faldt generelt med 20%(i landbruget med 40%)<\/p>\n Store handelsselskaber gik fallit.<\/p>\n Krisen blev forst\u00e6rket af, at mange selskaber var spekulationspr\u00e6gede, og havde satset p\u00e5 et opsving, og derfor investeret for l\u00e5nte penge.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 5) p\u00e5 hvilken m\u00e5de blev pengeinstitutterne inddraget i den s\u00e5kaldte <\/b>fredskrise<\/i><\/b>,<\/b><\/p>\n og hvad bet\u00f8d dette for befolkningens generelle holdning til finansverdenen?<\/b><\/p>\n De fik ikke deres udl\u00e5n tilbage(da mange selskaber jo gik konkurs), og bl.a. krakkede Landmandsbanken(nordens st\u00f8rste bank), og staten m\u00e5tte ind og hj\u00e6lpe. Dette rystede selvf\u00f8lgelig samfundet, og folks tillid til finansverdenen\/bankerne forsvandt.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 6) regeringen s\u00f8gte i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at undg\u00e5 en <\/b>inflation<\/i><\/b> i stil med den tyske hyperinflation i 1923 at skabe en <\/b>\u201d\u00e6rlig krone\u201d<\/i><\/b> \u2013<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n Kronens v\u00e6rdi var garanteret ved at den kunne indl\u00f8ses med guld(og helst i samme forhold som f\u00f8r krigen).<\/p>\n Man formindskede pengem\u00e6ngden og indskr\u00e6nkede mulighederne for at l\u00e5ne penge(ved at nationalbanken h\u00e6vede renten(diskontoen som er deres udl\u00e5nsrente til andre pengeinstitutter), derfor havde folk s\u00e5 ikke r\u00e5d til at l\u00e5ne).<\/p>\n <\/p>\n Kronens stigende v\u00e6rdi gjorde dansk eksport dyrere, og der blev s\u00e5 ogs\u00e5 lagt en d\u00e6mper p\u00e5 den indenlandske \u00f8konomiske aktivitet.<\/p>\n <\/p>\n 7) hvilken konsekvens fik ovenn\u00e6vnte udvikling for situationen p\u00e5 arbejdsmarkedet?<\/b><\/p>\n De vanskelige vilk\u00e5r p\u00e5 verdensmarkedet fik arbejdsgiverne til at kr\u00e6ve l\u00f8nneds\u00e6ttelser og arbejdstidsforl\u00e6ngelser.<\/p>\n Men dette f\u00f8rte jo s\u00e5 til arbejdskampe, som var med til at l\u00e6gge en d\u00e6mper p\u00e5 den \u00f8konomiske v\u00e6kst.<\/p>\n <\/p>\n 8) hvad var \u00e5rsagen til at konjunkturerne igen vendte i 1927?<\/b><\/p>\n Der var h\u00f8jkonjunktur i udlandet(is\u00e6r USA), og dette blev Danmark koblet p\u00e5<\/p>\n Arbejdsl\u00f8sheden faldt, og produktionen voksede kraftigt<\/p>\n Bruttofaktorindkomsten pr. dansker var i 1931 vokset til 1.742 kr. mod 1.423 kr. i 1925<\/p>\n <\/p>\n 9) okt. 1929 krakkede B\u00f8rsen p\u00e5 Wall Street\/USA\u00a0 –<\/b><\/p>\n <\/p>\n De kriseramte amerikanske banker trak deres penge hjem fra Europa, som is\u00e6r gik ud over den tyske og britiske \u00f8konomi.<\/p>\n Og s\u00e5 spillede de en stor politisk rolle internationalt<\/p>\n <\/p>\n F\u00f8rte til depressionen i 30\u2019erne<\/p>\n <\/p>\n De indf\u00f8rte bl.a. toldmure og eksportrestriktioner.<\/p>\n Dette lammede den internationale handel.<\/p>\n Skibsindustrien(som transporterede varerne) blev ramt f\u00f8rst.<\/p>\n <\/p>\n 1) hvad var \u00e5rsagen til, at Danmark f\u00f8rst ramtes noget senere end de fleste andre lande?<\/b><\/p>\n Danmark blev f\u00f8rst ramt efter priserne p\u00e5 landbrugsvarer p\u00e5 det engelske og tyske marked faldt.<\/p>\n I starten faldt f\u00e6rdigvareprisen, men r\u00e5stofprisen faldt endnu mere, og derfor tjente man indtil 1931 p\u00e5 det.<\/p>\n <\/p>\n Landm\u00e6ndene fors\u00f8gte i f\u00f8rste omgang blot at \u00f8ge produktionen.<\/p>\n <\/p>\n 2) hvad blev resultatet for det danske landbrug og den danske industri?<\/b><\/p>\n Landm\u00e6ndenes indtjening faldt, mens skatter, afgifter og renter osv. p\u00e5 g\u00e6ld l\u00e5 fast.<\/p>\n Det endte med at mange g\u00e5rdejere og husm\u00e6nd m\u00e5tte g\u00e5 fra hus og hjem.<\/p>\n Byerhvervene var afh\u00e6ngige af landm\u00e6ndenes k\u00f8bekraft, og arbejdsl\u00f8sheden i byerne faldt.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Socialdemokratiet og Stauning p.198-200<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 10) i 1910 blev den tidligere cigarsorterer <\/b>Thorvald Stauning<\/i><\/b> Socialdemokratiets nye partileder \u2013 p\u00e5 hvilken m\u00e5de \u00e6ndrede han Socialdemokratiet, og hvilken betydning for partiet fik disse \u00e6ndringer?<\/b><\/p>\n Han tog skarpt afstand fra revolution\u00e6re syndikalister og kommunister.<\/p>\n De blev det st\u00f8rste parti<\/p>\n <\/p>\n Han skabte en socialdemokratisk regering med st\u00f8tte fra Radikale. Indtil da havde socialdemokratiets holdning ellers v\u00e6ret, at de f\u00f8rst ville overtage regeringsmagten, n\u00e5r de alene havde flertal. Han s\u00f8ger samarbejder(med stort set alle partier, i det omfang det kan lade sig g\u00f8re)<\/p>\n <\/p>\n Han f\u00f8rte partiet ind p\u00e5 en mindre dogmatisk og mere pragmatisk kurs.<\/p>\n <\/p>\n 11) den f\u00f8rste socialdemokratiske regering sad kun fra 1924-26 og afl\u00f8stes da af en Venstre-regering \u2013 men allerede i 1929 kunne Socialdemokratiet igen danne regering med Det Radikale Venstre som st\u00f8tteparti \u2013 hvilket vil sige, at disse to partier sad ved magten, da den \u00f8konomiske krise ramte landet i 1931 \u2013<\/p>\n <\/p>\n Pga. magtdelingen i Landstinget og Folketinget<\/p>\n De to borgerlige partier havde flertal i Landstinget<\/p>\n De m\u00e5tte derfor samarbejde med et borgerligt parti.<\/p>\n Valgte venstre, da de repr\u00e6senterede landbruget, og da Socialdemokratiet repr\u00e6senterede arbejderklassen, s\u00e5 havde man nu st\u00f8tte fra begge samfundsklasser(hele samfundet)<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Fordi krisen fik folk til at ombytte pengesedlerne med guld, og nationalbankens reserver slap snart op.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n demokratiet faktisk var villig til at give st\u00f8tte \u2013<\/b><\/p>\n forklar \u00e5rsagen til denne noget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige holdning.<\/b><\/p>\n Fordi de mente at mere offentlig st\u00f8tte(den offentlige underst\u00f8ttelsespolitik) ville forl\u00e6nge krisens varighed<\/p>\n De \u00f8nskede ikke lappel\u00f8sninger, som ikke holdt mere end et kort stykke tid<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 1) redeg\u00f8r for \u00e5rsagen til dette holdningsskift.<\/b><\/p>\n Landet var ved at l\u00f8be t\u00f8r for fremmed valuta, og da dette ville f\u00f8re til at importen gik i st\u00e5, og Venstre foreslog derfor importregulering<\/p>\n <\/p>\n 2) hvad var navnet p\u00e5 den organisation, som blev oprettet p\u00e5 Venstres foranledning?<\/b><\/p>\n Der oprettedes en valutacentral(VC) der organiseredes af\u00a0 Nationalbanken<\/p>\n Man skulle have deres godkendelse f\u00f8r man kunne f\u00e5 r\u00e5dighed over fremmed valuta.<\/p>\n <\/p>\n Helfabrikata(f\u00e6rdigvarer) m\u00e5tte ikke importeres.<\/p>\n R\u00e5varer, som var n\u00f8dvendige, m\u00e5tte man godt importere.<\/p>\n <\/p>\n 3) hvad var denne organisations form\u00e5l?<\/b><\/p>\n At valutaen blev brugt til import der ans\u00e5s for n\u00f8dvendigt og samfundsgavnligt.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Produktionsbegr\u00e6nsninger i landbruget, som skulle d\u00e6mpe udbuddet og holde prisen oppe.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 12) krisen kulminerede vinteren 1932\/33 \u2013<\/p>\n landbruget var i en dyb krise med et stigende antal konkurser til f\u00f8lge og industrien var samtidigt p\u00e5 vej mod en storkonflikt, da DA<\/i><\/b> kr\u00e6vede store l\u00f8nneds\u00e6ttelser pga. p\u00e5st\u00e5ede store prisfald p\u00e5 f\u00e6rdigvarer \u2013<\/p>\n konflikten blev dog forhindret pga. det s\u00e5kaldte Kanslergadeforlig.<\/i><\/b><\/p>\n <\/p>\n Det var opkaldt efter den gade i K\u00f8benhavn hvor Staunings(statsminister) lejlighed l\u00e5, og hvor de afg\u00f8rende forhandlinger fandt sted.<\/p>\n <\/p>\n Socialdemokratiet og de Radikale fandt sammen med Venstre deltog<\/p>\n Dermed var Konservative ikke med<\/p>\n <\/p>\n Det blev det mest omfattende kriseindgreb Danmark har set<\/p>\n Det anses for v\u00e6rende det moderne Danmarks vigtigste forlig der er indg\u00e5et<\/p>\n <\/p>\n En lov om u\u00e6ndret forl\u00e6ngelse af overenskomsterne gavnede arbejdernes reall\u00f8n.<\/p>\n Kronens kurs blev s\u00e6nket i forhold til engelske pund, det gavnede landbruget, ligesom en s\u00e6nkning af landbrugets ejendomsskatter gjorde det.<\/p>\n Man enedes ogs\u00e5 om igangs\u00e6ttelse af offentlige arbejdspladser, der skulle gavne besk\u00e6ftigelsen.<\/p>\n <\/p>\n Kameler:<\/p>\n Staten skulle erhverve jord til oprettelse af husmandsbrug, indr\u00f8mmelse til de Radikale<\/p>\n Socialreform, det blev starten p\u00e5 opbygningen af den danske velf\u00e6rdsstat.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Det var n\u00f8dvendigt, for at landm\u00e6ndene kunne v\u00e6re konkurrencedygtige, dvs. det gav de danske landm\u00e6nd nogle konkurrencefordele i forhold til andre lande<\/p>\n Dermed blev England sure<\/p>\n <\/p>\n Valuta-centralen <\/i><\/b>samt <\/b>Kanslergadeforliget <\/i><\/b>fik en positiv indflydelse p\u00e5 den danske samfundsudvikling.<\/b><\/p>\n Det blev starten p\u00e5 opbygningen af den danske velf\u00e6rdsstat.<\/p>\n Alle fik ret til hj\u00e6lp i tilf\u00e6lde af trang, der skyldtes en uforskyldt social begivenhed(arbejdsl\u00f8shed)<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Kapitel 11 p.203-211 <\/b><\/p>\n <\/p>\n de politiske yderfl\u00f8je p.203-205 <\/b>(se dog ogs\u00e5 p.210-211!)<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 1) krisen i 30`erne fremmede opbakningen til den yderste venstrefl\u00f8j dvs. Kommunistpartiet (DKP), som betragtede krisen, som kapitalismens sidste krampetr\u00e6kninger \u2013 men ved valget i 1932 opn\u00e5ede partiet dog kun 1,1 5 og 2 mandater \u2013 alligevel havde kommunistpartiet stor indflydelse p\u00e5 udviklingen i datidens samfund \u2013 redeg\u00f8r for \u00e5rsagerne hertil:<\/b><\/p>\n De fik voksende indflydelse i fagbev\u00e6gelsen, hvor de udfordrede socialdemokraternes lederskab.<\/p>\n Var aktive i organisering af protestmarcher og demonstrationer for arbejdsl\u00f8se.<\/p>\n De fik ogs\u00e5 stor indflydelse i intellektuelle kredse, da mange akademikere og kunstnere sympatiserede med kommunistpartiet.<\/p>\n Aksel Larsen var en dygtig leder<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 2) kommunistpartiets stigende indflydelse i s\u00e5vel Danmark som i udlandet fremprovokerede til geng\u00e6ld en stigende opbakning til den yderste h\u00f8jrefl\u00f8j \u2013 i Danmark repr\u00e6senteret ved det danske nazistparti: DNSAP \u2013 hvilke argumenter tog h\u00f8jrefl\u00f8jen i anvendelse for at sikre sig befolkningens opbakning?<\/b><\/p>\n De pegede p\u00e5 udlandet, udl\u00e6ndinge og j\u00f8der, som ansvarlige for det p\u00e5g\u00e6ldende lands \u00f8konomiske krise.<\/p>\n P\u00e5pegede at den demokratiske, parlamentariske styreform havde bevist sin ineffektivitet<\/p>\n J\u00f8derne har altid v\u00e6ret forfulgt, bl.a. af kristne, da det var j\u00f8derne der lod Jesus korsf\u00e6ste, derfor fik de tit skylden for ting, bl.a. for pesten<\/p>\n I Tyskland var man misundelig p\u00e5 j\u00f8derne<\/p>\n <\/p>\n 3) i 1930 stiftedes DNSAP, og partiet fik i 1939 indvalgt 3 mandater i det danske Folketing \u2013<\/b><\/p>\n redeg\u00f8r for <\/b><\/p>\n <\/p>\n Konservativ ungdom oprettede uniformerede korps(stortropper), overtog den nazistiske hilsen og kaldte partilederen for f\u00f8rer.<\/p>\n <\/p>\n En del af Landbrugernes Sammenslutning(LS) stiftede Det Frie Bondeparti, hvis synspunkter l\u00e5 t\u00e6t op ad de nazistiske.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n For at undg\u00e5 slagsm\u00e5l.<\/p>\n <\/p>\n Det blev omg\u00e5et, ved at man bare tog noget andet t\u00f8j p\u00e5, end det der var forbudt.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 4) i hvilken udstr\u00e6kning form\u00e5ede de ikke-parlamentariske partier p\u00e5 yderfl\u00f8jene at f\u00e5 opbakning i den danske befolkning? \u2013 kom samtidigt ind p\u00e5 din\/jeres egen forklaring p\u00e5 \u00e5rsagerne til denne opbakning\/mangel p\u00e5 samme.<\/b><\/p>\n De form\u00e5ede ikke at f\u00e5 ordentlig opbakning. Tilsammen havde de ikke-parlamentariske blot syv mandater mod de 4 gamle partiers 134.<\/p>\n Fx i Tyskland var der krise, og folk var desperate, derfor lyttede de til Hitler, som lovede dem arbejde. I Danmark var der ogs\u00e5 arbejdsl\u00f8shed, men her gik staten jo ind og hjalp de arbejdsl\u00f8se.<\/p>\n <\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 5) hvad ligger der i betegnelsen \u201ddet samarbejdende folkestyre\u201d?<\/b><\/p>\n At de fire gamle partier som pr\u00e6senterede det demokratiske, parlamentariske folkestyre samarbejdede.<\/p>\n De radikale, Venstre, Socialdemokraterne og Konservative<\/p>\n Nazisterne og Kommunisterne stod udenfor<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n Strukturforandringer: v\u00e6kst og fattigdom p.205-209<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 6) if\u00f8lge bogen kan \u00e8n bestemt \u00e5rsag for en stor del forklare, hvorfor Danmark fik s\u00e5 stor en arbejdsl\u00f8shed i 1930`erne \u2013 redeg\u00f8r for denne \u00e5rsag og kom samtidigt ind p\u00e5, hvordan man fra myndighedernes side fors\u00f8gte at begr\u00e6nse denne udvikling.<\/b><\/p>\n En af de vigtigste \u00e5rsager var afvandringen fra det kriseramte landbrug.(vandringen fra land til by, urbanisering)<\/p>\n Man fors\u00f8gte s\u00e5 at holde arbejdsl\u00f8sheden nede ved at oprette husmandsbrug(en lille g\u00e5rd, som er s\u00e5 lille, at du samtidig med bliver n\u00f8dt til at arbejde for andre), som man desuden mente var mere effektive i produktionen end store landbrug.<\/p>\n Fra 1920 til 1940 oprettedes der med statens hj\u00e6lp 15.000 husmandsbrug.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 7) trods krisen er det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at det danske samfund i mellemkrigstiden blev betydeligt rigere \u2013 faktisk havde hver dansker statistik set i slutningen af 30`erne et ca. 50 % st\u00f8rre bel\u00f8b til r\u00e5dighed sammenlignet med starten af 1920`erne. <\/b><\/p>\n Alligevel omtales specielt 30`erne som en ulyksalig periode \u2013 redeg\u00f8r for \u00e5rsagerne til denne bed\u00f8mmelse:<\/b><\/p>\n Der var utrolig mange arbejdsl\u00f8se. Og det var selvf\u00f8lgelig ikke sjovt at g\u00e5 arbejdsl\u00f8s.<\/p>\n Der var ogs\u00e5 meget dramatiske \u00f8konomiske udsving.<\/p>\n <\/p>\n 8) specielt underklassen blev h\u00e5rdt ramt af den \u00f8konomiske krise \u2013 <\/b><\/p>\n hvilke ulemper\/\u201dfordele\u201d medf\u00f8rte dette for arbejderklassen?<\/b><\/p>\n Underklassen gjorde sig mere aggressivt g\u00e6ldende(stillede krav, demonstrerede, deltog i offentlige debatter osv. Dette var bl.a. medvirkende til at n\u00f8d og elendighed i samfundet i stigende grad blev opfattet som en uacceptabel tilstand.<\/p>\n Dermed blev sammenholdet i underklassen god, samtidig med at sammenholdet i overklassen ogs\u00e5 blev god.<\/p>\n Dog levede de traditionelle opfattelser af de fattige som en p\u00f8bel der truede samfundsordenen stadig.<\/p>\n <\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 9) med udgangspunkt i resolutionen fra De danske Husmoderforeninger (p.207-208) fra 1938 skal du\/I redeg\u00f8re for, hvordan der p\u00e5 mange omr\u00e5der skete et alvorligt brud med hidtidig tankegang s\u00e5vel politisk som kulturelt.<\/b><\/p>\n Samfundet begyndte at tage sig medansvar i b\u00f8rnepleje, som ellers f\u00f8r var et privat anliggende.<\/p>\n Seksualmoralen \u00e6ndredes ogs\u00e5. Man fik kendskab til pr\u00e6vention. Og i de intellektuelle kredse, intensiveredes debatten om abort og pr\u00e6vention.(abort straffedes med f\u00e6ngsel).<\/p>\n Og helt generelt interesserede samfundet sig mere for b\u00f8rnenes og befolkningens sundhedstilstand.<\/p>\n Og der blev oprettet sociale boligselskaber for at l\u00f8fte boligstandarden for arbejderklassen.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n